by Webmaster -

Advarsel mod hjemmesiden biovea.dk

Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod hjemmesiden biovea.dk, da der forekommer markedsføring af potentielt farlige kosttilskudsprodukter. Fødevarerejseholdet, Kosttilskudsgruppen har på hjemmesiden i alt fundet 20 kosttilskud, der kan indeholde potentielt farlige stoffer og planteingredienser. Det drejer sig om følgende ingredienser:

– Withania somnifera (Ashwaganda)
– Pausinystalia johimbe (Yohimbe)
– Citrus Aurantium (synefrin) og koffein
– Tribulus terrestris
– Cimicifuga racemosa (Black Cohosh)
– Huperzin A

De nævnte ingredienser er alle risikovurderet af eksperter fra DTU Fødevareinstituttet.

Risikovurderingerne peger på, at planten Withania somnifera også kendt under navnet Aswaganda kan skade lever og nyrer, mens planten Pausinystalia johimbe kan påvirke blodkarrene samt blodtrykket negativt.

Kombinationen af Citrus Aurantium (synefrin) og koffein kan give hjerte-karproblemer samt påvirke centralnervesystemet. Planten Tribulus terrestris kan forårsage leverskader samt påvirke nerve- og hormonsystemet. Cimicifuga racemosa også kendt under navnene sort slangerod, sølvlysrod og black cohosh kan forårsage leverskader, mens stoffet Huperzin A, selv i små doser, kan påvirke centralnervesystemet og give akutte muskelrystelser og inkontinens.

Hjemmesiden biovea.dk henvender sig til danske forbrugere, men er ikke registreret i Danmark og er dermed ikke underlagt den danske lovgivning. Hjemmesiden er registreret i Frankrig og Fødevarerejseholdet, Kosttilskudsgruppen har kontaktet de franske myndigheder.

Vær varsom ved køb på nettet
Fødevarestyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være forsigtige ved køb af kosttilskud på internettet.

Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker. Særligt skal forbrugerne være varsomme ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da hjemmesiderne ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol.

Hvis du vil sikre dig, at et produkt er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan du finde oplysninger om registrerede kosttilskud på www.altomkost.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Advarsel – 40 ulovlige kosttilskud på prozis.com

Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod at købe kosttilskud fra den dansksprogede hjemmeside prozis.com, efter at Fødevarerejseholdet, Kosttilskudsgruppen har fundet omkring 40 kosttilskud, som kan indeholde farlige stoffer og ingredienser.

Leverskader, hjerteproblemer og hjerneblødninger er blandt de potentielle bivirkninger ved flere af produkterne.

Kosttilskuddene markedsføres bl.a. som muskelopbyggende eller fedtforbrændende og som energi- og testosteronboostere. Produkterne indeholder bl.a. følgende stoffer og ingredienser:

– Pausinystalia johimbe
– Synefrin og koffein
– Tribulus terrestris
– Withania somnifera
– Cimicifuga racemosa
– Huperzin A
– 1,3-dimethylamylamin (DMAA)

Planteingredienserne samt stofferne er alle risikovurderet af eksperter på DTU, Fødevareinstituttet.

Risikovurderingerne peger på, at planten Pausinystalia johimbe kan påvirke blodkarrene samt blodtrykket, mens kombinationen af synefrin og koffein kan give hjerte-karproblemer samt påvirke centralnervesystemet. Planten Tribulus terrestris kan forårsage leverskader samt påvirke nerve- og hormonsystemet. Cimicifuga racemosa også kendt under navnene sort slangerod, sølvlysrod og black cohosh kan forårsage leverskader, mens Withania somnifera både kan skade lever og nyrer.

Stoffet Huperzin A kan, selv i små doser, påvirke centralnervesystemet og give akutte muskelrystelser og inkontinens. Et indtag af stoffet 1,3-dimethylamylamin, også kendt som DMAA, kan give akutte alvorlige effekter som hjerneblødninger og hjerteproblemer.

