Drømmere indtager København

Foreningen For Studiet af Drømme afholder tværfaglig Nordisk Drømmekonference den 24. til 26. marts i København med deltagere fra Norden, England og Holland. Blandt oplægsholderne er Pia Skogemann, jungiansk analytiker og forfatter til bøger om bl.a. drømme samt internationalt anerkendte navne inden for drømme og bevidsthedsforskning.

Med Nordisk Drømmekonference er der for første gang i Danmark skabt et tværfagligt netværk, hvor alle – både professionelle og ikke–professionelle – med interesse for drømme kan mødes.

"Vi har lavet en drømmekonference med et meget ambitiøst program, hvor en perlerække af vidende og kreative mennesker fortæller om deres erfaringer og arbejde med drømme," siger Jette Cabo, formand for FFSD og antropolog med speciale i drømme og børnekultur.

Blandt oplægsholderne er Pia Skogemann, jungiansk analytiker og anerkendt forfatter af bøger om bl.a. drømme, religion og litteratur.

"Nordisk Drømmekonference er et spændende og meget velkomment initiativ. Jeg ser frem til konferencen og til at tale om den viden og kreativitet, som drømmene rummer", siger Pia Skogemann.

Live fra New York
Udover Pia Skogemann medvirker kunstnere, pædagoger, psykologer, forfattere og forskere.

Det er helt ekstraordinært lykkedes den danske drømmeforening at få Montague Ullmann, som er anerkendt over hele verden for sit arbejde med drømme, til at medvirke via en web–transmission.

Drømmeforeningen har gjort et andet scoop: Antti Revonsuo, som er et stort navn inden for drømme og bevidsthedsforskning i den internationale forskningsverden, deltager i konferencen. Antti Revonsuo har for nylig (januar 2006) udgivet bogen "Inner Presence", om bevidsthed og drømme på det meget anerkendte MIT Press i USA.

Drømme er kreative udtryk
Temaet for konferencen er drømme og kreativitet, og man vil bl.a. beskæftige sig med drømme som fortællinger – kreative bearbejdninger af de oplevelser, vi har i det vågne liv.

"Børn fortæller trygt om deres drømme og forholder sig direkte til dem. Mange voksne derimod er nervøse for, at deres drømme afslører forfærdelige ting om dem.

Men der er ikke nogen autoritet, der ejer ’nøglen’ til vores drømme. Netop når det gælder drømme, er vi vores egen autoritet," siger Jette Cabo, der har skrevet en bog om, hvordan konflikter og klikedannelser bliver afspejlet i drømmene hos en gruppe 10–årige piger.

Den tværfaglige konference er et forsøg på at afmystificere drømmene og tage sine egne indre fortællinger til sig.

Drømmene er ikke viljestyrede
I dag betragtes viljen mange steder som gud, og i de aspekter af livet, hvor viljen ikke slår til, oplever vi stress og magtesløshed.

"I modsætning hertil er drømmene en indre kreativ proces, som fungerer helt udenom vores vilje. Drømmene kan anskues som kreativitetens udspring det sted, hvor vi helt af os selv skaber fantastiske fortællinger," siger Jette Cabo.

Nordisk Drømmekonference
På Nordisk Drømmekonference vil deltagerne:
udbrede kendskabet til drømmenes udviklingspotentiale
udforske drømmenes kreative ressourcer
udvikle drømmearbejde til en pædagogisk praksis
mødes i et tværfagligt forum og udveksle erfaringer, viden og forskning

Yderligere information
Interesserede er stadig velkomne til at melde sig til konferencen.
 

Læs mere her

MUSIK SOM MEDICIN – International anerkendelse af dansk forskning indenfor området musik som medicin.

Forskningsgruppen Musica Humana styrkes nu med deltagelse af førende nordiske forskere og suppleres med omfattende undersøgelser i det øvrige Skandinavien, samt USA og Canada.
Ny CD/bog udgivelse i serien MusiCure offentliggør aktuel dokumentation fra forskningsgruppen
Musica Humana og ny musik af komponisten Niels Eje.

