Tagged: Midtjylland

Storstilet velgørenhedsprojekt på QXL.dk til støtte for Angelman-foreningen

Fodbold– og ishockeyklubber, standuppere, virksomheder og pokerstjerne har doneret effekter og tid til over 50 auktioner til fordel for arbejdet med Angelman–børn.

Frem til og med den 2. september kan man støtte Angelman–børn ved at byde på en af de 57 auktioner på QXL.dk, hvor en lang række danskere virksomheder og private – har doneret dvd’er, bøger, tid, middage, skønhedsbehandlinger, tøj osv. Pengene fra auktionen går ubeskåret til Angelman–foreningen.

– Indtægterne fra auktionerne kommer til at gå til vores helt lavpraktiske arbejde, der letter hverdagen for familierne og børn med Angelman–diagnose. Vi afholder løbende arrangementer eksempelvis snart en kommunikationsdag, hvor vi taler med forældrene om, hvordan de bedst kommunikerer med deres Angelman–børn, og hjælper dem med at fremstille og laminere piktogrammer, der kan bruges i dagligdagen hjemme og i institutioner. Senere har vi et arrangement, hvor betalte eksperter fortæller forældre, hvad de kan gøre for at hjælpe børnene og sig selv på en række områder. Her inviterer vi også familier fra Foreningen for sjældne diagnoser. Eftersom der ikke er så mange med hver enkelt diagnose, kan det være svært for dem at skaffe ressourcer til sådanne arrangementer. Og de kan måske også have glæde af vores eksperter. Som vi nu forhåbentlig har råd til at invitere oftere de skal jo gerne betales, siger Lars Bo Warnisch, der er formand for Angelman–foreningen og far til Anna, der er født i 2003 og har en Angelman–diagnose.

Børn med Angelman–diagnosen er kærlige, sociale og omgængelige, men desværre også udviklingshæmmede, og har blandt andet meget svært ved at kommunikere, selv om man ved, at børnene forstår meget mere end de giver indtryk af. Man har påvist, at en tidlig og vedvarende indsats kan gøre en meget stor forskel for indlæringsprocessen, og dermed hjælpe børn og familier til en lettere hverdag og fremtid. Derfor bruger Angelman–foreningen meget tid på at hjælpe forældre i denne proces.

– Der er mange, der har det godt i Danmark, og har "overskud" på kontoen deriblandt os hos QXL.dk. Derfor vil vi gerne være med til at støtte velgørende projekter, der hjælper de af os i samfundet, der har brug for vores overskud. Det betyder, at det er gratis at sælge på QXL.dk, når der er tale om et velgørende projekt, der er aftalt i samarbejde med os så kan indtægterne fra auktionerne gå direkte derhen, hvor de gør en forskel, siger Jacob N. Masters, adm. direktør i QXL.dk.

Flere oplysninger om Angelman–diagnosen og Angelman–foreningen på www.angelman.dk og hos Lars Bo Warnisch, mobil 22 24 87 73.

Donationer til auktionerne
Rune Klan, FC Midtjylland, Herfølge Fodboldklub, Lalandia, Brøndby Fodboldklub, Restaurant Krudtuglen, FC København, Royal Mint, Rosendahl, Strandhotellerne/Seawest, LFA, Frem Fodboldklub, Nik & Jay, Hundige Kroen, Danparcs Løgstør, Caspar Reiff, Esbjerg Fodboldklub, CREAM, Leide, AAB, OB, Randers FC, FC Nordsjælland,
Nordsjælland Cobras, Global Goal Home, AB, Silkeborg Fodboldklub, Næstved Fodboldklub, Sønderjyske Fodboldklub,
Jane Aamund, Fredericia Fodboldklub, Kolding Fodboldklub, Theo Jørgensen.

Om QXL.dk
QXL.dk er Danmarks største online handelsplads med ca. 500.000 registrerede medlemmer, og allerede mere end 4 millioner i Europa. Hver uge sættes gennemsnitlig 1.400.000 varer til salg på QXL.dk, fordelt på masser af spændende auktioner og varer til fast pris. Klik ind på www.qxl.dk for mere information.
 

Læs mere her

Rumteknologi bidrager til bedre skadesbehandling

Et nyt redskab til skadesbehandling, rehabilitering og restitution har set dagens lys, og resultaterne er rigtig gode, hvilket blandt andet landsholdsspiller Nikolaj Markussen og fodboldspillere i FC Midtjylland har mærket.

Det nye redskab, der er baseret på en helt ny teknologi, kaldes VacuSport. Den danske importør Witt Care, har behandlet flere forskellige typer sportsskader, forkortet rehabiliteringstid samt udøvet restitution med VacuSport.

