Palmfitness åbner Danmarks flotteste træningscenter i hjertet af København

Den 31. oktober åbner Palmfitness nyt træningscenter på 2300 m2 i Nørregade mellem Strøget og Nørreport (Hotel Sct. Petri). Her er der ikke sparet på noget alt fra træningsmaskiner, sale og omklædningsfaciliteter er det bedste, du kan få, og styrketræning, konditionstræning og generel velvære vil blive varetaget af et team af de bedste instruktører i byen.

Erfaring fra de store kæder
Det er Marc Palm, der står bag det nye center, og han fortæller, at han længe har haft en drøm om at kaste sig ud som selvstændig efter næsten 15 år i fitnessbranchen de første mange år i form af instruktør, receptionist og souschef, men de seneste 3 år som centerchef hos fitnessdk i Adelgade.

Marc har desuden været med på sidelinjen hos Hans Henrik Palm, der har arbejdet med fitness-branchen i mere end 30 år og har stået fadder til de to kæder Form & Fitness samt Fitnessdk. Palmfitness er dog Marc Palms eget projekt og risiko også selv om han ved, hvem han kan spørge til råds, hvis der skulle blive brug for det.

En drøm
Når man kaster sig ud i sin store drøm, så skal det gøres ordentligt, fortæller Marc Palm. Men det betyder også, at der måske er gået lidt Operahus i den, forstået på den måde, at jeg har haft fingrene i alle detaljerne undervejs, griner han. Men til gengæld glæder jeg mig til at vise centeret frem, for det er også blevet nøjagtigt, som jeg gerne ville have det! Vi skal have stemningen og kvaliteten tilbage i fitnesscentrene, der er gået for meget lavpris i den efter min mening, siger Marc Palm og tilføjer, hvem ved, måske kommer der flere som det her .

Det nyeste udstyr og din egen playlist
Det nye center er klart et besøg værd. Der står naturligvis alt det nyeste udstyr inden for styrke- og konditionstræning med bl.a. løbebånd og cykler m.m. monteret med tv-monitorer, hvor man kan tilslutte sin IPhone/IPod og se/lytte til sine egne favoritter under træningen. Der vil desuden være internet på en række maskiner, så man kan tjekke mails osv., mens man træner. Nu holder undskyldningen med at man ikke har tid til at træne ikke længere! Der vil desuden være DJ til at styre musikken på udvalgte dage/aftener, så man kan få pulsen helt op.

Joe & the Juice
En af de ting, der uden tvivl vil trække folk til træning hos Palmfitness, er JOE & THE JUICE, som bliver fast juicebar i centeret. Nu kan man med god samvittighed fylde depoterne op efter træning og benytte stedet til socialt samvær efter de fysiske udfoldelser.

Palmfitness og miljøet
Palmfitness har også tænkt miljøet med ind i det nye center. Al belysning i centeret er LED-teknologi, så du møder ikke en eneste halogenspot, når du træner. Det betyder, at centeret kan nøjes med et strømforbrug til belysningen på ca. 1/3 af et normalt fitnesscenter, og da LED ikke afgiver varme på samme måde som almindeligt lys, nedsætter det samtidig strømforbruget til centerets ventilationssystem.

Der er desuden sensorer i træningssalene, så lys og ventilation går i dvale, når rummene ikke bruges. Alt i alt er miljøet tænkt ind overalt i centeret, hvor det er muligt fx er sæbe og rengøringsartikler så vidt muligt svanemærket.

Billedtekst forslag:
Direktør Marc Palm har 15 års erfaring fra de store fitnesskæder, men nu er en gammel drøm gået i opfyldelse i form af hans eget center, Palmfitness, i Nørregade.

Læs mere her