Tagged: Nørrebro

Københavnerne skal løbe orienteringsløb i landets tættest befolkede bydel

Naturen rykker helt ind i bykernen, når Nørrebros grønne ByOase lægger plæne til stationær orienteringsbane med indlagte forhindringer. Ingen steder i landet har beboerne så begrænset adgang til grøn rekreation, som på Nørrebro i København. Hver beboer har i gennemsnit seks kvadratmeter grønt areal til sin rådighed, har kommunen regnet ud, og det placerer den brogede bydel på en plads som nummer sjok, ikke alene i København, men formentlig i landet som helhed.

Men Nørrebro har sine grønne oaser, og den største af dem får nu sin egen orienteringsbane. Det er Nordea-fonden, der har været ude med en uddeling, så De Gamles By nu får bro, svævebane, sansegynge og træstammer at boltre sig på til forhindringsbanen, som er udviklet i samarbejde med Dansk Orienterings-forbund.
”Vi er ved at udvikle et oplevelsesløb med tre sværhedsgrader, og vi har planer om at man skal kunne bruge gps og smartphone til at gennemføre løbet,” fortæller Charlotte Lund, der er projektleder for NGO’en ByOasen.

Planerne tæller også et fotoorienteringsløb, og i det hele taget opererer initiativtagerne med en meget bred målgruppe, som tæller både de ressourcestærke beboere omkring Sankt Hans Torv og de mere social udsatte, som Indre Nørrebro også rummer. Men banen, som man i ByOasen kalder en naturoplevelsessti, bliver åben for alle både i og uden for Nørrebro.

”Vi ved, at der generelt er et ønske blandt danskerne om, at man gerne vil bo i byen, men man vil helst have naturen med. Og projektet med naturoplevelsesstien er et sjældent eksempel på, hvordan man kan få de to elementer til at gå op i en højere enhed,” siger direktør Henrik Lehman Andersen fra Nordea-fonden, der støtter gode liv og gerne i byen.

De Gamles By tæller seks plejehjem, seks daginstitutioner og en række kontorer, der er klemt inde mellem Møllegade, Guldbergsgade, Nørre Alle og Sjællandsgade og slår med margen Assistens Kirkegård som Nørrebros største grønne åndehul. Faktisk kan man i dag møde både geder, høns og kaniner, på sin tur gennem området.

Projektet ventes at stå klar til december.

Foruden Nordea-fonden har Friluftsrådet støttet projektet. ByOasen overgik fra 1. Januar 2014 som bemandet legeplads under Københavns Kommune.

Kontakt: Charlotte Lund Projektleder Miljøpunkt Tlf: 30 23 92 05 charlottelund@hotmail.com

Læs mere her

Lars Mygind introducerer nu et nyt system til selvhelbredelse i Danmark

Lars Mygind tror AIM (alt inklusive metoden) er den bedste støtte til at tage ansvar for sit eget liv og helbred. For første gang i 30 år har Lars Mygind siden februar 2003 hvor han begyndte at bruge metoden ikke ligget i sengen et par gange om året. Lars er dog overbevist om at metoden ikke kan stå alene, men at den kan være et godt supplement hvis man i forvejen er i gang med at arbejde med sin egen fysiske og
spirituelle udvikling.

Lars Mygind har formidlet metoden til ca. 20 danskere indenfor det sidste år hvoraf otte rapporterer helt bedring i deres tilstand. En
enkelt med en uhelbredelig sygdom har mod forventning ligeledes fået bedre værdier.

Stephen Lewis kommer til Danmark den 3–10 juni for at fortælle om sin metode. Han har haft success i Los Angeles, men ønsker nu at dele sit budskab med resten af verden. Danmark bliver et af de første lande udenfor USA han besøger med sin foredragsrække.

Stephen Lewis har skrevet bogen “Sanctuary” der bestkriver metoden og det arbejde der gik forud for opdagelsen. I bogen er det dog en success historie som fortælles. Det er sandt i nogle tilfælde, men langt fra alle oplever sådanne mirakler. Det handler om at vi skal tage ansvar for vore egne liv.

Stephen Lewis er oprindeligt uddannet læge, men har opgivet sit lægeløfte for at hellige sig energimedicinen, som han er kommet til via
homøopatien. Stephen Lewis blev så populær i Los Angeles at han havde tre års ventetid for nye klienter. Nogle af de kendteste som offenligt støtter Stephen Lewis metoder er Dr. Wayne W. Dyer, Linda Gray, Herp Albert, Burt Bacharach og Reverend Dr. Michael Beckwith.

