2

$(document).ready(function() { $(“a.oembed”).oembed(null,{ maxWidth: 428, maxHeight: 528 }); }); Symptomerne kan komme fra det ene sekund til det andet, og de kan være tegn på en blødning eller en blodprop i hjernen. Reager med det samme, også hvis symptomerne går over igen. Hjernesagen gennemfører en stor kampagne om at kende tre vigtige symptomer på blodprop og blødning i hjernen og ringe 1-1-2 med det samme. Hovedbudskabet i Hjernesagens kampagne er, at alle bør kende de tre væsentligste, akutte symptomer på en blødning eller en blodprop i hjernen og reagere straks ved at ringe 1-1-2. Symptomerne er:

• Akut lammelse i arm eller ben

• Akut talebesvær

• Akut hængende mundvig

Symptomerne kan gå over igen efter få minutter eller timer, men ring 1-1-2 med det samme uanset hvad.

Reager på symptomerne
De, der overlever en blodprop eller en blødning i hjernen, må ofte leve videre med handicap i større eller mindre grad. Handicap som tale- og sprogproblemer, synsforstyrrelser, halvsidig lammelse, mangel på overblik og hukommelses-vanskeligheder.
”Kommer man hurtigt i behandling, er risikoen for dødsfald og alvorlige følgevirkninger mindre. Derfor er det så vigtigt, at så mange som muligt kender symptomerne og reagerer på dem med det samme”, siger Hjernesagens direktør Lise Beha Erichsen.

Lad være med at tiden an
”Hvis folk kender symptomerne, kan de genkende sygdommen, og så ved de, at der skal ringes 1-1-2 med det samme”, siger neurolog og overlæge på Bispebjerg Hospital Hanne Christensen, der også er formand for Dansk Selskab for Apopleksi.
”Alt for mange ser tiden an, og derfor kommer de for sent til den akutte behandling”, siger hun.
Så lad være at se tiden an. Jo længere tid, der går, jo mere alvorlig kan hjerneskaden blive.
Hjernesagens kampagne består af en OBS-film, en folder og annoncer. Hele materialet finder du vedlagt her.

Flere oplysninger, interviews og materiale:
Hjernesagen har kontakt til flere mennesker med hjerneskade efter en blodprop eller blødning i hjernen, der gerne vil fortælle deres historie. Vi formidler meget gerne kontakt.

Kontakt:
Sarah Cecilie Boss, journalist i Hjernesagen. Telefon 21 71 71 63
Lise Beha Erichsen, direktør i Hjernesagen. Telefon 22 99 11 11

Fakta om blodprop og blødning i hjernen

35 om dagen
Hvert år rammer en blodprop eller en blødning i hjernen 12.500 mennesker i Danmark. Det er 35 hver dag. De, der overlever, må ofte leve videre med handicap som halvsidig lammelse, synshandicap, talebesvær eller kognitive vanskeligheder. Kend de akutte symptomer og ring 1-1-2. Det kan redde liv og førlighed at komme hurtigt i behandling. Blodprop eller blødning i hjernen kalder man også apopleksi eller slagtilfælde.

Læs mere her

Storstilet velgørenhedsprojekt på QXL.dk til støtte for Angelman-foreningen

Fodbold– og ishockeyklubber, standuppere, virksomheder og pokerstjerne har doneret effekter og tid til over 50 auktioner til fordel for arbejdet med Angelman–børn.

Frem til og med den 2. september kan man støtte Angelman–børn ved at byde på en af de 57 auktioner på QXL.dk, hvor en lang række danskere virksomheder og private – har doneret dvd’er, bøger, tid, middage, skønhedsbehandlinger, tøj osv. Pengene fra auktionen går ubeskåret til Angelman–foreningen.

– Indtægterne fra auktionerne kommer til at gå til vores helt lavpraktiske arbejde, der letter hverdagen for familierne og børn med Angelman–diagnose. Vi afholder løbende arrangementer eksempelvis snart en kommunikationsdag, hvor vi taler med forældrene om, hvordan de bedst kommunikerer med deres Angelman–børn, og hjælper dem med at fremstille og laminere piktogrammer, der kan bruges i dagligdagen hjemme og i institutioner. Senere har vi et arrangement, hvor betalte eksperter fortæller forældre, hvad de kan gøre for at hjælpe børnene og sig selv på en række områder. Her inviterer vi også familier fra Foreningen for sjældne diagnoser. Eftersom der ikke er så mange med hver enkelt diagnose, kan det være svært for dem at skaffe ressourcer til sådanne arrangementer. Og de kan måske også have glæde af vores eksperter. Som vi nu forhåbentlig har råd til at invitere oftere de skal jo gerne betales, siger Lars Bo Warnisch, der er formand for Angelman–foreningen og far til Anna, der er født i 2003 og har en Angelman–diagnose.