Hjemmesiden prozis.com henvender sig til danske forbrugere, men er ikke registreret i Danmark og er dermed ikke underlagt den danske lovgivning. Hjemmesiden er tilsyneladende registreret i Portugal og Fødevarestyrelsen vil derfor kontakte de portugisiske myndigheder.

Vær varsom ved køb på nettet
Fødevarestyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være forsigtige ved køb af kosttilskud på internettet.

Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker. Særligt skal forbrugerne være varsomme ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da hjemmesiderne ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol.
Hvis du vil sikre dig, at et produkt er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan du finde oplysninger om registrerede kosttilskud på altomkost.dk.

Læs mere her

by Webmaster -

Erstatningssager op i Danske Regioner

 Hospitaler skal beskytte og helbrede patienterne ikke belaste dem med retssager. Men det er netop af hensyn til patienternes sikkerhed og behandlingens kvalitet, at vi prøver de sager, hvor meget står på spil , siger formand for Region Midtjylland Bent Hansen (S). Han vil nu drøfte problemet i Danske Regioner.

Medier har de seneste dage fortalt om en pige, som i 2006 blev født med en hjerneskade og siden døde kun to år gammel. Det juridiske efterspil er ikke slut endnu.

– Det er en forfærdelig tragedie, familien til den lille pige står i. Og jeg forstår godt, at advokater, retssag og ventetid er en drøj omgang midt i det menneskelige tab. Derfor er tiden inde til en lovændring, så juristeriet fremover belaster professionelle skuldre og ikke hårdt ramte mennesker, mener Bent Hansen (S).

En afgørelse for og en i mod
Efter pigens død klagede forældrene til Patientforsikringen, som mente, at personalet på fødestuen burde have handlet anderledes.
Men Patientforsikringen gav ikke forældrene ret. Patientforsikringen mente der imod, at personalet på fødestuen havde gjort præcis, hvad de skulle. Med afgørelsen blev det slået fast, at lignende fødsler bør foregå på samme måde.

Efterfølgende ankede forældrene afgørelsen til Patientskadeankenævnet, som gav forældrene ret.

Patienternes sikkerhed
Én kendelse for og én imod giver imidlertid ikke andre patienter svar på, hvad der sundhedsmæssigt set er bedst. Derfor har Region Midtjylland anket sagen til næste instans, byretten, og bedt eksperterne i Retslægerådet vurdere, om den fremgangsmåde, regionens fødeafdelinger bruger, er den rette for ellers skal den laves om.

Umiddelbart ligner det sund fornuft, men for sagens hovedpersoner, de pårørende til den lille pige, kan det være en stor belastning at være i centrum for den slags sundhedsfaglige tvister. Det er den belastning, Bent Hansen håber på at minimere med forslaget om at gøre ankesagerne til et professionelt anliggende.

Anker kun tre ud af 3300 sager
På tre år har Region Midtjylland anket tre ud af 3300 sager. Tallet viser tydeligt hvor sjældent, regionen anker sager om patientskader. Af samme årsag udbetaler Region Midtjylland normalt eventuelle erstatninger straks efter, Patientforsikringen har truffet sin afgørelse, selvom lovgivningen giver mulighed for at vente, til en endelig afgørelse er truffet.

Flere oplysninger

– Regionsrådsformand Bent Hansen (S), 8728 5010 / 4031 3707
– Direktør Leif Vestergaard Pedersen, tlf. 2124 2316
– Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer

Genveje

– Patientforsikringen : www.patientforsikringen.dk
– Patientskadeankenævnet : www.patientskadeankenaevnet.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Farligt at gå på arbejde

Ny kortlægning af risikoen for at få kræft af at gå på arbejde er klar. Risikoen for hver af 41 kræftformer hos mænd og 42 kræftformer hos kvinder er beregnet for 307 forskellige branchegrupper. Resultaterne kan blandt andet bruges som et redskab i den forebyggende indsats mod arbejdsbetinget kræft, som dokumentation i arbejdsskadesager samt til at kunne prioritere fremtidig arbejdsmiljøforskning.

