Hver tolvte kvinde klar til plastikkirurgi i 2016

Otte procent af landets kvinder overvejer at lægge sig under kniven for at ændre udseendet i løbet af 2016. Interessen for kosmetisk plastikkirurgi er mere end dobbelt så stor i København som i Nordjylland.Antallet af plastikoperationer er eksploderet siden årtusindskiftet. Hvad der blev set som ren futurisme tilbage i 1970’erne, er i dag en reel og accepteret løsning for personer, der er utilfredse med deres udseende. I en ny analyse foretaget af Voxmeter for Aleris-Hamlet Hospitaler svarer otte procent af de adspurgte kvinder, at de i løbet af 2016 enten forventer eller overvejer at få foretaget for eksempel en brystforstørrende operation, et ansigtsløft eller en fedtsugning. Det svarer til, at hver tolvte kvinde går med planer om at lade sig operere for at forskønne den fysiske fremtoning. Bo Jønsson, specialeansvarlig overlæge i plastikkirurgi ved Aleris-Hamlet Hospitaler, mener, at den store interesse er udtryk for en generel holdningsændring i samfundet.

– I dag er plastikkirurgi ikke længere tabuiseret. Vi oplever et større fokus på det naturlige look nu. For langt de fleste handler det ikke om at få de største bryster eller den flotteste modelkrop. Vi oplever en tendens til, at kvinderne blot gerne vil ligne sig selv for nogle år tilbage, så de kan forblive attraktive på jobmarkedet og i deres personlige relationer. Kvinderne gør det i høj grad for deres egen skyld, fordi kosmetisk kirurgi giver et boost til selvværdet, siger Bo Jønsson.

Undersøgelsen viser, at 6,3 procent af de adspurgte kvinder er i overvejelsesfasen, mens 1,7 procent decideret forventer at bestille tid til at en plastikkirurgisk operation i år. Det svarer til omkring 32.000 kvinder i alderen fra 18 til 69 år.

Store regionale forskelle

Hvor i landet man bor, har stor betydning for holdningen til plastikkirurgi. Undersøgelsen viser nemlig store regionale forskelle på, hvor mange der overvejer at få foretaget en operation. Mens hver niende kvinde i Region Hovedstaden går med operationstanker, er det kun hver tyvende i Region Nordjylland – altså under halvt så mange.

– Vi oplever stigende interesse for kosmetisk kirurgi på alle vores hospitaler, og det er tydeligt, at efterspørgslen er markant størst i Storkøbenhavn. Man kan kun gætte på en forklaring. Ud over den større åbenhed, som kendetegner metropoler, kan det også skyldes, at andelen af kvinder under 40 er større i hovedstadsområdet. Og de udgør et segment, som i større udstrækning end gennemsnittet benytter sig af plastikkirurgi, siger Bo Jønsson.

Blandt de kosmetiske plastikoperationer er brystforstørrende operationer mest populære. Det skyldes ikke mindst, at muligheden for at forstørre brysterne med eget fedt suget fra lår eller mave har udvidet målgruppen til kvinder, der ønsker sig et mere natuligt udseende uden implantater. Brystløft, korrektion af øjenlåg og maveløft indtager henholdsvis anden-, tredje- og fjerdepladsen.

Fakta
Aleris-Hamlet Hospitaler er – med mere end 40 specialer og afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus – Danmarks største og bredest dækkende privathospital. Hospitalet udfører over 11.500 operationer hvert år. www.aleris-hamlet.dk

Læs mere her

Sundhedssektoren – en sektor i opbrud

Konference om fremtidens sundhedssektor tegner til at blive et tilløbsstykke. En måned før afholdelsen er op mod 100 deltagere tilmeldt, med repræsentanter fra samtlige regioner (foreløbig deltagerliste på www.samu.dk)

Markedsvilkårene har holdt sit indtog i det danske sundhedsvæsen!
– Kan man drive det danske sundhedsvæsen på markedsvilkår
– Kan man drive et effektivt sundhedsvæsen uden

Sundhedsvæsenet står overfor en række udfordringer som følge af øget konkurrence i form af bl.a. private forsikringsordninger, nye og dyre behandlingsformer, frit sygehusvalg og effektiviseringer. Samtidig indebærer strukturreformen, at regionernes politiske råderum begrænses.