Nu har fodboldklubben FC Midtjylland også taget den nye teknologi til sig:

– Vi har i FC Midtjylland brugt VacuSport vakumbehandling, som et supplement til vores normale behandlingsmetoder. VacuSport har været en fast del af vores restitutionsprogram, og er blevet brugt af spillerne efter kamp og hård træning. VacuSport har også været en vigtig brik i vores rehabilitering efter skader.

– Vi har blandt andet brugt den postoperativt, for at reducere hævelse, så vores spillere hurtigst muligt har kunnet påbegynde genoptræning. I forbindelse med overloadskader har vi også konsekvent brugt VacuSport, og her har spillerne allerede efter 36-48 timer efter skadens opståen, påbegyndt vakuumbehandling to gange dagligt.

– Mine oplevelser med VacuSport er, at det har en særdeles god effekt på disse overloadproblematikker (især muskulære), og vi har flere tilfælde, hvor en spiller efter en fiberskade hurtigere er blevet symptomfri, og hurtigere har kunnet påbegynde rehabiliterende øvelser, hvilket i sidste ende har betydet kortere skadespause. Jeg er ikke i tvivl om, at vi ved fiberskader fremover kan vinde værdifuld tid, ved hjælp af VacuSport.

– Vi oplever, at spillerne har taget vakuumbehandlingen til sig, og de opfatter det nu som en del af de redskaber vi har, som kan være med til at holde dem skadesfri, og som kan bringe dem hurtigere tilbage på banen efter skade, siger Nicklas Falkesgaard, fysioterapeut i FCM, og understøttes af forsvarsprofilen Erik Sviatchenko, der var ”dømt ude” resten af efterårssæsonnen:

– Jeg er særdeles tilfreds med vakuumbehandlingen. Oplevelsen var især god og nyttig, da jeg fik en delvis overrivning af nogle fibre i lysken. Jeg var i vakuum to gange dagligt, kombineret med behandling af vores fysioterapeut. Det gav mærkbare resultater. Jeg var på en ultralydsskanning dømt ude resten af sæsonen, men kun halvanden uge efter skaden var jeg i markant bedring og næsten spilleklar. Jeg nåede at træne med i god tid inden sæsonens sidste kamp, som jeg også gennemførte uden problemer.

En række håndboldklubber har, som Superligaens førehold, også taget den nye teknologi til sig, og det har i flere tilfælde betydet væsentligt kortere restitutionstider end forventet.

Fakta om VacuSport

Maskines funktion:
• Udvider blodkar
• Reducerer ødemer
• Forbedrer blodomløbet
• Afhjælper smerter
• Forøger kapillærer (små kar)
• Accelererer regeneration og rehabilitering
• Lymfedrænage

Effektiv mod:
• Postoperative / posttraumatiske ødemer
• Karakteristiske sportsskader
• Forvridninger
• Ligamentskader
• Muskelsprængning
• Dårligt bindevæv
• Trætte og hævede fødder og ben
• Blodsprængninger
• Ødemer

Læs mere her

Ældres rundtur efter høreapparater

Ventelisterne på de offentlige høreklinikker runder visse steder både et og halvandet år. En udvikling der stort set ikke har ændret sig i 20 år. Men det problem kunne løses, hvis flere regioner underskrev den rammeaftale, der nu har ligget klart siden 2002.

Når en borger skal have et høreapparat, skal deres praktiserende øre-næse-halslæge henvise vedkommende til en offentlig høreklinik, hvor de kan få et høreapparat gratis. Alternativt kan den praktiserende øre-næse-halslæge henvise borgeren til en privat høreapparatforhandler. De private forhandlere har nemlig ikke en ørelæge ansat, hvorfor øre-næse-halslægen først undersøger, om vedkommende har en decideret sygdom, der skal behandles før, at han/hun får et høreapparat.
De, der kommer til de private forhandlere, får et offentligt tilskud med, men tilskuddet er kun på 6010 kroner per apparat, og høreapparater kan koste op til 20.000 kroner. Derfor bliver egenbetalingen tit så stor, at kun de ressourcestærke har muligheden. Dertil kommer, at dem, der køber høreapparater hos en privat forhandler, ofte også selv skal betale for eventuelle justeringer. Venter patienten, til vedkommende kan komme på en offentlig klinik, skal patienten ikke betale noget som helst.
– For mange pensionister er det ikke økonomisk muligt at tage på en privatklinik. Derfor må de tit vente over et år. Derudover bliver der færre offentlige klinikker, så for nogle pensionister er det en dagsrejse at komme derhen overhovedet, siger Mikkel Holmelund, Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation.