Børn med Angelman–diagnosen er kærlige, sociale og omgængelige, men desværre også udviklingshæmmede, og har blandt andet meget svært ved at kommunikere, selv om man ved, at børnene forstår meget mere end de giver indtryk af. Man har påvist, at en tidlig og vedvarende indsats kan gøre en meget stor forskel for indlæringsprocessen, og dermed hjælpe børn og familier til en lettere hverdag og fremtid. Derfor bruger Angelman–foreningen meget tid på at hjælpe forældre i denne proces.

– Der er mange, der har det godt i Danmark, og har "overskud" på kontoen deriblandt os hos QXL.dk. Derfor vil vi gerne være med til at støtte velgørende projekter, der hjælper de af os i samfundet, der har brug for vores overskud. Det betyder, at det er gratis at sælge på QXL.dk, når der er tale om et velgørende projekt, der er aftalt i samarbejde med os så kan indtægterne fra auktionerne gå direkte derhen, hvor de gør en forskel, siger Jacob N. Masters, adm. direktør i QXL.dk.

Flere oplysninger om Angelman–diagnosen og Angelman–foreningen på www.angelman.dk og hos Lars Bo Warnisch, mobil 22 24 87 73.

Donationer til auktionerne
Rune Klan, FC Midtjylland, Herfølge Fodboldklub, Lalandia, Brøndby Fodboldklub, Restaurant Krudtuglen, FC København, Royal Mint, Rosendahl, Strandhotellerne/Seawest, LFA, Frem Fodboldklub, Nik & Jay, Hundige Kroen, Danparcs Løgstør, Caspar Reiff, Esbjerg Fodboldklub, CREAM, Leide, AAB, OB, Randers FC, FC Nordsjælland,
Nordsjælland Cobras, Global Goal Home, AB, Silkeborg Fodboldklub, Næstved Fodboldklub, Sønderjyske Fodboldklub,
Jane Aamund, Fredericia Fodboldklub, Kolding Fodboldklub, Theo Jørgensen.

Om QXL.dk
QXL.dk er Danmarks største online handelsplads med ca. 500.000 registrerede medlemmer, og allerede mere end 4 millioner i Europa. Hver uge sættes gennemsnitlig 1.400.000 varer til salg på QXL.dk, fordelt på masser af spændende auktioner og varer til fast pris. Klik ind på www.qxl.dk for mere information.
 

Læs mere her

Nye forskningsfaciliteter giver muligheder for erhvervslivet

De nye forskningsfaciliteter giver helt nye muligheder for materialeundersøgelser, der kan komme danske virksomheder til gavn.
To af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter på vej
I de kommende år vil to af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter, neutronstråleanlægget European Spallation Source (ESS) og røntgensyn-krotronen MAX IV, blive bygget i Lund.

Nye muligheder for materialeundersøgelser
Faciliteterne giver helt nye muligheder for materialeundersøgelser, der kan komme danske virksomheder til gavn.

Relevant for fx fødevaresektoren og medicinalindustrien
Det kan for eksempel være inden for områder som fødevaresektoren, medicinalindustriens anvendelse af enzymer og proteiner, energi- og miljøsektorens udvikling af brændselsceller og test af konstruktioner og materialer.

Industriportal for virksomheder
DTU opretter derfor i samarbejde med blandt andet Region Hovedstaden, Københavns Universitet (KU) og Dansk Industri en industriportal, hvor virksomheder kan få hjælp til at finde løsninger på deres materialeproblemer.

3D Imaging testcenter
Denne industriportal bygges op som et såkaldt 3D Imaging testcenter og skal medvirke til en effektiv udnyttelse af ESS og MAX IV inden for 3D-billeddannelse, som er meget vigtig for industrivirksomheder.

