Farligt at gå på arbejde

Ny kortlægning af risikoen for at få kræft af at gå på arbejde er klar. Risikoen for hver af 41 kræftformer hos mænd og 42 kræftformer hos kvinder er beregnet for 307 forskellige branchegrupper. Resultaterne kan blandt andet bruges som et redskab i den forebyggende indsats mod arbejdsbetinget kræft, som dokumentation i arbejdsskadesager samt til at kunne prioritere fremtidig arbejdsmiljøforskning.

Det har i flere hundrede år været kendt, at visse erhvervsmæssige påvirkninger kan medføre en række kræftsygdomme, og man har inden for de seneste år af lovgivningens vej forsøgt at fjerne de dokumenterede kræftfremkaldende påvirkninger fra arbejdsmiljøet, f.eks. asbest, benzen og stenkulstjære.
Men der er lang vej endnu, før vi kan sige, at der ikke findes farlige ting i arbejdsmiljøet. International Agency for Research on Cancer (IARC) under Verdenssundhedsorganisationen WHO har dokumenteret, at der stadigvæk findes flere end 300 kemikalier og andre påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er mistænkt for at øge kræftrisikoen på baggrund dyreforsøg mv.
-Det er lidt en skrue uden ende. Der kommer hele tiden nye mistanker om sammenhænge. For 10 år siden var der f.eks. ingen, der bekymrede sig om natarbejde og kræft. I dag findes der så meget dokumentation, at vi taler om en sandsynlig sammenhæng med brystkræft, siger seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.
-Til gengæld kan vi så af og til også afkræfte rejste mistanker som eksempelvis udsættelse for elektromagnetiske felter i arbejdsmiljøet. Det er ikke længere mistænkt for at øge risikoen for kræft, siger han.

Risiko for kræft blandt danske lønmodtagere
Johnni Hansen har netop kortlagt risikoen for hver af 44 kræftsygdomme fordelt på 307 branchegrupper blandt mandlige og kvindelige lønmodtagere i Danmark fra 1970 til 2003. Flere end 500.000 lønmodtagere med kræft indgår i undersøgelsen, der i øvrigt er den største nationale undersøgelse af sin art nogensinde.

Risiko for klassiske arbejdsmiljørelaterede kræftformer
Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer, og hvor man ser de største forskelle i risiko brancherne imellem. F.eks. har en tagpapdækker fem gange så stor risiko for lungekræft som en mand, der er ansat på et museum.
En del af forskellen skyldes forskelle i tobaksrygning, men der er også en række arbejdsmiljøpåvirkninger, som man ved, kan være årsag, f.eks. hvis man er udsat for stenkulstjære, asbest eller metallerne nikkel og krom samt arsen.
Og igen viser det sig, at der er en betydelig risiko for klassiske arbejdsmiljørelaterede kræftformer som blandt andet kræft i næsehulen og lungehinde, hvis man arbejder i brancher, hvor man har været udsat for henholdsvis træstøv og asbest.
-Det er vigtig viden, hvis en lønmodtager ønsker at rejse en sag om arbejdsskadeerstatning, netop for at underbygge, at der rent faktisk er en øget risiko for den pågældende kræftform i den branche, hvor personen har arbejdet i mange år, fastslår seniorforskeren.

Sammenhænge, hvor der mangler mere dokumentation
Ifølge Johnni Hansen er der nogen dokumentation men endnu ikke tilstrækkelig for, at arbejder man med fremstilling af glasvarer eller ved svejsning i jern- og metalindustrien, har man øget risiko for lungekræft. Arbejder man i erhverv, hvor man udsættes for dieseludstødning som f.eks. buschauffører gør samt i trykkerierhverv, har man større risiko for lunge- og blærekræft.
-Der er tale om erhverv med mange ansatte. Og der er derfor et stort potentiale i at få belyst sådanne sammenhænge yderligere, siger Johnni Hansen.

Kvinders risiko for kræft
For kvinders vedkommende ses den største risiko for kræft inden for hotel- og restaurationsbranchen, bryggerier, rederier og visse delbrancher inden for jern- og metalområdet. Det skyldes ifølge Johnni Hansen alkohol og tobaksforbrug, men ikke nødvendigvis inden for jern- og metalområdet.
-Noget, som undrer mig, er, at vi ser en øget risiko for brystkræft for både mænd og kvinder inden for visse dele af jern- og metalområdet, f.eks. på jernstøberier. Det tyder på fælles risikofaktorer, og det kunne være meget spændende at undersøge nærmere, siger Johnni Hansen.
Den mindste risiko for kræft blandt kvinder er inden for den kommunale administration og i sundhedsvæsenet.
-Vi ved ikke helt, hvorfor det er sådan, men noget tyder på, at disse kvinder er bedre til at passe på sig selv, siger seniorforskeren.

Mænds risiko for kræft
For mænds vedkommende ses det største antal øgede kræftformer blandt ansatte i rederier, på bryggerier samt i hotel- og restaurationsbranchen. Kræftmønstret i disse brancher peger på et stort forbrug af tobak og alkohol. Også inden for en række delbrancher i jern- og metalindustrien ses mange kræftformer med øget risiko.
Mænd, der har udendørsarbejde, som blandt andre landmænd og gartnere har til gengæld den mindste risiko for de fleste kræftformer.
-Vi ved ikke hvorfor, men det kunne være rigtig spændende at undersøge, hvad ansatte i disse erhverv gør rigtigt sammenlignet med fabrikserhvervene m.fl., siger Johnni Hansen.
Undersøgelsen Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark samt detaljerede resultater for 161 delbrancher er beskrevet i 16 rapporter udarbejdet for ni branchearbejdsmiljøråd og kan hentes på www.cancer.dk/rapporter

Kontaktinformation:
Seniorforsker Johnni Hansen, telefon 3525 7640 eller johnniacancer.dk eller Jytte Dreier telefon 3525 7204 eller jdracancer.dk

Læs mere her

Danmark fri for bluetongue

Fra 1. januar er Danmark officielt fri for den alvorlige dyresygdom bluetongue. Den status opnår Danmark efter at Fødevarestyrelsens overvågningsprogram ikke har fundet tegn på sygdommen i to år. Dermed må danske landmænd ikke længere vaccinere deres kvæg, får og geder mod sygdommen.

– Det er glædeligt, at det har været muligt at udrydde sygdommen i Danmark. Det må tilskrives de vellykkede vaccinationskampagner, der er blevet tilrettelagt og gennemført i samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og erhvervet. Det er i høj grad ude på markerne og i staldene, at landmændene og dyrlægerne har taget det hårde slæb med vaccinationerne, siger veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Jan Mousing.

Sygdommen bluetongue angriber kvæg, får og geder og har siden 2006 været et stort problem i mange EU-lande. Det særlige ved bluetongue er, at virus overføres af mitter – små myggelignende insekter – men ikke smitter direkte mellem dyrene. Sygdommen kan blandt andet give høj feber, gispende åndenød og den legendariske blåfarvning af tungen.

Sygdommen rammer ikke mennesker.

Vaccination mod bluetongue er eneste effektive måde at bekæmpe sygdommen på.

Danmark har siden 2007 været underlagt restriktioner på handel med udlandet på grund af bluetongue. Restriktioner som påfører landmanden betydelige udgifter til blandt andet ekstra undersøgelser og vacciner. Disse udgifter vil med frihed for bluetongue forsvinde.

Yderligere kontakt :
Stig Mellergaard, souschef i Team dyresundhed og veterinært beredskab, tlf: 72 27 65 18.

Læs mere her