Rundtur i systemet
Men regionerne har en helt tredje mulighed for at komme problemet og ventelisterne til livs. For i dag ligger der allerede en rammeaftale klar, som regionerne kan underskrive, så øre-næse-halslægerne kan udlevere høreapparater med det samme. Sådan fungerer det enkelte steder i landet.
– Det er jo lidt grotesk, at speciallægerne skal henvise folk til høreklinikken for at få et høreapparat, hvis de i princippet kunne udlevere høreapparatet med det samme, de havde undersøgt patienten, siger Mikkel Holmelund.
I rammeaftalen ligger, at kommunerne betaler høreapparat, eventuel øreprop og justeringer, og høreapparatfabrikanten giver fire års garanti. Derfor er rammeaftalen også attraktiv for de ældre, der ikke selv har mulighed for at spæde til.
– Hvis regionerne ville ventelisterne til livs, er alt forarbejdet lavet, for hvilke takster, disse speciallæger skulle have for arbejdet og på hvilke præmisser. Nogle steder i Midtjylland har regionen underskrevet rammeaftalen med et frit antal høreapparater, netop fordi at problemet er så stort der, men i Hovedstaden eksempelvis lyder aftalen på et meget lille antal og tilmed kun for ganske få ørelæger. Men her er altså en mulighed, hvis regionerne vil løse problemerne, fortsætter Mikkel Holmelund.

Frygt for isolation
Han frygter, hvilke konsekvenser de lange ventelister i det offentlige har for de borgere, der ikke selv har mulighed for at spæde oveni det offentlige tilskud og tage på en privat klinik.
-Evnen til at kommunikere er det mest grundlæggende mennesker imellem, og derfor kan man frygte at de, der står på ventelister, begynder at isolere sig, når de ikke kan følge med i en samtale. 90 procent af dem, der har problemer med at høre, er pensionister, og de er i forvejen særligt udsatte for at blive isolerede, siger Mikkel Holmelund.
Når ventelisterne til de offentlige klinikker ikke er blevet mindre, efter det blev muligt at tage offentligt tilskud med til de private klinikker, skyldes det, at ørelægerne sideløbende har opdaget flere og flere med behov for høreapparat.

Fakta
Danmark har 17 offentlige høreklinikker og cirka 125 private forhandlere, der er godkendte til at sælge høreapparater med tilskud fra det offentlige.
Siden 2000 har det været muligt at få det offentlige tilskud med til de private klinikker, hvor der ingen ventelister er. I 2008 benyttede 60.000 borgere sig af denne mulighed.

Læs mere her

Vægtstop for psykisk syge patienter

Sundhedsfaglige og pædagogiske medarbejdere fra socialpsykiatrien i Skanderborg og Favrskov kommuner begynder 26. januar på uddannelsen som vægtstoprådgivere.

Uddannelsen skal klæde dem på til at hjælpe psykisk syge borgere til at leve mere sundt, blandt andet for at stoppe vægtstigninger. Den nye vægtstoprådgivning skal iværksættes på fire socialpsykiatriske tilbud.

Center for Folkesundhed i Region Midtjylland og de to kommuner har fået 1,1 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsen til at uddanne vægtstoprådgiverne og udvikle det nye tilbud til de svært overvægtige psykisk syge.

Mange kroniske sygdomme blandt psykisk syge
Mange brugere af socialpsykiatriske tilbud er overvægtige og tre ud af fire psykisk syge har en eller flere fysiske sygdomme. Hjertekarsygdomme, sukkersyge og muskel-skeletlidelser er nogle af de sygdomme, som psykisk syge i særlig høj grad lider af.

– Sygdommene er ofte livsstilsrelaterede. Og især overvægt udgør en væsentlig risikofaktor. Derfor er det vigtigt at udvikle tilbud, der kan være en hjælp til psykisk syge, der ønsker at tabe sig eller fastholde vægten, siger klinisk diætist Karen Fromer fra Center for Folkesundhed, som koordinerer projektet.

Små skridt mod sundere liv
Omkring 10 medarbejdere ventes at tage uddannelsen som vægtstoprådgiver, der foregår i regi af Det Nationale Udviklingscenter mod Overvægt (NUMO). Der vil blive etableret både individuelle- og gruppetilbud til de psykisk syge.

Vægtstoprådgivningen bygger på de små skridts princip.
– Psykisk syge har ofte haft mange nederlag i forvejen. De har brug for succeser, der kan være med til at bygge dem op. Derfor er de små skridts metode rigtig god, siger psykiatrimedarbejder Charlotte Mikkelsen, som er en af de første, der er blevet uddannet til vægtstoprådgiver i Skanderborg Kommune.

