Rekordstor dansk medaljehøst til VM i is-svømning i Sibirien

Som det femte bedst repræsenterede land i verden tog 26 dansker til VM i is-svømning og gjorde det historisk flot. Danmark er det tiende mest vindende land med hele 7 medaljer, vundet af Mette BL Thomsen (55-59 år) med 5 medaljer: 2 sølv (100 + 450 m fri) og 3 bronze (25 m bryst, 25 + 200 m fri) og af Jan Johansen (75-79 år) med 1 guld (25 bryst) og 1 sølv (25 m fri)Danmark har kun deltaget i verdensmesterskaber i is-svømning i alt 3 gange. For to år siden blev det til en bronzemedalje til Mette BL Thomsen, da hun som den første dansker nogensinde gennemførte kongedistancen på 450 m i Lapland i Finland, 7 km nord for polarcirklen. Til dette års VM var hendes mål at gennemføre alle 9 discipliner: 25 & 50 meter brystsvømning. 25, 50, 100, 200 & 450 meter fri/crawl og to stafetløb 4 x 25 m bryst og 4 x 25 meter fri/crawl, og forbedre tiden på de 450 m og gennemføre distancen i svømmestilen crawl. Det blev til hele 5 medaljer til Mette BL Thomsen, der gennemførte alle 9 discipliner og i crawl forbedrede sin personlig rekord på 450 m med mere end et minut.

Ny hjemmeside og kommende sportsgren i Danmark
Mette BL Thomsen, der startede som vinterbader for 3½ år siden, har lavet hjemmesiden www.iceswimmer.com for at hjælpe andre til at prøve kræfter med at svømme i det kolde vand. ”Siden min første deltagelse i VM i Finland i marts 2014 har jeg arbejdet målrettet på udbredelsen af denne fantastiske vinterbadesport i Danmark, og jeg håber at mange flere danskere får øjnene op for glæden, der er forbundet med vinterbadning og det at turde svømme i det kolde vand”, fortæller Mette BL Thomsen, der drømmer om at Danmark bliver en nation af livsglade stærke vintersvømmere, som fremover vil finde vejen sammen til kommende verdensmesterskaber og andre arrangementer i vinter-is-svømning.

Hele 4 danske kvinder svømmede 450 m i Sibirien
”Nu kan Danmark glæde sig over at have 4 kvinder der har gennemført den længste distance på 450 m til et VM”, fortæller Mette. ”Det er Dorte Ussing, Sinne Lundgaard og svømmetalentet Nadja Joy (28 år), sidstnævnte der er født med Prader-Willis syndrom (udviklingshæmmet). Det er kun 6 uger siden Nadja Joy for første gang hørte om VM i Sibirien, og derfor kun 6 uger Nadja har svømmetrænet uden våddragt. ”Derfor er det endnu mere fantastisk at Nadja Joy gennemførte de 7 discipliner – inklusive de 450 som var hendes mål”, fortæller Mette BL Thomsen og fortsætter: ”Da konkurrencen i Nadjas aldersgruppe er for stærk, blev det ikke som håbet til medaljer, men Nadja kan glæde sig over at hun er Danmarks absolut hurtigste svømmer på 100, 200 og 450 m”, fortæller Mette, der har svømmetrænet med og coached både Nadja Joy og Dorte Ussing op til VM.

100 og 200 m er en leg for danskerne
Som noget nyt kunne der svømmes 100 og 200 m til VM, og det benyttede mange danskere sig af. 8 svømmede 100 m og 7 svømmede 200 m. Det blev til to danske medajler: sølv i 100 m og bronze i 200 m. Begge vundet af Mette BL Thomsen.

Fakta om VM i is-svømning
VM i is-svømning afholdes hvert andet år – og det var det 10 VM og det første VM i Rusland. VM i Sibirien blev afholdt i byen Tyumen, hvor svømmebassinet blev hugget ud af isen i den tilfrossede flod Tura, der løber gennem byen. Eneste tilladte påklædning i vandet er en svømmedragt, svømmebriller og en obligatorisk hovedbeklædning. Til VM den 8.-12. marts 2016 deltog 1275 fra 42 forskellig lande. 800 mænd. 464 kvinder, Ældste deltager er 91 år og yngste 8 år.

