Hver anden dansker ønsker mindre parfume i hverdagen

Hver anden dansker ønsker at skrue ned for parfumeforbruget. Det viser ny undersøgelse om danskernes parfumevaner. En ny mærkedag, Parfumefri Hverdag, skal gøre op med de dårlige vaner. Flere end hver anden ønsker mindre eller slet ingen parfume i hverdagen. Det viser tal fra en ny spørgeundersøgelse foretaget af Gallup. Samtidig føler fire ud af ti, at de mangler viden om området.
Derfor har Neutral i samarbejde med Sundhedsplejersken.dk besluttet at vise vejen med en landsdækkende mærkedag, Parfumefri Hverdag den 27. september, hvor danskerne, uanset om de skal i fitness eller handle babyudstyr, kan få hjælp til at undgå parfume i hverdagen.

”De fleste ved, at for meget parfume ikke er godt. Men de færreste er klar over, hvor mange gange i løbet af dagen, de rent faktisk er i kontakt med parfume,” fortæller Else Guldager fra Sundhedsplejersken.dk.

Og undersøgelsen understøtter Else Guldagers pointe. Den viser nemlig, at hver sjette tror, at de slet ikke er i parfumekontakt i løbet af en dag, mens to ud af tre gætter på, at det sker højest tre gange om dagen.

Men hverdagens reelle gøremål viser en anden statistik. Undersøgelserne viser blandt andet, at mere end hver tredje vasker hænder op til ti gange om dagen, hver femte bruger make-up og hårprodukter mindst en gang dagligt, halvdelen smører sig ind i creme hver dag, og tre ud af fire tager deodorant på mindst en gang om dagen.
Har man ikke bevidst fravalgt parfume i alle sine produkter, tegner der sig generelt et billede af en langt større parfumekontakt i hverdagen, end vi selv går rundt og tror.

Derfor er 115 Fitness World-centre og 14 Kære Børn-butikker fra den 27. september og en uge frem forvandlet til parfumefri zoner som et led i Parfumefri Hverdag.
Her kan du finde gode råd udarbejdet i samarbejde med Sundhedsplejersken.dk, efter træning i Fitness World kan du prøve Neutrals parfumefri shampoo og shower gel, og i Kære Børn kan du få parfumefri babyprodukter med dig hjem.
Med de initiativer vil Neutral gerne sætte hverdagsparfumen på dagsordenen og hjælpe til bedre vaner.

”Mange vil gerne passe på sig selv og undgå for meget parfume, men er i tvivl om, hvor de skal sætte ind. Vaskepulver uden parfume vinder for eksempel ind, mens mange glemmer, at håndsæben, opvaskemidlet og dagcremen også kan indeholde parfume. Vi vil gerne være med til at udbrede viden om en parfumefri hverdag, så vi alle sammen kan få nogle bedre rutiner i fremtiden, ” fortæller Lene Hornshøj, som er konsulent hos Neutral.

På parfumefrihverdag.dk kan man gøre sit hjem til parfumefri zone. For hvert parfumefrit hjem støtter Neutral Astma-Allergi Danmark med 5 kr.

Vær med i Parfumefri Hverdag:
• Den 27. september 2014 (og fremover)
• I landets Fitness World og Kære Børn
• I Fitness World på Bernhard Bangs Allé, Frederiksberg, vil Else Guldager fra Sundhedsplejersken.dk desuden svare på spørgsmål, mens Lene Hornshøj fra Neutral er til rådighed for spørgsmål i Kære Børn i Odense
• Få gode råd og vejledning og prøv parfumefri produkter og tag dem med hjem
• Vær med på parfumefrihverdag.dk og gør din egen hverdag parfumefri ved at oprette dit hjem som parfumefri zone og dermed støtte Astma Allergi Danmark med 5 kr.

Andre facts fra undersøgelsen
• 75 procent tager deodorant på 1-5 gange om dagen
• 70 procent tager nyvasket tøj på 1-5 gange om dagen
• 88 procent vasker hænder 1-10 gange om dagen
• Hver fjerde mener, det ”i meget høj grad” er vigtigt med parfumefrit vaskepulver
• Hver femte mener, det ”i meget høj grad” er vigtigt med parfumefri personlige produkter
• Flere kvinder end mænd gør en aktiv indsats for at undgå parfume
• Hver tiende under 60 år tror, de slet ikke er i kontakt med parfume i løbet af en dag
• Flere end hver fjerde over 60 år gætter på, at de slet ikke er i kontakt med parfume i løbet af en dag