D. 30. august på Axelborg sætter en række af landets fremmeste eksperter på sundhedsområdet fokus på bl.a.:

Liberaliseringen og de private forsikringsordninger. Sker der en udsultning af det offentlige sundhedssystem til ugunst for de kronisk syge

Regionernes politiske råderum, og behovet for nye styringsinstrumenter efter strukturreformen,

Er de aktuelle reformer udtryk for en usædvanlig kombination af øget
central styring og øget liberalisering af sektoren

Forbud mod eksklusivaftaler betyder det aftalesystemets endeligt

Temadagens målgruppe er beslutningstagere i den danske sundhedssektor i bred forstand – embedsmænd, politikere, interesseorganisationer, institutions–, sygehus– og virksomhedsledere.

Oplægsholdere: Orla Hav, regionsrådsformand i Nordjylland, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Stig Ellkier–Pedersen, direktør i Tryg, Per Graversen, Direktør i Tandlægeforeningen, Kjeld Møller Pedersen, professor, Syddansk Universitet, Finn Ziegler, Chefkonsulent, cand. polit., Vinni Breuning, adm. direktør, privathospitalet Hamlet, Niels Højberg, adm. direktør, Region Syddanmark.
Fuldt program og tilmeldingsformular: www.samu.dk

På temadagen vil der endvidere blive taget initiativ til oprettelsen af et sundhedspolitisk netværk på tværs af de forskellige institutioner i den danske sundhedssektor.

Temadagen arrangeres i et samarbejde mellem Samuelsen og netavisen Altinget.dk.
 

Læs mere her

Hjemmeside gør det nemt at støtte World Aids Dag 2004 og Aidsfondet

Foreningen GayNord har oprettet en hjemmeside til fordel for Aidsfondet, hvor temaet for den officielle World Aids Dag er: "Kvinder & Hiv".
Du finder siden på http://kvindehiv.gaynord.dk

På hjemmesiden kan man læse om World Aids Dag, om hivsmittede kvinder, og om projektet. Endelig er der så mulighed for at klikke på siden og dermed udløse en krone i støtte til Aidsfondet.
Man kan også fra siden klikke sig videre til Aidsfondets officielle World Aids Dag hjemmeside, hvor siden er med under "det sker"

Pengene, der klikkes ind er sponseret af Nordjyllands Amt, privat sponsor og GayNord.
Siden og hele projektet er lavet af frivillige i GayNord og alle indsamlede penge går ubeskåret til Aidsfondet.

Siden kører fra 26/11 til den 1/12.

GayNord er en lokal nordjysk forening for bøsser og lesbiske, der har lavet World Aids Dag arrangementer siden 1998. Nogle af disse kan findes på vores hjemmeside http://www.gaynord.dk Under "Hiv/Aids–info".

Skulle der være yderligere spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte GayNord på redaktion@gaynord.dk

Med venlig hilsen
Bo V. Rasmussen
(Formand, GayNord)
 

Læs mere her

Europæisk markedsleder åbner øjenhospital i Aalborg

Dansk-tyske EuroEyes, der er europæisk markedsleder inden for synskirurgi, fortsætter ekspansionen med ny klinik i Aalborg.

EuroEyes, der driver øjenhospitaler i de fleste større danske og tyske byer, har netop åbnet klinik for synskirurgi hos Aleris-Hamlet Hospitaler på Sofiendalsvej i Aalborg. Her afhjælper rutinerede øjenkirurger med den nyeste teknologi nær- og langsynethed, bygningsfejl samt brug af læsebriller.

Til at lede den nye klinik og rådgive patienterne har EuroEyes ansat den 41-årige optiker Birgitta Gliese med mange års brancheerfaring. I den første del af sin optikerkarriere arbejdede hun hos Thiele og blev i dette job mere og mere interesseret i de nye muligheder for at afhjælpe synsproblemer med laserkirurgi og på den måde undgå brug af briller og linser. Det motiverede hende til at skifte til øjenlaserbranchen.

Det er jo helt fantastisk, at man så nemt kan slippe af med brillerne. Som optiker mødte jeg ofte kunder, der klagede over gener ved deres briller, fx pressen på næsen eller ørerne, duggen i regnvejr og bøvl i forbindelse med sport. Der var også mange, som døjede med irriterede øjne ved brug af kontaktlinser. Det er virkelig en fornøjelse at arbejde på en laserklinik, hvor man gør patienterne glade og hjælper dem til en højere livskvalitet, siger Birgitta Gliese. Hun fortæller, at det helt store lige nu er operationer for alderssyn, hvor man med en udskiftning af øjenlinsen kan undgå brug af læsebriller.