– Vi tager udgangspunkt i brugerens eksisterende vaner og via coaching hjælper vi med at sætte realistiske mål, som kan fastholdes fremover. Princippet er at ændre kostvanerne gradvist med små forandringer, den enkelte kan magte, i stedet for at gå efter radikale ændringer. Hvis man fx aldrig har spist frugt og grønt før, er målet ikke at spise 600 gram om dagen, men måske bare et stykke frugt dagligt, indtil dette er blevet en vane. Først herefter sætter vi fokus på en ny lille kostændring.

At blive sin egen vægtstoprådgiver
De første psykisk syge forventes at starte i vægtstopforløb til foråret, men Favrskov Kommune har fra andre tilbud til psykisk syge erfaring for, at det er vigtigt at livsstilsændringer ikke bliver et pres fra samfundet.

– Psykisk syge møder mange krav fra omgivelserne, der kan have mange gode idéer til, hvordan de skal leve deres liv. Men de har samme behov som andre for at gøre ting efter eget valg. I min optik er den største udfordring at sikre, at det er borgerens eget projekt at tabe sig, og ikke noget de føler bliver trukket ned over hovedet på dem. Så vi vil være meget opmærksomme på, at de, der skal med på vægtstopforløb virkelig selv ønsker det, siger Anna Grethe Mikkelsen, leder af handikap og psykiatri, Favrskov Kommune.

Yderligere oplysninger

* Karen Fromer, klinisk diætist og projektleder, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland, tlf: 2064 7538

* Anna Grethe Mikkelsen, bostøtteleder i handikap og psykiatri, Favrskov Kommune, tlf: 8964 1630 / 2925 6580

* Charlotte Mikkelsen, psykiatrimedarbejder, Skanderborg Kommune, tlf. 8754 0252 / 3035 8944

Læs mere her

Fremtidens fælles patientjournal til eksamen

På hele regionens vegne udruller Regionshospitalet Randers & Grenaa 1. februar et ambitiøst bud på fremtidens elektroniske patientjournal. Det kan være første skridt på vej mod en fælles patientjournal i hele regionen.

I over et år har læger, sygeplejersker og øvrigt sundhedspersonale på Regionshospitalet Randers & Grenaa arbejdet tæt sammen med it-eksperter om at forberede overgangen fra papirjournaler til en elektronisk patientjournal (EPJ).

Regionshospitalet Randers & Grenaa bliver det første hospital i Region Midtjylland til at tage alle dele af Århus-EPJ Columna i brug på et helt hospital. På baggrund af erfaringerne fra Randers og Grenaa skal regionsrådet i 2010 beslutte, om systemet skal erstatte de fem forskellige journalsystemer, som regionens otte hospitaler bruger i dag.

Det nye system giver et bedre og samlet overblik over behandlingen, så det vil kunne styrke patientsikkerheden og kvaliteten af behandlingerne. Samtidig vil det også fjerne mange dobbeltregistreringer, som tager tid fra patientkontakten. Nu kan lægerne, uanset hvor de er på hospitalet, altid have journalen ved hånden og på alle tider af døgnet læse og skrive i den, siger cheflæge Morten Noreng.

Regionshospitalet Randers & Grenaa bliver et af de første hospitaler i Danmark, som tager en elektronisk patientjournal i brug, der så gennemført samler alle oplysninger om behandlingsforløbet i én løsning. Ud over sundhedspersonalets mange journalnotater om patienterne kan systemet f.eks. håndtere booking af operationer, oplysninger om medicinering, svar på blodprøver, udskrivningsbreve og indberetninger til landspatientregisteret.

Vi får nu en fælles journal for patienten, og det er en stor forandring, for hidtil har hver faggruppe ført hver sin papirjournal, og vi har haft forskellige it-systemer, som ikke snakker sammen, siger Morten Noreng.

I opstartsfasen vil der være support døgnet rundt på alle hospitalets afdelinger, og it-eksperter overvåger sammen med hospitalets EPJ-organisation udrulningen for at være klar til at træde til i tilfælde af problemer.

Det er et kæmpe projekt at digitalisere et helt hospital med mere end 30.000 indlæggelser og over 100.000 ambulante behandlinger om året. Men jeg tror på, at vi får et godt arbejdsredskab til gavn for både patienter og medarbejdere. Selvfølgelig kræver det tid at lære at bruge et nyt system, men med undervisning og omfattende support på alle niveauer skal vi nok klare de problemer, der vil opstå undervejs, siger Morten Noreng.

Som led i forberedelserne til udrulningen har medarbejderne også arbejdet med at optimere arbejdsgange i den enkelte afdeling og på tværs af afdelinger.