Man kan ikke længere købe individuelle sessioner, men i denne omgang i Danmark kan man få tildelt en VIP session med Stephen Lewis, hvis man er journalist, leder af en større forsamling, politiker eller anden som taler til større grupper af mennesker. Vi vil også gerne se Stephen på TV eller høre ham i radioen.

Læs mere nedenfor eller på www.energeticmatrix.dk eller ring og tal med Kirsten Hagelund på telefon 35 26 05 76 eller undertegnede.

Følgende foredrag på engelsk med Stephen Lewis tilbydes:

København: Tre dage henholdsvis den 3., den 4. og den 5. juni, hver aften kl. 19–22 i Astrologihuset, Nørrebrogade 66D

Århus: Den 7. juni kl. 19 på Hotel Marselis, Strandvejen 25

Aalborg: Den 9. juni kl. 19 på Hotel Phønix, Vesterbro 77

Erfaringsdeling på dansk og engelsk:
Disse aftner vil man kunne møde folk som allerede er i gang med energetisk afbalancering og høre om deres erfaringer:

København: Den 6. juni kl. 19 i Astrologihuset, Nørrebrogade 66D

Århus: Den 8. juni kl. 19 på Hotel Marselis, Strandvejen 25

Aalborg: Den 10. juni kl. 19 på Hotel Phønix, Vesterbro 77

Bestil plads hos Kirsten telefon 35 26 05 76.

Send denne mail videre, du ved ikke hvem som venter på at få den.

Lars Mygind
10, Skovbovej, Tornby
DK–9850 Hirtshals
Denmark
Phone +45 98 97 85 85
Fax +45 98 97 85 86
Mobile +45 40 32 73 86

http://www.energeticmatrix.dk

Artikel om energetisk afbalancering:

SELVHEALING VED HJÆLP AF AIM–PROGRAMMET

EMC² – The Energetic Matrix Celebration of Consciousness

. Øg din evne til at helbrede dig selv
. Oplev en højere grad af energi, glæde, livskraft og bevidsthed . Lev
dit formål og dit fulde potentiale

Siden 1998 har AIM–programmet (Alt Inklusive Metoden) hjulpet mennesker og dyr med at helbrede sig selv. AIM–programmet er en ny spirituel teknologi som fjerner energetiske ubalancer (negative frekvenser), som
ligger i din bevidsthed og din energetiske matrix (den underliggende struktur som giver form til alt, hvad der er dig). Alt er energi, alt har en frekvens. Energetiske ubalancer er negative frekvenser i vores energetiske matrix som hindrer vores livskraft og energi i at flyde
ubesværet. Når vi ikke har vores fulde livskraft til rådighed har vi sværere ved at overkomme fysiske og emotionelle kriser, arvelige
negative ubalancer og udefrakommende negative ubalancer.

Disse ubalancer/frekvenser kan neutraliseres. Mange af disse negative frekvenser har EMC² givet samme navne som faktiske fysiske sygdomme, det betyder dog ikke, at AIM–programmet finder og fjerner fysiske sygdommme, men det betyder at AIM–programmet hjælper til at finde de underliggende energetiske ubalancer og neutralisere dem, så du får din fulde livskraft tilbage til at helbrede dig selv i det tempo, du er parat til. Når disse energetiske ubalancer er neutraliseret kan din krop og dit sind vende tilbage til sin naturlige harmoni og sundhed, og mange deltagere oplever at aktive, fysiske sygdomme forsvinder. AIM–programmet er en spirituel renselsesproces som også fjerner alle
arvelige og karmiske energetiske ubalancer.

Energetisk Afbalancering foregår ved at tilføre energi–afbalancerende frekvenser til dit foto. Energierne transmitteres via fotografiet direkte til personen eller husdyret på billedet 24 timer i døgnet. Dette virker, fordi dit fotografi er en del af dit holografiske selv, hvor enhver del af hologrammet indeholder helheden. Der er pt. mere end 500.000 forskellige afbalancerende frekvenser i programmet, heriblandt findes frekvenser, der hjælper til specielt at øge din livskraft samt specielle aktiverende nøglefrekvenser, som gør det muligt for dit højere selv automatisk at vælge netop de afbalancerende frekvenser, du på ethvert tidspunkt har brug for 24/7.