Det har i flere hundrede år været kendt, at visse erhvervsmæssige påvirkninger kan medføre en række kræftsygdomme, og man har inden for de seneste år af lovgivningens vej forsøgt at fjerne de dokumenterede kræftfremkaldende påvirkninger fra arbejdsmiljøet, f.eks. asbest, benzen og stenkulstjære.
Men der er lang vej endnu, før vi kan sige, at der ikke findes farlige ting i arbejdsmiljøet. International Agency for Research on Cancer (IARC) under Verdenssundhedsorganisationen WHO har dokumenteret, at der stadigvæk findes flere end 300 kemikalier og andre påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er mistænkt for at øge kræftrisikoen på baggrund dyreforsøg mv.
-Det er lidt en skrue uden ende. Der kommer hele tiden nye mistanker om sammenhænge. For 10 år siden var der f.eks. ingen, der bekymrede sig om natarbejde og kræft. I dag findes der så meget dokumentation, at vi taler om en sandsynlig sammenhæng med brystkræft, siger seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.
-Til gengæld kan vi så af og til også afkræfte rejste mistanker som eksempelvis udsættelse for elektromagnetiske felter i arbejdsmiljøet. Det er ikke længere mistænkt for at øge risikoen for kræft, siger han.

Risiko for kræft blandt danske lønmodtagere
Johnni Hansen har netop kortlagt risikoen for hver af 44 kræftsygdomme fordelt på 307 branchegrupper blandt mandlige og kvindelige lønmodtagere i Danmark fra 1970 til 2003. Flere end 500.000 lønmodtagere med kræft indgår i undersøgelsen, der i øvrigt er den største nationale undersøgelse af sin art nogensinde.

Risiko for klassiske arbejdsmiljørelaterede kræftformer
Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer, og hvor man ser de største forskelle i risiko brancherne imellem. F.eks. har en tagpapdækker fem gange så stor risiko for lungekræft som en mand, der er ansat på et museum.
En del af forskellen skyldes forskelle i tobaksrygning, men der er også en række arbejdsmiljøpåvirkninger, som man ved, kan være årsag, f.eks. hvis man er udsat for stenkulstjære, asbest eller metallerne nikkel og krom samt arsen.
Og igen viser det sig, at der er en betydelig risiko for klassiske arbejdsmiljørelaterede kræftformer som blandt andet kræft i næsehulen og lungehinde, hvis man arbejder i brancher, hvor man har været udsat for henholdsvis træstøv og asbest.
-Det er vigtig viden, hvis en lønmodtager ønsker at rejse en sag om arbejdsskadeerstatning, netop for at underbygge, at der rent faktisk er en øget risiko for den pågældende kræftform i den branche, hvor personen har arbejdet i mange år, fastslår seniorforskeren.

Sammenhænge, hvor der mangler mere dokumentation
Ifølge Johnni Hansen er der nogen dokumentation men endnu ikke tilstrækkelig for, at arbejder man med fremstilling af glasvarer eller ved svejsning i jern- og metalindustrien, har man øget risiko for lungekræft. Arbejder man i erhverv, hvor man udsættes for dieseludstødning som f.eks. buschauffører gør samt i trykkerierhverv, har man større risiko for lunge- og blærekræft.
-Der er tale om erhverv med mange ansatte. Og der er derfor et stort potentiale i at få belyst sådanne sammenhænge yderligere, siger Johnni Hansen.