Læs om milepæle for EPJ :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/EPJ/100127_Milep%C3%A6le%20i%20EPJ-udviklingen.pdf

Læs om EPJ i tal :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/EPJ/100127_EPJ%20i%20tal.pdf

Læs om “Hvad er EPJ” :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/EPJ/100127_Hvad%20er%20EPJ.pdf

Læs mere om EPJ i RegioMidtjylland :
http://www.regionmidtjylland.dk/sundhed/organisation/kvalitet+og+sundhedsdata/sundhedsinformatik/opgaver/epj+-+elektroniske+patientjournaler

Læs mere om EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa :
http://www.regionshospitalet-randers.dk/

Flere oplysninger

Cheflæge Morten Noreng, Regionshospitalet Randers & Grenaa 8910 2019 / 2240 9260 / —–

Direktør Gert Sørensen, Regionshospitalet Randers & Grenaa 8910 2074 / 2286 3266 / —–

Læs mere her

Er midtjyderne blevet sundere

Region Midtjylland og kommunerne i Midtjylland inviterer nu mere end 50.000 midtjyder med i en stor sundhedsundersøgelse. Den skal vise, om borgerne er blevet sundere de sidste fire år og give et bedre grundlag for at styrke sundhedstilbud i kommuner og region.

En af de første dage i februar kan du være én af de 52.400 midtjyder, der får et spørgeskema om sundhed og livsstil i postkassen. Dine svar skal bruges til at tage temperaturen på 1,25 mio. midtjyders sundhed, sygdom og trivsel. Den nye viden skal styrke og målrette regionens og kommunernes sundhedstilbud til borgerne.

For første gang spørges også unge helt ned til 16 år og ældre fra 80 år og op. Spørgsmålene går på alt lige fra kost- og motionsvaner, stress og alkoholforbrug til om man har forskellige fysiske og psykiske sygdomme eller gener i dagligdagen.

Region Midtjylland gennemfører undersøgelsen, som kaldes Hvordan har du det 2010 , i samarbejde med regionens 19 kommuner. Den er del af en national undersøgelse, så vi fremover kan sammenligne sundheden på tværs af landet.

Ny viden om psykisk syges trivsel
En tilsvarende undersøgelse fra 2006 har været en værdifuld hjælp til at forbedre sundhedstilbud i både region og kommuner

Den viste f.eks. at mange psykisk syge har flere kroniske sygdomme end resten af befolkningen, særligt diabetes og hjerte-kar sygdomme, og at de ofte har en mere risikobetonet livsstil. Det satte fokus på risikoen for at overse og underbehandle fysiske sygdomme hos psykisk syge i det opdelte sundhedsvæsen.

– Undersøgelsen pegede på, at der er behov for et stærkere samarbejde mellem psykiatri og somatik. Derfor er vi nu i gang med at uddanne medarbejderne i psykiatrien til at screene mennesker med psykiske lidelser for fysiske sygdomme og vi gør en større indsats for at støtte dem i at udvikle en sundere livsstil, siger Bent Hansen (A), formand for regionsrådet i Region Midtjylland.

Mere målrettede sundhedstilbud
Viden fra undersøgelsen har været et rigtigt godt værktøj og givet pejlepunkter for kommunernes indsats.

– Kommunerne har på baggrund af den konkrete viden kunnet målrette tilbud om rygestop til lavtuddannede og børnefamilier. Vi har også brugt den til at planlægge og forbedre uddannelse af patienter med fx diabetes og hjerte-karsygdomme og til at vurdere behovet for genoptræning blandt kommunens ældste mere præcist, fortæller formand for Kommunekontaktrådet Anders G. Christensen, og siger:

– Det bliver rigtig interessant at se resultater fra den nye undersøgelse, fordi den kan vise om borgerne lever mere sundt og har færre sygdomme end for fire år siden, hvor kommunernes sundhedsprofil første gang blev tegnet.

Dit svar er vigtigt
Undersøgelsen gennemføres af Region Midtjyllands Center for Folkesundhed. Projektansvarlig sundhedskonsulent Finn Breinholt understreger, at hvert eneste svar tæller:

– En høj svarprocent giver den mest sikre viden. Derfor håber vi naturligvis, at alle vil besvare de udsendte spørgeskemaer. Vi har brug for hver enkelts bidrag til at forbedre sundhedstilbud i såvel kommuner som region.

Fremover skal sundheden følges med undersøgelser hvert fjerde år.

Fakta om undersøgelsen
52.400 borgere fra 16 år og op modtager et spørgeskema, herunder også borgere af anden etnisk baggrund end dansk. Der indgår 2.500 personer fra hver kommune, dog 8200 fra Århus Kommune.

