Dansk Firmaidrætsforbund bag motionssucces

Motionskampagnen “Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen” nåede 24.500 deltagere, som i disse dage motionerer på livet løs. Dermed er kampagnen allerede i sit andet leveår på rette vej mod målet om, at vokse sig lige så stor som firmaidrættens anden kampagne "Vi cykler til arbejde".

Mandag i denne uge blev Dansk Firmaidrætsforbunds landsdækkende motionskampagne “Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen” skudt i gang.
Fra den 6. september til den 26. september motionerer 24.563 deltagere, fordelt på 2.455 hold, 30 minutter om dagen, og deltager på den baggrund i lodtrækningen om en rejse til St. Croix.

Målsætningen for dette års kampagne var et deltagerantal på 20.000 – et mål som rigeligt er indfriet.

Med kampagnen ønsker Dansk Firmaidrætsforbund, i samarbejde med Novo Nordisk, at sætte fokus på vigtigheden af at få de 30 minutters daglig motion, som sundhedsstyrelsen anbefaler alle voksne danskere.

Forbundsformand Peder Bisgaard, Dansk Firmaidrætsforbund, udtaler:

"Med kampagnen "Arbejdspladsen motionerer", har Dansk Firmaidrætsforbund demonstreret, at det nytter noget at søsætte en motionskampagne, der skal få folk til at ændre deres motionsvaner og skabe en sundere livsstil. Jeg noterer mig med glæde det høje deltagerantal og i Dansk Firmaidrætsforbund ser vi frem til at gøre kampagnen endnu større deltagermæssigt i de kommende år".

Næste år kører kampagnen i ugerne 38, 39 og 40 fra den 19. september til den 9. oktober.

For yderligere oplysninger omkring kampagnen henvises til kampagnens hjemmeside på www.dfif.dk/mpa eller til kampagnesekretariatet v/ Jakob Thøger Michelsen på telefon 65 31 65 60
 

Læs mere her

Arbejdspladsen motionerer – 30 minutter om dagen

Dansk Firmaidrætsforbunds afdeling Motion på Arbejdspladsen (MpA) skyder for andet år i træk en landsdækkende motionskampagne i gang.

Kampagnen som hedder Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen, bliver til i samarbejde med Novo Nordisk, og retter sig imod personer på de danske arbejdspladser.

Formålet er, at sætte fokus på de 30 minutters daglig motion, som er vigtig for at forebygge en række livsstilsbetingede sygdomme.

Ved at tilmelde motionshold på 4–16 deltagere, kan kolleger på de danske arbejdspladser i uge 37, 38 og 39, være med i kampagnens konkurrence, hvor førstepræmien er en uges ophold for hele holdet på ST. Croix i det tidligere dansk Vestindien.

Herudover udloddes ved lodtrækning, en række andre motionspræmier, jævnt fordelt på de forskellige amter i Danmark.

Målet for kampagnen er i år, at nå op på 20.000 deltagere, en fordobling af sidste års kampagne.

Tilmeldingen er startet på kampagnehjemmesiden, og der er allerede godt 1000 deltagere fra hele Danmark.

Yderligere information omkring kampagnen og tilmelding fås på kampagnehjemmesiden www.dfif.dk/mpa under "Arbejdspladsen Motionerer", eller ved henvendelse til MpA.
 

Læs mere her

Arbejdspladsen motionerer – 30 minutter om dagen

Dansk Firmaidrætsforbunds afdeling Motion på Arbejdspladsen (MpA) skyder for andet år i træk en landsdækkende motionskampagne i gang.

Kampagnen som hedder Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen, bliver til i samarbejde med Novo Nordisk, og retter sig imod personer på de danske arbejdspladser.

Formålet er, at sætte fokus på de 30 minutters daglig motion, som er vigtig for at forebygge en række livsstilsbetingede sygdomme.

Ved at tilmelde motionshold på 4–16 deltagere, kan kolleger på de danske arbejdspladser i uge 37, 38 og 39, være med i kampagnens konkurrence, hvor førstepræmien er en uges ophold for hele holdet på ST. Croix i det tidligere dansk Vestindien.

Herudover udloddes ved lodtrækning, en række andre motionspræmier, jævnt fordelt på de forskellige amter i Danmark.

Målet for kampagnen er i år, at nå op på 20.000 deltagere, en fordobling af sidste års kampagne.

Tilmeldingen er startet på kampagnehjemmesiden, og der er allerede godt 1000 deltagere fra hele Danmark.