Kvinders risiko for kræft
For kvinders vedkommende ses den største risiko for kræft inden for hotel- og restaurationsbranchen, bryggerier, rederier og visse delbrancher inden for jern- og metalområdet. Det skyldes ifølge Johnni Hansen alkohol og tobaksforbrug, men ikke nødvendigvis inden for jern- og metalområdet.
-Noget, som undrer mig, er, at vi ser en øget risiko for brystkræft for både mænd og kvinder inden for visse dele af jern- og metalområdet, f.eks. på jernstøberier. Det tyder på fælles risikofaktorer, og det kunne være meget spændende at undersøge nærmere, siger Johnni Hansen.
Den mindste risiko for kræft blandt kvinder er inden for den kommunale administration og i sundhedsvæsenet.
-Vi ved ikke helt, hvorfor det er sådan, men noget tyder på, at disse kvinder er bedre til at passe på sig selv, siger seniorforskeren.

Mænds risiko for kræft
For mænds vedkommende ses det største antal øgede kræftformer blandt ansatte i rederier, på bryggerier samt i hotel- og restaurationsbranchen. Kræftmønstret i disse brancher peger på et stort forbrug af tobak og alkohol. Også inden for en række delbrancher i jern- og metalindustrien ses mange kræftformer med øget risiko.
Mænd, der har udendørsarbejde, som blandt andre landmænd og gartnere har til gengæld den mindste risiko for de fleste kræftformer.
-Vi ved ikke hvorfor, men det kunne være rigtig spændende at undersøge, hvad ansatte i disse erhverv gør rigtigt sammenlignet med fabrikserhvervene m.fl., siger Johnni Hansen.
Undersøgelsen Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark samt detaljerede resultater for 161 delbrancher er beskrevet i 16 rapporter udarbejdet for ni branchearbejdsmiljøråd og kan hentes på www.cancer.dk/rapporter

Kontaktinformation:
Seniorforsker Johnni Hansen, telefon 3525 7640 eller johnniacancer.dk eller Jytte Dreier telefon 3525 7204 eller jdracancer.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Region Hovedstaden arbejder målrettet på at nedbringe kræftventetider

En række initiativer skal forkorte ventetiden for brystkræft-, hovedhalskræft- og prostatakræftpatienter

Lever op til mange servicemål
Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at Region Hovedstaden i høj grad lever op til servicemålene i en lang række kræftpakker, så som kræft i hjernen, modermærkekræft og lungekræft.

Svært at nå alle servicemål
Til gengæld har regionen sværere end andre regioner ved at nå servicemålene på områder som brystkræft, hovedhalskræft og prostatakræft.

Sætter initiativer i gang
Det får nu Region Hovedstaden til at igangsætte en række initiativer, der skal forkorte ventetiden:

Vil løfte ambitionerne yderligere
– Vi overholder lovgivningen om maksimale ventetider, men vi vil gerne løfte ambitionerne yderligere. Jeg er glad for, at vi på flere kræftområder allerede er godt med, men på andre områder er der behov for at vi øger vores kapacitet ved at udvide vores arbejdstider, ansætte mere personale og aflaste nøglepersoner for at undgå flaskehalse. Det arbejde har hospitalerne allerede sat i gang og på baggrund af de seneste tal forstærker vi nu den indsats yderligere, siger Vibeke Storm Rasmussen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Resultater kan ses i november
Regionsrådsformanden har en klar forventning om, at resultatet af initiativerne i november vil kunne aflæses, når Statens Serum Institut offentliggør tal for efterlevelse af kræftpakkerne i tredje kvartal af 2013.

Yderligere oplysninger:
Vibeke Storm Rasmussen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, tlf. 43 64 25 21.
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her

by Webmaster -

Viborg-patienter får hjælp på privathospital

Region Midtjylland har lavet aftale med privathospitalet Endoskopiklinikken Århus, så patienter fra Regionshospitalet Viborg hurtigt kan blive undersøgt. Det drejer sig om patienter henvist til kikkertundersøgelse af mave og/eller tarm.

Den seneste tid har der været en del berettiget undren fra patienter, der har modtaget en tid til behandling på Regionshospitalet Viborg så langt frem som i 2014. Det drejer sig både om nyhenviste patienter og patienter, der skal til kontrolundersøgelse på organkirurgisk ambulatorium. Men det vækker naturligvis undren, at man som patient får tildelt en tid, der ligger flere år frem, når der for de nyhenviste eksisterer en behandlingsgaranti på en måned.