Skal tiltrække internationale forskere og virksomheder til hovedstaden
Projektet er støttet af Vækstforum Hovedstaden og EU’s regionalfond og er et led i et større strukturfondsprojekt kaldet ESS og MAX IV som vækstmotorer i hovedstadsregionen , der kan øge hovedstadens evne til at tiltrække internationale forskere og virksomheder inden for materiale- og Life Science-områderne. Centret skal fungere som forløber for et fuldt udbygget testcenter til 50 millio-ner kroner.

Står færdige i 2015 og 2019
Røntgensynkrotronen MAX IV vil stå færdig i 2015, mens neutronstråleanlægget ESS er klar til brug i 2019. De to faciliteter vil være fantastiske værktøjer til at se dybt ind i materialer og lave f.eks. meget detaljerede tredimensionelle billeder af materialernes sammensætning og vise den atomare struktur og atomernes bevægelser.

Skal bygge bro mellem forskning og erhvervsliv
3D Imaging-centret vil bygge bro mellem forskning og erhvervsliv, sådan at flere danske virksomheder end i dag kan benytte analyser og karakterisering af materialer på højt detaljeret niveau.

Forventninger til øget vækst
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Vibeke Storm Rasmussen har store forventninger til Region Hovedstadens muligheder for øget vækst i forbindelse med ESS og MAX IV:

Skal udvide samarbejdet over landegrænserne
Det er helt enestående, at vi får to så stærke forskningsfaciliteter i vores baghave, og da vi gerne vil være globalt konkurrencedygtige inden for væsentlige områder som materialer, energiteknologier og Life Science, er det tydeligt, at vi skal udvide samarbejdet over landegrænserne , siger regionsrådsformanden.

Satsning for hele Øresundsregionen
Regionsrådsformanden fortsætter:
Med strukturfondsprojektet er universiteterne og virksomhederne i Region Hovedstaden rigtig godt gearet til at kunne udnytte mulighederne optimalt, for ESS og MAX IV er en satsning for hele Øresundsregionen.

Tager udgangspunkt i virksomhedernes konkrete problemstillinger
Jane Hvolbæk Nielsen, der er institutdirektør på DTU Fysik, understreger, at det nye testcenter vil tage udgangspunkt i virksomhedernes konkrete problemstillinger:

Test af materialers styrke og holdbarhed
Ideen med testcentret er, at virksomhederne ikke behøver at være eksperter på røntgenstråler og billeddannelse. Det er netop det, der er vores kompetence. Derfor kan virksomheder komme og præsentere et materiale, der for eksempel mangler styrke eller holdbarhed , siger institutdirektøren.

Også test af nye produkter
Institutdirektøren fortsætter:
Og så vil vi sammen se på, hvilke tests der skal foretages, for at de kan komme videre. Jane Hvolbæk Nielsen understreger desuden, at undersøgelserne også foretages i forbindelse med et helt nyt produkt, hvor man gerne vil have et bedre kendskab til materialerne.

Én indgang for de danske virksomheder
Hun suppleres af institutleder på Niels Bohr Institutet (KU), Robert Feidenhans’l, der fremhæver, at danske virksomheder på den måde vil få én indgang til at udnytte de to faciliteter:

Unikke muligheder i forskningen
ESS og MAX IV supplerer hinanden på en måde, som giver fuldstændig unikke muligheder i forskningen, og som vil give et løft til hele Øresundsregionen, hvor der kan blive opbygget et kolossalt stærkt fagligt miljø; for KU s vedkommende særligt inden for Life Science-området , siger institutlederen.

Skaber kontakt mellem virksomheder og studerende
Institutlederen fortsætter:
Jeg ser dette projekt som en unik indgang til at skabe kontakt mellem virksomheder og studerende, som kan samarbejde om at udnytte de nye faciliteter.

Kan udnyttes til produktudvikling og kvalitetssikring
Dette løft til forskningen vil kunne udnyttes direkte af dansk erhvervsliv til produktudvikling, produktoptimering og kvalitetssikring; det vil sikre den industrielle innovation og understøtte teknologiske virksomheder.