Yderligere information omkring kampagnen og tilmelding fås på kampagnehjemmesiden www.dfif.dk/mpa under "Arbejdspladsen Motionerer", eller ved henvendelse til MpA.
 

Læs mere her

Screening vil afsløre 2.000 tilfælde af tarmkræft om året

Screening for tarmkræft blandt danskere er baseret på omfattende faglige overvejelser og er i overensstemmelse med europæiske guidelines. En aktuel mediedebat om risiko for dødsfald som følge af koloskopi (kikkertundersøgelse af tarmen) blandt personer med mistanke om kræft, skal derfor ses i lyset af, at gevinsten ved at indføre tarmkræftscreening er, at der årligt findes cirka 2.000 kræfttilfælde ud af de forventede 22.000 personer, som koloskoperes.

Tilbuddet om tarmkræftscreening til danskere mellem 50 og 74 år er baseret på, at hver enkelt frivilligt og efter grundig information vælger, om vedkommende ønsker at deltage eller ej.

Risikoen for perforation af tarmen ved koloskopi er årligt cirka 16-44 tilfælde ud af de forventede 22.000 personer, som koloskoperes. Risikoen er 10 gange højere hos personer, hvor der findes patologiske forhold og for eksempel fjernes polypper ved koloskopien end hos helt raske personer. Risiko for død som følge af komplikationerne er under 0,01 procent, svarende til at der årligt skønnes at være mindre end tre tilfælde.

Ved fund af blod i afføringen kan der opstå unødig ængstelse, inden tilstanden er afklaret fuldt ved en koloskopi. I en MTV-rapport fra 2008 om tarmkræftscreening blev litteraturen om psykosociale konsekvenser gennemgået, og man fandt ikke, at der er noget, der tyder på en negativ psykologisk effekt af at deltage i screening for tarmkræft. Der mangler dog solid videnskabelig dokumentation på området.

Den internationale, videnskabelige erfaring, som anbefalingerne baserer sig på, herunder såvel udbyttet af screening som risikovurdering, stammer fra perioden 1993-2008 og må derfor anses for så opdateret som det er muligt.

Screening for tarmkræft vil skabe behov for at der bliver etableret et nationalt kontrolprogram for de patienter, som får konstateret tarmpolypper med svære grader af forstadier til tarmkræft. Kræftstyregruppen som blandt andet består af Danske Regioner, faglige miljøer og patientrepræsentanter tilslutter sig anbefalingerne og Sundhedsstyrelsen anbefaler at indførelsen af screening for tyk- og endetarmskræft kombineres med en videnskabelig undersøgelse, hvor personer ved lodtrækning fordeles til forskellige former for kontrolforløb, så det på længere sigt kan afklares, hvilken type kontrolprogram, der er mest hensigtsmæssigt.

Læs mere her

Erhvervsskolernes Forlag sveder sig til en rejse til Den Dominikanske Republik

Erhvervsskolernes Forlag vandt hovedpræmien en rejse til Den Dominikanske Republik – i Dansk Firmaidrætsforbunds landsdækkende motionskampagne "Arbejdspladsen motionerer".

I tre uger har over 15.000 danskere rundt om på arbejdspladserne i Danmark motioneret mere end sædvanligt de har nemlig deltaget i Dansk Firmaidrætsforbunds årlige landsdækkende motionskampagne "Arbejdspladsen motionerer". Vinderen er fundet ved lodtrækning blandt de deltagende hold.

Fælles for dem alle har, udover motionen og samværet med kollegerne, været den forhåbning, at netop de blev de heldige vindere af årets hovedpræmie en tur for hele holdet til Den Dominikanske Republik.

Det var derfor med stor fornøjelse og en smule vantro i stemmen, at Jane Staal Hansen fra Erhvervsskolernes Forlag i Odense modtog beskeden om, at hun og 13 af hendes kolleger fra holdet "Team EF" skal ud at rejse.

Erhvervsskolernes Forlag er placeret i Odense med en afdeling i København. Forlaget har 58 ansatte. Erhvervsskolernes Forlag er Danmarks førende leverandør af læremidler, rekvisitter, information og websites til erhvervs– og arbejdsmarkedsuddannelserne samt til videregående uddannelser inden for teknik og naturvidenskab.

