by Webmaster -

Ny tandpasta mod tab af tænder

Gamle recepter og en årelang interesse for paradentose er baggrunden for, at tandlæge Gert Bjørndal-Mølgaard har udviklet sin egen tandpasta, Parodol, til at bekæmpe tandkødsbetændelse og tab af tænder. Paradol er repræsenteret på Health & Rehab 2010 i Bella Center

Paradentose er betændelse i tandkødet og kan være både ubehageligt og smerteligt. I sin værste form kan paradentose fremprovokere tab af tænder, fordi betændelsen angriber kæbeknoglen.
På grund af de voldsomme gener har materialister og apotekere gennem tiderne forsøgt at udvikle tandpulvere og mundvande , der skulle tage kampen op mod betændelsen og den dårlige ånde, som ofte følger med som en irriterende bivirkning.

Den nyeste pioner inden for området er tandlæge Gert Bjørndal-Mølgaard, der driver Paradentoseklinikken i Høng. Han fik vakt interessen for sygdommen for mange år siden, da han skulle behandle fortrinsvis fysisk og psykisk handicappede patienter på Næstved Centralsygehus.

Patienternes problemer med tandkødsbetændelse og paradentose fik ham til at kigge i gamle lærebøger for at se, om der var oversete metoder til at forebygge og behandle ubehag og tab af tænder. Undersøgelsen bragte ham på sporet af tyskeren Otto Walkoff, der var en stor kapacitet inden for området i første halvdel af 1900-tallet. Den ene bog tog den anden, og snart var Gert Bjørndal-Mølgaard i gang med anden ældre litteratur. Blandt gamle apoteker-opskrifter på tandpulvere og mundvande så han, at de fire planteolier menthol, thymol, wintergreen-oil samt eucalyptol gik igen i mange af opskrifterne. Blandt andet også hos den kendte og anerkendte amerikanske tandlæge Miller, der levede for omkring 100 år siden.

Eucalyptys og wintergreen-oil dæmper betændelsestilstande og giver lindring på følsomme tandhalse. Og American Dental Associations har i nyere tid i adskillige videnskabelige artikler og kontrollerede forsøg vist, at disse olier reducerer plakmængden på tænder og tandkød på 40-50 % – og dermed mindsker risikoen for betændelse. Desuden har cand. odont. Else Østergaard i sin Ph.D.-afhandling fra 1996 beskrevet komponenterne i de æteriske olier og stoffer, der hæmmer de bakterielle enzymer og nedbryder bakteriernes cellevægge.

Gert Bjørndal-Mølgaard begyndte efterhånden selv at eksperimentere med og udvikle en tandpasta, som består af det bedste fra både den gamle viden og den nyeste videnskab. Produktet består af de to æteriske olier plus de antibakterielle stoffer Menthol og Thymol. Men uden den sulfosæbe, natriumlarylsulfat, der traditionelt bruges til tandpasta, som har vist sig at kunne skade tandkød og mundslimhinde ved at fjerne den beskyttelseshinde, som spyttet danner på tænder og tandkød. Dette sæbestof er ikke tilsat Parodol, hvilket er forklaring på, at den ikke skummer.

I dag bliver der produceret og solgt ca. 10.000 tuber Parodol om året, ca. 5000 af hver type, med og uden poleringsmiddel. I en længere periode har Matas haft Parodol på hylderne, men er taget ud af sortimentet igen, da kædens nye ejere kræver varer med høj omsætningshastighed. Til gengæld har apoteksgrossisterne nu produktet på lager, så ethvert apotek i Danmark har mulighed for at tage tandpastaen hjem. Desuden sælges tandpastaen via www.parodol.dk. Paradol blev tilmeldt miljøstyrelsen i 1995 og godkendt som varemærke samme år.

Min kliniske erfaring med Parodol viser, at den i en periode kan dæmpe både smerte og betændelse. Uro og blødning ved tandkødet mindskes eller forsvinder, medens den biologiske, naturlige bakteriebalance i mundhule og på tænder beskyttes og bevares , fortæller tandlæge Gert Bjørndal-Mølgaard.

En mikrobiologisk test på Gigthospitalets laboratorium i Skælskør viste, at Parodol kunne mindske mængden af plakbakterier med 30-40 %.

Parodol har betydning for almen mundsundhed men er af speciel betydning for personer, som er sygdomssvækkede med nedsat modstandskraft. Her reduceres også risikoen for, at skadelige bakterier fra tandkødslommerne breder sig via blodbanen til forskellige indre organer, bl.a. hjerteklapper med endocarditis til følge. Denne risiko er beskrevet i lægelige rapporter.