Læs mere og hent grafik, fotos mm. på http://www.hvordanhardudet.rm.dk

Flere oplysninger
– Regionsrådsformand Bent Hansen (A), tlf. 8728 5010 / 4031 3707

– Formand for Kommunekontaktrådet, Midtjylland, Anders G. Christensen, tlf. 8761 1661 / 2022 9806

– Sundhedskonsulent, Center for Folkesundhed, Finn Breinholt Larsen, tlf. 8728 4704 / 2273 0252

– Sundhedskonsulent, ph.d., Center for Folkesundhed, Pia Vedel Ankersen, tlf. 8728 4706 / 2498 4928

– Kontaktpersoner i kommunerne : http://www.hvordanhardudet.rm.dk/

Læs mere her

Drivkraft til nyt hospital i Vest

Det Nye Hospital i Vestjylland har fået en projektchef med solid bygningserfaring i spidsen for planlægningen af det største byggeprojekt i områdets historie.

Projektorganisationen for Det Nye Hospital i Vest (DNV) har fået en projektchef i spidsen, som ikke er uvant med at tackle store og ambitiøse byggeprojekter i sundhedsvæsenet.

Klavs Bjerre er uddannet arkitekt og kommer med mange års bygningserfaring i bagagen, senest som kontorchef i og leder af bygningskontoret i Region Midtjylland. En opgave han har varetaget siden 2006. I denne funktion har han bl.a. erfaring med udviklingen af Det Nye Universitetshospital i Skejby (DNU).

Før dette har Klavs Bjerre blandt andet været leder af Bygningsafdelingen i Ringkjøbing Amt og souschef i Bygningsinspektoratet i Holstebro Kommune. Klavs Bjerre vil således kunne bidrage med viden fra store offentlige byggeprojekter, hvoraf adskillige har været inden for sundhedsvæsenet.

Sammen med resten af projektorganisationen og hospitalsledelsen i Hospitalsenheden Vest skal han tage fat på den kæmpe udfordring at tegne strukturen for et storhospital, der skal være fremtidssikret i både 20 og 30 år frem, når hospitalet står færdigt.

Holdet bag DNV
Ud over den nye projektchef består projektorganisationen af byggeteknisk projektleder Michael Hyldegaard og planlægger Randi Hesselbjerg Nedergaard-Hansen, som koordinerer samarbejdet mellem de mange aktører omkring projektet.

Projektet har desuden tilknyttet en intern arbejdsgruppe i Hospitalsenheden Vest, der fungerer som en rådgivende instans for hospitalsledelsen.
Rådgivningsfirmaerne COWI A/S og Hifab fungerer som sparringspartnere og bygherrerådgivere i processen.

Herning Kommune er med i samarbejdet omkring at udvikle en lokalplan med infrastruktur og byudvikling for området omkring Det Nye Hospital i Vest.

Yderligere info
Hospitalsdirektør Henning Vestergaard, Hospitalsenheden Vest, tlf.: 9927 2720 / 2048 0683
Plan- og sekretariatschef Poul Michaelsen, Hospitalsenheden Vest, tlf. 9927 6323 / 5152 9750

Læs mere her

På sporet af specialeplanen

I disse måneder lægger Sundhedsstyrelsen sidste hånd på specialeplanen, som fastlægger fordelingen af højt specialiserede funktioner og regionsfunktioner på de danske hospitaler.

På torsdag, den 11. februar giver Styrelsens Rådgivende Udvalg i forbindelse med specialeplanen sine sidste kommentarer, inden planen udsendes.

Med specialeplanen giver Sundhedsstyrelsen sit svar på regionernes ansøgninger om, på hvilke hospitaler, de ønsker hvilke specialer.

Kvalitet som pejlemærke
Hovedsigtet med specialeplanen er at sikre en fordeling af opgaverne, som understøtter høj kvalitet på landsplan, mellem landsdelene og i de enkelte regioner.

– For Region Midtjylland har det været vigtigt, at hvert hospital får en egen profil med særlige spydspidsfunktioner. Det underbygger kvalitet og udvikling og sikrer gode muligheder for at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. Samtidig er vi enige i, at høj kvalitet blandt andet kommer af en vis volumen, siger direktør i Region Midtjylland, Leif Vestergaard Pedersen.

Leif Vestergaard Pedersen er medlem af Sundhedsstyrelsens Rådgivende Udvalg i forbindelse med specialeplanlægningen, og i den egenskab har han haft mulighed for at nærlæse det seneste udkast.

Videre proces
– Materialet er endnu fortroligt. Så jeg kan ikke sige noget om indholdet. Men jeg lover, at så snart, vi kan sige noget, så gør vi det. Og vi gør det i tæt dialog med hospitalerne og specialerådene, siger han.