– Vi er rigtig glade for at have vundet hovedpræmien og glæder os meget til at komme ud at rejse sammen. Vi har deltaget i kampagnen de seneste par år, så det var jo helt fantastisk, at vi vandt denne gang faktisk troede jeg et kort øjeblik, at nogen lavede sjov med mig, da jeg fik telefonopkaldet fra Dansk Firmaidrætsforbund, men det viste sig gudskelov at være rigtigt nok, lyder det fra en begejstret holdkaptajn Jane Staal Hansen.

– Dansk Firmaidrætsforbund ønsker Erhvervsskolernes Forlag tillykke med førstepræmien, og glæder os over, at motionskampagnen "Arbejdspladsen motionerer" har fået godt tag i den danske befolkning med 15.000–20.000 deltagere årligt, udtaler Dansk Firmaidrætsforbunds formand Peder Bisgaard, der står i spidsen for 330.000 firmaidrætsudøvere i hele landet.

Med kampagnen opfordrer Dansk Firmaidrætsforbund de ansatte på danske arbejdspladser til at røre sig minimum 30 minutter om dagen, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Kampagnen afvikles en gang årligt i efteråret i år fra den 15. september til den 5. oktober

Billedtekst:

Erhvervsskolernes Forlag blev de heldige vindere i dette års udgave af Dansk Firmaidrætsforbunds motionskampagne "Arbejdspladsen Motionerer".
 

Læs mere her

Tæl Skridt

Ny skyder Dansk Firmaidrætsforbund en ny landsdækkende motionskampagne i gang. Kampagnen handler om at tælle skridt. Dansk Firmaidrætsforbund er i forvejen arrangør af kampagnen “Arbejdspladsen motionerer”, der sidste år satte deltagerrekord med 27.500 deltagere. Dansk Firmaidrætsforbund er desuden medarrangør af kampagnen “Vi cykler til arbejde”, der årligt trækker over 100.000 deltagere – i 2009 110.000.

– Ønsket om en skridttællerkampagne stammer fra en lang række af deltagerne i kampagnen Arbejdspladsen motionerer , fortæller afdelingsleder Bo Isaksen fra Dansk Firmaidrætsforbund.

– Mange har spurgt til, om ikke Dansk Firmaidrætsforbund kan lancere flere motionskampagner i løbet af året, og nu syntes vi, at det er på tide at tage udfordringen op, lyder det fra Bo Isaksen.

En af fordelene ved at anvende en skridttæller til at holde styr på motionen er, at den kan være med til at øge bevidstheden om, hvor meget eller hvor lidt man bevæger sig i dagligdagen.

– Mange tror fejlagtigt, at de går en hel masse skridt, men når man får en skridttæller på, viser det sig ofte, at man skal tage sig meget sammen for at opnå de 10.000 skridt, som er den daglige anbefaling til voksne, udtaler Bo Isaksen.

For at deltage i Dansk Firmaidrætsforbunds skridttællerkampagne, skal man danne et hold af kolleger, som man tilmelder på kampagnens hjemmeside. Sammen skal man i løbet af kampagneperioden forsøge at opnå et holdgennemsnit på 10.000 daglige skridt.

Antallet af deltagere pr. hold er 4-16 deltagere. Hvis man sidste år deltog i Arbejdspladsen motionerer vil man kunne aktivere sin daværende profil i skridttællerkampagnen, og samtidig få 10% rabat på deltagergebyret.

www.taelskridt.dk kan det enkelte hold dyste mod andre hold, virksomheder mod virksomheder og kommuner mod kommuner.

På hjemmesiden sendes motionsholdet ud på en virtuel rute Danmark rundt. Holdene “går Danmark rundt” med udgangspunkt i hvor mange skridt de registrerer på hjemmesiden. Holdenes skridt omregnes til en fiktiv afstand på Danmarkskortet, og går man 10.000 skridt dagligt i hele kampagneperioden kommer man “Danmark rundt”.

Der vil på hjemmesiden blive mulighed for at omregne eksempelvis sin transport til og fra arbejdet på cykel til et antal skridt, så også dem med lange cykelafstande kan deltage i kampagnen. Alle idrætsgrene tæller med.

Antal skridt kan indrapporteres på hjemmesiden eller via sms.

Der vil være lodtrækningspræmier til holdkaptajner på rejser til Sydfrankrig og Østrig samt mange flere præmier.