Parodols bakteriehæmmende effekt er også ønskelig for:

– Personer hvis daglige tandbørstning er utilstrækkelig pga. alderdomssvækkelse eller dårlig motorik

– Personer på institution eller hospital hvor Parodol understøtter hjælpepersonalets arbejde med mundhygiejnen.

Især af hensyn til de to sidstnævnte persongrupper leveres Parodol nu i en praktisk pumpeflaske som er væsentlig lettere at betjene, sammenlignet med traditionelle tuber.
Den betyder endvidere at både brugere med dårlig motorik og hjælpepersonale på institutioner og hospitaler kan anvende Parodol på en mere hygiejnisk måde end den traditionelle.

Læs mere om Paradol på http://www.alternadent.dk og kom forbi stand C1-005 på Health & Rehab i Bella Center fra den 4.-6. maj 2010.

Læs mere om Health & Rehab på http://www.health-rehab.com

Kontakt:
Tandlæge Gert Bjørndal-Mølgaard, Paradentoseklinikken, tlf.: 58 85 12 13
Philip Schumann, Health & Rehab, tlf: 7581 4088 / 2047 4888
Pressemedarbejder Sugasini Sooriyakumaran, tlf: 3247 2613

Læs mere her

by Webmaster -

Mindre antibiotika til mennesker ? mere til dyr

Der blev brugt lidt mindre antibiotika til mennesker i 2012 end året før. Det er især de praktiserende læger, der udskriver mindre antibiotika. Til gengæld var der en stigning i antibiotikaforbruget til dyr. Det viser den årlige opgørelse i DANMAP-rapporten fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.
Det samlede forbrug af antibiotika til mennesker faldt med 2% fra 2011 til 2012. Dermed er der sket en opbremsning i forbruget efter mange år med stigninger. Det er først og fremmest hos de praktiserende læger, at danskerne får udskrevet antibiotika. Hele 90% af forbruget kommer herfra, og i 2012 sås der et fald på 3% i forbruget i almen praksis i forhold til 2011. På hospitalerne steg det samlede forbrug derimod med 2%.

Betydeligt fald i kritisk vigtige antibiotika
Stigningen i forbruget på hospitaler er specielt set for penicilliner med udvidet spektrum dvs. penicilliner, der rammer mange forskellige bakterietyper. Derimod er der et betydeligt fald for de såkaldte kritisk vigtige antibiotika, dvs. antibiotika, som anvendes til behandling af livstruende infektioner hos mennesker.

Dette skift i forbruget er meget ønskeligt, da der er en stigende tendens til, at der udvikles resistens mod de kritisk vigtige antibiotika. Nedsættelse af forbruget af de kritisk vigtige antibiotika er derfor meget vigtigt for at bremse udviklingen af resistens. Sundhedsstyrelsen udgav i november 2012 Vejledning om ordination af antibiotika . Et vigtigt formål er at begrænse brugen af de kritisk vigtige antibiotika til mennesker.

Det er bekymrende, at hospitalsforbruget fortsat stiger, men jeg hæfter mig mere ved det positive i, at vi har set et fald i almen praksis og ikke mindst et fald i forbruget af kritisk vigtige antibiotika på hospitalerne. Sidstnævnte er meget væsentligt, da der er en stigende tendens til, at der udvikles resistens mod disse antibiotika, som vi har brug for til behandling af livstruende infektioner hos mennesker. Derfor er det vigtigt at forbruget sættes ned, så resistensudviklingen bremses , siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut.

Danske dyr fik mere antibiotika
Antibiotikaforbruget til dyr har større udsving fra år til år end forbruget til mennesker, blandt andet som følge af en række lovindgreb. Det samlede forbrug af antibiotika til dyr steg med 4% fra 2011 til 2012. Ændringer i forbruget er især forbundet med forbruget i svineproduktionen, som står for 76% af antibiotikaforbruget til dyr i 2012.
I 2012 steg forbruget til svin med 6%, regnet i doser, og når der tages højde for, at svineproduktionen faldt, var stigningen reelt på 10% målt i standarddoser per standarddyr. Stigningen skal ses i lyset af et markant fald i 2011, efter at myndighederne i 2010 indførte en ordning med gult kort til svinebesætninger med det højeste forbrug.
Forbruget af kritisk vigtige antibiotika til svin er dog lavt. Det skyldes både lovmæssige restriktioner for produktionsdyr, og at svineproducenterne fra midten af 2010 indførte et frivilligt ophør i brugen af de kritisk vigtige cefalosporiner.