Om Neutral
Neutral har i mere end 25 år sagt nej-tak til allergi ved dedikeret at arbejde for at udvikle milde kvalitetsprodukter. Derfor indeholder ingen af Neutrals produkter parfume eller farvestoffer, men er fyldt med rensende og plejende ingredienser. Neutral er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark, og de fleste produkter bærer også Svanemærket. Læs mere om Neutral på www.neutral.dk eller på Facebook: http://www.Facebook.com/NeutralDanmark

Finansloven tilgodeser telemedicin

Regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance er enige om at afsætte tre mia. kr. i perioden 2009–2012 til medfinansiering af investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi. Det kan blive et gennembrud for den sydfynske patientkuffert, der gør det muligt at udskrive patienter med rygerlunger efter mindre end 48 timers indlæggelse.

Igennem knap to år har Medicinsk Afdeling på OUH Svendborg Sygehus satset målrettet på at udvikle en patientkuffert, som gør, at patienter med KOL (rygerlunger) kan sendes hjem efter mindre end 48 timers indlæggelse for i eget hjem at blive tilset og behandlet af læge eller specialuddannet sygeplejerske fra hospitalet. Patientkufferten indeholder forskelligt medicinsk udstyr, og lægen kan sammen med patienten foretage helbredsmålinger. Patient og læge kan samtidig se og tale med hinanden via et videokonferencesystem.

Ny i international sammenhæng
Jeg glæder mig over den opmærksomhed, vores projekt får som eksempel på et arbejdsbesparende initiativ i finansloven, siger ledende overlæge Michael Hansen–Nord, Medicinsk Afdeling M, OUH Svendborg Sygehus. Vi har udviklet en behandlingsmetode, som er helt ny i international sammenhæng, og hvor den kliniske dokumentation nu så småt er på plads. Ingen andre i verden har leveret den dokumentation for virkningen af telemedicinske modeller, som vi er tæt på at have.

Det er godt for brugerne, som med dette projekt opnår langt større fleksibilitet, siger administrerende direktør på OUH Jens–Otto S. Jeppesen. I løsningen er den patientoplevede kvalitet sat i hovedsædet. Det er det ene. Det andet er, at projektet frigør personale, og det vigtigt i en tid, hvor det er vanskeligt at rekruttere arbejdskraft til den offentlige sektor. Derfor er vi meget interesserede i at indgå i denne type af projekter, som også kræver tæt samarbejde mellem det offentlige og det private.

Flere end 50 patienter har benyttet kufferten, og de foreløbige resultater er så overbevisende, at modellen er et godt eksempel på udviklingsmuligheder inden for rammen af de tre mia. kr., der er afsat på finansloven til udvikling af velfærdsteknologi.

Dette arbejde understøtter OUH’s rolle i Region Syddanmark som udviklingscenter i overensstemmelse med den plan, der politisk er vedtaget af vores regionsråd, siger Jens–Otto S. Jeppesen. Vi er i front på dette område på verdensplan, og jeg håber, at projektet nu får politisk opmærksomhed under indsatsen for udvikling af velfærdsteknologier, som omtales direkte i Finansloven.

Løsningen er udarbejdet i samarbejde med MedCom, de sydfynske kommuner og det private IT–firma (GiTS – Medisat®, Odense).

De forskellige projektforslag vil blive bedømt af et udvalg af regionale og kommunale chefer samt private eksperter, der har erfaring med arbejdskraftbesparende teknologier. Regeringen vil med afsæt i udvalgets forslag udarbejde et udspil med konkrete forslag til investeringer. Der udmøntes første gang midler på finansloven for 2009.

Mere information
Administrerende direktør, Jens–Otto S. Jeppesen, OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, 23 46 65 19
Ledende overlæge Michael Hansen–Nord, Medicinsk Afdeling M, OUH Svendborg Sygehus, 23 28 34 60
 

Læs mere her

Jan Falk Villadsen fra Sahva til produktionschef i Ortos AS

Den 35–årige Jan Falk Villadsen, Strib, er ansat som produktionschef i den nye medarbejder–ejede bandagistvirksomhed, Ortos AS.

– Det er en kolossal udfordring, ikke mindst fordi kravet fra vores kunder er, at vi fra starten skal levere service og støttemidler, der er klart bedre end konkurrenternes.

Ellers har vi ingen berettigelse. Men det kan vi også, fordi vi kun ansætter de bedste og mest erfarne bandagister i Danmark, siger den netop tiltrådte produktionschef, Jan Falk Villadsen, Ortos AS.