– Vi ved godt, at 2014 kan virke helt absurd. Men lovgivningen er imidlertid sådan, at vi i indkaldelsesbrevet skal give patienten en præcis undersøgelses- eller behandlingsdato. Havde vi givet en tid engang i 2011, havde nogle måske slet ikke studset over det og søgt et andet sted hen. Vi ville helst bare skrive, at man hurtigst muligt skal kontakte Patientkontoret, så patienterne hurtigt kan blive undersøgt, og så der ikke bliver misforståelser, forklarer Regionshospitalet Viborgs chefsygeplejerske Tove Kristensen.

Patientkontoret i Region Midtjylland hjælper nu patienterne fra Regionshospitalet Viborg til en tid på Endoskopiklinikken i Århus, så de hurtigt kan komme til. Rigtig mange er allerede henvist dertil, og på mandag bliver de første Viborg-patienter undersøgt i Århus. Med den nye særaftale kan Endoskopiklinikken Århus modtage 30-50 patienter om ugen fra Regionshospitalet Viborg, og patienterne, der benytter denne ordning, har også mulighed for befordringsgodtgørelse.

Et ekstra brev til patienter
Men at finde helt derind i papirerne, hvor informationen om Patientkontoret er, har ikke været let for alle patienter. Kuverten indeholder to standardskrivelser, som er skabeloner fra Region Midtjylland. Det er en indkaldelse og et informationsark. Herudover kan der være pjecer og andet i kuverten. I håb om at gøre det mere indlysende for patienterne, hvor vigtigt det er, at de kontakter Patientkontoret, har Regionshospitalet Viborg suppleret med en ekstra skrivelse. Den skal benyttes til nogle patienter, når der er lange udsigter til behandling i Viborg.

– Vi har nu lavet et supplerende brev, så forhåbentlig færre patienter bliver fortvivlede. Det er klart, at mange bliver oprørte over en tid flere år frem, og så læser de måske ikke alle skrivelserne i kuverten til ende. Men med det ekstra brev og med regionens aftale med Endoskopiklinikken, er der gjort mest muligt, for at ingen skal føle sig ladt i stikken, understreger Tove Kristensen.

Når organkirurgisk afdeling i Viborg har skåret drastisk i antallet af kikkertundersøgelser, hænger det sammen med både besparelser og pres på personalet på grund af mange akutte patienter. Derfor har afdelingen været tvunget til at reducere i antallet af ambulante undersøgelser, da de mest syge skal behandles først.

Aftalen med Endoskopiklinikken Århus gælder foreløbig frem til 1. oktober.

Læs mere her

by Webmaster -

Unigel brystimplantater er korrekt certificeret

De tjekkiske myndigheder har meddelt, at det bemyndigede organ Institute for Testing and Certification (ITC) efter de tjekkiske myndigheders vurdering har certificeret UNIGEL brystimplantater korrekt og i henhold til gældende regler. Konklusionen bygger på en række inspektioner og undersøgelser udført af de tjekkiske myndigheder og underbygger, at implantatet overholder alle kravene i EU-lovgivningen.

Sundhedsstyrelsen har tidligere vurderet, at der ikke er fagligt belæg for at mistænke, at der foreligger en sundhedsfaglig risiko ved anvendelsen af Unigel brystimplantaterne fra Sewoon Medical Co. Ltd., som adskiller sig fra andre mærker af brystimplantater. Unigel brystimplantater blev udelukkende benyttet af det nu lukkede Glostrup Privathospital. Den tidligere ansvarlige læge på Glostrup Privathospital har oplyst Sundhedsstyrelsen om, at 129 kvinder har fået indopereret Unigel brystimplantater. Sundhedsstyrelsen har modtaget en liste med navne og adresser på de pågældende kvinder, og styrelsen har fået oplysninger om implantaternes identifikationsnumre.