Oplagte synergimuligheder

Hos EuroEyes er man meget glad for at få til huse hos Aleris-Hamlet. Den fælles adresse giver en lang række oplagte synergimuligheder. Aleris-Hamlet og EuroEyes passer godt sammen, og potentialet er stort for fælles markedsføring samt eksponering over for hinandens patienter. Vores klinik passer ideelt ind på et stort privathospital med topmoderne faciliteter, mener Birgitta Gliese, der klart foretrækker at drive klinik på Sofiendalsvej frem for på en strøgbeliggenhed.

Aleris-Hamlet i Aalborg besøges hvert år af patienter i tusindvis og er nemt tilgængelig med gode parkeringsmuligheder og beliggenhed tæt ved motorvej. Vi forventer at tiltrække patienter fra hele Nordjylland ligesom privathospitalet, fortsætter optikeren, der også lægger stor vægt på naboernes mulighed for at henvise til hinanden. Nogle af vores patienter efterspørger ydelser som fx øjenlågskorrektioner, og her vil det være oplagt at henvise til Aleris-Hamlets kosmetiske center. På samme måde vil hospitalet kunne henvise patienter til os, siger Birgitta Gliese.

Også Aleris-Hamlet ser de to virksomheder som et godt match. Vi er Danmarks største privathospital, mens EuroEyes har en førende position inden for synskirurgi og en bred palet af behandlinger. Det gør det oplagt at lave fælles initiativer og arrangementer, mener Henriette Adamsen, fungerende hospitalschef på Aleris-Hamlet i Aalborg.

Fakta

EuroEyes består af 24 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller. EuroEyes er grundlagt i 1993 af øjenlæge Jørn S. Jørgensen. www.euroeyes.dk

Aleris-Hamlet Hospitaler, der arbejder inden for mere end 40 specialeområder, er Danmarks største og bredest dækkende privathospital med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus. Virksomheden indgår i Aleris, der med 7.500 ansatte i Danmark, Norge og Sverige er Nordens førende private aktør inden for sundhed og omsorg. www.aleris-hamlet.dk

Download højtopløseligt billedmateriale

Foto 1: EuroEyes, der driver øjenhospitaler i de fleste større danske og tyske byer, har netop åbnet klinik for synskirurgi hos Aleris-Hamlet Hospitaler på Sofiendalsvej i Aalborg SV. Foto: Aleris-Hamlet. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHB1.JPG

Foto 2: Til at lede den nye klinik og rådgive patienterne har EuroEyes ansat den 41-årige optiker Birgitta Gliese med mange års brancheerfaring. Foto: Michael Damsgaard. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHE2.JPG

Foto 3: Aleris-Hamlet i Aalborg er nemt tilgængelig. Vi forventer at tiltrække patienter fra hele Nordjylland ligesom privathospitalet, siger optiker Birgitta Gliese. Foto: Michael Damsgaard. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHE3.JPG

Foto 4: EuroEyes behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl, alderssyn og grå stær. Foto: EuroEyes. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHE4.JPG

Billederne kan hentes i højtopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

Maksimale ventetider for kræft- og hjertesygdomme i august

Regionerne har indsendt indberetninger til Sundhedsstyrelsen om overholdelsen af maksimale ventetider for august måned 2013 vedrørende patienter med kræft- og hjertesygdom. Indberetningerne viser overskridelse i 2 tilfælde.

Sundhedsstyrelsen ser med alvor på disse overskridelser og har derfor bedt regionerne om at sikre, at bekendtgørelsen om maksimale ventetider bliver overholdt.

Den manglende overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider fordeler sig i august 2013 sådan:

1 hændelse, som vedrører kræftsygdom i Region Hovedstaden
1 hændelse, som vedrører kræftsygdom i Region Nordjylland

Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at overskridelsen af den maksimale ventetid er på 7 uger og vedrører ventetid til forundersøgelse. Overskridelsen skyldes en administrativ fejlhåndtering. Region Hovedstaden har bekræftet overfor Sundhedsstyrelsen, at visitationsprocedurerne er skærpet for henvisninger, der ikke er mærket som kræftpakke , men hvor der udtrykkes mistanke om kræft.

