Ny lovende behandling mod sjælden hjernetumor hos unge

Tuberøs Sclerose er en medfødt sygdom, som forårsager tumorlignende forandringer i flere organer i kroppen. Særlig børn og unge udvikler hjernetumor typen, som kaldes SEGA[*]. I Danmark findes der mellem 500-700 personer med tuberøs sclerose og hvert år fødes 6-12 børn med sygdommen. Tuberøs sclerose karakteriseres ved tumorlignende forandringer i hjernen og andre organer i kroppen. I den mest alvorlige form kan sygdommen medføre svære kropslige og mentale funktionsnedsættelser som epilepsi, udviklingshæmning, ADHD og autisme.

Formindsket tumor
SEGA er en hjernetumor som udvikles hos mellem 5 og 20 pct. af patienterne med tuberøs sclerose primært børn og unge. Tumoren er i sig selv godartet, men kan gennem sin vækst øge trykket på hjernen og forårsage neurologiske forandringer. Hidtil har kirurgi været den eneste form for behandling. I de aktuelle fase II-studier indgik 28 patienter i alderen 3 og 34 år, der blev behandlet med cancerlægemidlet Afinitor®. Resultaterne viser, at tumoren efter 6 måneder var svundet med mindst 30 pct. hos tre ud af fire patienter (p<0.001). Ingen af patienterne fik behov for operation og ingen udviklede nye tumorer[ ]. Banebrydende udvikling Den nye behandling ser lovende ud for patienter med Tuberøs sclerose. Dog hæfter jeg mig ved at behandlingen som den er nu, skal være livsvarig. Når man standser behandlingen begynder hjerne-tumoren at vokse igen. Mit håb er derfor en videreudvikling af præparatet og forhåbentlig også en formindskelse af bivirkningerne. Alt i alt er man kommet et vigtigt skridt viderere i behandlingen og vi er optimistiske i forhold til yderligere forbedringer siger Liselotte Andersen, formand for Dansk Forening for tuberøs sclerose. Tuberøs Sclerose Tuberøs sclerose er en medfødt genetisk betinget sygdom, som hyppigst viser sig ved hudforandringer og knudedannelser i hjernen. Andre organer er ofte også involverede, især nyrer, hjerte, øjne og tænder. Epilepsi og udviklingshæmning kan være en følge af knudedannelserne i hjernen. Tuberøs sclerose forekommer i forskellige sværhedsgrader: Nogle har meget svære symptomer, mens andre kan have så milde symptomer, at de ikke får stillet diagnosen. Tuberøs sclerose kan ikke kureres og derfor søger behandlingen at lindre symptomerne. Afinitor®
Afinitor® er en mTOR-hæmmer og fungerer ved at blokere aktiviteten i mTOR proteinet, som er overaktivt ved tuberøs sclerose. mTOR har normalt en central rolle for regulering af celledeling, ny vækst af blodkar og cellernes stofskifte. Men ved genetiske foranderinger (mutationer), som de der ligger til grund for tuberøs sclerose, forstyres denne funktion. Følgerne er, at mTOR i stedet skaber en øget produktion af hormoner, cytokiner, vækstfaktorer og forøget stofskifte forstyrelser som er karakteristiske for udviklingen af tumorer.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Pressekoordination for Novartis, Finn Stahlschmidt: 26 72 80 78
Medical Advisor, Novartis onkologi, Vladimir Evilevitch: tlf. 40 36 78 10
Nordisk informationschef onkologi, Bengtåke Wahlberg: tlf. +46 8 732 33 39, mobil +46 708 89 33 39

Om Novartis
Novartis ønsker at udvikle løsninger indenfor sundhedsområdet, der opfylder patienternes og samfundets behov. Ved udelukkende at fokusere på sundhedsområdet tilbyder Novartis en bred portefølje, der bedst opfylder disse behov: Innovative lægemidler, omkostningsbesparende generiske lægemidler, forebyggende vacciner, diagnostiske redskaber og håndkøbsmedicin. Novartis er førende på disse områder. I 2009 nåede koncernens samlede aktiviteter et nettosalg på 44,3 milliarder dollar, mens der blev investeret 7,5 milliarder dollar i forskning og udvikling. Med hovedkvarter i Basel, Schweiz, beskæftiger Novartis-koncernen omkring 100.000 medarbejdere i mere end 140 lande.
For mere information: www.novartis.com.