Unigel brystimplantater er certificeret af det tjekkiske bemyndigede organ ITC, Institute for Testing and Certification, som den 24. januar 2011 har udstedt certifikater til Sewoon Medical Co. Ltd., der gav virksomheden adgang til at markedsføre produktet i EU.

ITC har kontrolleret dokumentationen for Unigel samt kontrolleret, at Sewoon Medical Co. Ltd. opfylder kravene i EU-lovgivningen til fabrikanter og medicinsk udstyr.

ITC har i forbindelse med certificering af Unigel blandt andet konkluderet, at produktet lever op til kravene i de internationale standarder ISO 14607, Ikke-aktive kirurgiske brystimplantater Særlige krav og ISO 14630, ikke-aktive implantater Generelle krav .

ITC har i deres eget testlaboratorium ekstraordinært gentaget en række test af de væsentlige mekaniske egenskaber af Unigel i henhold til den internationale standard ISO 14607, Ikke-aktive kirurgiske brystimplantater Særlige krav . Testen viser, at Unigel lever op til kravene i de internationale standarder:

Test på ydermembranen (emne skæres ud og testes)

Svejsestyrke i henhold til ISO 14607, Annex B, clause B.2
Membranstyrke i henhold til ISO 14607, Annex B, clause B.2

Test på hele implantatet (hele implantatet testes)

Statisk brudstyrke i henhold til ISO 14607, Annex E, clause E.3
Slagstyrke i henhold til ISO 14607, Annex E, clause E.2
Træthed, fatigue i henhold til ISO 14607, Annex E, clause E.1

ITC har været under mistanke for ikke at udføre deres arbejde med certificering af medicinsk udstyr korrekt; en mistanke, som de tjekkiske myndigheder tidligere har afvist. Sundhedsstyrelsen anmodede derfor i oktober 2012 de tjekkiske myndigheder om at undersøge, om ITC og Unigel opfyldte kravene i EU-lovgivningen. De tjekkiske myndigheder fremsendte efter flere rykkere en rapport i maj 2013, der understøttede, at ITC havde udførte sit arbejde i forbindelse med certificeringen korrekt, og at Unigel opfylder kravene i lovgivningen. Rapporten gav anledning til supplerende spørgsmål fra Sundhedsstyrelsen, som de tjekkiske myndigheder besvarede tilfredsstillende.

Sundhedsstyrelsen har været bisidder ved en af de inspektioner, som de tjekkiske myndigheder gennemførte hos ITC. Konklusionen fra denne inspektion var, at ITC generelt opfyldte kravene til bemyndigede organer i henhold til direktivet om medicinsk udstyr, og at der ikke var konkrete forhold, som tydede på, at de ikke var i stand til at vurdere sikkerhed og ydeevne ved brystimplantater. Denne konklusion er understøttet af flere informationer fra de øvrige inspektioner af ITC.

Det er de tjekkiske myndigheder, der har myndighedsansvar for ITC og for kontrol af det bemyndigede organs arbejde, ligesom det er de tjekkiske myndigheder, der har den direkte adgang til det tekniske og sundhedsfaglige materiale, som ITC har lagt til grund for certificeringen af Unigel og fabrikanten. Derfor er det de tjekkiske myndigheder, der har ansvaret for at udrede sagen vedrørende Unigel.

Sundhedsstyrelsen har efter kommunikationen i maj 2013 efterlyst de tjekkiske sundhedsmyndigheders samlede konklusion vedrørende Unigel brystimplantatet. Denne er nu fremsendt fra de tjekkiske myndigheder. Det fremgår heraf, at de tjekkiske myndigheder gentagne gange har inspiceret det bemyndigede organ ITC og ikke har fundet afvigelser af betydning. De tjekkiske myndigheder har i denne forbindelse haft særlig opmærksomhed på forholdene vedrørende Unigel. De tjekkiske myndigheders samlede konklusion er, at det bemyndigede organ ITC har certificeret Unigel korrekt og i henhold til gældende regler, hvilket understøtter, at Unigel overholder alle krav i EU-lovgivningen.