Startede selv som ortopæditekniker
Jan har en baggrund som ortopæditekniker med en videreuddannelse som produktionsteknolog. Inden han tiltrådte hos Ortos, var han proceskoordinator for konkurrenten Sahva, hvor han blandt andet arbejdede som tekniker og fremstillede proteser, behandlingsbandager m.m.

– Ud over fremstilling af de tekniske hjælpemidler til fysisk handicappede, så er det arbejdet med udvikling og kvalitetsstyring, der har min interesse. Så derfor er stillingen som produktionschef et ønskejob for mig, siger Jan Falk Villadsen, der står for at opbygge Ortos’ værksted i Odense, hvor proteser og andre hjælpe– og støttemidler til kunderne opbygges og tilpasses på basis af komponenter fra branchens bedste underleverandører.

Om Ortos AS
Ortos AS i Odense er en ny dansk bandagistvirksomhed, der er i færd med at flytte branchen fra et håndværksfag til et højteknologisk servicefag. Medarbejderne er medejere af virksomheden og garanterer med deres personlige engagement og erfaring for, at den personlige betjening går hånd i hånd med udvikling og ny teknologi.

– Vores tilbud til kunderne er service, livskvalitet og velvære, og vi yder individuel hjælp til fortsat rehabilitering i form af genoptræning, terapi og undervisning. Ortos opbygger og tilpasser enhver form for kropsbårne hjælpemidler som proteser, korsetter, specialsyet fodtøj og kosmetiske proteser.

Løsningerne leverer vi, så snart kunden er klar. Som en del af vores service kan vores kunder få råd og vejledning uden for almindelig arbejdstid, siger Jan Falk Viladsen.

Kunderne er såvel den enkelte borger, som læger og hospitaler, kommuner og regioner samt selvstændige bandagister og håndskomagere i Danmark.

Ortos AS Kvalitet i bevægelser
 

Læs mere her

Bandagist Helle Harbo går til Ortos AS

Den erfarne bandagist Helle Harbo, Hindevad, har fra 1. august 2007 fået nyt job som bandagist hos Ortos AS, der udelukkende ansætter fagfolk med mange års erfaring.

– Selv om jeg fortsætter med at lave det, som jeg altid har gjort, er det et utroligt spændende jobskifte, fordi min nye arbejdsplads – som jo også er nystartet – gør meget ud af uddannelse af medarbejderne, service, udvikling af produkterne og høj kvalitet i løsningerne, siger bandagist Helle Harbo, Ortos AS.

Kort om Helle
Den 39–årige Helle Harbo er uddannet på Hälsohögskolan i Jönköping i Sverige. Helle var i kandidatturnus ved BandagistCentret i Århus/Randers, inden hun blev ansat som bandagist hos Sahva A/S i Århus i 1994. Her har hun blandt andet arbejdet tæt sammen med den neurokirurgiske afdeling på Århus Kommune Hospital om udvikling og tilpasning af korsetter og hjelme til nyopererede samt voksne med sygdomme i muskler og nerver. I 2000 rykkede Helle sydpå til Vejle, hvor hun fortsatte arbejdet med alle former for ortoser som korsetter til nyopererede eller hjælpemidler til knæ, ankel og fod til patienter med polio og sclerose samt til patienter med medfødt hjerneskade.

– I de senere år har jeg i øvrigt haft mulighed for at arbejde en del med børn i skoler og på institutioner, lige som jeg har oparbejdet en god portion erfaring med blandt andet brystproteser og kompressionsstrømper efter mål, siger bandagist Helle Harbo, Ortos AS, der også tilpasser bløde korsetter til stomipatienter og patienter med knogleskørhed.

Om Ortos AS
Ortos AS i Odense er en nyetableret dansk bandagistvirksomhed, der er i færd med at flytte branchen fra et håndværksfag til et højteknologisk servicefag.

– Som medarbejder er jeg samtidig medejer af virksomheden. Det ser jeg som en garanti for, at vi trækker på vores personlige engagement og erfaring, så den individuelle betjening af kunden går hånd i hånd med udvikling og ny teknologi, siger Helle Harbo.

Ortos’ primære tilbud til kunderne er service, livskvalitet og velvære, og virksomheden yder individuel hjælp til fortsat rehabilitering i form af genoptræning, terapi og undervisning. Ortos fremstiller og tilpasser enhver form for kropsbårne hjælpemidler til fysisk handicappede som proteser, korsetter, specialsyet fodtøj og kosmetiske proteser. Løsningerne leveres, når kunden er klar, og Ortos følger op med hjælp og vejledning også uden for almindelig åbningstid.