Fra Danmark er yngste 24 år (Catharina Høgdal) og ældste 76 år (Jan Johansen)

Læs mere her

Yeti bag nyt adventure race-team i verdensklasse

Tre af Danmarks bedste adventure-racere er for første gang samlet på ét team. Torbjørn Gasbjerg, Henrik Leth Jørgensen og Bjarke Refslund løber fra 2015 sammen som Team Yeti. Hovedsponsoren er Yeti, der udvikler eksklusivt duntøj og soveposer, og samarbejdet indebærer, at adventure racerne også bidrager til Yetis produktudvikling.Adventure race er en ny, men voksende sport, hvor hold skal klare sig igennem ukendte udfordringer i naturen. Som oftest mountainbiking og orienteringsløb i kombination med fx rulleskøjteløb, kajakroning eller klatring. Nu er Danmarks bedste racere samlet på ét hold med et enormt potentiale.

Team Yeti består af Henrik Leth Jørgensen, Torbjørn Gasbjerg og Bjarke Refslund, der hver især har markeret sig stærkt i dansk adventure racing med blandt andet en 7. plads ved VM og store sejre i både danske og udenlandske løb. Tilsammen bliver de tre profiler et af Danmarks stærkeste adventure race-hold nogensinde.

Første store mål for Team Yeti er at vinde Yeti Adventure Challenge, der afholdes i Silkeborg den 28. og 29. august 2015 og bliver det største adventure race i Danmark hidtil.

De tre profiler på Team Yeti
Henrik Leth Jørgensen har dyrket udholdenhedsidræt gennem det meste af sit liv. Det startede med orienteringsløb i 1988 og siden 2003 adventure race med flere end 30 podieplaceringer i ind og udland i 2010 en 7. plads ved VM i adventure race sammen med Torbjørn Gasbjerg, der også er med på Team Yeti. Henrik Leth Jørgensen blev landskendt da han i 2013 løb 246 kilometer af Hærvejsløbet på to dage.

Torbjørn Gasbjerg er også startet som orienteringsløber, men kastede sin kærlighed på mountainbiken og vandt i 2007, 2008 og 2009 guld ved verdensmesterskaberne i mountainbike orientering. I 2010 fik Torbjørn en 7. plads ved VM i adventure race sammen med Henrik Leth Jørgensen, der også er med på Team Yeti. Torbjørn er desuden landsholdstræner i orienteringsløb.

Bjarke Refslund er også vokset op med orienteringsløb og har udvidet med mountainbike orientering og adventure race. Bjarke har hentet en guldmedalje ved verdensmesterskaberne i mountainbike orientering i 2011 og en sølvmedalje i 2010 og vundet flere adventure races i ind- og udland. Bjarke har tidligere været på både juniorlandsholdet og militærlandsholdet i orienteringsløb.

Samarbejde om produktudvikling
De tre adventure racere har med sponsoraftalen også indgået et samarbejde med Yeti omkring udvikling af veste, jakker og soveposer til ekstremsport. Teamet bidrager med idéer og erfaring til Yetis produktudvikling. Yetis ultralette soveposer er i forvejen populære blandt adventure racers over hele verden, fordi de løber med al oppakning og derfor går efter så lav vægt som muligt.

Danske Yeti, der udvikler eksklusivt duntøj til ekstremt outdoor brug, har engageret sig markant i adventure racing. Yeti står også bag Yeti Adventure Challenge, der bliver det hidtil største adventure race i Danmark målt på antal deltagere og forventet publikum.

Yeti har selv flere verdensrekorder for blandt andet den ekstremt lette sovepose Yeti Fever Zero, der med sine 280 gram er verdens letteste sovepose.

Læs mere her

Christian Neumann skifter til Ortos AS

En af landets dygtigste bandagister, Christian Neumann, Odense, skiftede den 1. juli 2007 til Ortos AS.

Christian Neumann fortsætter i sit nye job det tætte samarbejde med blandt andet Odense Universitetshospital og Sygehus Fyn.

Den 41–årige Christian Neumann er uddannet ortopædist, men han tog uddannelsen som bandagist i 1994. Frem til 2000 var han leder af et ortopædi–teknisk værksted, indtil han blev ansat som autoriseret bandagist hos Sahva.

Christians speciale er ben– og armproteser. Det har blandt andet ført ham til opgaver som servicetekniker ved handicap–verdensmesterskaberne i Berlin i 1991 og som servicebandagist ved Dansk Handicap Idrætsforbunds rekrutteringslejr i 2006.