Læs mere her

by Webmaster -

De usynlige trusler

DDT, PCB, Glyphosat, Nonylphenol og parabener. Kemikalier i hverdagsprodukter er et stadigt stigende problem og kan være yderst skadende for både miljø og mennesker. Det skyldes, at stoffernes skadelige effekter ikke har været tilstrækkeligt analyseret, før de er taget i brug. Emnet er vanskeligt at forholde sig til, da kemikalierne ikke kan ses, og eksperterne udsender ofte forskelligartede og til tider modsatrettede udsagn, der gør problemstillingerne endnu mere komplicerede.

Ny bog er et indlæg i debatten om, hvordan de farligste kemikalier bliver reguleret på en langsommelig måde, der ikke tager tilstrækkelig hensyn til sundhed og miljø.

Usynlige trusler er bygget op om 11 kemikalier, som alle er startet som succeshistorier. Kemikalierne har haft en vigtig samfundsmæssig funktion, oftest udtrykt ved gode tekniske egenskaber f.eks. stabilitet og lav brændbarhed.

Men stofferne har med tiden medført skader på miljø og mennesker, idet de har haft virkninger, som ikke har været kortlagt på forhånd.

De udvalgte kemikalier kan hver især fortælle en særlig historie om manglende indsigt i virkningerne, mangelfuld regulering eller manglende politisk vilje til regulering.

Rammen for bogen er to indledende kapitler om EU s kemikalielovgivning og et kapitel, der beskriver den metode, som anvendes i forbindelse med risikovurdering af de enkelte kemikalier.

Industri og forbrugere repræsenterer polerne i den politiske kontrovers i hele dette felt, og midt imellem har miljømyndighederne det egentlige ansvar. De er pressede fra begge sider og har et stort arbejde med at få EU s nye kemikalielov, REACH, til at fungere.

Om forfatteren
Jette Rank er cand. mag i kemi og biologi. I arbejdet med farlige kemikalier har hun udviklet en interesse for kemikalieregulering og de modsætningsforhold, der ofte eksisterer imellem økonomiske interesser og en præventiv kemikaliepolitik, der sikrer miljø og sundhed.

Usynlige trusler – farlige kemikalier og kemikalieregulering

Af Jette Rank
198 sider 199 kr. (vejl.)
ISBN: 978-87-786-7394-7
Roskilde Universitetsforlag (2013)

Læs mere her

by Webmaster -

Rapport om efter- og videreuddannelse inden for sygeplejen

Ny rapport rummer oplæg til det videre arbejde inden for efteruddannelse og videreuddannelse på sygeplejerskeområdet.

Hvordan er det fremtidige behov for efter- og videreuddannelse på sygeplejerskeområdet Det har en arbejdsgruppe i regi af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet undersøgt. Arbejdsgruppen, der i juli 2010 har udgivet rapporten Vurdering af fremtidige behov for efter- og videreuddannelse inden for sygeplejen , blev nedsat som led i trepartsaftalen fra 2007 mellem regeringen, KL, Danske Regioner og FTF.

Konkrete udviklingstendenser
I rapporten har arbejdsgruppen forholdt sig til en række konkrete udviklingstendenser i det danske sundhedsvæsen, blandt andet nye sundhedsopgaver i kommunerne og nye roller for almen praksis i indsatsen for kronisk syge. På baggrund af udviklingstendenserne har gruppen drøftet behovet for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker.

Oplæg til videre arbejde
På baggrund af det foreliggende grundlag har arbejdsgruppen valgt ikke at udarbejde egentlige anbefalinger til konkrete nye eller ændrede efter- og videreuddannelser for sygeplejersker. Til gengæld anbefaler gruppen, at Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde med parterne arbejder videre med en række andre initiativer på området. Rapporten skal ses som et input til regeringens samlede vurdering af det fremtidige behov for efter- og videreuddannelse på sygeplejerskeområdet.