Det er glædeligt, at forbruget af kritisk vigtige antibiotika til dansk husdyrproduktion fortsat er lavt, og forekomsten af resistens overfor disse ligger også lavt set i et europæisk perspektiv. Det er imidlertid betænkeligt, at antibiotikaforbruget til svin igen stiger, da det har betydning bl.a. for udvikling og spredning af multiresistens, siger seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.

Kæledyr får kritisk vigtige antibiotika
Bredspektrede antibiotikatyper udgør langt størstedelen af forbruget til kæledyr, og forbruget er steget støt siden 2005. Fra 2011 til 2012 steg forbruget af fluorokinoloner med 7%. Forbruget af de kritisk vigtige antibiotikatyper udgør 5-10% af det samlede forbrug. Dyrlægeforeningen udgav i november 2012 retningslinjer for behandling af hund og kat, hvis effekt endnu er ukendt.

Vi har ingen overvågning af forekomsten af antibiotikaresistens hos kæledyr, selvom den udbredte brug af bredspektrede og kritisk vigtige antibiotika muligvis kan udgøre et betydeligt problem. Vi ved, at resistente bakterier kan overføres fra kæledyr til mennesker. Det er derfor væsentligt at få klarlagt risikoen for overførsel af resistens fra kæledyr for især kritisk vigtige antibiotika til mennesker , siger Vibeke Frøkjær Jensen.

Fakta
Resistens er bakteriers forsvar mod antibiotika
Behandling med antibiotika skal dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne beskytter sig ved med tiden at udvikle resistens over for antibiotikummet. Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika.

Bredspektrede antibiotika
Antibiotika kan opdeles i smalspektrede og bredspektrede antibiotika. Smalspektrede antibiotika rammer kun enkelte bakteriegrupper, mens bredspektrede antibiotika rammer mange forskellige bakteriegrupper på én gang.

Fordelen ved bredspektrede antibiotika er, at de kan anvendes til behandling, før man ved, hvilke bakterier der forårsager infektionen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen. Det kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Kritisk vigtige antibiotika
WHO, har udpeget en række antibiotika som kritisk vigtige , det vil sige antibiotika, som er det eneste eller et af de få antibiotika, der kan bruges til behandling af alvorlige/livstruende infektioner hos mennesker. Resistens mod disse antibiotika er meget problematisk, da det gør det vanskeligt at behandle infektioner forårsaget af disse bakterier.

I Danmark fokuseres specielt på 3 typer antibiotika: Kinoloner, 3. generations cefalosporiner og karbapenemer. Alle 3 typer virker bredspektret og anvendes til livstruende infektioner. Der er betydelig resistens mod kinoloner og 3. generations cefalosporiner og begyndende resistens mod karbapenemer. Specielt karbapenemresistens er alvorlig, da sådanne resistente bakterier kun kan behandles med få typer antibiotika, og i visse tilfælde findes der ikke aktive antibiotika til behandling.

Antibiotikaforbrug til mennesker
Fra 2003 til 2012 steg det totale antibiotikaforbrug til mennesker med 23% (både almen praksis og hospitalerne).
Fra 2011 til 2012 faldt forbruget hos praktiserende læger med 3%.
Forbruget af kritisk vigtige antibiotika hos praktiserende læger var stort set uændret fra 2011 til 2012.
Fra 2011 til 2012 steg antibiotikaforbruget på hospitalerne med 3%.
Forbruget af kritisk vigtige antibiotika på hospitalerne faldt fra 2011 til 2012: forbruget af 3. generations cefalosporiner faldt med 23%, karbapenemer faldt med 7 %, og fluorokinoloner faldt med 6%.

Antibiotikaforbrug til dyr
Fra 2003 til 2012 steg det samlede antibiotikaforbrug til dyr med 8%.
Fra 2011 til 2012 steg forbruget med 4%.
Fordelt på dyrearter står svin for 76% af antibiotikaforbruget i 2012 , kvæg for 11-12%, akvakultur for 2%, fjerkræ for 1%, pelsdyr for 5%, kæledyr for 1% og >0,5 % til heste. Dyrearten er ukendt for de resterende 3% af forbruget.
Svineproduktionen udgør 80% af kødproduktionen i Danmark. I 2012 steg antibiotikaforbruget til svin med 10% efter et kraftigt fald i 2011. Samlet set er forbruget per svin steget med 17% fra 2003 til 2012.