DI-direktør hilser centret velkommen
Direktør i DI Lars Goldschmidt, som også sidder i bestyrelsen for ESS, hilser derfor testcentret velkommen:

Vigtigt at udvikle materialer og processer
For industriens virksomheder er der overordentligt store og vigtige muligheder i at kunne udvikle materialer og processer på en helt ny måde, og her er det afgørende, at der er et sted, hvor de kan komme med deres udfordringer og søge svar på dem , siger DI-direktøren.

Nøgle til mere produktivitet, vækst og beskæftigelse
DI-direktøren fortsætter:
Vi er meget glade for, at der nu bliver etableret en indgang for virksomheder i Danmark til at kunne udnytte ESS og MAX IV, for vi ser hele tiden, at det er evnen til at kunne mestre nye materialer på en god og konkurrencedygtig måde, der er nøglen til mere produktivitet, vækst og beskæftigelse.

For yderligere informationer:

Jane Hvolbæk Nielsen, institutdirektør, DTU Fysik, jane@fysik.dtu.dk, 4525 3222
Robert Feidenhans l, institutleder, Niels Bohr Institutet (KU), robert@fys.ku.dk, 3532 0397
Fakta om strukturfondsprojektet ESS og MAX IV som vækstmotorer i hovedstadsregionen :

Testcentret forventes at starte sine aktiviteter i løbet af 2013, og planen er, at der i 2017 er tilknyttet omkring 50 små og store danske virksomheder på tværs af brancher.
Ud over testcentret indeholder strukturfondsprojektet også studiebesøgs-programmer til ESS og MAX IV for gymnasieelever, studerende, forskere og teknologiske virksomheder i hovedstadsregionen samt et HR-netværk mellem forskningsinstitutioner og myndigheder, der kan øge hovedstadens evne til at tiltrække internationale forskere og virksomheder inden for materiale- og Life Science-områder.
Partnerne i projektet er DTU, Københavns Universitet, Region Hovedsta-den, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Vidensby, Scion DTU, COBIS, Copenhagen Capacity og Dansk Industri.

Læs mere her

Ministerens svar holder ikke “vand” eller skulle man sige nikotin

Lægemiddelstyrelsen sidder sytadig svarfrist overhørig, og sundhedsministeren gir sundhedsordfører standard svar om e–cigaretten u/ tobak.

Sundhedsministeriet besluttede 14. oktober 2008 at give NyCigaret.dk´s klage, over et forbud fra Lægemiddelstyrelsen mod firmaets salg af den nikotinholdige elektroniske cigaret uden kultveilte og tjære, opsættende virkning. Firmaet fik således en foreløbig dispensation fra forbudet. Samtidig blev Lægemiddelstyrelsen anmodet om hurtigst muligt, og senest 14. november, at tilsende ministeriet en redegørelse vedrørende udstedelsen af dette forbud.

6. januar bekræfter Lægemiddelstyrelsen overfor NyCigaret.dk, at der efter hidtil to måneders forsinkelse fortsat arbejdes på en udtalelse til Sundhedsministeriet.
Det er ganske utilfredsstillende, at styrelsen først anlægger en uholdbar sag og dernæst sidder svarfristen overhørig, udtaler Mikael Rosanes, NyCigaret.dk. Vi har til punkt og prikke overholdt vore pligter i partshøringen i denne sag, hvor sagligheden i øvrigt er svær at få øje på.
– Det er jo ganske ironisk, for ikke at sige lige lovlig stærk tobak, at være vidne til, at kioskejeren må sælge cigaretter med påskriften "Tobak dræber", mens vi forhindres i at sælge cigaretter uden tobak, tjære, kultveilte og de øvrige 4000 tilsætningsstoffer stoffer, som findes i andre cigaretter og desuden er den elektroniske cigaret ganske uden gener for omgivelserne, fortæller Mikael Rosanes.

Sundhedsordfører Liselott Blixt, DF stiller i januar sit andet spørgsmål til sundhedsministeren om e–cigaretter:
"Hvorfor skal e–cigaretter klassificeres som lægemidler".