Region Nordjylland har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at overskridelsen af den maksimale ventetid er på 9 dage og vedrører ventetid til forundersøgelse. Overskridelsen skyldes en fejlhåndtering i forbindelse med rekvirering af prøver fra andre sygehuse. Region Nordjylland har bekræftet overfor Sundhedsstyrelsen, at proceduren for rekvirering af prøver fra andre sygehuse er ændret med henblik på at sikre overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider.

Der er ingen indberetninger om manglende overholdelse af de maksimale ventetider vedrørende behandling af hjertesygdomme.

Sundhedsministeriet indførte fra den 1. februar 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Kravene indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling.

Læs mere her

Europæisk markedsleder åbner øjenhospital i Herning

Dansk-tyske EuroEyes, der er europæisk markedsleder inden for synskirurgi, fortsætter ekspansionen med ny klinik i Herning.

EuroEyes, der driver øjenhospitaler i de fleste større danske og tyske byer, har netop åbnet klinik for synskirurgi hos Aleris-Hamlet Hospitaler på Birk Centerpark i Herning. Her afhjælper rutinerede øjenkirurger med den nyeste teknologi nær- og langsynethed, bygningsfejl samt brug af læsebriller.

Til at lede den nye klinik og rådgive patienterne har EuroEyes ansat den 41-årige optiker Birgitta Gliese med mange års brancheerfaring. I den første del af sin optikerkarriere arbejdede hun hos Thiele og blev i dette job mere og mere interesseret i de nye muligheder for at afhjælpe synsproblemer med laserkirurgi og på den måde undgå brug af briller og linser. Det motiverede hende til at skifte til øjenlaserbranchen.

Det er jo helt fantastisk, at man så nemt kan slippe af med brillerne. Som optiker mødte jeg ofte kunder, der klagede over gener ved deres briller, fx pressen på næsen eller ørerne, duggen i regnvejr og bøvl i forbindelse med sport. Der var også mange, som døjede med irriterede øjne ved brug af kontaktlinser. Det er virkelig en fornøjelse at arbejde på en laserklinik, hvor man gør patienterne glade og hjælper dem til en højere livskvalitet, siger Birgitta Gliese. Hun fortæller, at det helt store lige nu er operationer for alderssyn, hvor man med en udskiftning af øjenlinsen kan undgå brug af læsebriller.

Oplagte synergimuligheder

Hos EuroEyes er man meget glad for at få til huse hos Aleris-Hamlet. Den fælles adresse giver en lang række oplagte synergimuligheder. Aleris-Hamlet og EuroEyes passer godt sammen, og potentialet er stort for fælles markedsføring samt eksponering over for hinandens patienter. Vores klinik passer ideelt ind på et stort privathospital med topmoderne faciliteter, mener Birgitta Gliese, der klart foretrækker at drive klinik på Birk Centerpark frem for på en strøgbeliggenhed.

Aleris-Hamlet i Herning besøges hvert år af patienter i tusindvis og er nemt tilgængelig med gode parkeringsmuligheder og beliggenhed tæt ved motorvej. Vi forventer at tiltrække patienter fra hele Midt- og Vestjylland ligesom privathospitalet, fortsætter optikeren, der også lægger stor vægt på naboernes mulighed for at henvise til hinanden. Nogle af vores patienter efterspørger ydelser som fx øjenlågskorrektioner, og her vil det være oplagt at henvise til Aleris-Hamlets kosmetiske center. På samme måde vil hospitalet kunne henvise patienter til os, siger Birgitta Gliese.

Også Aleris-Hamlet ser de to virksomheder som et godt match. Vi er Danmarks største privathospital, mens EuroEyes har en førende position inden for synskirurgi og en bred palet af behandlinger. Det gør det oplagt at lave fælles initiativer og arrangementer, mener Birgitte Østergaard, hospitalschef på Aleris-Hamlet i Herning.

MØD NY KLINIK ‘I ØJENHØJDE’ DEN 26. SEPTEMBER

EuroEyes fortæller om mulighederne med moderne øjenkirurgi, når Hernings nye laserklinik holder informationsaften.