Kunderne er den enkelte borger, læger og behandlingspersonale, kommuner og regioner, samt selvstændige bandagister og håndskomagere i Danmark.

Alle produkter er baseret på komponenter fra branchens største og bedste underleverandører og tilpasset på eget værksted i Odense.

Ortos AS Kvalitet i bevægelser
 

Læs mere her

Christian Neumann skifter til Ortos AS

En af landets dygtigste bandagister, Christian Neumann, Odense, skiftede den 1. juli 2007 til Ortos AS.

Christian Neumann fortsætter i sit nye job det tætte samarbejde med blandt andet Odense Universitetshospital og Sygehus Fyn.

Den 41–årige Christian Neumann er uddannet ortopædist, men han tog uddannelsen som bandagist i 1994. Frem til 2000 var han leder af et ortopædi–teknisk værksted, indtil han blev ansat som autoriseret bandagist hos Sahva.

Christians speciale er ben– og armproteser. Det har blandt andet ført ham til opgaver som servicetekniker ved handicap–verdensmesterskaberne i Berlin i 1991 og som servicebandagist ved Dansk Handicap Idrætsforbunds rekrutteringslejr i 2006.

Christian Neumann er certificeret leverandør af c–leg, det computerstyrede proteseknæ, samt Harmony, et vakuumsystem for underbensproteser. I mange år har han arbejdet med ICEX, et totalkontaktsystem til underbensproteser, lige som han er uddannet bruger af Christopher Hojt´s afstøbningsteknik og hylsterdesign til lårbensproteser. Endelig har Christian stor allround–viden om klinisk ortopædi og mange års erfaring i fremstilling af poliostativer.

– Heldigvis kan jeg arbejde videre med de samme mennesker, som jeg har arbejdet for og med i de sidste mange år, for det er et spændende – men også meget personligt – arbejde, hvor man kommer til at kende sine kunder godt, siger bandagist Christian Neumann, Ortos AS.

Om Ortos AS
Ortos AS i Odense er en nyetableret dansk bandagistvirksomhed, der er i færd med at flytte branchen fra et håndværksfag til et højteknologisk servicefag. Virksomhedens medarbejdere er medejere, og deres personlige engagement og erfaring borger for, at den personlige betjening går hånd i hånd med udvikling og ny teknologi.

– Vi tilbyder service, livskvalitet og velvære, og vi yder individuel hjælp til fortsat rehabilitering i form af genoptræning, terapi og undervisning, siger Christian Neumann:

– Samtidig kan vi fremstille og tilpasse enhver form for kropsbårne hjælpemidler til fysisk handicappede som proteser, korsetter, specialsyet fodtøj og kosmetiske proteser. Løsningerne leverer vi, så snart kunden er klar. Vores åbningstider er meget fleksible, og vi råder og vejleder også uden for almindelig åbningstid.

Ortos løser opgaver for såvel den enkelte borger som for læger og hospitaler, kommuner og regioner, samt selvstændige bandagister og håndskomagere i Danmark.

Alle Ortos’ produkter er fremstillet på basis af kvalitetskomponenter fra branchens bedste leverandører og tilpasset på eget værksted i Odense.

Ortos AS Kvalitet i bevægelser
 

Læs mere her

To nye høreapparater klaret under 6-dages løbet

Danny Clark, verdensmester i cykling, nåede at få Siemens i–øret høreapparater under det seneste 6–dages cykelløb i København

Selv om Danny Clark deltog aktivt i 6–dages løbet tidligere på året i Ballerup Super Arena nåede han også at få tilpasset to af de nyeste og mest avancerede høreapparater på markedet. Det skete i samarbejde med teknisk direktør Leif Jensen og speciallæge i øre–, næse– og halssygdomme Birgit Johnsen.

I løbet af de seks dage blev der gennemført audiologisk undersøgelse, taget aftryk af begge ører, produceret to af de nyeste Siemens Centra mini–kanal i–øret apparater hos Rexton Høreapparater i Odense. På sjettedagen blev apparaterne blev endelig tilpasset og finjusteret hos Den Private Høreklinik på Frederiksberg. Vel hjemme i Australien udtaler Danny Clark: Jeg behøver ikke mere anstrenge mig for at følge en samtale, og mobiltelefonen skal ikke længere presses mod øret. Musikken kan jeg nyde endnu mere, fordi den er blevet mere klar i tonen".