Nogle mennesker oplever ubehag, når de går igennem den energetiske afbalanceringsproces. Vi kalder dette energetisk udrensning – et ubehag som opstår, når ubalancer/negative frekvenser som har været dybt begravet i din energetiske matrix kommer op til overfladen for derefter at forsvinde. Energetiske ubalancer er lagdelte ligesom i et løg, de yderste lag repræsenterer de seneste ubalancer, man enten har optaget
fra omgivelserne eller udviklet, de næste lag repræsenterer de aktive og kroniske ubalancer, de dybere lag repræsenterer arvelige og karmiske ubalancer. Når de ydre ubalancer er balanceret, afsløres de dybere liggende niveauer, som når man piller lag af et løg og så fremdeles.

Hver deltager oplever Energetisk Afbalancering forskelligt, fordi hvert individ er enestående. Din oplevelse er påvirket af din disponible livskraft, din intention, din karma, dine energetiske ubalancer og andre faktorer. Derfor kan vi ikke forudsige, hvad din oplevelse vil være. Når AIM deltagere når til et punkt, hvor størstedelen af deres energetiske ubalancer er afbalanceret, beretter mange om en ekstrem høj følelse af velvære, de føler en større grad af indre fred og klarhed, de føler sig stærkere, mere årvågne og de sover bedre, de oplever at det er meget nemmere at bevæge sig igennem livet.

Mange af virkningerne af den energetiske afbalanceringsproces er permanente. Fx. er arvelige energetiske ubalancer væk for evigt, når først de er blevet fjernet. Imidlertid bliver vi konstant udsat for nye energetiske ubalancer, derfor vælger de fleste deltagere at forsætte med at modtage de balancerende energier via AIM programmet.

AIM programmets ultimative formål er; at højne vores bevidsthedsniveau, således at vi ubesværet kan opfylde vores formål og leve vores fulde potentiale.
 

Læs mere her

Århus Sygehus åbner til hjernen

En blodprop i hjernen kan medføre alvorligt handicap og skal behandles omgående. Hvis man kommer i tide, har lægerne på neurologisk afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, dog gode muligheder for at redde både liv og førlighed.

Nu åbner afdelingen for første gang dørene for at fortælle om den nyeste viden og behandling af apopleksi. Det sker på Verdens Apopleksi dag mandag 10. maj kl. 15.30, hvor afdelingens læger og sygeplejersker står klar til at fortælle og vise rundt.

– Mange med akut apopleksi venter desværre på, at symptomerne går over af sig selv. Derfor bliver de indlagt for sent til at kunne blive behandlet, og det har i mange tilfælde alvorlige konsekvenser for førligheden, siger 1. reservelæge, ph.d Niels Hjort, der opfordrer folk til omgående at ringe 112, hvis de oplever pludselig lammelse, ændret følesans i den ene side af kroppen eller pludselig, manglende evne til at tale.

Behandlingen med blodpropopløsende medicin, trombolyse, skal starte inden for fire-en-halv time, efter at symptomerne er begyndt.

– Men jo tidligere behandlingen gives, desto bedre resultat, siger Niels Hjort

Blandt de nyeste behandlingsmetoder er den såkaldte trombektomi, hvor lægerne gennem et tyndt kateder kan trække eller suge blodproppen ud. Både denne behandling og trombolyse vil blive forklaret.

Åbent hus afholdes mandag 10. maj kl. 15.30-17 på Neurologisk Afdeling, Århus Sygehus. Mødested forhallen, bygning 10, Nørrebrogade 44 kl. 15.30

Yderligere oplysninger
1. reservelæge ph.d. Niels Hjort, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus tlf. 2993 6992
Overlæge dr. med. Grethe Andersen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, tlf. 8949 3294 / 2876 9009

Læs mere her

Skadestue på skovtur

En gruppe frivillige læger og sygeplejersker har i denne uge travlt med at hjælpe syge og tilskadekomne på Skovskadestuen på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg.

De første gæster har allerede nu slået telt op på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg, som officielt åbner på torsdag. Samtidig er en gruppe frivillige læger og sygeplejersker rykket ind i en noget anderledes skadestue, nemlig Skovskadestuen ved festivalpladsens indgang.
Skadestuen er døgnbemandet med 13 læger og omkring 40 sygeplejersker. Hertil kommer en stor gruppe førstehjælpere, som enten er erfarne lægestuderende eller yngre læger.