Kan moderne øjenkirurgi løse dine synsproblemer Det spørgsmål kan du måske finde svar på, når EuroEyes torsdag den 26. september fra kl. 19 til 21 holder informationsaften i sin nyåbnede klinik på Birk Centerpark 28 i Herning. Her vil optiker Birgitta Gliese fortælle om, hvordan man med den nyeste teknologi kan afhjælpe nær- og langsynethed, bygningsfejl samt brug af læsebriller. Hun har selv gennemgået en laseroperation og kan derfor fortælle om erfaringer med synskirurgi på egen krop . Alle interesserede er velkomne, og deltagelse er gratis. EuroEyes vil byde på et let traktement. Tilmelding kan ske på info@euroeyes.dk.

FAKTA

EuroEyes består af 24 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller. EuroEyes er grundlagt i 1993 af øjenlæge Jørn S. Jørgensen. www.euroeyes.dk

Aleris-Hamlet Hospitaler, der arbejder inden for mere end 40 specialeområder, er Danmarks største og bredest dækkende privathospital med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus. Virksomheden indgår i Aleris, der med 7.500 ansatte i Danmark, Norge og Sverige er Nordens førende private aktør inden for sundhed og omsorg. www.aleris-hamlet.dk

BILLEDMATERIALE

Foto 1: EuroEyes, der driver øjenhospitaler i de fleste større danske og tyske byer, har netop åbnet klinik for synskirurgi hos Aleris-Hamlet Hospitaler på Birk Centerpark i Herning. Foto: Aleris-Hamlet. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHH1.JPG

Foto 2: Til at lede den nye klinik og rådgive patienterne har EuroEyes ansat den 41-årige optiker Birgitta Gliese med mange års brancheerfaring. Foto: Michael Damsgaard. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHE2.JPG

Foto 3: Aleris-Hamlet i Herning er nemt tilgængelig. Vi forventer at tiltrække patienter fra hele Nordjylland ligesom privathospitalet, siger optiker Birgitta Gliese. Foto: Michael Damsgaard. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHE3.JPG

Foto 4: EuroEyes behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl, alderssyn og grå stær. Foto: EuroEyes. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHE4.JPG

Billederne kan hentes i højtopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

Indvielse af ny specialambulance

Anæstesien i Region Nordjylland indvier i samarbejde med Falck den 29. juni en ny specialambulance til afløsning af den efterhånden udtjente voksentransport-ambulance.

Ny specialambulance indrettet i en bus svarer til, at Anæstesien nu har en intensiv-stue rullende på landevejene i Nordjylland.

Den nye specialambulance, der bruges til voksentransport, betyder dermed bedre plads og flere behandlingsfaciliteter. Der er også plads til kuvøse eller børneseng, så ambulancen kan fungere som reserve for regionens babyambulance.

– Patienten kan være tilsluttet livsvigtigt udstyr konstant, selv om vi flytter patienten fra et sygehus til et andet. Samtidig er vi stolte af, at vi nu har den bedst udstyret specialambulance i landet, siger Frank Brøgger, konstitueret direktør, Anæstesien i Region Nordjylland.

– Specialambulancen giver med sit omfattende udstyr en øget tryghed ved transport mellem sygehusene i Regionen. Derfor er vi rigtig glade for at tage den i brug nu, hvor den gamle ambulance stod over for udskiftning, siger Ulla Astman, regionsrådsformand.
Bruges primært til voksentransport
Voksentransporten benyttes ved patientoverførsel mellem sygehuse, når der er behov for at patienten flyttes til et intensivafsnit, som har mulighed for at give en mere specialiseret behandling, end man har, hvor patienten kommer fra, f.eks. fra mindre sygehuse til Aalborg Sygehus. Den benyttes også, når der er behov for at flytte patienter mellem intensivafsnit i regionen, for at udnytte sengekapaciteten optimalt.

Specialambulancen har plads til en rigtig intensiv-seng frem for en ambulancebåre. Sengen, som kan bære patienter med en vægt op til 300 kg, er monteret med overvågningsudstyr, respirator, pumper og sug, så patienten kan være tilsluttet livsvigtigt udstyr konstant.

Selve specialambulancen er indrettet med plads til hjertelungemaskine, apparat til analyse af blodgas, køle- og varmeskabe, medicin og engangsudstyr. Der er videoovervågning af patienten, og data fra kameraer og medicinsk overvågningsudstyr kan ses på flere skærme i køretøjet. Der er også mulighed for at sende data elektronisk til f.eks. modtagende sygehus.

Der er tre siddepladser til behandlere, og sæderne kan flyttes, så man også kan foretage behandling siddende under kørsel.

Ordningen betjenes af speciallæger og sygeplejersker.