Antibiotikaforbruget til kyllinger fald i 2012 efter at være steget i en årrække.
For kvæg har antibiotikaforbruget været stabilt i hele perioden 2005-2012.

Gul kort ordning
Frem til 2009 steg det samlede antibiotikaforbrug pr svin med 38%. I forsøget på at stoppe denne stigning, indførte Fødevarestyrelsen i 2010 Gult kort -ordningen (BEK nr 1319 af 01/12/2010). Gult kort ordningen betyder, at hvis en landmand overskrider fastsatte grænseværdier for antibiotikaforbrug, får han en advarsel et gult kort og dermed påbydes at reducere sit forbrug af antibiotika, efterfulgt af en række krav og restriktioner hvis påbuddet ikke efterkommes. Forbruget i 2012 er 15% lavere end før indførelsen af Gult kort .

DANMAP 2012
Tallene stammer fra DANMAP-rapporten for 2012, der i år er udkommet for 17. gang. Hvert år opgør rapporten forbrug af antibiotika og forekomsten af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

DANMAP-rapporten er tilgængelig i pdf på www.danmap.org.

DTU Fødevareinstituttet
I frontlinjen for sund og sikker mad
DTU Fødevareinstituttet arbejder for at fremme forbrugernes adgang til sunde og sikre fødevarer af høj kvalitet og bidrager til at fremme sundhed og forebygge sygdomme, som er relateret til fødevarer, kost og kemiske eller mikrobiologiske forureninger.

Læs mere her

by Webmaster -

Vejledning skal skabe større forsigtighed med antibiotika

Som en konsekvens af, at stadig flere patienter udvikler resistens mod antibiotika, udsender Sundhedsstyrelsen nu en vejledning, der beskriver, hvornår antibiotika kan ordineres.

Generelt bør der udvises større forsigtighed vedrørende brug af antibiotika. Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at indikationerne for, hvornår der bruges antibiotika, strammes, samt at der anvendes præparater, der sjældnere giver anledning til resistensudvikling. Dette vil nok for mange læger og også for befolkningen kræve et holdningsskifte, hvilket imidlertid er nødvendigt, hvis vi fortsat skal kunne behandle patienter med alvorlige infektioner.

Når antibiotisk behandling anses for livreddende, skal det naturligvis iværksættes umiddelbart. Derfor har vejledningen også primært til formål at begrænse uvirksom og unødvendig behandling.

De basale regler, som understreges i vejledningen, er følgende:

Antibiotikabehandlingen skal kunne forventes at sikre mod alvorlige/livstruende forløb eller at afkorte sygdomsforløbet væsentligt.
Kliniske og diagnostiske undersøgelser skal være udført i en grad, der som minimum sandsynliggør bakteriel årsag.
Det valgte antibiotikum skal være så smalspektret og påvirke normalfloraen så lidt som muligt, jf. generelle og lokale retningslinjer for anvendelse af antibiotika.
Hvis den initiale behandling ikke virker, skal valget af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter mikrobiologisk diagnostik.
Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som foreligger på området.
Diagnosen, der udløser recepten/ordinationen, skal specifikt angives i ordinationssystemet, herunder på recept og i journal.

Tidligere har antibiotikaordination baseret sig på ekspertanbefalinger, såsom antibiotikavejledningen i medicin.dk og vurderinger fra de videnskabelige selskaber. Dette skal også være tilfældet fremover, dog med overholdelse af nogle generelle regler for antibiotikaordination samt regler for tre specifikke antibiotika, som Sundhedsstyrelsen særligt ønsker at målrette – og om muligt – begrænse brugen af. De tre typer af antibiotika er carbapenemer, fluorokinoloner og cephalosporiner.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet vejledningen i samarbejde med en arbejdsgruppe under Det Nationale Antibiotikaråd. Det er hensigten at udbygge vejledningen i takt med resistensudviklingen.

Som et led i arbejdet med at skabe større forsigtighed med anvendelsen af antibiotika, er søndag den 18. november udnævnt til fælles europæisk antibiotika-dag. I den forbindelse lancerer Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Lægeforeningen og Dansk Selskab for Almen Medicin en hjemmeside om antibiotika og resistens. Her kan man finde svar på, hvornår og hvornår der ikke er brug for antibiotika.