Automatiske funktioner
Danny Clark har gennem mange år lidt af en hørenedsættelse, blandet og stærkt svingende fra frekvensområde til frekvensområde. Netop her viste den gode løsning sig at være Siemens Centra, som med de mange kanaler giver mulighed for en nøjagtig tilpasning til det komplicerede høretab. Apparatets mange automatiske funktioner betyder desuden, at Danny Clark ikke behøver at regulere lydstyrken eller skifte program. Det sker helt automatisk. Som aktiv musiker og sanger ønskede Danny Clark et specielt musikprogram som vælges ved en fjernbetjening. Danny Clark udtaler at hans egen sang er blevet tydeligere og bedre, fordi han nu kan høre nuancerne i sangen bedre.

Nærmere oplysninger på www.rexton.dk, og tlf. 63 15 40 01.

Billedtekster:

Danny Clark på vej mod målet under det 45. københavnske 6–dagesløb.

De små, diskrete mini–kanalapparater fra Siemens ses næsten ikke i øret.

Tilpasningen af høreapparaterne til Danny Clark skete i samarbejde mellem Rexton Høreapparater og Den Private Høreklinik på Frederiksberg.
 

Læs mere her

MMA Landsholdet (DMMA) er i Las Vegas til VM i MMA!

Welcome to fabulous Las vegas! For mange er byen i ørkenen det forjættede spil-paradis, hvor formuen bliver lavet, og for andre er det lastens hule, hvor økonomisk ruin er det eneste de har med derfra. For Nick Barnø, Jonas Troest, Mikkel Kasper og Sara Jamila – 4 håbefulde danske amatør MMA-fightere – kan Las Vegas vise sig at blive byen, der opfylder drømme, som de næppe turde tænke til ende for bare et år siden.

Vi skruer tiden kort tilbage til d. 9. november 2013, hvor det nyformede Dansk Mixed Martial Arts Forbund tog chancen og afholdte det første officielt sanktionerede Danmarksmesterskab i amatør MMA nogensinde. Det løb af stablen i Fredericia til Fit & Fun messen, og kunne udelukkende lade sig gøre, fordi Fit4Fight trådte til som hovedsponsor for det kommende landshold, og i samarbejde med Fit&Fun-messen fik skaffet bur til formålet.

Nogen gnidningsfri fødsel blev det langt fra, og der herskede da også en hvis skepsis efterfølgende, om hvorvidt dette projekt med at finde kandidater til det første officielle amatør-VM nogensinde havde været en større mundfuld end folkene bag kunne bide over. Bag DMMAF står Claus Skjoldborg Larsen og Mikkel Birch olsen. Udover deres almindelige jobs, har Claus sin daglige gang i Fighter Center Odense, og Mikkel i FighterZone (hvor han bl.a. er træner for Jonas Troest).

Den ikke uventede skepsis omkring VM blev ikke kun delt af folk i MMA-miljøet og dets fans, men også af de førnævnte folk bag DMMAF, for det hele afhang i høj grad af to ting; 1) at fighterne var villige til selv at betale rejse og ophold, og 2) at IMMAF (den officelle verdensorganisation for amatør MMA) overhovedet fik VM-stævnet op at stå og finansieret.

Ugerne og månederne gik efter DM, og indtil for kun få uger siden, var det hele stadig oppe i luften om hvorvidt det skulle blive til en realitet. I mellemtiden har fighterne mødtes til fællestræninger (igen for egne penge), og trænet frem til VM kun med håbet som drivkraft.

Det er også blevet til et enkelt landskampsstævne siden DM. Det blev afholdt i Fight Center Odense og var mod Norge. Et brag af et stævne, hvor kampene viste at de danske fightere nærmede sig storformen, som uden tvivl bliver nødvendig til VM.

Las Vegas er ikke bare et spilparadis, men også verdens absolut største MMA promotion Ultimate Fighting Championships højborg, og for at sætte en tyk streg under projektets størrelse, lykkedes det IMMAF at hive en kæmpe pose penge og teknisk støtte ud af UFC, så det det første officielle VM kunne blive til virkelighed.

Og nu står de 4 fightere så her, kun få dage før det går løs. Vægten og formen er på plads, billetterne er sikret, kuffertene pakket, og sponsortøjet fra Fit4Fight er klar til at blive vist frem.

Med sig har de landstræner Nikolai Koubti og som ekstra støtte og ass. coach har de Bellatorfighteren Mikkel Parlo.

Kampprogrammet løber fra søndag d. 29/6 til og med lørdag d. 5/7. De nærmere detaljer kan man bl.a. finde på DMMAF's og IMMAF's respektive hjemmesider og Facebook-sider.

