Højsæson for husstøvmider

Omfanget af allergi relaterede sygdomme er gennem de seneste 50 år steget så voldsomt i hele den vestlige verden, at de efterhånden er blevet folkesygdomme. Alene i Danmark regner man med, at mindst en fjerdedel af befolkningen har en eller flere overfølsomhedssygdomme, og antallet er steget eksplosivt de seneste år. I en gennemsnitlig skoleklasse har hver 10. barn allergi.

Nogle har indtil nu negligeret disse sygdomme en smule, og for manges vedkommende "lært at leve med" symptomerne. Tendensen er heldigvis, at allergisygdommene i stigende grad behandles på lige fod med andre sygdomme. I USA er allergi den 6. mest almindelige årsag til udvikling af en kronisk sygdom.

De stoffer der udløser de allergiske reaktioner kaldes allergener. Eksempler på de mest almindelige inhalationsallergener er f.eks. pollen, husstøvmider, skimmelsvampe, pelsdyr m.v. Derudover er en del mennesker allergiske overfor f.eks. planter, kosmetik, kemikalier, nikkel, madvarer, medicin, hvepse m.v.

Allergisygdomme medfører, afhængigt af symptomernes sværhedsgrad, generel nedsat livskvalitet og kan give en del begrænsninger i såvel fysisk som social livsudfoldelse. Den allergiske person må eventuelt undgå at komme bestemte steder, ophøre med sit arbejde eller bestemte fritidsaktiviteter, have et højt antal sygedage m.v. Konsekvenserne kan let komme til at påvirke ikke alene den pågældende allergiker, men også i nogen grad familiens dagligdag.

Husstøvmideallergi
Husstøvmideallergi er næstefter pollenallergi den mest udbredte. Sygdommen medfører generende symptomer som bl.a. løbende eller tilstoppet næse, røde kløende øjne, hoste eller måske udslæt og kløe. Symptomerne er som regel værst i løbet af natten og om morgenen, og kan let forveksles med almindelig snue eller høfeber. Selvom generne mærkes hele året, er det netop på denne årstid højsæson for vækst af husstøvmider.

Det er vigtigt at forebygge og behandle allergi – f.eks. er husstøvmideallergi en af de mest almindelige årsager til allergisk astma. Således kan der påvises allergi hos 80–90% af skolebørn med lungesygdommen astma. Ved mistanke om husstøvmideallergi, anbefales det at kontakte lægen for nærmere undersøgelse.

Husstøvmider er små hvide 8–benede spindeldyr som normalt ikke kan ses med det blotte øje da de måler fra 0,1 til 0,6 mm. Det er afføringspartiklerne og dele af døde husstøvmider, som forårsager de allergiske symptomer. Disse partikler er meget små 0,005–0,04 mm, i sengestøv endda ned til 0,001 mm. Indånding af selv ganske få partikler kan hos sarte personer være nok til at vedligeholde allergisymptomerne.

Husstøvmiderne behøver føde, varme og fugt for at trives og formere sig. Føden består af hår og kropsskæl, som findes til overflod i sengen, mens den nødvendige varme opnås ved 17–32 graders varme, altså normal indendørstemperatur. Eftersom husstøvmiden optager vand direkte gennem huden er den helt afhængig af luftens fugtighed. Hvis fugtigheden i boligen overstiger 50%, formerer miderne sig, mens de trives bedst ved en relativ luftfugtighed på 70–80%. Omvendt har husstøvmiderne meget svære eksistensvilkår hvis den relative luftfugtighed holdes under 45%.

Hvis man effektivt vil forebygge symptomerne, bør man derfor indledningsvis forsøge at nedbringe luftfugtigheden i boligen. Det anbefales, at indarbejde fugtreducerende vaner, og foretage flere daglige udluftninger.

Herudover bør soveværelset, og især selve sengemiljøet, holdes helt fri for husstøvmider. Koncentrationen af miderne er primært knyttet til soveværelset, og her især til sengemiljøet, hvor der er optimale vækstbetingelser med hensyn til fugt, føde, varme m.v. I hovedparten af danske boliger er midevæksten i madrasser, hovedpuder og dyner, tilstrækkelig høj til at give problemer for allergiske personer. Med tanke på, at der hver nat tilbringes mange timer i sengemiljøet, er det derfor især her, at den primære forebyggende indsats skal sættes ind.