Med det seneste udkast er processen gået ind i sin afsluttende fase. Ind til videre ser processen sådan ud:

11. februar: Møde i Sundhedsstyrelsens Rådgivende Udvalg, der drøfter deres kommentarer til Sundhedsstyrelsens specialeudmelding.

Sidst i februar: Sundhedsstyrelsen offentliggør specialeudmeldingen. Regionerne har frist til 15. april til at indsende skriftlige bemærkninger.

Marts: Administrationen i Region Midtjylland indhenter bemærkninger fra hospitaler og specialeråd.

8. marts, 9. marts og 17. marts: Hospitalsudvalget, Forretningsudvalget og Regionsrådet for Region Midtjylland bliver orienteret om specialeplanen.

15. april: Region Midtjylland sender bemærkninger til specialeplanen til Sundhedsstyrelsen

Formentlig maj / juni: Sundhedsstyrelsen offentliggør den endelige specialeplan

Efter Sundhedsstyrelsens udmelding af den endelige specialeplan går administrationen i Region Midtjylland i gang med at lave et forslag til de eventuelle justeringer, specialeplanen giver anledning til at foretage i regionens hospitalsplan. Dette sker i samarbejde med hospitalerne og specialerådene. Ændringer i hospitalsplanen skal vedtages af regionsrådet.

Flere oplysninger
Direktør i Region Midtjylland, Leif Vestergaard-Pedersen 8728 5040 / 2124 2316.

Afdelingschef i sundhedsplanlægning, Christian Boel, 8728 4430 / 2374 9162.

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer :
http://www.regionmidtjylland.dk/politik/politikerne

Læs mere her

Midtjyske hospitaler må kæmpe om specialiserede behandlinger

Sundhedsstyrelsen har fået hjemmel til at bestemme placeringen af specialfunktioner på hospitalerne. Det betyder, at en række specialiserede ryg- og nakkeoperationer fremover kun kan foretages tre steder i Region Midtjylland.

Den nye sundhedslov giver Sundhedsstyrelsen mulighed for at afgøre, på hvilke offentlige og private hospitaler et antal komplekse behandlinger fremover må foretages. I Region Midtjylland får det den konsekvens, at antallet af såkaldte højt specialiserede rygkirurgiske behandlingssteder bliver reduceret til 3.

I dag udføres de ryg- og nakkeoperationer, der anses for højt specialiserede, seks steder i regionen alle beliggende i Århus. Det drejer sig i det offentlige system om neuro- hhv. ortopædkirurgisk afdeling på Århus Sygehus og derudover om fire af byens privathospitaler. Et af dem er AROS Privathospital i Skejby, hvor ryg- og neurokirurgen Masoud Mojaza afventer Sundhedsstyrelsens afgørelse med spænding.

De to første autorisationer vil helt sikkert gå til de to afdelinger på Århus Sygehus, som også udfører operationerne i dag. Det skyldes først og fremmest sygehusets status som universitetshospital. Til gengæld er vi på privathospitalerne mere end spændte på, hvem af os der løber med den tredje autorisation, for vi har alle fire stor erfaring og et professionelt apparat i ryggen, siger han.

Billigere end det offentlige

En lang række operationer i rygsøjlen bliver berørt af centraliseringen. Det gælder bl.a. ved diskusprolaps i lænderyggen og nakkeregionen, forsnævring af rygmarvs- og nerverodskanaler i nakkeregionen eller lænderygsøjlen samt stivgørende operationer i lænderyggen. Ifølge Masoud Mojaza, der har 12 års kirurgisk erfaring bag sig, udføres disse operationer i dag billigere på privathospitalerne end på de offentlige sygehuse.

Det beløb, som vi får på privathospitalerne for at udføre den slags operationer, ligger faktisk 20-25% under, hvad de offentlige sygehuse får, siger kirurgen, som er blandt de personer i Danmark, der i forhold til sin anciennitet har udført flest af de højt specialiserede ryg- og nakkeoperationer. Det drejer sig bl.a. om 490 dokumenterede operationer for diskusprolaps i lænderyggen og tilsvarende om 620 operationer for diskusprolaps og forsnævring af nerverodskanaler i nakkeregionen. Masoud Mojaza har igennem fem år arbejdet i den private sektor, hvor han især har beskæftiget sig med operation af ventelistepatienter, som er henvist gennem aftaler med regionerne.

Snarlig afgørelse
Hos AROS Privathospital forventer man i midten af februar at modtage Sundhedsstyrelsens svar på, om hospitalets ansøgning er kommet i betragtning. Herefter skal Region Midtjylland udmønte implementeringen senest ved udgangen af 2010, med mindre andet aftales.
Efter suspensionen af ventetidsgarantien er ophørt, udgør højt specialiseret behandling af ventelistepatienter fra det offentlige system godt 80% af vores forretningsgrundlag på det rygkirurgiske område. Afgørelsen får altså meget stor betydning for os, ligesom den gør for de andre berørte privathospitaler, slutter Masoud Mojaza.