Læs mere her

by Webmaster -

Tarmbakteriers betydning for livsstilssygdomme

I fremtiden bliver det muligt ud fra kosten og viden om det enkelte menneskes genetik at påvirke bakteriesammensætningen i menneskets tarm og derved mere målrettet forebygge livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og type-2 diabetes. Det er perspektiverne bag det tværvidenskabelige Center for Gut, Grain and Greens, 3G Center, som har fået 35 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd og tilsagn om yderligere 20 millioner fra projektets partnere. Centret skal ledes af DTU Fødevareinstituttet.

Gennem de seneste ti år er der sket en eksplosiv udvikling i forskernes viden om tarmens mikroorganismer. Hvert menneske har sin helt egen bakteriesammensætning i tarmen, og flere undersøgelser peger på, at tarmens bakterier har stor betydning for vores immunsystem og påvirker risikoen for at udvikle livsstilssygdomme.

“Vi mener, at samspillet mellem bakterierne i menneskets tarm og vores egen genetik påvirker udviklingen af livsstilssygdomme som eksempelvis hjerte-kar-sygdomme og type-2 diabetes. Derfor er vores hypotese, at kost, der påvirker tarmens bakteriesammensætning, dermed også påvirker risikoen for udvikling af livsstilssygdomme”, siger forskningsleder og professor Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet.

Største bevilling til banebrydende projekt
Det er perspektiverne bag et nyt stort, banebrydende projekt med fokus på tarmens bakterier, der starter 1. april 2012, og som Tine Rask Licht skal stå i spidsen for.

Projektet har fået bevilget 35 millioner fra Det Strategiske Forskningsråd og tilsagn om yderligere 20 millioner fra projektets partnere til det tværvidenskabelige Center for Gut, Grain and Greens, 3G Center. Bevillingen er året største fra Programkomiteen for Fødevarer, Sundhed og Velfærd.

Positive effekter af fuldkorn på tarmens bakterier
“Meget forskning peger i retning af, at en kost med mange fibre og fuldkorn har en positiv indflydelse på de gavnlige bakterier i tarmen. Men vi ved endnu ikke nok om, hvordan bakteriesammensætningen påvirkes, og hvad det betyder for vores helbred”, fortæller Tine Rask Licht.

Forskerne vil derfor teste effekterne af fiber og fuldkorn på tarmen og sammenligne med en meget glutenholdig kost, som muligvis kan give en form for betændelsestilstand i tarmen. De vil teste det på grupper af mennesker, hvis genetik allerede er kortlagt. På den måde kan forskerne få et indblik i, hvordan kosten og genetikken påvirker sammensætningen af tarmens bakterier og i sidste ende risikoen for at udvikle livsstilssygdomme.

“Når vi bedre forstår, hvad der sker i tarmen, kan vi give meget mere individuelle kostråd til forskellige typer mennesker. Det kan for eksempel være, at mennesker, der er i risiko for at udvikle type-2 diabetes, kan have gavn af at spise grove kulhydrater, fordi det kan påvirke bakteriesammensætningen i deres tarm i en retning, som modvirker udvikling af diabetes”, siger Tine Rask Licht.

Tværvidenskabeligt projekt skal give ny viden
Centeret har deltagelse af nogle af Danmarks og verdens førende forskere på området, herunder deltagere fra DTU Systembiologi og Københavns Universitet samt amerikanske universiteter som Harvard og store virksomheder som Danisco og Taconic.

Projektet handler ikke om at udvikle ny medicin, men om at forebygge gennem udvikling af mere specifikke kostråd og funktionelle fødevarer, som kan gavne bestemte grupper og forebygge livsstilssygdomme.

Forskerne vil kombinere studier af mennesker med dyreforsøg, laboratorieundersøgelser og avancerede metoder til analyse af tarmens mikrobiologi. Det er udviklingen i molekylærbiologiske metoder og muligheden for at kortlægge og analysere store mængder af bakteriers arvemasse, der nu gør det muligt for forskerne bedre at forstå det komplekse liv i menneskers tarm.

“Vores ambition er, at vi ved at sammensætte en tværvidenskabelig gruppe med forskellige indgangsvinkler og metoder kan skabe ny viden med stor betydning for forebyggelse af livsstilssygdomme. På sigt regner vi med, at vi kan udvide undersøgelserne til andre typer samspil mellem kost, tarmbakterier og menneskets genetik, som for eksempel effekterne af at indtage bestemte typer mælkesyrebakterier”, fortæller Tine Rask Licht.

Læs mere her