Musica Humana projektet

Den tværfaglige forskningsorganisation Musica Humana (lægevidenskab og musik), har siden 1998 forsket i skabelse og dokumentation af special–komponeret musik til patienter på sygehuse. En ekspertgruppe bestående af læger, sygeplejersker, musikterapeuter, psykologer, i nært samarbejde med komponisten Niels Eje, har med støtte fra Egmont Fonden arbejdet i 5 år med opgaven: at beskrive og videnskabeligt dokumentere et mere helbredende og livsbekræftende lydmiljø på fire af de største danske sygehuse, og herigennem definere og skabe den rigtige type musik til afstresning og positiv mental stimulation.

International anerkendelse af dansk forskning

Med offentliggørelsen af forskningsdokumentation og Niels Ejes specialproducerede musik, har den banebrydende danske forskning på dette område betydet en stigende international fokus på Musica Humanas positive resultater.

Nordens førende forskere indenfor anvendelse af musik i behandling, overlæge Audun Myskja (Norge) og dr.med. Ulrica Nilsson (Sverige) har nu meldt sig som aktive deltagere i Musica Humanas arbejde og vil i Oslo og Örebro forestå en række nye undersøgelser baseret på Musica Humanas forskningsprotokoller.

Sygehuse i Seattle, USA og Toronto, Canada har ligeledes indledt omfattende projekter efter den danske model.

Musik som medicin

Forskning indenfor området musik som medicin har det sidste årti været genstand for meget stor interesse fra mange sider, men Musica Humana har i modsætning til andre projekter formået, at knytte udviklingen af et specialdesignet lydmiljø sammen med en lang række praktiske undersøgelser af lydmiljøets påvirkning af patienter på sygehuse. Musica Humana adskiller sig også fra al anden forskning i anvendelse af musik i behandling ved, at introducere et meget stort antal patienter i undersøgelserne, samt påvise at det ikke er tilstrækkeligt blot, at spille musik for patienterne. Det er den strukturerede brug af musikken og valget af den helt rigtige dokumenterede musik som giver de gode resultater forskningsgruppen har kunnet påvise. Der er således lagt stor vægt på en lang række parametre i de danske undersøgelser, bl.a. hvor og hvornår der benyttes musik, i hvilken styrkegrad musikken skal afspilles og fra hvilke lydkilder. Hertil kommer anvendelsen af blindtests og kontrolgrupper og mange andre parametre, som tilsammen har gjort de danske undersøgelser enestående og værdifulde på verdensplan.

Dansk forskning i internationale fagtidsskrifter og medier

Musica Humanas forskning i lydmiljøet bliver nu også publiceret i anerkendte internationale fagtidsskrifter, hvor bl.a. "European Journal of Cardiovascular Nursing" og "Intensive and Critical Care Nursing" bringer omfattende artikler om Musica Humanas resultater. I løbet af 2001–2004 har den danske forskning desuden været præsenteret ved konferencer, symposier og kongresser i Sydney, Paris, Salzburg, Barcelona, Stockholm, Oslo, Amsterdam, Boston, samt en række sygehuse og institutioner i Danmark.
BBC World har i år bragt flere indslag om Musica Humana og MusiCure, og den internationale engelsksprogede Radio Netherlands’ specielle helsekanal har ligeledes præsenteret omfattende dækning af forskningen.

Musica Humana og MusiCure introduceres i USA

I forbindelse med præsentationen af Musica Humana og MusiCure ved konferencen "IN:FUSION" i Salzburg dette forår, blev forskningsgruppen inviteret til USA af Nordamerikas største organisation for integrering af kunst og musik i sundhedssektoren "The Society for the Arts in Healthcare" i Washington D.C.

Ved organisationens næste årsmøde i foråret 2005 skal den danske forskning præsenteres for mere end 200 sygehusrepræsentanter i USA og Canada.

MusiCure offentliggørelse af musik og dokumentation
"MusiCure" er betegnelsen for det samlede CD/bog produkt, som i lyd, tekst og billeder beskriver de resultater forskningsgruppen og komponist Niels Eje har opnået i forbindelse med skabelse og dokumentation af musik til beroligelse, og inspiration til bedre livskvalitet.
Den 26. maj udkommer den tredje CD/bog publikation i serien: "MusiCure 3. Fairy Tales", som foruden selve musikken der indgår i undersøgelserne, også bringer de seneste forskningsresultater, samt artikler og feedback fra såvel professionelle som private brugere af den specialdesignede musik.