[*] SEGA er en forkortelse for subependymal giant cell astrocytom.

[ ] Frans DN et al. Everolimus for subependymal giant-cell astrocytomas (SEGAs) in tuberous sclerosis (TS). Abstract 2004. American Society of Clinical Oncology 2010 Annual Meeting, Chicago.

Læs mere her

Nye data netop publiceret i NEJM viser, at nyt leukæmilægemiddel overhaler hidtidig standardbehandling

Studiet, der er det hidtil største af sin slags, sammenligner behandling af 846 patienter med nydiagnostiseret kronisk myeloid leukæmi behandlet med enten Tasigna® eller Glivec®. Resultatet efter 12 måneders behandling er netop blevet præsenteret i The New England Journal of Medicine (NEJM). Resultaterne viser blandt andet:

– Tasigna viste sig at være Glivec® signifikant overlegen målt på alle vigtige endepunkter.

– Efter 12 måneders behandling med Tasigna® var der signifikant færre patienter, der oplevede, at sygdommen udviklede sig ift. de patienter, der blev behandlet med Glivec® (2 patienter vs. 11 patienter).

– Dobbelt så mange af de patienter, som fik Tasigna®, opnåede såkaldt major molecular response (MMR) efter 12 mdr. (44 pct. vs 22 pct., p< 0,0001). MMR er associeret med en god prognose for den sygdomsfrie overlevelse, og måles med en yderst følsom test, som kan afsløre én syg celle blandt hundrede tusindvis af normale blodceller. FDA muliggør hurtig godkendelse Opfølgning efter 18 måneder, som netop er blevet præsenteret på den amerikanske cancerkongres ASCO, bekræfter de 12-måneders resultater, som lå til grund for de amerikanske lægemiddelmyndigheders (FDA) beslutning i marts 2010 om at behandle ansøgningen om godkendelse af Tasigna® som førstevalgs-behandling til patienter med nydiagnostiseret kronisk myeloid leukæmi hurtigt. En tilsvarende ansøgning er indleveret til den europæiske lægemiddelmyndighed EMEA. Tasigna® er allerede godkendt til patienter, som ikke får effekt af behandling med Glivec®. For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Pressekoordination for Novartis, Finn Stahlschmidt: 26 72 80 78
Medical Advisor, Novartis onkologi, Alice Brinch Mørch: tlf. 39 16 84 40, 20 49 87 88
Nordisk informationschef onkologi, Bengtåke Wahlberg: tlf. +46 8-732 33 39, mobil +46 708-89 33 39

FAKTA

Om CML (kronisk myeloid leukæmi)

– Leukæmi er det overordnede begreb for en række kræftsygdomme, som angriber de bloddannende celler i knoglemarven.

– Hvert år rammes omkring 600 personer i Danmark af forskellige typer af leukæmi.

– Sygdommen bliver normalt inddelt i fire kategorier, hvor kronisk myeloid leukæmi er én af kategorierne med omkring 60 nye tilfælde om året.

– Gennemsnitsalderen for patienter, som rammes af CML, er 52 år, og sygdommen er ikke arvelig.

– Flere end 95% af alle CML-patienter har en erhvervet kromosomafvigelse, som kaldes Philadelphiakromosomet. Mutationen sker ved, at kromosomerne 9 og 22 bytter materiale med hinanden. Philadelphiakromosomet danner et enzym en tyrosinkinase også kendt som bcr-abl der får kræftcellerne til at vokse og dele sig uhæmmet.

Om Glivec®

Glivec® (imatinib) er en såkaldt tyrosinkinase hæmmer.