Alle, der arbejder i Skovskadestuen, stiller ganske gratis deres arbejdskraft til rådighed i 20 timer på festivalen.
Indsatsen bliver belønnet med gratis adgang til festivalen, og derfor er der aldrig problemer med at finde frivillige til tjansen, fortæller Skovskadestuens formand, Peter Voss.

– Der er ganske stor søgning, og vi har folk på venteliste, siger han, der selv har været med i 15 år.
Peter Voss er til daglig praktiserende læge i Skanderborg, men når festivalfolket rykker ud i skoven, så rykker han med.

5-600 patienter
Skovskadestuen åbner altid mandag inden festivalstart, og den lukker først igen, når de sidste toner er forstummet og teltene er slået sammen mandag efter festivalen.

– Vi skal være klar, når teltfolket rykker ind, og så er vi på døgnet rundt, fortæller Peter Voss.
Skovskadestuen består af fire afdelinger . En skadestue til behandling af småskavanker, en modtagelse, hvor bevidsthedspåvirkede og syge kan vurderes, et overvågningsafsnit, hvor svært berusede kan observeres og en operationsstue , som er steril, hvor større sår kan behandles.

Patienter, som ikke kan færdigbehandles i Skovskadestuen bliver sendt videre til enten Århus Universitetshospital, Århus Sygehus i Nørrebrogade, eller til Regionshospitalerne i henholdsvis Silkeborg og Horsens.

Skovskadestuen registrerer alle sygdomstilfælde og tilskadekomster. Derfor har Peter Voss på forhånd et godt billede af, hvilke lægelige udfordringer, festivalen kommer til at byde på.

– Statistisk set kommer vi til at behandle 5-600 personer. 45 procent af dem er blevet syge under festivalen. For eksempel ondt i halsen, blærebetændelse eller ondt i maven. Andre 45 procent er kommet til skade. Det kan være forstuvninger eller sår. De sidste 10 procent kommer i Skovskadestuen på grund af beruselse, fortæller Peter Voss.

Region Midtjylland stiller genoplivningsudstyr og medicin til rådighed for beredskabet på Danmarks Smukkeste Festival.

Yderligere information:
Vagthavende læge på Skovskadestuen. Tlf. 8793 7243 eller 6161 4159.

Læs mere her

God støtte til voldtægtsramte

Center for Voldtægtsofre får ros af de kvinder og mænd, der er blevet voldtaget. En stor majoritet af centrets brugere gennem de sidste 3 år er meget positive i forhold til modtagelsen i centret.

Lægerne var meget søde, og jeg følte mig tryg skriver en af centrets brugere i en undersøgelse af tilfredsheden med centrets arbejde gennem de sidste tre år. Brugeren står ikke alene. Hele 93 % af besvarelserne er positive eller meget positive over for modtagelsen i centret.

Professionel og omsorgsfuld
Center for Voldtægtsofre er en akut modtagelse for kvinder og mænd, der er blevet udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Her arbejder sygeplejersker, læger og psykologer for at sikre spor og mindske de psykiske og fysiske følger af seksuelle overgreb. Og det lyder til, at faggrupperne gør deres arbejde godt. Centrets sygeplejersker får ros af 96 % og bliver beskrevet med ord som professionel , omsorgsfuld og kort og godt super .

Lægernes indsats bliver værdsat i ikke mindre end 92 % af besvarelserne, på trods af at det for mange er svært at gennemgå den retsmedicinske og gynækologiske undersøgelse oven på det seksuelle overgreb. Flere brugere understreger lægernes professionalisme og gode evne til at lytte og til at forklare. Eller som en af brugerne skriver: Stor pædagogisk indsats. Lægen tog det farlige ud af undersøgelsen og forklarede, hvad der skulle ske.

Offer igen
Efter et seksuelt overgreb er det uhyre vigtigt, at man får den rigtige støtte og omsorg fra dem, man søger for at få hjælp. Hvis man efter et overgreb bliver dårligt behandlet af omgivelserne, forstærker det nemlig den traumatiske oplevelse.