Det videre arbejde på Undervisningsministeriets område
Rapporten lægger blandt andet op til, at Undervisningsministeriet kan fortsætte sit arbejde med efter- og videreuddannelse inden for sygeplejen ved:

– I samarbejde med parterne at tage initiativ til en undersøgelse af, hvorvidt klinisk uddannelse i højere grad kan indgå som en del af uddannelserne i det videregående uddannelsessystem. Her tænkes særligt på de sundhedsfaglige diplomuddannelser, herunder eventuelle barrierer i lovgivningen.

– I samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt parterne at tage initiativ til en undersøgelse af, hvorvidt der kan skabes en øget sammenhæng og fleksibilitet mellem de forskellige klinisk rettede efter- og videreuddannelser. Her tænkes særligt på fleksibilitet mellem specialuddannelserne for sygeplejersker og diplom- og masteruddannelserne i form af blandt andet en øget synlighed om meritmuligheder.

Rapporten skal ses som et input til regeringens samlede vurdering af det fremtidige behov for efter- og videreuddannelse på sygeplejerskeområdet.

Arbejdsgruppen
Arbejdsgruppen har bestået af:

– Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand)
– Undervisningsministeriet
– Sundhedsstyrelsen
– Danske Regioner
– KL
– Dansk Sygeplejeråd
– FTF.

Læs rapporten “Vurdering af fremtidige behov for efter- og videreuddannelse indenfor sygeplejen“.

Læs mere her

by Webmaster -

Nye regler for autorisation af udenlandske læger

Kravene til udenlandske læger, der vil arbejde i Danmark, bliver fra 1. januar 2011 skærpet. De nye regler betyder blandt andet, at læger fra lande udenfor Norden og EU bliver testet inden de kommer ud på danske sygehuse, og at de efter testen skal igennem samme kliniske basisuddan-nelse som danske læger.

Reglerne skal sikre, at udenlandske læger er lige så godt uddannede som danske læger, og at de kan kommunikere forsvarligt med patienter, pårørende og kolleger, inden de kommer i kontakt med danske patienter.

De nye regler skal først og fremmest bidrage til at øge patientsikkerheden, men vil også betyde et ekstra kvalitetsstempel for de udenlandske læger, der fremover kommer til at arbejde i Danmark. Der må ikke herske usikkerhed om kvaliteten af det arbejde udenlandske læger udfører i Danmark. De nye regler medvirker til at sikre, at læger, der arbejder i Danmark, lever op til Sundhedsstyrel-sens uddannelseskrav, og at patienterne dermed kan være trygge ved behandlingen.

De vigtigste elementer i de ny regler:

Lægen skal fremover bestå en sprogprøve i dansk som det allerførste.
Lægen skal bestå en skriftlig og mundtlig medicinsk prøve og gennemføre og bestå et kur-sus i dansk sundhedslovgivning, inden han eller hun kan arbejde som læge i Danmark.
Når sprog- og fagprøver er bestået, får lægen mulighed for at arbejde i et evalueringsforløb på et sygehus eller i almen praksis, hvor hans eller hendes kliniske kvalifikationer bliver vurderet.
Evalueringsforløbet er på 12 måneder, og svarer dermed til den danske kliniske basisud-dannelse. Udenlandske speciallæger skal gennemføre et 6 måneders evalueringsforløb på en afdeling med det pågældende speciale.
Under lægens evalueringsansættelse bliver vedkommende fulgt tæt, idet den uddannel-sesansvarlige overlæge – som supplement til den daglige observation – to gange inden for de første tre måneder skal vurdere den udenlandske læges kompetencer. Vurderingen skal afrapporteres til Sundhedsstyrelsen.

Læs mere her