Glivec® er foruden nydiagnosticeret Philadelphiakromosom (bcr-abl) positiv (Ph+) kronisk myeloid leukæmi (CML), godkendt til behandling af Ph+ akut lymfatisk leukæmi (ALL) og til Gastrointestinal Stromal Tumor (GIST), en sjælden form for mave-tarm kræft.

Om Tasigna®

Tasigna® (nilotinib) anvendes til behandling af de patienter med Ph+ CML, som ikke tåler, eller er resistente overfor Glivec®. ENESTnd er et af flere studier med Tasigna som første behandling til patienter med nydiagnostiseret Ph+ CML i stedet for Glivec®.

Om Novartis
Novartis ønsker at udvikle løsninger indenfor sundhedsområdet, der opfylder patienternes og samfundets behov. Ved udelukkende at fokusere på sundhedsområdet tilbyder Novartis en bred portefølje, der bedst opfylder disse behov: Innovative lægemidler, omkostningsbesparende generiske lægemidler, forebyggende vacciner, diagnostiske redskaber og håndkøbsmedicin. Novartis er førende på disse områder. I 2009 nåede koncernens samlede aktiviteter et nettosalg på 44,3 milliarder dollar, mens der blev investeret 7,5 milliarder dollar i forskning og udvikling. Med hovedkvarter i Basel, Schweiz, beskæftiger Novartis-koncernen omkring 100.000 medarbejdere i mere end 140 lande.
For mere information: www.novartis.com.

Læs mere her

Forskere vil afsløre snigende kræftsygdom tidligt

Nyt forskningsprojekt skal afsløre lymfekræft i huden på et tidligt tidspunkt. Forskerne håber, at eksisterende medicin kan bruges til at behandle sygdommen mens den endnu er godartet. Forskningen støttes af Kræftens Bekæmpelse med 2.1 mio. kr.

Lymfekræft i huden er en tilsyneladende godartet sygdom, der i de tidlige stadier ligner en uskyldig svampeinfektion, eksem eller betændelse. Pludselig kan sygdommen imidlertid ændre sig til en særdeles ondartet kræftform, der både kan give udbredte kræftsvulster i huden og sprede sig via lymfe og blod til indre organer. Behandlingen er vanskelig og forbundet med svære bivirkninger. Der findes i dag ikke nogen måde at skelne mellem en ufarlig betændelse og en tidlig kræft.

En gruppe forskerne fra Rigshospitalet, Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital, har imidlertid opdaget, at bestemte signalstoffer udtrykkes i kræftceller men ikke i raske lymfocytter. Nogle udtrykkes tidligt i sygdommen, mens andre først udtrykkes på senere stadier.

De tidlige signalstoffer ser ud til at kunne bruges til at skelne mellem kræft og godartede tilstande. Alle fremmer dog kræftens vækst og forskerne vil derfor se, om de kan bruges som mål i en behandling. Der findes allerede lægemidler og stoffer, der hæmmer signalstofferne, så forskerne håber at deres resultater relativt hurtigt kan komme patienter til gavn.

Det nye forskningsprojekt har tre mål: 1. at forstå ændringen fra godartet til ondartet kræft. 2. at kunne skelne mellem tidlig kræft og ufarlig betændelse og 3. at finde nye, effektive behandlinger.

De 2,1 mio kr er givet fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg, der i maj har uddelt 74 mio. kr til 56 kræftforskningssamarbejder.

Projektet udføres ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, og dets fulde titel er: Nye angrebspunkter til behandling og diagnose af T celle lymphom i huden.

Læs mere her

Medicin og forebyggelse er i fokus i den psykiatriske forskning i Region Nordjylland

Hvordan opnår mennesker med en alvorlig psykisk sygdom en god livskvalitet Hvordan mindskes risikoen for, at de pådrager sig alvorlige bivirkninger af den medicin, de får Og hvordan påvirker forskellige lægemidler hinanden Disse og flere andre emner er i fokus i de forskningsprojekter som Enheden for Psykiatrisk Forskning på Aalborg Psykiatriske Sygehus står bag.