Christian Neumann er certificeret leverandør af c–leg, det computerstyrede proteseknæ, samt Harmony, et vakuumsystem for underbensproteser. I mange år har han arbejdet med ICEX, et totalkontaktsystem til underbensproteser, lige som han er uddannet bruger af Christopher Hojt´s afstøbningsteknik og hylsterdesign til lårbensproteser. Endelig har Christian stor allround–viden om klinisk ortopædi og mange års erfaring i fremstilling af poliostativer.

– Heldigvis kan jeg arbejde videre med de samme mennesker, som jeg har arbejdet for og med i de sidste mange år, for det er et spændende – men også meget personligt – arbejde, hvor man kommer til at kende sine kunder godt, siger bandagist Christian Neumann, Ortos AS.

Om Ortos AS
Ortos AS i Odense er en nyetableret dansk bandagistvirksomhed, der er i færd med at flytte branchen fra et håndværksfag til et højteknologisk servicefag. Virksomhedens medarbejdere er medejere, og deres personlige engagement og erfaring borger for, at den personlige betjening går hånd i hånd med udvikling og ny teknologi.

– Vi tilbyder service, livskvalitet og velvære, og vi yder individuel hjælp til fortsat rehabilitering i form af genoptræning, terapi og undervisning, siger Christian Neumann:

– Samtidig kan vi fremstille og tilpasse enhver form for kropsbårne hjælpemidler til fysisk handicappede som proteser, korsetter, specialsyet fodtøj og kosmetiske proteser. Løsningerne leverer vi, så snart kunden er klar. Vores åbningstider er meget fleksible, og vi råder og vejleder også uden for almindelig åbningstid.

Ortos løser opgaver for såvel den enkelte borger som for læger og hospitaler, kommuner og regioner, samt selvstændige bandagister og håndskomagere i Danmark.

Alle Ortos’ produkter er fremstillet på basis af kvalitetskomponenter fra branchens bedste leverandører og tilpasset på eget værksted i Odense.

Ortos AS Kvalitet i bevægelser
 

Læs mere her

MMA Landsholdet (DMMA) er i Las Vegas til VM i MMA!

Welcome to fabulous Las vegas! For mange er byen i ørkenen det forjættede spil-paradis, hvor formuen bliver lavet, og for andre er det lastens hule, hvor økonomisk ruin er det eneste de har med derfra. For Nick Barnø, Jonas Troest, Mikkel Kasper og Sara Jamila – 4 håbefulde danske amatør MMA-fightere – kan Las Vegas vise sig at blive byen, der opfylder drømme, som de næppe turde tænke til ende for bare et år siden.

Vi skruer tiden kort tilbage til d. 9. november 2013, hvor det nyformede Dansk Mixed Martial Arts Forbund tog chancen og afholdte det første officielt sanktionerede Danmarksmesterskab i amatør MMA nogensinde. Det løb af stablen i Fredericia til Fit & Fun messen, og kunne udelukkende lade sig gøre, fordi Fit4Fight trådte til som hovedsponsor for det kommende landshold, og i samarbejde med Fit&Fun-messen fik skaffet bur til formålet.

Nogen gnidningsfri fødsel blev det langt fra, og der herskede da også en hvis skepsis efterfølgende, om hvorvidt dette projekt med at finde kandidater til det første officielle amatør-VM nogensinde havde været en større mundfuld end folkene bag kunne bide over. Bag DMMAF står Claus Skjoldborg Larsen og Mikkel Birch olsen. Udover deres almindelige jobs, har Claus sin daglige gang i Fighter Center Odense, og Mikkel i FighterZone (hvor han bl.a. er træner for Jonas Troest).

Den ikke uventede skepsis omkring VM blev ikke kun delt af folk i MMA-miljøet og dets fans, men også af de førnævnte folk bag DMMAF, for det hele afhang i høj grad af to ting; 1) at fighterne var villige til selv at betale rejse og ophold, og 2) at IMMAF (den officelle verdensorganisation for amatør MMA) overhovedet fik VM-stævnet op at stå og finansieret.

Ugerne og månederne gik efter DM, og indtil for kun få uger siden, var det hele stadig oppe i luften om hvorvidt det skulle blive til en realitet. I mellemtiden har fighterne mødtes til fællestræninger (igen for egne penge), og trænet frem til VM kun med håbet som drivkraft.

Det er også blevet til et enkelt landskampsstævne siden DM. Det blev afholdt i Fight Center Odense og var mod Norge. Et brag af et stævne, hvor kampene viste at de danske fightere nærmede sig storformen, som uden tvivl bliver nødvendig til VM.