Landsholdets sammensætning kunne næppe være mere vidtfavnende. Nick ”True Dane” Barnø er den ældste i gruppen, og den med mest erfaring i baggagen. En sværvægter med en solid base i grappling, og et mål om at få så meget ud af de sidste år han har i konkurrencesport, som muligt. Nick ved godt, at dette er sidste udkald for at sætte prikken over i'et for de mange år med kampsport, og hans opbygning med trænig og kampe til VM har været intet mindre end optimal.

Jonas ”Duracell” Troest er efterhånden ved at få opbygget en erfaringsbase, der kan bringe ham langt i turneringen. Hans force er uden tvivl cardioen, hvoraf navnet Duracell er opsprunget. Fuld fart frem og aldrig lade sin modstander få ro. Hans ukuelige tro på egne evner og chancer for guld i Las Vegas gør ham til et spændende bekendtskab.

Mikkel Kasper til gengæld, har kun meget lidt erfaring i MMA, men hans indgang til det hele lader ikke nogen tvivle om hvorvidt dedikationen er på plads. Han gør sig ingen forestillinger om at det bliver let, men med den store træningsindsats bag sig, skal han nok gøre sig bemærket og kæmpe sin chance.

Sidst, men absolut ikke mindst, finder vi truppens eneste kvindelige medlem – Sara Jamila. Sarah er ”den nye pige i MMA klassen”, men tag ikke fejl, kun kommer med næsten 5 års succesfuld Muay Thai i tasken. Sarah kæmper ud af Mikenta Denmark, drømmen er at blive professionel og gå hele vejen.

Det er en usædvanligt spændende tid for dansk MMA. VM står for døren, og overalt i landet dukker der flere og flere fightere og stævner op, alt sammen til gavn for sporten og sportens udbredelse som helhed.

Dette første VM står i pionerernes tegn, og hvad der følgende kommer til at ske, er af gode grunde uvist, men herfra skal der lyde al held og lykke til de 4 fightere og deres hold af coaches, hjælpere, sponsoren Fit4Fight og hele DMMAF's organisation.
Vi hepper med på sidelinjen her fra den anden side af dammen!

Læs mere her

Fynske rygelunge patienter skal behandles via satellit fra hjemmet

Fynske patienter med rygerlunger skal nu behandles via en kuffert i hjemmet, der er i satellitforbindelse med lægen på sygehuset. Patienterne slipper på den måde for ugelange hospitalsophold.

Patienter med rygerlunger har svært ved at trække vejret og er derfor tvunget til ugelange hospitalsophold tre–fire gange om året. Det kan i første omgang fynske KOL–patienter nu slippe for med en ny opfindelse udviklet af Sygehus Fyn i samarbejde med GITS et IT–firma fra Odense.

Nyopfindelsen er den første af sin slags og består af en patientkuffert – en såkaldt "Medisat box". Kufferten indeholder udstyr, der kan bringe patient og læge i video–forbindelse med hinanden via en satellitforbindelse. Udstyr i kufferten sætter samtidig lægen i stand til at følge patientens aktuelle lungefunktion, puls og iltindhold i blodet.
De undersøgelser som før krævede indlæggelse, kan nu klares fra patientens hjem.

Udstyret er klar til afprøvning først i 2007. hvor 50 patienter vil få mulighed for at være med. Den egentlige kliniske afprøvning forventes at gå i gang i juni 2007 i samarbejde med Fåborg–Midtfyn Kommune.

"KOL–kufferten peger fremad og er et eksempel på, hvordan ny teknologi gør det muligt at undgå indlæggelser og behandle patienterne i eget hjem", siger regionsrådsformand Carl Holst (V)
"Det er en fordel både for patienten og regionen, som sparer dyre sengedage.
Den nye opfindelse er banebrydende og med til at sætte Sygehus Fyn og Region Syddanmark på Danmarkskortet måske Verdenskortet".

Sygehus Fyn har før gjort sig bemærket med telemedicin. Blandt andet er det allerede i dag mulig for patienter på Ærø uden at forlade øen at "gå til speciallæge" på sygehuset i Svendborg via en videoopkobling.

Ledende overlæge, Medicinsk afd. M, Sygehus Fyn, Michael Hansen–Nord siger:
"Internationalt set har specielt Sygehus Fyns telemedicinske projekter skabt stor interesse. De viser, hvordan sundheds–IT kan binde alle informationer sammen i et patientforløb".
Michael Hansen–Nord har netop præsenteret kufferten på et international møde i Stockholm i forbindelse med uddelingen af Nobels fredspris.