###

Links til billedmateriale:

Aros Privathospital i Århus er blandt de seks kandidater til fremover at udføre højt specialiserede ryg- og nakkeoperationer i Region Midtjylland.

Kirurg Mazoud Mojaza håber også fremover at kunne udføre højt specialiserede ryg- og nakkeoperationer på AROS Privathospital.

AROS Privathospital forventer i midten af februar at modtage Sundhedsstyrelsens svar på, om hospitalets ansøgning er kommet i betragtning.

Læs mere her

Sundhedsminister trækker i lægekittel i Viborg

Mandag eftermiddag, den 22. februar, trækker sundhedsminister Jakob Axel Nielsen i lægekittel og går i vagt med en reservelæge i den nye akutafdeling A24 på Regionshospitalet Viborg.

Første spadestik til det nye akuthus er ikke taget endnu, men alligevel er Regionshospitalet Viborg efter åbning af en ny akutafdeling for medicinske og organkirurgiske patienter og med en nyrenoveret skadestue godt på vej med at indføre Sundhedsstyrelsens nye principper for modtagelse af akutte patienter.

Hvor den akutte patient tidligere blev modtaget af yngste reservelæge, arbejder landets akutmodtagelser nu frem mod, at den akutte patient modtages og undersøges af et team af relevante specialister. Denne omlægning er en stor udfordring for akuthospitalerne og deres ansatte organisatorisk, arbejdsmæssigt, bygningsmæssigt og ikke mindst med hensyn til uddannelse. Men samtidig et stort kvalitativt løft for patienterne.

Det er udfordringerne i denne udvikling, arrangørerne vil indvie sundhedsministeren i på en eftermiddag on location . Jakob Axel Nielsen kommer blandt andet til at opleve et vagtskifte i akutafdelingen. Senere deler han vagt en times tid med reservelæge Hans Kristian Sangill Brødløs og får på den måde et personligt indblik i, hvordan hverdagen former sig for yngre læger og for det øvrige personale i en akutafdeling med de nuværende opgaver og de muligheder, fremtiden byder på. Grundlæggende får ministeren en overordnet introduktion til Regionshospitalet Viborg af hospitalsledelsen med de store udbygningsplaner i særligt fokus.

Resultat af blogindlæg
Besøget er kommet i stand, efter at en reservelæge på Regionshospitalet Viborg blev opmærksom på en blog-korrespondance på Yngre Lægers hjemmeside. Her udtrykte ministeren interesse for selv at opleve, hvordan lægers arbejdsvilkår er.

– Vi var enige om, at vi ville prøve at få ministeren til Viborg og at akutafdelingen af flere grunde ville være velegnet til formålet. Så vi bød os til, og der gik ikke lang tid, før vi havde en aftale, siger fællestillidsrepræsentant for Yngre Læger på Regionshospitalet Viborg Claus Thygesen.

– Jeg glæder mig til at komme tæt på både patienter og personale på Regionshospitalet Viborg. Det er et sygehus, som står over for at gennemføre store forbedringer på det akutte område i de kommende år. Kvalitetsfonden og Region Midtjylland har afsat 1.150 mio. kr. bl.a. til en fælles akutmodtagelse i Viborg, og det stiller store krav ikke mindst til personalet. Det arbejde ser jeg frem til at høre om, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.

Fakta

– Akutafdelingen rummer for øjeblikket 26 senge til akutte medicinske og organkirurgiske patienter
– Oplevelsesturen i virkeligheden på et dansk akuthospital er arrangeret af Yngre Læger i samarbejde med hospitalsledelsen.

Møde for pressen
Som afslutning på vagten stiller sundhedsministeren sig til rådighed for pressen på akutafdelingen. Men dels af hensyn til ministerens muligheder for at få et normalt indblik i hverdagen på akutafdelingen, og dels af hensyn til de akutte patienter får pressen ikke lejlighed til at være med på vagten.

– Mød sundhedsministeren i akutafdeling A24 (indgang fra etage 4 i trafikcentret) klokken 17.00 til 17.30.
Hospitalsledelsen og akutafdelingens daglige ledelse være til rådighed for pressen samtidig

– For kontakt til akutafdelingens daglige ledelse, eventuelt ønske om på forhånd at besøge akutafdelingen, for information om fotomuligheder på dagen eller for yderligere baggrundsinformation, kontakt:

Kommunikationsmedarbejder Susanne Overgaard, kommunikationsafdelingen, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup, 89 27 25 93

Læs mere her