Las Vegas er ikke bare et spilparadis, men også verdens absolut største MMA promotion Ultimate Fighting Championships højborg, og for at sætte en tyk streg under projektets størrelse, lykkedes det IMMAF at hive en kæmpe pose penge og teknisk støtte ud af UFC, så det det første officielle VM kunne blive til virkelighed.

Og nu står de 4 fightere så her, kun få dage før det går løs. Vægten og formen er på plads, billetterne er sikret, kuffertene pakket, og sponsortøjet fra Fit4Fight er klar til at blive vist frem.

Med sig har de landstræner Nikolai Koubti og som ekstra støtte og ass. coach har de Bellatorfighteren Mikkel Parlo.

Kampprogrammet løber fra søndag d. 29/6 til og med lørdag d. 5/7. De nærmere detaljer kan man bl.a. finde på DMMAF's og IMMAF's respektive hjemmesider og Facebook-sider.

Landsholdets sammensætning kunne næppe være mere vidtfavnende. Nick ”True Dane” Barnø er den ældste i gruppen, og den med mest erfaring i baggagen. En sværvægter med en solid base i grappling, og et mål om at få så meget ud af de sidste år han har i konkurrencesport, som muligt. Nick ved godt, at dette er sidste udkald for at sætte prikken over i'et for de mange år med kampsport, og hans opbygning med trænig og kampe til VM har været intet mindre end optimal.

Jonas ”Duracell” Troest er efterhånden ved at få opbygget en erfaringsbase, der kan bringe ham langt i turneringen. Hans force er uden tvivl cardioen, hvoraf navnet Duracell er opsprunget. Fuld fart frem og aldrig lade sin modstander få ro. Hans ukuelige tro på egne evner og chancer for guld i Las Vegas gør ham til et spændende bekendtskab.

Mikkel Kasper til gengæld, har kun meget lidt erfaring i MMA, men hans indgang til det hele lader ikke nogen tvivle om hvorvidt dedikationen er på plads. Han gør sig ingen forestillinger om at det bliver let, men med den store træningsindsats bag sig, skal han nok gøre sig bemærket og kæmpe sin chance.

Sidst, men absolut ikke mindst, finder vi truppens eneste kvindelige medlem – Sara Jamila. Sarah er ”den nye pige i MMA klassen”, men tag ikke fejl, kun kommer med næsten 5 års succesfuld Muay Thai i tasken. Sarah kæmper ud af Mikenta Denmark, drømmen er at blive professionel og gå hele vejen.

Det er en usædvanligt spændende tid for dansk MMA. VM står for døren, og overalt i landet dukker der flere og flere fightere og stævner op, alt sammen til gavn for sporten og sportens udbredelse som helhed.

Dette første VM står i pionerernes tegn, og hvad der følgende kommer til at ske, er af gode grunde uvist, men herfra skal der lyde al held og lykke til de 4 fightere og deres hold af coaches, hjælpere, sponsoren Fit4Fight og hele DMMAF's organisation.
Vi hepper med på sidelinjen her fra den anden side af dammen!

Læs mere her

Sejt og sjovt i Det Sydfynske Øhav 8-9 juni

Faaborg Outdoor Event, som er støttet af Nordea-fonden, lokker med action og leg i weekenden.

Danmarks sejeste vandhunde får deres sag for i weekenden. Kajakroere udfordrer hinanden i fynsmesterskabet i havkajakteknik, surfere sejler om kap Bjørnø rundt, og Danmarks første orienteringschallenge til vands og til lands kræver både habil kajakteknik og gode løbeben. Til gengæld kan alle og enhver teste sig selv i SUP, stand up paddling – den nyeste dille, kaldet vandsportens ultimative workout.

Faaborg Outdoor Event aspirerer til at blive landets største festival for outdooraktiviteter, og programmet for 2013-udgaven i weekenden 8. og 9. juni lover godt: Races for de garvede, som holder af bølgetoppe med skum og kraftig vind, men også masser af oplevelser for dem, der sætter pris på Øhavets lave vand, det hyggelige havne- og bymiljø i den fynske købstad og afslappede vandreture i Sydfyns unikke natur.

Bare prøv det
Under overskriften NO STRESS TRY IT serverer byens vandsportsforeninger og firmaer smagsprøver på deres aktiviteter hele weekenden.
Sejlklubben inviterer de mindste til krabbeklub og leg i vandkanten. De lidt større kan prøve at sejle optimistjolle, og voksne får en prøvetur i en af klubbens skolebåde. Kajakklubben holder åbent hus for begyndere, og kajakfirmaet Nicus Nature tilbyder rulle- og teknikworkshops. Anders Borg, indehaver af det lokale surffirma, viser de nyeste tricks og teknikker inden for kitesurfing, unge surfere fra Thurø præsenterer deres freestyle surf show, og fra Cold Hawaii i Thy kommer SUP-guruen Christian Gøbel og demonstrerer teknik og udstyr.