Hovedpuder, dyner og evt. rullemadrasser bør vaskes jævnligt på 60 grader, da dette hver gang dræber miderne. Samtidig forsynes madrassen med et særligt allergibetræk, som er uigennemtrængeligt for husstøvmider. Man kan eventuelt også forsyne hovedpuder og dyner med allergibetræk. Det er naturligvis en forudsætning, at allergibetrækket har dokumenterede produktegenskaber.

Den anbefalede fremgangsmåde for forebyggelse mod husstøvmider i sengemiljøet, har vist sig at være yderst effektivt, og anbefales herhjemme de fleste speciallæger og bl.a. af Astma–Allergi Forbundet. Senest har danske læger i en undersøgelse dokumenteret, at ¾ af de medvirkende børn, kunne nedsætte deres forbrug af astmamedicin til mindst det halve niveau, alene ved at følge anbefalingerne for forebyggelse.

Husstøvmider tilintetgøres ikke umiddelbart af kulde. De kan overleve ved lave temperaturer eller i tørre omgivelser, men de formerer sig ikke. De dør først efter et par uger ved nul grader eller efter nogle døgn ved 18 grader. Rensning dræber husstøvmiderne, men fjerner ikke de symptomfremkaldende allergener.

Der findes en del allergivenlige dyner, puder og madrasser på markedet, som ifølge producenten begrænser forekomsten af husstøvmider i sengemiljøet. Imidlertid er en begrænsning ikke i sig selv tilstrækkeligt. Det er derfor nødvendigt, enten at betrække sådanne hovedpuder, dyner og madrasser med et husstøvmidetæt allergibetræk, eller alternativt vaske dem løbende på 60 grader. Herudover foreligger der normalt ikke klinisk dokumentation for produktegenskaberne.

Det anbefales at gøre grundigt rent en gang om ugen. Forekomsten af husstøvmider beror primært på luftfugtigheden, og ikke utilstrækkelig rengøring. Derfor løser overdreven rengøring ikke i sig selv problemet. Rengøring er dog med til at forbedre indeklimaet, nedsætter mængden af støv, og frem for alt kan man derved fjerne ganske mange af de allergenpartikler som fremkalder den allergiske reaktion.

Intensiv støvsugning kan midlertidigt også medvirke til at nedbringe allergenmængden, men påvirker kun i ringe grad antallet af levende husstøvmider.

For bestilling og yderligere information om ALLERGY CONTROL® allergibetræk, ring 4499 1432 eller læs mere på www.jepsenimport.dk
 

Læs mere her

Farligt at gå på arbejde

Ny kortlægning af risikoen for at få kræft af at gå på arbejde er klar. Risikoen for hver af 41 kræftformer hos mænd og 42 kræftformer hos kvinder er beregnet for 307 forskellige branchegrupper. Resultaterne kan blandt andet bruges som et redskab i den forebyggende indsats mod arbejdsbetinget kræft, som dokumentation i arbejdsskadesager samt til at kunne prioritere fremtidig arbejdsmiljøforskning.

Det har i flere hundrede år været kendt, at visse erhvervsmæssige påvirkninger kan medføre en række kræftsygdomme, og man har inden for de seneste år af lovgivningens vej forsøgt at fjerne de dokumenterede kræftfremkaldende påvirkninger fra arbejdsmiljøet, f.eks. asbest, benzen og stenkulstjære.
Men der er lang vej endnu, før vi kan sige, at der ikke findes farlige ting i arbejdsmiljøet. International Agency for Research on Cancer (IARC) under Verdenssundhedsorganisationen WHO har dokumenteret, at der stadigvæk findes flere end 300 kemikalier og andre påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er mistænkt for at øge kræftrisikoen på baggrund dyreforsøg mv.
-Det er lidt en skrue uden ende. Der kommer hele tiden nye mistanker om sammenhænge. For 10 år siden var der f.eks. ingen, der bekymrede sig om natarbejde og kræft. I dag findes der så meget dokumentation, at vi taler om en sandsynlig sammenhæng med brystkræft, siger seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.
-Til gengæld kan vi så af og til også afkræfte rejste mistanker som eksempelvis udsættelse for elektromagnetiske felter i arbejdsmiljøet. Det er ikke længere mistænkt for at øge risikoen for kræft, siger han.