Ambulancen er udstyret med en stor lift, så sengen kan løftes op på plads i køretøjet med behandlerpersonale stående ved sengen.

Indvielse
Pressen er velkommen ved indvielsen, der finder sted ved en reception hos Falck på Håndværkervej 27 i Aalborg, den 29. juni kl. 11.00. Regionsrådsformand Ulla Astman indvier specialambulancen.

Baggrund
Voksentransportordningen blev startet i 1998 efter at regionen med hjælp fra donationsmidler fik indrettet en specialambulance. Ordningen er siden blevet udviklet til at indgå som et vigtigt element i Anæstesiens varetagelse af den intensive behandling og pleje i regionen.

Læs mere her

Medicin og forebyggelse er i fokus i den psykiatriske forskning i Region Nordjylland

Hvordan opnår mennesker med en alvorlig psykisk sygdom en god livskvalitet Hvordan mindskes risikoen for, at de pådrager sig alvorlige bivirkninger af den medicin, de får Og hvordan påvirker forskellige lægemidler hinanden Disse og flere andre emner er i fokus i de forskningsprojekter som Enheden for Psykiatrisk Forskning på Aalborg Psykiatriske Sygehus står bag.

Også forebyggelse er et højt prioriteret tema i mange af de projekter, som Enheden for Psykiatrisk Forskning er involveret i. Det fremgår af den årsberetning, som Enheden netop har udsendt.

Heraf fremgår også, at forskningsaktiviteterne foregår i et vidtforgrenet netværk med både regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere.

Fire indsatsområder i den psykiatriske forskning

Årsberetningen omhandler bl.a. fire indsatser, der synes godt på vej til at bære frugt i form af veldokumenterede, gode resultater:

– Tidlig forebyggelse af depression begynder på arbejdspladsen
Det anslås, at 15 % af befolkningen rammes af depression, så der er god grund til at være på vagt overfor sygdommens symptomer.

I et samarbejde med store danske virksomheder gennemfører Forskningsenheden derfor et projekt, hvor alle medarbejdere systematisk screenes for depression. Findes der tegn på depression, tilbydes medarbejderne yderligere undersøgelse og evt. målrettet behandling.

Kort sagt handler projektet om at kortlægge symptomerne i tide. En sådan forebyggende indsats skal således medvirke til at styrke det enkelte menneskes trivsel – og at reducere evt. sygefravær.

– Personalet viser vej til en sundere livsstil for mennesker med langvarig psykisk sygdom
I en række af Region Nordjyllands socialpsykiatriske boformer deltager personalet i det samme sundhedsfremme program som beboerne. Alle får testes deres fysiske tilstand og motiveres på forskellig vis til en sundere livsstil.

De foreløbige resultater tyder på, at det netop har stor betydning, at personalet er med i projektet på lige fod med beboere.

Når personalet går forrest med det gode eksempel og motiverer til sundhed gennem deres handlinger, bliver det lettere og mere selvfølgeligt for beboerne at indarbejde sundere vaner.

– Hvad dør stofmisbrugere egentlig af

Det er velkendt, at stofmisbrug medfører store helbredsmæssige belastninger bl.a. med høj dødelighed til følge. Ikke kun misbrug af heroin vejer tungt i statistikken, andre stoffer som kokain, amfetamin, ecstasy og cannabis kræver også deres ofre. Men hvorfor dør stofmisbrugerne En undersøgelse skal kortlægges dødsårsagerne nærmere. De foreløbige resultater viser bl.a., at det ofte er ulykker, der fører til dødsfald blandt brugere af cannabis.

Med en øget viden om dødsårsagerne er målet på sigt at kunne sætte ind med mere målrettet forebyggelse.

– På vej mod en mere individuel medicinsk behandling

Noget af den medicin, der gives til patienter med skizofreni kan påvirke hjerterytmen og dermed belastet hjertet og i værste fald medføre dødsfald.

For at undgå det, undersøges patienterne tidligt i behandlingen for, om de er i risiko for at udvikle disse forstyrrelser. Det sker bl.a. ved hjælp af computeranalyse af EKG-diagrammer.

Generelt vil øget viden om medicinens indvirkning på hjertet medføre, at den medicinske behandling i højere grad kan skræddersyes til den enkelte patient med færrest mulig bivirkninger til følge.
I årsberetningen fra Forskningsenheden beskrives yderligere en række projekter, der med forskellig tilgang skal medvirke til bedre forebyggelse, diagnosticering, pleje og behandling af mennesker, der har en psykisk sygdom.