Løb til lands
Også til lands vrimler det med friluftsaktiviteter hele weekenden, fra det ultimative mountainbike-løb (78 km, 1592 højdemeter) i De fynske Alper til begyndermotionsløbet (2,5 km, næsten flad) på Danmarks smukkeste sti.
Faaborg Outdoor Event appellerer til eliten og bredden. Til dem, der helst vinder hver gang og til dem, der er vilde med at lege og røre sig under åben himmel. Mange af aktiviteterne er gratis, og man kan tilmelde sig på dagen.

Fakta om Faaborg Outdoor Event powered by Nordea-fonden

TID: Lørdag 8. juni kl. 10-02 og søndag 9. juni kl. 10-16
STED: Stævnecentrum: Torvet i Faaborg
Vandsportscenter: Klinten, Faaborg
Arrangør: Foreningen Faaborg Outdoor Event
Faaborg Outdoor Event er støttet af Nordea-fonden, Faaborg-Midtfyn Kommune, Naturturisme I/S og Oure Sport og Performance
Program og flere informationer: www.faaborgoutdoor.dk

BILLEDTEKST: Bjørnø Rundt i havkajak eller på surfbræt kan være en sej distance, og mindre kan gøre det. Faaborg Outdoor Event byder på vandaktiviteter på alle niveauer – fra begynder til hardcore. Foto: Anders Hoby

Læs mere her

Cykelløb i hjertet af København

Elitegadeløb med professionelle ryttere, motionscykelløb i Storkøbenhavn og Københavns centrum samt cykelløb på Københavns Befæstningsrute, der fører deltagerne forbi byens gamle befæstningsværker. Alt dette og meget mere er på programmet, når Copenhagen Cycling søndag den 29. august endnu en gang inviterer hele den cykelglade familie til Københavns største cykelløb.

Allerede nu tegner dette års Copenhagen Cycling til at blive større end nogensinde. Med motionscykelløb i flere afskygninger og et stærkt besat felt i eliteløbet, der består af ryttere fra den hjemlige topelite og flere professionelle, er der lagt op til en sand lækkerbisken for cykelelskere.

Copenhagen Cycling er igen i år udviklet i tæt samarbejde med Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse.

En cykelbegivenhed for hele familien
Tilskuer eller aktiv cykelrytter, eliteudøver eller motionist – Københavns største cykelløb byder på cykling for enhver smag.

De ambitiøse kan deltage i det 128 km lange motionsløb, der kommer i to udgaver. En race-udgave og et mere klassisk motionscykelløb. Begge udgaver fører rytterne op ad strandvejen til Humlebæk, indover Nordsjælland og via Vestegnen tilbage til Københavns centrum. For dem der bare ønsker at nyde København på mere afslappet vis, er der mulighed for at deltage i det 25 km lange cykel-sightseeing løb i hjertet af København Fulgt af en 40 personers MC-eskorte samt politiets motorcykler.

Befæstningsløbet Ny rute langs gamle befæstningsværker
Som noget nyt byder Copenhagen Cycling i år på cykelløb på Københavns Befæstningsrute, der er udviklet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og 9 kommuner i Storkøbenhavn. Deltagerne kommer rundt med direkte udsyn til en række af de gamle befæstningsværker samt en længere tur på hele 14 km langs Vestvolden. En særdeles spændende og smuk anlagt rute på i alt 68 km.

Befæstningsløbet vil samtidig være en styrkeprøve for 13 børn og unge med alvorlige medfødte hjertefejl. Efter initiativ fra Børnehjertefonden har de, via et nøje planlagt træningsprogram henover forår og sommer, trænet sig op til at kunne gennemføre Befæstningsrutens 68 km.

Revanche i Rundt om Christiansborg
Dagen afsluttes med eliteløbet Rundt om Christiansborg , der tæller flere professionelle ryttere. Her dyster rytterne på den historiske og udfordrende 1,4 km lange rundstrækning Rundt om Christiansborg , der skal gennemkøres 50 gange. På hver omgang skal der i Bryghusgade passeres et 300 meter langt brostens-stykke. Kræs for specialisterne og en stor pinsel for alle andre.