Ministerens svar 29. januar skuffer i høj grad Mikael Rosanes.
Sundhedsministerens svar er et standard svar "lånt" direkte fra Lægemiddelstyrelsen, uden ministeren selv har erfaret hvor lidt begrundelserne i svaret forvaltningsretmæssigt holder "vand" eller skulle man sige "nikotin"

Ministeren svarer at fordi der er nikotin i e–cigaretterne skal de klassiceres som lægemidler, Nycigaret.dk vil svare tilbage at hvis det er tilfældet hvorfor er almindelige cigaretter så ikke også klacificeres som lægemidler
NyCigaret.dk mener sammen med deres over 1000 tilfredse kunder at det er helt "godnat" at deres "grønne" e–cigaretter ikke tillades at tage kampen op mod de almindelige TOBAK DRÆBER cigaretter, der kan købes i enhver kiosk, som et fornuftigt alternativ.

Vores sundhedsminister blokerer simpelthen for at rygere frit kan vælge at dampe på disse forholdsvis harmløse dampcigaretter, og nægter at se det fornuftige i at tillade dem som et bedre alternativ til almindelig rygning, ligesom sundhedsordføreren fra DF indikerer.
Ministeren foretrækker åbentbart at folk pulser videre på de gode gamle giftige cigaretter der har mere end 4000 forskellige giftstoffer

Læs hvad Apoteket.dk´s læge brevkasse skriver om e–cigaretterne: www.ppy.dk/ecig
Læs Tysk professor rapport her om e–cigaretter: www.ppy.dk/e–report

Hos NyCigaret.dk fastholder de det rimelige i kravet om, at e–cigaretten betragtes som et nydelsesmiddel og et alternativ til almindelig rygning og altså ikke som et lægemiddel. Kun frisk luft er sundt, men uden tjære, kultveilte, skadelige tilsætningsstoffer og uden gener for ikke–rygere, er der dog fornuft i at anerkende rygernes behov for at nyde den elektroniske cigaret, siger Mikael Rosanes.

Hvornår Sundhedsministeriets tager endelig stilling til den verserende sag vides ikke. – Det afhænger af tempoet i Lægemiddelstyrelsen. Når deres udtalelser foreligger, skal vi kommentere disse overfor Sundhedsministeriet, som herefter tager endelig stilling. Indtil da er vi det eneste firma i Danmark, der har fået suspensation for påbudet om at stoppe salget af de nikotinholdige e–cigaretter, slutter Mikael Rosanes, der trods alt postyret glæder sig over stadig at have rygende travlt i cigaretfirmaet NyCigaret.dk.

–––

Billedtekst 1: Uvis fremtid for den nikotinholdige e–cigaret. Indtil Sundhedsministeriet tager endelig stilling, er NyCigaret.dk eneste firma, der har fået suspensation for påbudet om at stoppe salget af de nikotinholdige e–cigaretter uden tjære og kultveilte.

Billedtekst 2: Her ses parret der ejer NyCigaret.dk Camilla af Rosenborg & Mikael Rosanes, som her på billedet trygt kan nyde en e–cigaret uden passiv røg foran sin 7 måneder gamle baby Theodor. NyCigaret.dk finder det ironisk, at en cigaret, der netop er uden tobak, kultveilte, tjære søges forhindret i at tage konkurrencen op med kioskernes "Tobak dræber"–mærkede cigaretter.
 

Læs mere her

Hver dag får en ung dansker kræft i huden

Nye tal fra cancerregistret viser, at forekomsten af kræft i huden blandt unge under 35 år er fordoblet over de seneste ti år. Hver eneste dag året rundt bliver en ung dansker nu ramt af kræft i huden. UV-stråler fra sol og solarium er den væsentligst årsag.
OBS: Klausuleret til torsdag d. 19. maj kl. 21.30!

Kræft er en sygdom, som oftest rammer ældre mennesker. Derfor er det meget alarmerende, når man ser en kraftigt øget hyppighed hos unge under 35 år. De nye beregninger fra cancerregistret, som Kræftens Bekæmpelse har foretaget, viser, at der i gennemsnit rammes 376 unge under 35 år af kræft i huden om året. Det er en fordobling blandt de unge i løbet af bare ti år.

– Det er alarmerende, at flere og flere unge får kræft i huden. Vi ved, at UV-stråling fra sol og solarier er den væsentligste årsag til, at flere og flere får kræft i huden – altså modermærkekræft og almindelig hudkræft. Alt i alt er kræft i huden den kræftform, som har den største stigning, og hvert år kommer der 9.000 nye tilfælde. Så der er virkelig behov for at oplyse om gode solvaner, siger Anja Philip, der er projektchef for Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens solkampagne.