Også forebyggelse er et højt prioriteret tema i mange af de projekter, som Enheden for Psykiatrisk Forskning er involveret i. Det fremgår af den årsberetning, som Enheden netop har udsendt.

Heraf fremgår også, at forskningsaktiviteterne foregår i et vidtforgrenet netværk med både regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere.

Fire indsatsområder i den psykiatriske forskning

Årsberetningen omhandler bl.a. fire indsatser, der synes godt på vej til at bære frugt i form af veldokumenterede, gode resultater:

– Tidlig forebyggelse af depression begynder på arbejdspladsen
Det anslås, at 15 % af befolkningen rammes af depression, så der er god grund til at være på vagt overfor sygdommens symptomer.

I et samarbejde med store danske virksomheder gennemfører Forskningsenheden derfor et projekt, hvor alle medarbejdere systematisk screenes for depression. Findes der tegn på depression, tilbydes medarbejderne yderligere undersøgelse og evt. målrettet behandling.

Kort sagt handler projektet om at kortlægge symptomerne i tide. En sådan forebyggende indsats skal således medvirke til at styrke det enkelte menneskes trivsel – og at reducere evt. sygefravær.

– Personalet viser vej til en sundere livsstil for mennesker med langvarig psykisk sygdom
I en række af Region Nordjyllands socialpsykiatriske boformer deltager personalet i det samme sundhedsfremme program som beboerne. Alle får testes deres fysiske tilstand og motiveres på forskellig vis til en sundere livsstil.

De foreløbige resultater tyder på, at det netop har stor betydning, at personalet er med i projektet på lige fod med beboere.

Når personalet går forrest med det gode eksempel og motiverer til sundhed gennem deres handlinger, bliver det lettere og mere selvfølgeligt for beboerne at indarbejde sundere vaner.

– Hvad dør stofmisbrugere egentlig af

Det er velkendt, at stofmisbrug medfører store helbredsmæssige belastninger bl.a. med høj dødelighed til følge. Ikke kun misbrug af heroin vejer tungt i statistikken, andre stoffer som kokain, amfetamin, ecstasy og cannabis kræver også deres ofre. Men hvorfor dør stofmisbrugerne En undersøgelse skal kortlægges dødsårsagerne nærmere. De foreløbige resultater viser bl.a., at det ofte er ulykker, der fører til dødsfald blandt brugere af cannabis.

Med en øget viden om dødsårsagerne er målet på sigt at kunne sætte ind med mere målrettet forebyggelse.

– På vej mod en mere individuel medicinsk behandling

Noget af den medicin, der gives til patienter med skizofreni kan påvirke hjerterytmen og dermed belastet hjertet og i værste fald medføre dødsfald.

For at undgå det, undersøges patienterne tidligt i behandlingen for, om de er i risiko for at udvikle disse forstyrrelser. Det sker bl.a. ved hjælp af computeranalyse af EKG-diagrammer.

Generelt vil øget viden om medicinens indvirkning på hjertet medføre, at den medicinske behandling i højere grad kan skræddersyes til den enkelte patient med færrest mulig bivirkninger til følge.
I årsberetningen fra Forskningsenheden beskrives yderligere en række projekter, der med forskellig tilgang skal medvirke til bedre forebyggelse, diagnosticering, pleje og behandling af mennesker, der har en psykisk sygdom.

Supplerende fakta

– Som Aalborg Sygehus har Aalborg Psykiatriske Sygehus siden 2003 haft status som universitetshospital. Denne status forpligter sygehusene til at udbyde uddannelses- og forskningsaktiviteter på højt fagligt niveau.

– Enheden for Psykiatrisk Forskning har eksisteret siden 2001 og er gennem årene vokset støt. I dag omfatter enheden ca. 25 forskere, der supporteres af en stab af administrative medarbejdere.