Fakta:

– Dansk Firmaidrætsforbund afholder den landsdækkende kampagne “Tæl skridt” i ugerne 15, 16 og 17 fra den 12. april til den 2. maj 2010
– Der kan laves hold på mellem 4 og 16 deltagere
– Man kan genbruge sin profil fra Arbejdspladsen motionerer 2009
– Det koster kr. 40 inkl. moms at deltage pr. person
– Læs mere på : www.taelskridt.dk

Læs mere her

Motionister er vilde med at tælle skridt

Da Dansk Firmaidrætsforbund lancerede motionskampagnen Tæl skridt var målet 5000 deltagere her i premiereåret 2010. Men danskernes lyst til at tælle skridt har overgået målsætningen markant – ikke færre end 10.519 motionslystne danskere har tilmeldt sig kampagnen, der afvikles fra den 12. april til den 2. maj 2010.

– Vi er meget glade for, at danskerne har taget så godt imod Dansk Firmaidrætsforbunds nye motionskampagne. Det understreger vores vurdering af, at der er efterspørgsel på flere landsdækkende motionskampagner i løbet af foråret, lyder det fra Dansk Firmaidrætsforbunds formand Peder Bisgaard.

Dansk Firmaidrætsforbund arrangerer desuden motionskampagnen “Arbejdspladsen motionerer”, der sidste år satte rekord med 27.500 deltagere. Forbundet er ligeledes medarrangør af kampagnen “Vi cykler til arbejde”, der årligt trækker over 100.000 deltagere – i 2009 110.000.

For at deltage i Dansk Firmaidrætsforbunds skridttællerkampagne, har deltagerne dannet hold af kolleger. Sammen skal de i løbet af kampagneperioden forsøge at opnå et holdgennemsnit på 10.000 daglige skridt.

Antallet af deltagere pr. hold er 4-16 deltagere. Hvis man sidste år deltog i Arbejdspladsen motionerer vil man kunne aktivere sin daværende profil i skridttællerkampagnen, og samtidig få 10 % rabat på deltagergebyret.

www.taelskridt.dk kan det enkelte hold dyste mod andre hold, virksomheder mod virksomheder og kommuner mod kommuner.

På hjemmesiden sendes motionsholdet ud på en virtuel rute Danmark rundt. Holdene “går Danmark rundt” med udgangspunkt i hvor mange skridt de registrerer på hjemmesiden. Holdenes skridt omregnes til en fiktiv afstand på Danmarkskortet, og går man 10.000 skridt dagligt i hele kampagneperioden kommer man “Danmark rundt”.

Der vil på hjemmesiden blive mulighed for at omregne eksempelvis sin transport til og fra arbejdet på cykel til et antal skridt, så også dem med lange cykelafstande kan deltage i kampagnen. Alle idrætsgrene tæller med.

Antal skridt kan indrapporteres på hjemmesiden eller via sms.

Der vil være lodtrækningspræmier til holdkaptajner på rejser til Sydfrankrig og Østrig samt mange flere præmier.

Yderligere information:
Jakob Thøger Michelsen
Tlf. 22 35 37 33

Læs mere her

Kostrådene virker ikke mod overvægt

Vil man tabe sig eller blot holde vægten, så skal man skære ned på de fint raffinerede stivelseskalorier som hvidt brød og polerede ris og i stedet spise en proteinrig kost med flere magre kød- og mejeriprodukter samt bønner. Det viser et nyt omfattende europæisk koststudie, som forskere fra Københavns Universitet har stået i spidsen for. Koststudiet gør dermed op med de officielle kostråd og konkluderer, at de ikke er tilstrækkelige til at forhindre eller forebygge overvægt.

Spis frugt, grønt, fisk og spar på fedtet. Spis varieret og bevar normalvægten. Sådan lyder nogle af de officielle otte danske kostråd. Nu har forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet imidlertid vist, at kostrådene ikke er nok til at holde overvægten fra døren. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Verdens største kostundersøgelse
Der har deltaget 772 familier i det europæiske Diogenes koststudie. I alt 938 voksne familiemedlemmer og 827 børn har været med, hvilket gør det til verdens mest omfattende kontrollerede lodtrækningsstudie. Studiet er gennemført i otte europæiske forskningscentre. Formålet har været at sammenligne de officielle kostråd i Europa, herunder også de danske, med en kost sammensat efter den nyeste viden om proteiner og kulhydraters betydning for regulering af appetitten.