Ny Undersøgelse: Tre ud af 4 unge bliver solskoldet
Billedet af de unge som en særligt udsat gruppe, når det gælder kræft i huden, bliver bekræftet af en stor solvaneundersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har gennemført. Undersøgelsen viser, at 3 ud af 4 unge mellem 15 og 19 år blev solskoldet sidste sommer.

– Den nye undersøgelse viser, at de unge har en meget uhensigtsmæssig adfærd i solen De hyppige solskoldninger hos de helt unge er en del af forklaringen på stigningen i forekomsten. Vi ved, at der er en klar sammenhæng mellem solskoldninger og kræft i huden, siger Anja Philip.

De unge bliver også solskoldet flest gange
Resultaterne fra solvaneundersøgelsen viser, at de unge er mest uforsigtige, når det gælder solbeskyttelse og ophold i solen midt på dagen. I sommeren 2010 oplevede 73 procent af de unge mellem 15 og 19 år, at de blev solskoldet mindst én gang. Det er også især de unge mellem 15 og 29 år, der oplever at blive solskoldet mere end tre gange i løbet af en sommer. Undersøgelsen viser klart, at personer, som overlagt vælger at solbade, oplever flere solskoldninger.

Dog falder antallet af unge soldyrkere
Undersøgelsen af danskernes solvaner bygger på besvarelser fra 4.156 danskere mellem 15 og 64 år. Den er gennemført for fjerde år i træk. Der er ikke sket noget fald i antallet af solskoldninger i den periode. Men på andre områder kan man se, at oplysningskampagnen om den farlige UV-stråling er begyndt at flytte holdninger hos de unge. Andelen af unge 15-19-årige, som angiver, at de udnyttede alle muligheder for at solbade, er faldet fra 34 procent i 2008 til 20 procent i 2010.

– Det er virkelig positivt, at der sker et fald i antallet af soldyrkere blandt de unge. Vores kampagne Skru ned for solen mellem 12 og 15 opfordrer netop til at nyde solen med måde og undgå at ligge og stege i den stærke middagssol. Kan vi så også få overbevist de unge om, at en solhat er smart og at det er cool at tage en siesta fra solen midt på dagen, er vi kommet langt i retning af at forebygge kræft i huden, siger Anja Philip.

Udviklingen i kræft i huden for perioden 1996 – 2009 er vedhæftet som graf – og billede af Anja Philip til fri redaktionel afbenyttelse i forbindelse med omtale af solkampagnen eller Kræftens Bekæmpelse. Foto: Tomas Bertelsen

Hele undersøgelsen kan downloades her

Solkampagnen
TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse står bag Solkampagnen Skru ned for solen mellem 12 & 15 . Formålet er at hjælpe danskerne til at passe bedre på i solen og gå mindre i solarium for at reducere risikoen for at få kræft i huden. Læs mere om Solkampagnen på www.skrunedforsolen.dk

Læs mere her

Stå af ræset, hvis du har Roskildesyge

Efterår og vinter får rigtig mange forbrugere Roskildesyge med opkast og kraftig diarré. Én af forklaringerne er, at køkkenmedarbejdere vakler syge på job og smitter via maden. En anden forklaring forklaring, at halvsyge gæster går til buffeten og spreder Roskildesyge, når de langer til fadet.

Roskildesyge kommer af norovirus, og den er ikke til at spøge med. Norovirus er utrolig smitsom og kan nemt sende et helt selskab på forlænget ophold på toilettet. Faktisk er norovirus årsag til halvdelen af de sygdomsudbrud, der stammer fra fødevarer i Danmark. Men sådan behøver det ikke at være.

Med bl.a. Go Cards, filmklip på DR OBS og et kampagnesite på fvst.dk angriber Fødevarestyrelsen fra denne uge problemet fra begge sider af bordet – både overfor køkkenmedarbejdere og overfor forbrugerne. Kampagnematerialet henvender sig både til fødevarebranchens professionelle og forbrugerne. Hvad enten de så går til buffeten i byen eller kokkererer hjemme i privaten.

