by Webmaster -

Dans og spis dig glad

Det er mottoet for 28-årige Iva Nikova, der har tabt sig med DDV og danset sig glad til latino-rytmer med Zumba. Hun er sikker på, at hun ville have udviklet en spiseforstyrrelse, hvis hun var blevet boende i Bulgarien for selv når hun bare er på ferie i hjemlandet, føler hun sig igen tyk.

Iva læser på Aalborg universitet, underviser nordjyderne i Zumba og er konsulent hos De Danske Vægtkonsulenter. Hun har boet i Danmark siden 2003, og der er fuld fart frem på den bulgarske nordjyde, som for nylig tog et semester i USA, hvor hun blev forelsket i fitness-dansen Zumba.

Men en hård kamp mod overvægt i et meget slanke-fikseret samfund ligger bag Iva, hvilket har påvirket såvel hendes indre som ydre.

Iva var overvægtig som barn og blev mobbet i skolen. En tilbagevendende oplevelse var især ubehagelig for hende.

Vejet i offentlighed
Det værste jeg vidste, var det årlige “sundhedstjek” på skolen. Vi blev delt op i piger og drenge, og alle piger var samlet på lægens kontor, mens vi blev vejet og målt en efter en. Det var meget traumatisk for mig, jeg følte, at der blev muse stille i rummet, når jeg stod på vægten. Men det værste var faktisk sygeplejersken, som bare rystede på hovedet, mens hun udfyldte min journal, fortæller Iva.

Hun forklarer, at der i Bulgarien ligger et enormt pres fra omgivelserne for at følge den gængse opfattelse af, hvordan en køn pige ser ud. En køn pige skal nemlig være tynd meget tynd.

Det kan være svært at forstå, hvis man ikke er opvokset der, men selvom jeg i dag har det godt med mig selv og mit udseende, så føler jeg mig stadig tyk, når jeg tager til Bulgarien. Det er også stadig svært at finde smart tøj i min størrelse, selvom jeg har tabt mig!

Bange for at tage på
Den ene slankekur efter den anden prægede Ivas teenageår og ungdom, men det blev en kostomlægning hos De Danske Vægtkonsulenter, som gav det varige resultat. Nu er Iva selv vægtkonsulent og underviser samtidig i Zumba ved siden af studierne.

Jeg prøvede Zumba, da jeg læste i USA, og jeg var solgt på stedet. Det føles mere som fest end som træning, selvom man jo sveder og forbrænder en masse kalorier. Musikken er helt essentiel, og man kan kun blive i godt humør, når man hører de glade latino rytmer, siger Iva.

Hun fortæller, at angsten for at tage på næsten overskyggede hendes glæde og spænding ved at rejse til USA.

Men jeg tog selvfølgelig af sted alligevel, og det er jeg meget glad for. Min vægt skal aldrig få lov at styre mig .

Læs mere her

by Webmaster -

Rigtige venner taber sig sammen

Mia Broni er kun 27 år gammel, men har allerede vundet en kamp som mange andre taber. Hun har smidt 35,5 kilo – og en af grundene til hendes succes er, at hun fulgtes med en veninde – også efter hun havde nået sin idealvægt.

April 2008 tager Mia og hendes veninde beslutningen nu vil de begynde hos De Danske Vægtkonsulenter (DDV) og tabe de overflødige kilo. Jeg har egentlig ofte tænkt på at melde mig ind, men jeg havde ingen at følges med. Og jeg ville ikke gøre det alene, siger Mia. Især i begyndelsen, hvor alle de nye vaner skal implementeres, er Mia glad for følgeskabet.

Fællesskabet hjælper
I starten var det lidt svært at vænne sig til, at man ikke kunne spise alt. Jeg skulle lige få det hele til at passe sammen. Altså passe på med brød, frugt og fedt osv. Og sige nej til alkohol. Men jeg havde bestemt mig for at NU skulle det være, og så var vi heldigvis to, der kunne støtte hinanden. Veninden stopper efter et halvt år, men Mia fortsætter alene til møderne. Snart er en ny veninde med på vognen, og fællesskabet giver Mia det sidste skub mod idealvægten. Nu har Mia lige præcis den størrelse, hun skal have, men tager stadig med veninden til møderne, fordi hun ved, hvor meget det betyder, at have en at følges med. Desuden skal jeg jo også stadig passe på og holde øje med vægten. Men først og fremmest synes jeg, det er hyggeligt at komme af sted, for vi har den bedste konsulent i Hornsyld, siger Mia.

Jeg var en prop
Mia har altid været glad for mad og meget af det. Derfor har hun også altid været mere eller mindre overvægtig. Men i teenageårene, med fritidsjobs og dermed penge til alt det usunde, gik det pludselig stærkt. Mia, som er 163 cm høj, vejede 100 kilo. Jeg var da en lille prop, siger Mia med et smil på læben. Dog er jeg aldrig rigtig blevet mobbet med min vægt, så det har jeg været heldig med. Men det har da generet mig meget, at jeg altid var en af de største i lokalet. Man stikker ligesom ud af mængden på en lidt træls måde, også tøjmæssigt. Jeg brugte str. 46 48, så når jeg skulle i byen, var det ikke et spørgsmål om, hvad jeg ville have på, men hvad jeg kunne passe.

Dele sorger og glæder
Det har taget Mia omkring halvandet år at tabe de mange overflødige kilo. Hun er enormt glad for den opbakning, hun har fået fra både mand og familie, men det er især det at kunne dele processen med en, der har gjort den helt store forskel. Jeg har da været træt af grønsager af at spise sundt. Så har det været rart at kunne tale med veninden, som ved, præcist hvordan man har det og kan minde en om, at man jo heller ikke vil smide det hele på gulvet, når man nu er nået så langt, fortæller Mia. Hun holder fast i de nye, sunde kostvaner og går trofast til DDV-møderne med veninden, der har smidt 20 kilo, men som stadig mangler 10.

Læs mere her