Yderligere oplysninger :
For yderligere oplysninger om den psykiatriske forskning i Region Nordjylland henvises til Forskningsenhedens hjemmeside.

Læs mere her

Falske naturlægemidler afsløres i avanceret test

I takt med øget rejseaktivitet og handel på nettet, er der sket en stigning i antallet af forfalskede lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud. Der er tale om produkter, som i værste fald kan være livsfarlige. En sammenkobling af avancerede analysemetoder kan identificere falske naturlægemidler til gavn for forbrugere og myndigheder.

Forfalskede lægemidler er i nogle tilfælde blot uvirksomme, men i værste fald kan de medføre alvorlige og uoprettelige bivirkninger, som det er svært at opdage årsagen til, fordi folk ikke ved, hvad de har indtaget, fortæller farmaceut og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Julie Kesting. Hun forsvarer i dag sin ph.d.-afhandling om naturstofkemiske analysemetoder.

Julie Kesting fortæller, at mange typer medicin forfalskes, men at det ofte er slankemidler og produkter til fremme af potensen, som frygtløse danskere erhverver sig på ferieturen eller ved at surfe på internettet:

Der er afsløret præparater med et meget højt indhold af tungmetaller, og man har fundet adskillige ‘naturlige’ potenspræparater, der udover eller i stedet for det deklarerede plantemateriale indeholder store doser af de samme virksomme stoffer, som indgår i receptpligtige lægemidler, fortæller Julie Kesting.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen har tolden i et andet EU-land sågar fundet et forfalsket lægemiddel mod hjerte-karsygdomme, som indeholdt støv fra mursten overtrukket med gul maling og møbellak.
Farlig ommøblering på molekyleniveau

For at afgøre om et naturlægemiddel indeholder andet end det deklarerede, er det nødvendigt at adskille og identificere alle indholdsstofferne. En hyppigt anvendt metode identificerer indholdsstoffer ud fra deres eksakte masse via en sammenligning med databaser, som indeholder referencedata:

Hvis et naturlægemiddel indeholder et kendt stof, vil det blive genkendt. Men der er nu desværre observeret en stigende tendens til, at producenter af forfalskede lægemidler ændrer på den kemiske struktur af de indholdsstoffer, de tilsætter, så en sammenligning er umulig. Det er farligt, fordi det er svært at forudsige, hvilken effekt en ændring af et molekyles sammensætning kan have på kroppen, fortæller Julie Kesting.

En moderne sammenkobling af flere analysemetoder kan imidlertid afsløre de forfalskede lægemidler. Her anvendes kromatografi til adskillelse, mens identifikationen af indholdsstofferne opnås ved at kombinere såkaldt massespektrometri, fastfaseekstraktion og kernemagnetisk resonans spektroskopi.

I forskningsgruppen Natural Products Research på Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet anvender vi sammenkoblingen af metoder til hurtigt at identificere kendte såvel som ukendte stoffer i planteekstrakter og svampeekstrakter. Vi forsøger på den måde at danne udgangspunktet for nye potente lægemiddelstoffer med inspiration i naturen, fortæller Julie Kesting.
Kvalitetskontrol af blodtrykspræparat

Men teknikken er også oplagt til kvalitetskontrol. I samarbejde med forskerne Dan Sørensen og JingQi Huang fra Merck Frosst Ltd. har Julie Kesting undersøgt et kinesisk naturpræparat til behandling af forhøjet blodtryk:

Præparatet, som ifølge deklarationen indeholder en række forskellige dele fra dyr og planter, viste sig at være særdeles effektivt. Derfor undersøgte vi præparatet i håb om at finde et ukendt naturstof, som måske kunne danne grundlag for udvikling af et nyt lægemiddel til behandling af forhøjet blodtryk, fortæller Julie Kesting.