Og rådene er lige så enkle, som de er effektive i kampen mod norovirus:

Råd til køkkenmedarbejdere
Hvis du håndterer fødevarer i en virksomhed, skal du altid vaske hænder, inden du laver mad og hyppigt undervejs. Husk også at hvis du har – eller lige har haft – Roskildesyge, skal du blive hjemme i to dage. Du kan nemlig stadig smitte både kolleger og gæster, selvom symptomerne er stoppet. Hvis dine bofæller har Roskildesyge, skal du også være ekstra opmærksom på din håndhygiejne.

Råd til forbrugerne
Vask altid hænder, inden du går til buffeten og altid efter toiletbesøg. Har du, eller har du lige haft Roskildesyge, er rådet til dig det samme som til de professionelle: Undlad at lave mad til andre og hold dig fra buffeten.

Se kampagnematerialet
Kampagnefilmene Roskildesyge Bliv hjemme! og Vasker du hænder, når du laver mad ligger klar på Fødevarestyrelsen.dk. En fotoserie om køkkenets forholdsregler ved buffeten og en illustrativ planche om vask af hænder ligger også til gratis download.
Go Cards i ugerne 47-50 og en julefilm Det er bare en syg gave! i DR OBS i uge 48 og 49 henvender sig særligt til forbrugerne med gode hygiejneråd.

På Politikens lysavis og i DR OBS kommer der endvidere i uge 50 og 51 en teaser med en reminder om at vaske hænder ved madlavning.

Læs mere her

Unge danske kvinder indtager verdensrekord i modermærkekræft

Intet sted i verden er andelen af unge kvinder, der bliver ramt af modermærkekræft, større end i Danmark. Selv solbeskinnede lande som Australien og New Zealand bliver nu overhalet af de danske kvinder. Det viser en opgørelse over de nyeste tal fra WHOs kræftdatabase, GLOBOCAN.

Der er ikke mange solskinstimer i Danmark. Alligevel ligger unge danske kvinder nu nummer et på listen over antallet af modermærkekræfttilfælde, når der er justeret for indbyggertal. Det viser en beregning over modermærkekræft blandt 15-39-årige kvinder i alle verdens lande i 2008.

– Modermærkekræft stiger markant i alle aldersgrupper i Danmark, ikke mindst blandt de yngre kvinder, som nu indtager en meget trist førsteplads på verdensplan. Sådan behøver det ikke at være. De fleste tilfælde af modermærkekræft kunne faktisk undgås, hvis vi blev bedre til at passe på i solen og droppede solariet, siger Anja Philip, der er projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne.

I alt bliver mere end 1800 danskere ramt af modermærkekræft hvert år. Knap 200 af dem er unge kvinder under 39 år, og tallet vokser år for år.

– Det er jo ikke meningen at unge mennesker skal blive ramt af så alvorlig en kræftform som modermærkekræft. Derfor er der god grund til at se med alvor på tallene, siger Anja Philip,

Få solskinstimer, men høj kræftrisiko
Opgørelsen viser store forskelle mellem landene, og også mellem de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. Pr. 100.000 indbyggere er der 24, 15-39-årige danske kvinder, der rammes af modermærkekræft. Til sammenligning er det tilsvarende tal for Australien, som er listens nummer to, 21. I eksempelvis vores nabolande Sverige og Tyskland er risikoen for modermærkekræft under halvt så stor som i Danmark med 11 pr. 100.000 indbyggere.

– Tallene er overraskende set i lyset af, at Danmark har så få solskinstimer sammenlignet med lande som Australien og New Zealand. Det vidner om, at alt for mange danskere både bruger solarium og glemmer at tænke sig om, inden de kaster sig ud i solen og derfor får for mange solskoldninger. Skal udviklingen vendes, bliver vi nødt til at passe bedre på vores hud, siger Anja Philip.

Hvor meget der skyldes solarier, og hvor meget der skyldes solen, vides ikke. Ofte er de, der bruger solarium også de, der solbader mest. Men flere store undersøgelser har vist, at brug af solarium markant øger risikoen for modermærkekræft, og WHO har klassificeret solarier som kræftfremkaldende. Undersøgelser viser også, at jo yngre man er, jo større risiko. Således har de 18-24-årige tre gange forøget risiko ved ét månedligt besøg i solariet.

Kontaktinformation:
Projektleder Line Rasmussen, lras(at)cancer.dk, mobil: 61 55 88 69
Journalist Mai Brandi Ludvigsen, mbl(at)cancer.dk, mobil: 25135600

Læs mere her