Risiko for kræft blandt danske lønmodtagere
Johnni Hansen har netop kortlagt risikoen for hver af 44 kræftsygdomme fordelt på 307 branchegrupper blandt mandlige og kvindelige lønmodtagere i Danmark fra 1970 til 2003. Flere end 500.000 lønmodtagere med kræft indgår i undersøgelsen, der i øvrigt er den største nationale undersøgelse af sin art nogensinde.

Risiko for klassiske arbejdsmiljørelaterede kræftformer
Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer, og hvor man ser de største forskelle i risiko brancherne imellem. F.eks. har en tagpapdækker fem gange så stor risiko for lungekræft som en mand, der er ansat på et museum.
En del af forskellen skyldes forskelle i tobaksrygning, men der er også en række arbejdsmiljøpåvirkninger, som man ved, kan være årsag, f.eks. hvis man er udsat for stenkulstjære, asbest eller metallerne nikkel og krom samt arsen.
Og igen viser det sig, at der er en betydelig risiko for klassiske arbejdsmiljørelaterede kræftformer som blandt andet kræft i næsehulen og lungehinde, hvis man arbejder i brancher, hvor man har været udsat for henholdsvis træstøv og asbest.
-Det er vigtig viden, hvis en lønmodtager ønsker at rejse en sag om arbejdsskadeerstatning, netop for at underbygge, at der rent faktisk er en øget risiko for den pågældende kræftform i den branche, hvor personen har arbejdet i mange år, fastslår seniorforskeren.

Sammenhænge, hvor der mangler mere dokumentation
Ifølge Johnni Hansen er der nogen dokumentation men endnu ikke tilstrækkelig for, at arbejder man med fremstilling af glasvarer eller ved svejsning i jern- og metalindustrien, har man øget risiko for lungekræft. Arbejder man i erhverv, hvor man udsættes for dieseludstødning som f.eks. buschauffører gør samt i trykkerierhverv, har man større risiko for lunge- og blærekræft.
-Der er tale om erhverv med mange ansatte. Og der er derfor et stort potentiale i at få belyst sådanne sammenhænge yderligere, siger Johnni Hansen.

Kvinders risiko for kræft
For kvinders vedkommende ses den største risiko for kræft inden for hotel- og restaurationsbranchen, bryggerier, rederier og visse delbrancher inden for jern- og metalområdet. Det skyldes ifølge Johnni Hansen alkohol og tobaksforbrug, men ikke nødvendigvis inden for jern- og metalområdet.
-Noget, som undrer mig, er, at vi ser en øget risiko for brystkræft for både mænd og kvinder inden for visse dele af jern- og metalområdet, f.eks. på jernstøberier. Det tyder på fælles risikofaktorer, og det kunne være meget spændende at undersøge nærmere, siger Johnni Hansen.
Den mindste risiko for kræft blandt kvinder er inden for den kommunale administration og i sundhedsvæsenet.
-Vi ved ikke helt, hvorfor det er sådan, men noget tyder på, at disse kvinder er bedre til at passe på sig selv, siger seniorforskeren.