Supplerende fakta

– Som Aalborg Sygehus har Aalborg Psykiatriske Sygehus siden 2003 haft status som universitetshospital. Denne status forpligter sygehusene til at udbyde uddannelses- og forskningsaktiviteter på højt fagligt niveau.

– Enheden for Psykiatrisk Forskning har eksisteret siden 2001 og er gennem årene vokset støt. I dag omfatter enheden ca. 25 forskere, der supporteres af en stab af administrative medarbejdere.

Yderligere oplysninger :
For yderligere oplysninger om den psykiatriske forskning i Region Nordjylland henvises til Forskningsenhedens hjemmeside.

Læs mere her

Lægeuddannelse skaber nye muligheder i Nordjylland

En ny lægeuddannelse i Aalborg får ikke bare fuldt hus med masser af nordjyske studerende den løfter også effektivt hele AAU s sundhedsvidenskabelige område ind i en ny fase.

Det sundhedsvidenskabelige område på Aalborg Universitet har gennem en årrække været under udvikling, og med åbningen af en egentlig lægeuddannelse træder man ind i en ny fase. Ikke blot er der netop blevet etableret et selvstændigt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, det store indsatsområde får også en flyvende start i form af stor studenterinteresse.

De friske tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT), som på landsplan håndterer ansøgninger til de videregående uddannelser, viser, at alle de eksisterende sundhedsvidenskabelige studier i Aalborg er i fremgang, og at interessen for den nye lægeuddannelse er stor. Forud for Videnskabsministeriets godkendelse af lægeuddannelsen mente kritiske røster, at Nordjylland ikke ville få særlig glæde af en lægeuddannelse på AAU, fordi de fleste ansøgere alligevel ville komme udefra. Det har på ingen måde vist sig at være tilfældet. Ud af de 57, der er blevet optaget, har 28 taget deres adgangsgivende eksamen i Nordjylland, dvs. halvdelen af det hold, der åbner uddannelsen til september. Blandt de 57 er desuden ni udenlandske statsborgere, to fra Norge og syv fra Sverige.

– Vi har hele tiden ment, at en lægeuddannelse i Aalborg ville tiltrække nordjyder til faget, hvilket med årene også vil få stor betydning for rekrutteringen af læger i Nordjylland, hvilket ellers i visse sammenhænge har haft dystre udsigter. Med den enorme interesse, der har været for uddannelsen, og med det store antal optagne nordjyder mener jeg, at det nu er dokumenteret, at nordjyder vælger at læse på AAU, også når det gælder lægevidenskab, siger Egon Toft, der er nyudnævnt dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på AAU. – For helt at kunne dække behovet i Nordjylland har vi brug for flere studiepladser, og det vil vi forsøge at opnå. Herved kan praktikpladserne i Nordjylland også udnyttes, tilføjer han.

Han glæder sig samtidig over, at etableringen af en lægeuddannelse ikke har undermineret, men tværtimod styrket interessen for den beslægtede Medicin med Industriel Specialisering, der åbnede for fire år siden. – Lægeuddannelsen giver et boost til det sundhedsvidenskabelige område samlet set, og den gør det også mere attraktivt at søge ind på de øvrige uddannelser. Det er et af de første resultater i den positive snebold-effekt, vi Også har peget på, at en lægeuddannelse ville have for Aalborg Universitet og for Nordjylland som helhed, påpeger Egon Toft.

Medicin med Industriel Specialisering, der forbereder de studerende på en karriere i lægemiddelindustrien eller sygehusvæsenet, har optaget 70 studerende i år, hvilket er en stigning på 20 procent. Sundhedsteknologi-uddannelsen går også frem, og efter nogle pæne opstarts-år får Idræt i år sit helt store gennembrud med flere end 100 optagne, hvilket svarer til en stigning på 35 procent.

Generelt har Aalborg Universitet fået et rekordoptag i 2010 og kan i september byde velkommen til 2757 nye studerende i Aalborg, Ballerup og Esbjerg. Det er en fremgang på knap 14 procent og det højeste nogensinde på AAU. På trods af rekordresultatet er der dog fortsat ledige pladser på næsten alle AAU s uddannelser. Sidste år blev ca. 400 tilbudt optagelse på en ledig studieplads, og da der i år er flere afviste universitetsansøgere på landsplan, kan det medføre et endnu højere optag på AAU. Informationer om ledige pladser findes på Studieguiden på aau.dk.