– Diogenes studiet viser, at de nuværende kostråd ikke er gode nok til at forebygge vægtøgning hos overvægtige. Skal man holde vægten eller undgå at tage på igen efter en slankekur, skal man vælge den rigtige kosttype, forklarer lektor ph.d. Thomas Meinert Larsen fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, der har stået i spidsen for Diogenes sammen med institutleder og professor dr. med. Arne Astrup.

Fem kosttyper under lup
Koststudiet blev indledt med, at de 938 voksne, alle overvægtige, gennemgik en otte ugers slankekur, hvor de i gennemsnit tabte sig 11 kg. Derefter blev de ved lodtrækning fordelt til fem forskellige fedtfattige kosttyper (se Faktaboks til højre), som de skulle følge i seks måneder for at teste, hvilken kost der var bedst til at forebygge, at de tog på igen. Under hele projektet fik familierne kyndig vejledning af diætister, og afleverede blod- og urin-prøver.

Forskellen på de fem kosttyper, som deltagerne blev udsat for, bestod i forskelligt indhold af protein og forskelle i det såkaldte glykæmiske indeks (GI). GI beskriver kulhydraters evne til at hæve blodsukkeret. Hvis en madvare har et lavt glykæmisk indeks (LGI), betyder det, at blodsukkeret stiger langsommere, og til et lavere niveau sammenlignet med kulhydratrige madvarer med et højt glykæmisk indeks.

Hård kost for deltagerne
Af de 938 voksne deltagere, gennemførte de 548 både den indledende slankekur og de efterfølgende seks måneder på en bestemt kosttype. Deltagerne tog i gennemsnit 0.5 kg på igen i løbet af de seks måneder, men der var markante forskelle fra kosttype til kosttype. (Se grafer over vægtudvikling i boksen til højre.)

– Gruppen, der spiste en proteinrig kost med et lavt glykæmisk indeks, var den eneste der holdt vægten efter de 11 kg vægttab, og således ikke tog på igen. Til sammenligning tog gruppen, der havde spist en kost med lavt proteinindhold og et højt glykæmisk indeks 1.67 kg på, siger Thomas Meinert Larsen.

– Vi så også, at der faldt færre forsøgspersoner fra undervejs blandt dem, der spiste den proteinrige kost med det lave glykæmiske indeks. Det kan både hænge sammen med, at en kost med lavt glykæmisk indeks giver en langsom fordøjelse og dermed et stabilt blodsukker, så vi føler os bedre tilpas. Og så mætter proteiner langt bedre end kulhydrat og fedt, så de gik ikke rundt og følte sig sultne, forklarer Thomas Meinert Larsen.

Overvægtige børn taber sig uden slankekur
I familierne var der 827 børn, som kun indgik i selve koststudiet, så de derved på intet tidspunkt var på slankekur eller kalorietælling – de spiste blot den samme kost som forældrene blev sat på. Omkring 45 procent af børnene i disse familier var som udgangspunkt overvægtige.

– Vi så, at forekomsten af overvægt hos børnene i gruppen, der spiste højere protein og lavt GI faldt spontant med omkring 15 procent i løbet af blot 6 måneder. Det er bemærkelsesværdigt, for børnene var hverken på slankekur eller talte kalorier. De spiste blot en anden kost i familien. Det giver håb om, at vi kan bekæmpe børnefedmen blot ved at få børnene til at spise en kost, som er lidt anderledes, siger professor Arne Astrup

De lovende resultater får nu forskerne til at arbejde videre med at gøre den nye kostsammensætning til en naturlig del af danskernes kostvaner.

– Det her passer fint ind med det arbejde, vi allerede har i gang i forbindelse med udviklingen af en Ny Nordisk Hverdagsmad, siger Arne Astrup.

Råt og koldt er godt
Når det gælder rådene om at spise grønt, magert, fiberrigt og begrænse sukker, så falder de nye forskningsresultater godt i tråd med de officielle kostråd. Men det er bare ikke tilstrækkeligt, hvis vægten skal holdes.

– Vores koststudie viser, at fx kostrådet ‘Spis frugt og grønt – 6 om dagen’ er for unuanceret. For nogle frugter kan ifølge vores studie spises frit, mens andre bør begrænses. Og så skal grøntsager som gulerødder, rødbeder og pastinakker helst spises rå, siger Thomas Meinert Larsen.

I forhold til den danske nationalspise, kartoflen, så skal de være kogt så lidt som muligt. Derfor er nye kartofler særligt gode, og de må gerne spises kolde. Det samme gælder pasta, der skal være kogt ‘al dente’ og med fordel kan spises kold.

