Leversygdom kan sløre tegn på depression

Hepatitis C patienter i behandling med interferon er i risiko for ikke at blive diagnosticeret korrekt

I et forskningssamarbejde mellem hepatitis centre i norden (NORDynamIC) er det påvist, at patienter i behandling med interferon for kronisk viral hepatitis C (HCV), som får svær depression af behandlingen, har en betydelig risiko for at sundhedspersonalet overser depressionen ved de ambulante rutine kontrol besøg.

Som led i et HCV behandlingsstudie blev 325 patienter hver anden uge undersøgt for forekomst og sværhedsgrad af depression med anvendelse af MDI (major depression rating) skema, der er udviklet af professor Per Bech fra Psykiatrisk Forskningsenhed i Hillerød og valideret i WHO regi.

Ved opstart af behandling fandtes 19 (6%) med symptomer forenelig med svær depression. Yderligere 114 (37%) udviklede svær depression under behandling.

Forhøjet MDI score ved behandligsstart og kvindelig køn var associeret med øget risiko for udvikling af svær depresion.

Ved efterfølgende gennemgang af patient journaler viste det sig at blot 36 (32%) personer var blevet korrekt identificeret med svær depression i forbindelse med den ambulante kontrol.

Studiet kunne envidere påvise en signifikant lindring i det depressive symptombillede for den gruppe af patienter, som efterfølgende var blevet sat i anti-depressiv behandling. Endvidere er det påvist, at anti-HCV terapi relateret svær depresion er assopcieret med øget risiko for behandlingssvigt.

Det er på den baggrund vigtigt systematisk at undersøge for udvikling af interferon-induceret svær depression hos patienter i anti-HCV behandling.

Et depressionsskema som MDI (eller andre tilsvarende) er velegnet som initiel tilgang til screening og diagnosticering af depression hos patienter i HCV behandlingsforløb.

Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel: Evaluation of depression as a risk factor for treatment failure in chronic hepatitis C. Leutscher PD, Lagging M, Buhl MR, Pedersen C, Norkrans G, Langeland N, Mørch K, Färkkilä M, Hjerrild S, Hellstrand K, Bech P; for the NORDynamIC Group. Hepatology. 2010 Aug;52(2):430-435.

Læs mere om kronisk træthed, depression og kognition ved kronisk hepatitis C på www.hcvcns.dk

Yderliger information :
Læge, ph.d Peter Leutscher, tlf. 8949 8325

Læs mere her

Her går det godt

Lyder det fra godt 80 % af de odenseanere, der har deltaget i den store sundhedsprofilundersøgelse Hvordan har du det , der bliver offentliggjort i dag. Undersøgelsen peger dog på, at der er brug for mere målrettet forebyggelse.
Region Syddanmark offentliggør i dag en omfattende undersøgelse af syddanskernes sundhedstilstand. Overordnet set viser undersøgelsen, at sygeligheden falder, jo højere uddannede vi er. Ligesom uddannelsesniveauet påvirker i hvor høj grad, vi tror, at vi selv kan gøre en aktiv indsats for at bevare et godt helbred.

Informationskampagner rammer ikke de svageste
Det betyder med andre ord også, at der er en social slagside i forhold til sygelighed og sundhedsadfærd. Det er borgere med en kort uddannelse, der er mest syge. Samtidig er det de mest syge, der har mindst tillid til, at de selv kan ændre deres sundhedstilstand.

– De store oplysningskampagner ser ud til at have virket på de højtuddannede, men har slået fejl i forhold til den gruppe, der er i størst risiko for at blive syge, fortæller ældre- og handicaprådmand Jane Jegind (V), der også er næstformand i Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark.

Jane Jegind er overrasket og bekymret over, at der blandt besvarelserne fra Odense er 7,4 %, der svarer, at deres egen indsats ingen eller kun nogen betydning har for deres helbred.

Behov for målrettet forebyggelse
– Første skridt, når vi taler forebyggelse, er indsigt i, at du selv kan gøre noget. Derfor er vi nødt til i endnu højere grad at målrette vores indsats for at få de svageste grupper til at tage større ansvar for egen sundhed, udtaler Jane Jegind og understreger, at de netop indgåede sundhedsaftaler er et skridt i den helt rigtige retning:

– Her sætter vi fokus på et tættere samarbejde ml. kommune og region, når det gælder mennesker med en kronisk lidelse. Det er vigtigt, at vi får gjort den enkelte klart, at han eller hun trods en kronisk sygdom selv kan gøre noget for at få det bedre og undgå svære følgesygdomme.

Da byrådspolitikerne i sidste uge diskuterede kommunens nye sundhedspolitik, var der også fokus på forebyggelse og mere differentierede tilbud til de svageste grupper.

Tal fra undersøgelsen
I Odense Kommune har 5.000 borgere fået tilsendt spørgeskemaet Hvordan har du det , og 64,4 % af de adspurgte har svaret.

Langeland Kommune (79,7 %), Odense Kommune (81,7 %) og Esbjerg Kommune (82,3 %) har de mindste andele af borgere med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Varde Kommune (86,2 %), Fanø Kommune (85,8 %) og Vejle Kommune (85,7 %), har de største andele af borgere med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Yderligere justering for uddannelse medfører kun små ændringer i placeringen mellem kommunerne i forhold til andelen med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Dog ligger Fanø Kommune tæt på regionsgennemsnittet, når der justeres for uddannelse.

Forekomsten af langvarige sygdomme som KOL, kræft, muskel- og skeletsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og psykiske lidelser er størst i Langeland Kommune (38,6 %), Esbjerg (36, 3 %) og Odense Kommune (34, 5 %). Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og langvarige sygdomme, idet forekomsten af langvarige sygdomme er hyppigst hos folk uden erhvervsuddannelse.

hrefhttp://odense.dk/Presse/Pressemeddelelser/Pressemeddelelser%202011/~/media/AEHF/Sundhed/Rapport.ashx= target=_blank>Læs hele rapporten her.

Yderligere oplysninger
Rådmand Jane Jegind (V), Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, 20 91 10 31
Direktør Helene Bækmark, Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, 65 51 30 01

Læs mere her