Læs mere her

Rekordmange organdonationer i Nord- og Midtjylland

Region Nordjylland og Midtjylland er tilsammen nordisk mester i organdonation.
I 1. halvår af 2010 var Nordjylland og Midtjylland det sted i hele Norden, hvor der blev foretaget flest organdonationer fra afdøde donorer. De to regioner har overhalet Norge og Finland, som i mange år har ligget forrest, når det gælder organdonationer i f.t. indbyggertal.

De seneste år har antallet af organdonationer ligget højt i Nord- og Midtjylland, og det ser ud til, at det er resultatet af mange års arbejde med at opbygge et system med donationsansvarlige nøglepersoner på intensivafdelingerne i regionerne.

– Der er i de seneste par år ydet en målrettet og bred indsats for at øge donationsraten i vores region. Ikke blot er nøglepersonsordningen blevet styrket, men der er også gjort en stor indsats for at kvalificere hele personalet på de intensive afdelinger til bedre at få øje på mulige donorer, tale med pårørende og håndtere de etiske dilemmaer, der altid følger med organdonation. Dertil kommer at der er etableret hold af eksperter, der er klar til at rykke ud til intensivafdelingerne og yde hjælp til donationsprocessen, siger overlæge Preben Sørensen, Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus.

I alt er der det seneste halve år doneret organer fra 18 afdøde donorer på intensivafdelingerne i Nord- og Midtjylland. Det svarer til 10,79 pr. mio. indbyggere, og det er det højeste niveau i Norden.

Organdonationerne betød, at 33 patienter fik en ny nyre, og at 6 fik et nyt hjerte. Hertil kommer 14 transplantationer fra levende donorer, hvor et familiemedlem har doneret en nyre. I alt blev der i 1. halvdel af 2010 foretaget 47 nyretransplantationer på Skejby, og meget tyder på, at sidste års rekord på 85 nyretransplantationer bliver slået i år.

Intensivafdelingerne i de to regioner og transplantationscentret i Skejby har i mange år arbejdet med at opbygge og uddanne et korps af donationsansvarlige læger og sygeplejersker på intensivafdelingerne. Dansk Center for Organdonation har siden slutningen af 2007 stået for organisering og uddannelse af de donationsansvarlige nøglepersoner, og ordningen er i dag udbredt til alle intensivafdelinger i Danmark.

– Nøglepersonerne laver et fantastisk godt og engageret arbejde for at finde mulige organdonorer, og for at organdonationerne bliver gennemført, siger transplantationskirurg Øyvind Østraat, Århus Universitetshospital, Skejby.

For nyrepatienterne betyder de mange transplantationer, at ventelisten til nyretransplantationer i Skejby faldet fra 157 i 2007 til 93 i dag.

– Ventelisten er blevet betragteligt kortere, og den gennemsnitlige ventetid er faldet så meget, at patienter på ventelisten i dag har en reel udsigt til at deres situation bliver forbedret inden for en overskuelig fremtid, siger ledende overlæge Stinne Kvist ved Nyremedicinsk Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby.

For patienter med kronisk nyresvigt betyder en nyretransplantation, at de kan kvitte dialysen og vende tilbage til en normal tilværelse.

– At være i dialyse kan i tidsforbrug sammenlignes med et halvdagsjob. Enten tilbringer patienterne tre dage om ugen på hospitalet, eller også kører de posedialyse hver eneste nat. Der er rigtigt mange restriktioner på, hvad de må spise, de må stort set ikke drikke noget, og de kan ikke lige tage ud og rejse, siger Stinne Kvist.

– Når man er transplanteret er der ingen restriktioner. Bare man tager sin medicin og kommer til kontrollerne på hospitalet, så man spise, drikke, få børn og rejse, så meget man vil.

Se Scandiatransplants opgørelse af transplantationer og ventelister i 1. halvår af 2010.

Yderligere informationer
Organdonation i Danmark er opdelt i regionale områder. Organdonationerne på hospitalerne i Region Midtjylland og Region Nordjylland koordineres fra transplantationscentret Århus Universitetshospital, Skejby.

Kontaktperson:
Overlæge ved Neurokirurgisk Afdeling Preben Sørensen, Tlf. 99 32 27 41

Læs mere her