Der forhandles i øjeblikket med Nicki Sørensen og Michael Mørkøv, så en nervepirrende revanche fra 2008 kan komme på tale.

Både motions- og eliteløb har start og mål ved Christiansborg Slotsplads, der dagen igennem tilbyder et væld af underholdende tilbud og aktiviteter for hele familien. Den landskendte cykelekspert Henrik Jul Hansen vil blandt andet deltage i Befæstningsløbet og efterfølgende underholde i målområdet med anekdoter fra en menneskealder i cykelsporten.

Bike City Copenhagen
Copenhagen Cycling er en del af Bike City Copenhagen. Som den første by i verden er København udnævnt som Bike City af UCI, den internationale cykelunion. Bike City Copenhagen byder på seks cykelløb for den absolutte verdenselite i løbet af den fire årige periode – Fordelt på to World Cup-afdelinger på både bane og BMX samt verdensmesterskaber på såvel bane som landevej. Derudover er der tilføjet flere elitemesterskaber og en lang række motionscykelløb siden opstarten af Bike City Copenhagen. Bag projektet står bl.a. Danmarks Cykle Union, Sport Event Denmark, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen. Læs mere på www.bikecitycopenhagen.com

Tilmelding
Læs mere om Copenhagen Cycling på www.copenhagencycling.dk. Her er det samtidig muligt at tilmelde sig de forskellige cykelløb. Det er også muligt at tilmelde sig på selve dagen.

Samarbejdspartnere
Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Rigspolitiets Idrætsforening, Danmarks Cykle Union, UCI Bike City Copenhagen, Wonderful Copenhagen, Copenhagen Event Company, Københavns Befæstning og Ultimate Sports Service.

Arrangør
Rigspolitiets Idrætsforening og Dansk Cykle Union, Distrikt Sjælland

Læs mere her

Yogaens hårde hund afholder EM i Danmark.

Lørdag den 21. april afholdes EM i Bikram Yoga i Den Sorte Diamant for første gang nogensinde i København. En international yogarevolution med fans blandt rockstjerner og internationale celebrities har fået fodfæste i Danmark og alle kan være med!

International trend i 40 graders varme.
Bikram Yoga er den hårdeste form for hotyoga der findes. Overalt i verden skyder Bikramcentre op og i Danmark har det været muligt at dyrke Bikram Yoga i 2 år og denne form for yoga kan udelukkende dyrkes i Bikram Yoga Copenhagen i Ryesgade. Grundlæggeren af denne internationale bevægelse Bikram Choudhury har taget verden med storm og har de største verdensstjerner såsom Lady Gaga blandt sine fans. Da Lady Gaga var i københavn sidst trænede hun Bikram Yoga Copenhagen.

Et flot EM de største stjerner i København.
Lørdag den 21 april er de største stjerner indenfor Yoga samlet i København og grundlæggeren Bikram Choudhury´s hustru vil også være at finde i København. Der er tale om et internationalt yoga-felt fra hele verden som med garanti vil tage de mange tilskuere med storm. Det er intet mindre end fantastisk at denne internationale stærke trend har valgt at lægge det attraktive mesterskaber i Danmark udtaler Trine Zafina Søndergaard indehaver af Bikram Yoga Copenhagen.

Vi har de to verdensmestre, samt Rajashree Bikram s hustru, standby til tv-optræden og vi kan garantere en oplevelse for seerne som ikke er set lignende!

Til brug for redaktionen – kontakt:
Trine Zafina Søndergaard på telefon 27597314 mail trine@bikramcph.dk

For yderligere information om billetter mm. – kontakt:
Pernille C Lotus på telefon 27284248 mail pernille@bikramcph.dk

Pernille Caroline Lotus
PR Ansvarlig EM i Yoga
Tel 27284248
Mail pernille@bikramcph.dk

Fakta om Europamesterskaberne i Yoga

Event: Europamesterskaberne i Yoga afholdes Lørdag den 21. april fra kl. 13.00
Lokation: Den Sorte Diamant i København
Billetpris: 50 kr.
Du kan møde: Kvindelige verdensmester Yukari Miwa (JP) og den mandlige verdensmester Joseph Encinia (US), samt stifter af US Yoga Federation Rajashree Choudhury (Hustru til stifter af Bikram Yoga)
Kendte der dyrker Bikram Yoga: Lady Gaga, Medina, Saseline, Silas Holst, Christiane Schaumburg-Müller, Sofie Fjellvang-Sølling, Laura Drasbæk, m.fl.

Læs mere her