– Det skyldes, at kulhydraternes kemiske struktur ændrer sig, når de bliver kølet ned og derfor nedbrydes de langsommere i tarmen, hvilket sikrer et mere stabilt blodsukker, forklarer Thomas Meinert Larsen.

Kontakt

Leder af det europæiske kostinterventionsstudie Diogenes
Arne Astrup, Professor, Dr. Med.
Institut for Human Ernæring
Mobil: +45 21 43 33 02

Hovedforfatter på artiklen i New England Journal of Medicine, projekleder
Thomas Meinert Larsen, PhD, Lektor
Institut for Human Ernæring
Mobil: +45 22 71 70 58

Fakta om de fem kosttyper

I den store Diogenes undersøgelse blev der testet fem forskellige kosttyper. Kostsammensætningen i de fem typer var:

– Lav i protein (13 energi-%) med et højt glykæmisk indeks (GI)
– Lav i protein med et lavt glykæmisk indeks
– Høj i protein (25 energi-%) og lav i glykæmisk indeks
– Høj protein og højt glykæmisk indeks
– Den femte gruppe (kontrol-gruppe), fulgte de gældende kostråd uden særlige instruktioner om glykæmisk indeks.

Grafer over vægtudvikling

Klik på graferne for at se dem i stor størrelse

Vægtudvikling hos voksne:
http://cms.ku.dk/fa-sites/nyhedssites/billeder/kost_adultgraf235.jpg

Vægtudvikling hos børn:
http://cms.ku.dk/fa-sites/nyhedssites/billeder/Kost_childgraf235.jpg

Fakta om GI og kost

Læs mere om:
– Glykæmisk indeks
– Særlige forhold ved lavglykæmisk kost
– Vejledende værdier for glykæmisk indeks
– Eksempel på dagskost

http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2010/2010.11/kostraad/faktaside/

Links til de videnskabelige artikler

“Diets with High og Low Protein Content and Glycemic Index for Weight-Loss Maintenance” :
http://www.nejm.org/

“The Effect of Protein and Glycemic Index on Children´s Body Composition” :
http://pediatrics.aappublications.org/

Læs mere her

Kostrådene virker ikke mod overvægt

Vil man tabe sig eller blot holde vægten, så skal man skære ned på de fint raffinerede stivelseskalorier som hvidt brød og polerede ris og i stedet spise en proteinrig kost med flere magre kød- og mejeriprodukter samt bønner.

Det viser et nyt omfattende europæisk koststudie, som forskere fra LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har stået i spidsen for. Koststudiet gør dermed op med de officielle kostråd og konkluderer, at de ikke er tilstrækkelige til at forhindre eller forebygge overvægt.

Spis frugt, grønt, fisk og spar på fedtet. Spis varieret og bevar normalvægten. Sådan lyder nogle af de officielle otte danske kostråd.

Nu har forskere fra LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet imidlertid vist, at kostrådene ikke er nok til at holde overvægten fra døren. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Verdens største kostundersøgelse
Der har deltaget 772 familier i det europæiske Diogenes koststudie. I alt 938 voksne familiemedlemmer og 827 børn har været med, hvilket gør det til verdens mest omfattende kontrollerede lodtrækningsstudie.

Studiet er gennemført i otte europæiske forskningscentre. Formålet har været at sammenligne de officielle kostråd i Europa, herunder også de danske, med en kost sammensat efter den nyeste viden om proteiner og kulhydraters betydning for regulering af appetitten.

– Diogenes studiet viser, at de nuværende kostråd ikke er gode nok til at forebygge vægtøgning hos overvægtige. Skal man holde vægten eller undgå at tage på igen efter en slankekur, skal man vælge den rigtige kosttype, forklarer lektor ph.d. Thomas Meinert Larsen fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, der har stået i spidsen for Diogenes sammen med institutleder og professor dr. med. Arne Astrup.

Fem kosttyper under lup
Koststudiet blev indledt med, at de 938 voksne, alle overvægtige, gennemgik en otte ugers slankekur, hvor de i gennemsnit tabte sig 11 kg.

Derefter blev de ved lodtrækning fordelt til fem forskellige fedtfattige kosttyper (se Faktaboks til højre), som de skulle følge i seks måneder for at teste, hvilken kost der var bedst til at forebygge, at de tog på igen. Under hele projektet fik familierne kyndig vejledning af diætister, og afleverede blod- og urin-prøver.