– Vi arbejder for at mindske det man i fagsprog kalder sekundær viktimisering dvs. at man i mødet med f.eks. hospitalet eller politiet oplever, at man bliver offer igen. siger centrets ledende psykolog Anja Hareskov Jensen. Derfor er det glædeligt, at så mange føler sig godt behandlet på centret.

Fakta om Center for Voldtægtsofre

– Center for Voldtægtsofre ligger på skadestuen, Århus Sygehus Nørrebrogade

– Henvendelse er gratis, og man behøver ikke nogen henvisning

– Man behøver ikke at politianmelde

– Centret er døgnåbent

– Ring gerne 8949 3543, før du kommer

Læs mere her

Kostomlægning er for livet

Det er fantastiske ændringer, der sker, når man taber sig på den naturlige måde ved hjælp af kostomlægning. Mette tabte 52,5 kilo og ændrede ikke blot kostvaner og udseende. Nu uddanner hun sig til diætist og er blevet aktiv styrketræner – fordi hun ønsker at hjælpe andre til sundt og nemt vægttab.

131 kilo og 172 cm er ikke verdens bedste kombination, når det handler om en ung pige. Det vidste Mette så godt som nogen. Da jeg som 23-årig gik i gang med at tabe mig, vidste jeg godt, at det ville blive en kostomlægning for livet , siger Mette Lantau Jensen, i dag 25 år og 52,5 kilo lettere.

Mette er født og opvokset i Sønderjylland, men kom til København som 17-årig. I dag bor hun på Nørrebro og har arbejdet i et firma, der producerer vægte. Dem har jeg ikke haft lyst til at bruge før nu, hvor jeg stopper i firmaet , griner Mette, der nu er blevet så interesseret i kostens
betydning for vægt og velvære, at hun er startet på at uddanne sig til diætist.

Mette har altid været en stor pige, men det gik helt galt, da hun fik en kæreste, der også var stor og samtidig havde stor sans for kalorietunge hyggestunder. På kort tid tog Mette yderligere 10-15 kilo på. Det var svært at sige nej til råhygge med snacks og cola og til store portioner med pasta.
Lige så svært var det for hende at sige ja til motion. Det gik simpelthen ikke , siger Mette. Jeg startede derfor med kostomlægning, men det ville kæresten ikke være med til. Nu har jeg lært at spise de rigtige ting, jeg har endda deltaget i flere motionsløb og er også blevet aktiv styrketræner. Så i dag er jeg en glad, slank og meget tilfreds alenepige , slutter Mette.

Læs mere her

Fitness World lancerer rigtig billig fitness

Med nyheden – træn fitness og bodybike for kun 129 kr om måneden giver Fitness World igen endnu flere danskere muligheden for at træne

Udviklingen af Fitness World har bevist, at kvalitetsfitness til rimelige penge spiller en stor rolle for udbredelsen af fitness. Derfor lanceres nu et produkt, der henvender sig til en stor gruppe, men som samtidig er billigere at håndtere og derfor kan tilbydes markant billigere.

For kun 129 kr. om måneden kan unge fra 15-17 år træne ubegrænset fitness og bodybike i deres lokale center. Selv om ungdomsgruppen generelt er meget bevidst om vigtigheden af træning, så er økonomien for mange af dem en afgørende faktor for, om de kan træne fitness.

Vi er velvidende om, at dette produkt også vil være attraktivt for mange andre. Vi har den udfordring, at vi ikke ved, hvor mange flere produktet vil tiltrække. Så for ikke at overfylde alle vore centre åbner vi kun i første omgang for dette produkt for alle aldre i 3 store centre på Frederiksberg, Nørrebro og i Kolding. Men det er ambitionen at udbrede produktet meget mere siger Fitness Worlds adm. direktør Per Lyngbak Nielsen.

Vi har en stor kapacitet på byggeprojekter, og vi har planlagt hele 11 nye eller større udvidelser af centre i dette halvår. Halvdelen bliver brugt på udvidelser for at kunne servicere nye medlemmer. Men det er oftest ikke muligt at udvide, så vi skal tænke os godt om med nye større tiltag fortæller Per Lyngbak Nielsen.