Mænds risiko for kræft
For mænds vedkommende ses det største antal øgede kræftformer blandt ansatte i rederier, på bryggerier samt i hotel- og restaurationsbranchen. Kræftmønstret i disse brancher peger på et stort forbrug af tobak og alkohol. Også inden for en række delbrancher i jern- og metalindustrien ses mange kræftformer med øget risiko.
Mænd, der har udendørsarbejde, som blandt andre landmænd og gartnere har til gengæld den mindste risiko for de fleste kræftformer.
-Vi ved ikke hvorfor, men det kunne være rigtig spændende at undersøge, hvad ansatte i disse erhverv gør rigtigt sammenlignet med fabrikserhvervene m.fl., siger Johnni Hansen.
Undersøgelsen Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark samt detaljerede resultater for 161 delbrancher er beskrevet i 16 rapporter udarbejdet for ni branchearbejdsmiljøråd og kan hentes på www.cancer.dk/rapporter

Kontaktinformation:
Seniorforsker Johnni Hansen, telefon 3525 7640 eller johnniacancer.dk eller Jytte Dreier telefon 3525 7204 eller jdracancer.dk

Læs mere her

Ny hjemmetest for nikkel og parfumeallergi

Driller øreringene eller den dyre parfume

Fra d. 10/03–2008 kan man på landets apoteker købe en hjemmetest, hvor man med et lille plaster, Nixema® kan teste sig selv for kontaktallergi over for nikkel og parfume.

Fordelen ved hjemmetest
Ved at teste sig selv derhjemme kan man hurtigt få be– eller afkræftet sin mistanke om nikkel– eller parfumeallergi og kan straks gå i gang med forebyggelse.

"Vi ser det som en hjælp i den travle hverdag at man kan teste sig selv", udtaler
rådgivningschef Betina Hjorth fra Astma–Allergi Forbundet.

Hvem er den typiske bruger
Testen henvender sig til dem der selv har fået mistanke om at de har fået nikkel eller parfumeallergi ( kontaktallergi).

Hurtig diagnose – hurtig indsats hurtig effekt
Eksemet viser sig første gang der hvor man har været i berøring med det man har udviklet allergi over for; fx på øreflippen efter en nikkelholdig ørering.

Får man det ikke behandlet, kan det sprede sig. Netop derfor, er det vigtigt at man hurtigst muligt kender årsagen til sine hudproblemer, undgår det man ikke kan tåle og kommer i behandling.

Nikkel
Nikkeleksem skyldes ofte uægte smykker, eller brug af nikkelholdige redskaber der er i langvarig kontakt med huden. Hos mænd er forekomsten godt 2%; mens 15% af kvinder har nikkelallergi.

Parfume
Der findes over 2500 forskellige parfumestoffer. Heraf er de 100 allergifremkaldende og 26 kendt som særligt allergifremkaldende.

Man regner med at ca.4 % har parfumeallergi.
Parfumeallergi viser sig ofte første gang i armhulerne, og skyldes brug af parfumeret deodorant. Siden kan andre produkter med parfume være skyld i eksem

Hvordan gør man
Testen, også kaldet en lappeprøve, er et plaster hvorpå der er en lille mængde testmateriale af nikkel og parfume. Plasteret skal sidde i 2 døgn på overarmen, og man aflæser selv resultatet efter 3 døgn ved at sammenligne reaktionen i huden med de medfølgende billedeksempler. Hvis testen er positiv, ved man, at man fremover skal undgå det, man er blevet allergisk over for.

Hvis testen positiv
Hvis testen er positiv, kan lægen hjælpe med behandling og rådgivning om forebyggelse.

Hvis testen er negativ
Hvis man på trods af et negativt resultat stadig har mistanke til at man har allergi, bør man tale med sin læge om evt. yderligere testning.

Hvad er kontaktallergi / kontakteksem
Kontaktallergi er en hyppig hudsygdom, der hos ca. hver 7. dansker viser sig som et generende kontakteksem. De hyppigste årsager til kontakteksem er parfume og nikkel.

Kontakteksem viser sig i huden som rødme, kløe og hævelse i form af knopper eller blærer. Det sidder oftest på hænderne, og kan være årsag til lange sygdomsperioder. Hvis årsagen til eksemet findes på arbejdspladsen, kan det betyde at man er nødt til at skifte erhverv.

Da eksemet er synligt for andre, kan det også påvirke den der har eksem psykisk
Ved hjælp af hjemmetesten ved man i løbet af 3 dage om problemet er nikkel eller parfume.
 

Læs mere her