De seneste resultater beskriver en unik ny undersøgelse, hvor den enkelte patient oplevede perioder med, og uden musik, i en række fastsatte tidsintervaller og hermed samtidigt fungerede som kontrolperson for sig selv.

Dele af resultaterne fra denne undersøgelse beskrives af overlæge Per Thorgaard i artiklen "Patienters velbefindende hænger sammen med anvendelse af musik" og kan læses i den medfølgende bog til MusiCure 3.

MusiCure kan kun fås på apoteket
På grund af de mange års videnskabelige forskning som ligger bag offentliggørelsen af MusiCure og den tilhørende dokumentation, som svarer til dokumentationen for ethvert andet lægemiddel, kan MusiCure kun købes på de danske apoteker.

Apotekerne har den rette ekspertise og erfaring til at formidle dette musikprodukt, som netop på grund af den videnskabelige dokumentation som ligger bag, er helt unik i forhold til megen anden musik der ikke har gennemgået en tilsvarende klinisk testning.

Mange anvendelsesområder for MusiCure

MusiCure musikken har vist sig, at indeholde mange helt fundamentale og basale elementer, som giver den et langt bredere spektrum af anvendelsesområder, i en lang række andre sammenhænge end supplerende patientbehandling. Mange behandlere indenfor såvel det etablerede, som det mere alternative behandlermiljø anvender MusiCure i en lang række situationer, ligesom et meget stort antal private, herunder både børn og voksne, bruger MusiCure aktivt i deres hverdag, som terapi til afstresning og oplevelse.

Musik og lyd–atmosfærer inspireret af naturen
Komponist og musiker Niels Eje har igennem fem år arbejdet med udformningen af det konceptet "MusiCure". Musikken er blevet til på baggrund af en lang række analyser og forskningsdata fra undersøgelser af musikkens virkning på kritisk syge patienter, og analyser af musik og lyds generelle virkning på mennesker. Produktionen af MusiCure er sket i flere faser, hvor studier og lydoptagelser i naturen har spillet en afgørende rolle i udformningen af musikken. Produktionen er meget langvarig og omhyggelig og musikken består af mange lag af nøje udvalgte klange og naturoptagelser, som komplementerer hinanden og tilsammen danner et 3–dimentionelt lydunivers.

MusiCure 3 Fairy Tales
På den nye CD "Fairy Tales" er musikken inspireret af de klassiske eventyr temaer og nordiske folkeeventyr, og appellerer i høj grad til lytterens fantasi og evne til at skabe indre billeder og historier. Titlen på CDen refererer ikke til nogen konkrete eventyr, men er snarere en række "rammer", som lytteren selv udfylder med fantasiens hjælp. Naturen og naturens lyde spiller igen en vigtig rolle i produktionen af musikken. Ydermere præsenteres en række enestående billeder af den skandinaviske natur i den medfølgende bog til MusiCure 3 Fairy Tales, billeder taget af fotografen Bjørn Wennerwald, som netop har modtaget den prestigefyldte "PDN Photo Annual Award 2004" i New York, for sine billeder af nordisk natur.

FOR YDERLIGERE INFORMATION, KONTAKT:

Projektkoordinator Inge Mulvad
Tlf: 45 85 49 48
Email: info@musicahumana.dk

DOWNLOAD BILLEDER (MUSICA HUMANA & MUSICURE) DIREKTE:
www.musicahumana.dk/da/MusiCure_fotos.htm
 

Læs mere her

Computer Associates satser på sundheden

Den sundhedsbevidste virksomhed har været røgfri i snart ti år og kan nu også behandle hjertestop

Folkesundheden har altid været en hjertesag for it–virksomheden Computer Associates. For knapt ti år siden indførte virksomheden som en af de første herhjemme totalt rygeforbud i virksomhedens lokaler. Nu har man taget endnu et skridt henimod en sundere virksomhed. Hovedsædet i Holte er nu udstyret med to genoplivningsstationer, som kan anvendes i tilfælde af hjertestop.

"Ved hjertestop har det stor betydning, hvor tidligt man får hjælp. Starter indsatsen et par minutter tidligere, betyder det i mange tilfælde forskellen mellem liv og død," fortæller HR manager Claudia Lillebjerg Simonsen, Computer Associates.