Der kan skabes forbindelse mellem patient og sygehus via en almindelig internetforbindelse. Kufferten kan også kommunikere via en satellit–opkobling, og på den måde kan der skabes forbindelse til de fjerneste egne i verden. Man kan for eksempel forstille sig en læge, der sidder på sit kontor i Svendborg og kommunikerer med en patient på den grønlandske indlandsis. Både via internet og satellit er der tale om sikre forbindelser.

"Jeg syntes, det er spændende at være en del af udviklingen inden for sygehusvæsnet. Kufferten til KOL–patienter er kun starten på en udvikling som vil accelerere. Næste step i processen kan for eksempel være inden for alkohol–patienter, og hjerte–patienter", siger Kurt Christensen, direktør for GITS, Global IT systems.

Kufferten kan ikke kun hjælpe KOL–patienter. Monteret med andet udstyr, kan den anvendes i forhold til andre kroniske patienter. Et interessant perspektiv i en verden, hvor antallet af kronikkere vokser hele tiden.

Yderligere oplysninger:
Carl Holst, regionsrådsformand i Region Syddanmark, mobil +45 40 32 52 10.

Michael Hansen–Nord, ledende overlæge, Medicinsk Afdeling M, Sygehus Fyn, telefon + 45 63 20 22 18.

Kurt Christensen, direktør i GITS, telefon +45 70 20 96 50, mobil +45 25 40 66 00.

###

Fakta om rygerlunger

– Omkring 200.000 danskere lider af rygerlunger og hver dag dør 10 danskere af sygdommen.

– Ca. 80–90 % af alle KOL tilfælde skyldes rygning, pga. de giftige stoffer i tobakken.

– KOL er årsag til ca. 20.000 indlæggelser på medicinske afdelinger.

– At man har KOL betyder, at ens luftveje er forsnævrede, og at man derfor har svært ved at trække vejret. Dette skyldes enten kronisk bronkitis eller det der også kaldet "for store lunger".

– Om man som ryger udvikler KOL er afhængig af, hvor påvirkelig man er overfor de skadelige stoffer fra tobaksrøgen. Men cirka hver femte ryger vil før eller siden udvikle rygerlunger.

Se nyheden fra TV2 http://www.medisat.dk/default.asp V_DOC_ID=857
 

Læs mere her

Lægesekretærer sikrer sammenhæng og kvalitet

Invitation til pressemøde

Tirsdag 03. januar 2006 kl. 15–16 , Dansk Lægesekretærforening, HK Huset, Weidekampsgade 8, 0900 Kbh. C

Kvaliteten er i fare, hvis lægesekretærer forsvinder fra sygehusene

Ny forskningsrapport fra Aalborg Universitet dokumenterer lægesekretærernes mange opgaver og væsentlige betydning for bl.a. samarbejde og det gode patientforløb i sundhedssektoren. Værdier, som kan gå tabt, hvis sygehusene som varslet nedskærer antallet af lægesekretærer de kommende år.

På pressemødet præsenteres undersøgelsens resultater, og du kan møde forskerne og nogle af de lægesekretærer, der har medvirket i arbejdet med undersøgelsen. På mødet udleveres rapport og video. Rapporten uploades samtidig på www.dl–hk.dk.

HISTORIEN ER KLAUSULERET TIL 3. JANUAR 2006 KL. 15.

Rapporten, Hvad laver lægesekretærerne, når de ikke er sekretærer for lægerne , og den tilhørende video, Den røde tråd i den hvide verden, er resultatet af et nyt forskningsarbejde udført af lektor Pernille Bertelsen og Ph.D.–studerende Lars Botin, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Forskningsarbejdet er delvist finansieret af Dansk Lægesekretærforening, som organiserer mere end 10.000 lægesekretærer.

Materialet dokumenterer, hvordan lægesekretærerne på landets sygehuse fungerer som nøglepersoner for patienter, andre faggrupper og i samarbejdet med resten af sundheds¬sektoren og at kun en del af deres arbejde knytter sig til journalerne. At spare penge ved at skære markant i gruppen af lægesekretærer, som mange sygehusledelser har varslet i kølvandet på indførelsen af den elektroniske patientjournal, virker derfor helt uovervejet.

– Det er vigtigt, at man på sygehusene aktivt tager stilling til, hvordan arbejdet organiseres fremover, påpeger forskeren bag undersøgelsen, lektor Pernille Bertelsen, Aalborg Universitet. Materialet viser, at en stor og vigtig del af lægesekretærernes opgaver er uformelle. Derfor må syge¬husenes ledelser og faggrupper i fællesskab definere og formalisere, hvilke opgaver der fremover skal løses og af hvem når den elektroniske journal rulles fuldt ud. Det har stor betydning for sammenhængen og kvaliteten i arbejdet og dermed for den behandling, patienterne får, fastslår hun.