Der er ingen tvivl om, at vi med dette tiltag yderligere vil udvide markedet for fitness i Danmark, Men når det er sagt, så forventer vi langsigtet kun få lønsomme spillere i superlavpris segmentet, da det både kræver kapital og viden om, hvordan man driver billig kvalitetsfitness. Selv om de trænende kun betaler 129 kr.,forventer de samme høje service, maskiner og indretning som dyrere produkter og det får de hos os slutter Fitness Worlds adm. direktør Per Lyngbak Nielsen

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Administrerende direktør Per Lyngbak Nielsen
Fitness World A/S
Telefon 2190 0000

Læs mere her

Århus Universitetshospital er klar til det store strømnedbrud

Det er et kæmpe og kompliceret arbejde at sikre nødstrøm overalt på et stort hospital med både nye og gamle bygninger. Atek har leveret fire store generatoranlæg, generatortavler og hovedtavler til Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade, så patienterne kan føle sig helt trygge.

Husker du 23. september 2003 Det var dagen, hvor en kædereaktion af fejl satte Sjælland og Sydsverige i stå i timevis. Dagen for det store strømnedbrud.

Ole Bjerregaard Jacobsen og Hans Hagelkvist Bloch husker dagen tydeligt. Som henholdsvis teknisk souschef og maskinmester på Aarhus Universitetshospital var de i første omgang bare glade for, at de befandt sig på den anden side af Storebælt! Men strømnedbruddet blev også startskuddet for en gennemgribende opgradering af nødstrømsanlægget på Aarhus Universitetshospital.

– Strømnedbruddet var et wake-up-call for politikerne.

På det tidspunkt var kun cirka 30 procent af Århus Universitetshospital dækket af nødstrøm. Selvfølgelig havde vi sørget for intensivafdelinger og operationsstuer, men alting er alligevel flettet så meget ind i hinanden, at man bl.a. ikke kan operere, hvis computersystemerne er nede, siger Ole Bjerregaard Jacobsen.

Generatoranlæg i flaskerum
Løsningen blev at supplere tre gamle generatoranlæg med otte nye generatoranlæg, hvoraf Atek har leveret fire af anlæggene inkl. generatortavler og hovedtavler: To generatoranlæg på 1.000 KVA og to generatoranlæg på 800 KVA med tilhørende tankanlæg. Sammen sørger de 8 generatoranlæg for, at Aarhus Universitetshospital er 100 procent dækket med nødstrøm. Dog er der ikke 100 procent redundans på anlæggene.

– Det er ikke fysisk muligt med så stort et hospitalsområde, som vi dækker. Men vi har redundans på alle kritiske hospitalsfunktioner, f.eks. hele den kliniske del, siger Ole Bjerregaard Jacobsen.

Han er bekendt med Ateks nødstrømsløsning på Hillerød Hospital, hvor man valgte at gå fra en decentral løsning til en central løsning med tre generatoranlæg og distribution af nødstrømmen via højspændingskabler og transformatorstationer, bl.a. for at opnå 100 procent redundans på generatoranlæggene.

– Den løsning ville vi ikke have plads til. Hverken et centralt anlæg eller de tilhørende transformatorstationer. Aarhus Universitetshospital har bygninger helt tilbage fra 1893, så det har været udfordring at få plads til nogle af de nye generatoranlæg. F.eks. er det ene af Ateks generatoranlæg placeret i et tidligere flaskerum, siger Ole Bjerregaard Jacobsen.

Stor installation med god kvalitet
Apropos udfordring peger han på udskiftningen af hovedtavlerne som den største opgave i projektet. I flere tilfælde har det været nødvendigt at etablere midlertidige hovedtavler, mens afgangene blev skiftet en for en.
– Det kræver, at man som bygherre kender sit hus, men det kræver også, at man som leverandør kender sine produkter. Og der har vi haft et rigtig godt samarbejde med Atek, siger Ole Bjerregaard Jacobsen.

Hans Hagelkvist Bloch supplerer:
– Ja, de ved, hvad de har med at gøre. Det værste er en leverandør, som dybest set bare er forhandler uden at kende sine produkter, siger han og fortsætter:

– Atek har håndteret de store installationer professionelt og med en god kvalitet. Og det er allerede testet i praksis, for lige efter at installationen var færdig, stod en nærliggende transformator af.
Ole Bjerregaard Jacobsen ser også Ateks leverance i et større perspektiv.

– Driftssikre nødstrømsanlæg betyder meget for et hospital i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel, der bl.a. skal forebygge fejl, som koster liv, livskvalitet og ressourcer. I sidste ende handler det om patienternes ve og vel.

Læs mere her