En gruppe medarbejdere er blevet uddannet til at betjene udstyret.

"Vi har naturligvis diskuteret med personalet, om de synes, at det var en god ide. De bakkede op om ideen, og mange ønskede at deltage i den udvidede førstehjælpsuddannelse, som er en forudsætning for, at man kan betjene udstyret korrekt," uddyber Claudia Lillebjerg Simonsen.

Der har endnu ikke været brug for genoplivningsudstyret i virksomheden, som foruden de 130 medarbejdere, dagligt besøges af mange gæster og kursister på kursus i virksomhedens uddannelsescenter.

Hvad angår rygeforbuddet, står det stadig ved magt.

"Både vores personale og vores gæster påskønner at kunne opholde sig i totalt røgfri lokaler," fortæller Claudia Lillebjerg Simonsen. "Modsat alle profetier er det ikke blevet vanskeligere at rekruttere gode medarbejdere. Faktisk viser vores undersøgelser, at det røgfri miljø betragtes som et af de store plusser ved at arbejde hos Computer Associates. Det gælder for øvrigt også for de medarbejdere, der fortsat ryger." Om CA
Computer Associates International (NYSE:CA), en af verdens største softwareleverandører, leverer software og services, som gør det muligt for virksomheder og organisationer at administrere deres IT miljø. CA’s fokusområder er netværks– og systemadministration, datalagring, sikkerhed, portaler og business intelligence samt udvikling og håndtering af applikationers livscyklus. CA er grundlagt i 1976 og har hovedsæde i New York samt afdelinger i mere end 100 lande. CA’s danske hovedkontor ligger i Holte nord for København. Læs mere på www.ca.com eller www.ca.com/offices/denmark.
 

Læs mere her

Rødvinsmedicin fokus for international konference i Danmark

Nu vil verdens førende eksperter sætte fokus på resveratrol; det gode stof i rødvin, som menes at kunne forebygge kræft, modvirke hjertekarsygdomme og sænke aldringsprocessen

Det har siden slutningen af 1990 erne været en antagelse hos mange forskere, at resveratrol, en antioxidant, som bl.a. findes i rødvin, har en gavnlig indvirkning på vort helbred og endog kan forebygge visse sygdomme. Hvis man følger nyhedsstrømmen, vil man dog vide, at stoffet i øjeblikket er omdrejningspunkt for en ophedet debat på internationalt niveau. Nu vil forskere fra hele verden i regi af Roskilde Universitet forsøge at finde ud af, hvad der er op og ned i diskussionen om stoffets gavnlige virkning.

Nye forsøgsresultater offentliggjort så sent som i sidste uge har peget på en gavnlig effekt af medicin, der efterligner resveratrol, men samtidig har nyheden om, at medicinalfirmaet GlaxoSmithKline har måttet standse deres forsøg i Danmark og Storbritannien med patienter med knoglemarvkræft, givet alle, der er interesseret i resveratrol, en masse at tale om. Forsøgene blev stoppet, fordi forsøgspersonerne udviklede komplikationer, som kan føre til nyrefejl. Det er dog endnu uklart, om det er medicinen eller sygdommen, der forårsagede komplikationerne.

Fokuseret forskning

En ting synes dog sikker stoffet resveratrol fortjener mere forskning med et klarere fokus. Konferencen Resveratrol2010 er derfor et forsøg på at samle kræfterne og etablere et fokus for den fremtidige forskning. Konferencen bliver den første internationale videnskabelige konference under temaerne resveratrol og sundhed og samler førende forskere fra hele verden til et 3½-dages intensivt møde. Formålet med konferencen er at indsamle, opsummere og diskutere de sidste 10 års videnskabelige arbejde inden for resveratrol.

Forskningen i resveratrols effekt på den menneskelige organisme løber rigtig stærkt i disse år, og jeg tror, at de første resultater fra kliniske undersøgelser af resveratrols kræftforebyggende effekt vil blive præsenteret på konferencen til september, siger lektor Ole Vang, Roskilde Universitet.