Derfor ønsker Dansk Lægesekretærforening også at rejse diskussionen om læge¬sekre¬tær¬ernes arbejde og fremtid, forklarer sekretariatsleder i foreningen, Ole Gregersen:
– Vi kan frygte, at sygehusene smider barnet ud med badevandet, hvis de overser de mange væsentlige opgaver, som lægesekretærerne løser allerede i dag, siger han. Når den elektroniske patientjournal er fuldt implementeret, bortfalder nogle journalopgaver. Men behovet for f.eks. kommunikation, koordination og kvalitetssikring vokser. Og dér har lægesekretærerne allerede i dag klare spidskompetencer, understreger Ole Gregersen.

Hvis du vil vide mere kan du kontakte:
Sekretariatsleder Ole Gregersen, Dansk Lægesekretærforening, tlf. 45 82 47 81,
mail 44og@hk.dk
Lektor Pernille Bertelsen, Aalborg Universitet, tlf. 95 35 84 31, mobil 29 61 81 26,
mail pernille@plan.aau.dk

Dansk Lægesekretærforenings medlemmer i styregruppen bag undersøgelsen:
Birgitte Ussing, Aalborg Sygehus, mobil 22 35 14 70, mail hks44bu@hk.dk
Susanne Hansen, Odense Universitetshospital, tlf. 65 41 18 18, mail hks44sh@hk.dk
Vivian Nørgård, Glostrup Amtssygehus, mobil 29 60 99 39, mail hks44vn@hk.dk
 

Presseevent i Aarhus på onsdag: Kendte og ukendte løfter sløret for kosmetiske behandlinger

Den kosmetiske klinik n’age fejrer 10 år i Aarhus med flytning til dobbelt så store lokaler. Til åbningsreceptionen fortæller både kendisser og lokal tømrermester åbent om deres erfaringer med bl.a. Botox og Restylane.

Hvad har skuespilleren Paprika Steen, tv-værterne Mayianne Dinesen og Anette Heick, modellerne Laura von Lindholm og Nicoline Toft samt modeeksperten Uffe Buchard tilfælles I modsætning til mange andre har de valgt at være åbne om deres forbrug af Botox og Restylane – og står offentligt frem som ambassadører for den kosmetiske klinik n’age, der nu kan fejre 10 års jubilæum i Aarhus. I kraft af stigende kundetilstrømning, ikke mindst fra mænd, er klinikken netop flyttet til dobbelt så store lokaler på Store Torv 6, hvor der holdes presseevent onsdag den 19. marts fra kl. 12.00. Alle interesserede journalister er velkomne.

Klinikchef Rikke Thorsen og direktør Ida Bille Brahe vil fortælle om nye tendenser og muligheder inden for kosmetiske behandlinger samt om udviklingen i markedet. Efterfølgende beretter kendisserne Mayianne Dinesen og Uffe Buchard om deres personlige erfaringer med hudforyngelse og rynkereduktion, og der vil være mulighed for at møde en typisk mandlig kunde hos n’age – den 40-årige tømrermester Kasper Juel, der fortæller om sine oplevelser med behandlingerne. Der bydes på champagne og på lækkerier fra Summerbird, mens model og dj Nicoline Toft spiller behagelig loungemusik.

– Indre og ydre skønhed hænger sammen. Hvis man er den bedste udgave af sig selv udenpå, bliver man også modtaget mere positivt af andre. Inden jeg startede, sagde alle, at det havde jeg da ikke behov for. Men efterfølgende fik jeg en masse kommentarer om, at jeg så mere frisk og glad ud. Når udseendet signalerer ubekymrethed, tænker jeg automatisk mere konstruktive og positive tanker, forklarer 47-årige Mayianne Dinesen, der til receptionen vil fortælle om sine oplevelser med Botox og den opstrammende varmebehandling Thermage.

Fakta

n’age har siden 2003 tilbudt hudforyngelse og rynkereduktion. På klinikker i København, Aarhus og Odense udføres behandlinger med bl.a. Restylane®, Thermage®, Botox®, fraktioneret CO2-laser og IPL.

Tilmelding

Tilmelding skal ske hurtigst muligt til Epicent Kommunikation A/S på att(at)epicent.dk eller på 70 20 89 00, hvor højtopløseligt billedmateriale også kan rekvireres.

Læs mere her