Forskellen på de fem kosttyper, som deltagerne blev udsat for, bestod i forskelligt indhold af protein og forskelle i det såkaldte glykæmiske indeks (GI). GI beskriver kulhydraters evne til at hæve blodsukkeret.

Hvis en madvare har et lavt glykæmisk indeks (LGI), betyder det, at blodsukkeret stiger langsommere, og til et lavere niveau sammenlignet med kulhydratrige madvarer med et højt glykæmisk indeks.

Hård kost for deltagerne
Af de 938 voksne deltagere, gennemførte de 548 både den indledende slankekur og de efterfølgende seks måneder på en bestemt kosttype. Deltagerne tog i gennemsnit 0.5 kg på igen i løbet af de seks måneder, men der var markante forskelle fra kosttype til kosttype.

– Gruppen, der spiste en proteinrig kost med et lavt glykæmisk indeks, var den eneste der holdt vægten efter de 11 kg vægttab, og således ikke tog på igen. Til sammenligning tog gruppen, der havde spist en kost med lavt proteinindhold og et højt glykæmisk indeks 1.67 kg på, siger Thomas Meinert Larsen.

– Vi så også, at der faldt færre forsøgspersoner fra undervejs blandt dem, der spiste den proteinrige kost med det lave glykæmiske indeks. Det kan både hænge sammen med, at en kost med lavt glykæmisk indeks giver en langsom fordøjelse og dermed et stabilt blodsukker, så vi føler os bedre tilpas. Og så mætter proteiner langt bedre end kulhydrat og fedt, så de gik ikke rundt og følte sig sultne, forklarer Thomas Meinert Larsen.

Overvægtige børn taber sig uden slankekur
I familierne var der 827 børn, som kun indgik i selve koststudiet, så de derved på intet tidspunkt var på slankekur eller kalorietælling – de spiste blot den samme kost som forældrene blev sat på. Omkring 45 procent af børnene i disse familier var som udgangspunkt overvægtige.

– Vi så, at forekomsten af overvægt hos børnene i gruppen, der spiste højere protein og lavt GI faldt spontant med omkring 15 procent i løbet af blot 6 måneder. Det er bemærkelsesværdigt, for børnene var hverken på slankekur eller talte kalorier. De spiste blot en anden kost i familien. Det giver håb om, at vi kan bekæmpe børnefedmen blot ved at få børnene til at spise en kost, som er lidt anderledes, siger professor Arne Astrup

De lovende resultater får nu forskerne til at arbejde videre med at gøre den nye kostsammensætning til en naturlig del af danskernes kostvaner.

– Det her passer fint ind med det arbejde, vi allerede har i gang i forbindelse med udviklingen af en Ny Nordisk Hverdagsmad, siger Arne Astrup.

Råt og koldt er godt
Når det gælder rådene om at spise grønt, magert, fiberrigt og begrænse sukker, så falder de nye forskningsresultater godt i tråd med de officielle kostråd. Men det er bare ikke tilstrækkeligt, hvis vægten skal holdes.

– Vores koststudie viser, at fx kostrådet ‘Spis frugt og grønt – 6 om dagen’ er for unuanceret. For nogle frugter kan ifølge vores studie spises frit, mens andre bør begrænses. Og så skal grøntsager som gulerødder, rødbeder og pastinakker helst spises rå, siger Thomas Meinert Larsen.

I forhold til den danske nationalspise, kartoflen, så skal de være kogt så lidt som muligt. Derfor er nye kartofler særligt gode, og de må gerne spises kolde.
Det samme gælder pasta, der skal være kogt ‘al dente’ og med fordel kan spises kold.

– Det skyldes, at kulhydraternes kemiske struktur ændrer sig, når de bliver kølet ned og derfor nedbrydes de langsommere i tarmen, hvilket sikrer et mere stabilt blodsukker, forklarer Thomas Meinert Larsen.

For yderligere oplysninger kontakt:

Leder af det europæiske kostinterventionsstudie Diogenes
Arne Astrup, Professor, Dr. Med.
Institut for Human Ernæring
Mobil: +45 21 43 33 02

Hovedforfatter på artiklen i New England Journal of Medicine, projekleder
Thomas Meinert Larsen, PhD, Lektor
Institut for Human Ernæring
Mobil: +45 22 71 70 58

Læs mere her