Konferencens synlige resultat vil være en række rapporter med den nyeste opdatering på området og en anbefaling for retningen af fremtidig videnskabelig forskning og anbefalinger for anvendelse af resveratrol. Rapporterne vil blive offentliggjort af New York Academy of Sciences i Annals of New York Academy of Science i en særudgave. Endvidere håber arrangørerne at kunne få finansieret, at det vil være muligt for unge mennesker at møde verdens forskere inden for resveratrol for at give dem lyst til naturvidenskabelig forskning generelt og særligt dette spændende område.

Resveratrol2010 finder sted den 13.-16. september 2010 i Danmark. Konferencen er arrangeret af Biokemisk Forening, IDA, EU, Øresund Food og Roskilde Universitet ved lektor Ole Vang, som bl.a. forsker i, hvordan resveratrol kan medvirke til at øge kommunikationen mellem cellerne og dermed forhindre, at cellerne deler sig uhæmmet, som det sker i den senere del af kræftudviklingen. Sammen med studerende på Institut for Natur, System og Modeller er Ole Vang pt. i gang med at studere de mekanismer i cellen, som resveratrol påvirker.

For yderligere information om Resveratrol2010-konferencen besøg www.resveratrol2010.com eller kontakt lektor Ole Vang, Institut for Natur, System og Modeller, Roskilde Universitet, e-mail: ov(at)ruc.dk, tlf: 4674 2552 eller kommunikationsmedarbejder Camilla Buchardt, Kommunikationsenheden, Roskilde Universitet, e-mail, camilbu(at)ruc.dk. tlf: 4674 3346.

Læs mere her

Boksere tager godt imod yoga

I USA har man længe tilbudt yoga til kampboksere og andre sportsudøvere. Nu er trenden kommet til Danmark. Bokserne får nemlig færre skader, hvis de supplerer træningen med yoga.

En amerikansk trend er kommet til Danmark. Det er bokseklubben i Valby , Bokseinstituttet, der introducerer det amerikanske koncept med yoga for boksere. Hver søndag lader klubbens kamp- og motionsbokserne, handskerne hvile, og ruller yogamåtten ud.

Jeg var i New York for nogle år siden, og der besøgte jeg nogle bokseklubber, som tilbød bokserne yoga, som supplement til træningen. Kombinationen af boksning og yoga, giver rigtig god mening, for bokserne bevæger sig meget ensidigt, og derfor kan de blive stive i resten af kroppen. En større smidighed vil mindske boksernes skader. Det viser erfaringerne fra USA , siger leder af Bokseinstituttet Lars Larsen.

Boksning og yoga kan umiddelbart synes, som et umage par, men bevægelsesformerne har faktisk det helt grundlæggende tilfælles.
Boksning handler i den grad om nærvær. Om at være tilstede i nuet og kunne holde fokus. Og præcis den disciplin dyrker man jo også i yoga, så derfor er yogaen også god mental træning for bokserne , fortæller Lars Larsen.

De to yogalærere er fra Kreativ Yoga på Frederiksberg, og har stor erfaring med at undervise sportsudøvere.
Jeg har arbejdet en hel del med sportsudøvere. Og det er helt typisk, at de bliver stive i de dele af kroppen de ikke træner så målrettet. Derfor er det en god ide at supplerer hård træning med yogaens blide stræk og kropsbevidsthed. Smidighed og kropsbevidsthed, mindsker chancen for at få skader , forklare Pia Olsen.

Yogalærer Anki Petersen er imponeret over bokserne.
De er utroligt disciplinerede og dygtige til at modtage instruktioner. Jeg har også været overrasket over, hvor godt de har taget imod yogaen. Mange af dem fortæller, at de har det rigtig godt i kroppen efter yoga. Og en har endda valgt at tage sin mor med til yoga. Det er skønt, siger Anki Petersen.

Yoga-undervisningen der i første omgang var tænkt som en forsøgsordning, har nu fået en fast plads på programmet. Og hvis behovet fortsat vokser, vil Lars Larsen ikke udelukke, at der bliver oprettet flere yogahold i løbet af året.
For yderligere information kontakt Leder af bokseinstituttet Lars Larsen på 28685819 og yogalærer fra Kreativ Yoga Pia Olsen på 22793716

Se også: www.bokseinstituttet.dk
Og www.kreativyoga.dk

Læs mere her