Under anvendelse af de avancerede analysemetoder blev det hurtigt tydeligt, at kapslerne kun indeholdt de tre kendte blodtrykssænkende lægemiddelstoffer amlodipin, indapamid og valsartan intet naturstof bidrog til effekten af kapslerne, som blev markedsført som naturlægemiddel på trods af de receptpligtige indholdsstoffer:

Undersøgelsen er et godt eksempel på, hvordan kombinationen af moderne analysemetoder kan afsløre forfalskede lægemidler. Både til gavn for forbrugere og myndigheder, slutter Julie Kesting.

Læs mere her

Apotekernes ventetid dalet til 3,9 minutter

Apotekerne har fokus på kundernes ventetid, og det har givet effekt. Den seneste måling viser, at den gennemsnitlige ventetid nu er dalet til 3,9 minutter. Det er flot og et resultat af, at apotekerne konstant arbejder med at reducere ventetiden, mener Apotekerforeningens formand, Niels Kristensen.

Ventetiden skyldes ofte, at vi bruger tid på den faglige rådgivning. Men da ventetid samtidig irriterer kunderne, er det et indsatsområde for apotekerne at få den reduceret. Vores strategiske mål er, at ventetiden på det enkelte apotek og for sektoren som helhed skal være under 5 minutter. Den nye undersøgelse viser, at det lever vi op til – både nu og over de seneste par år, siger Niels Kristensen.

Danmarks Apotekerforening foretager tre gange årligt en måling af apotekernes ventetid. Den aktuelle undersøgelse bygger på ventetidsdata fra 179 apoteksenheder, som i alt står for cirka 4/5 af apotekernes samlede omsætning. Tallene er indsamlet fra en hel uge i juni uge 24. Her fremgår det, at den gennemsnitlige ventetid var på 3,9 minutter, samt at 5 procent af kunderne ventede i mere end 10 minutter.

I alt har Apotekerforeningen foretaget syv ventetidsmålinger siden 2008, og der er nu indsamlet ventetidsdata fra i alt 2,3 millioner kunder. Den gennemsnitlige ventetid for alle de syv analyser er 4,5 minutter, så den seneste analyse viser altså det bedste resultat hidtil.

Set over hele dagen kan det bedst betale sig at undgå frokostpausen, hvis man skal på apoteket. Således spores de længste ventetider i tidsrummene fra 11.00-13.00, mens den korteste ventetid ligger i begyndelsen og slutningen af dagen.

Nøgletal fra undersøgelsen:
Undersøgelsen er foretaget i uge 24
Den gennemsnitlige ventetid er på 3,9 minutter
Undersøgelsen omfatter i alt 179 apoteksenheder
I alt 76 kommuner er repræsenteret i undersøgelsen

Hvad går tiden med
Apoteket bruger først tid på at kontrollere recepten. Det kontrolleres, at medicinbrugerens og lægens data er korrekte. Herefter vurderes indikation og dosering. Over 100.000 gange om året retter apoteket fejl i recepterne, og i gennemsnit 7 gange om dagen redder apoteket en dansker fra en hospitalsindlæggelse som følge af fejlmedicinering. Efter kontrol af recepten skal apotekets personale ekspedere de lægemidler, som er angivet. Apoteket vælger derefter det billigste lægemiddel fra dagens prisliste af generisk substituerbare lægemidler. Tilskuddet til medicinbrugens køb af lægemidlet beregnes ved et elektronisk opkald til det Centrale Tilskudsregister. På samme tid indberettes købet til registeret. Apoteket laver en etiket med angivelse af navn på medicinbrugeren, indikation samt dosering af lægemidlet. Når lægemidlet udleveres, skal personalet rådgive om brug af medicinen og eventuelle bivirkninger.

Læs mere her

Billigere medicin mod mavesår og blodtryk

En del nordjyder, der bruger medicin mod mavesår og blodtryk skal skifte til et andet medikament i midten af november, hvis de stadig vil have tilskud til det. Det betyder ikke noget for deres helbred, men det betyder noget for deres pengepung. De vil i gennemsnit spare 700 kr. om året.

Tilskudsregler bliver ændret

Årsagen er, at reglerne for tilskud til nogle typer medicin bliver ændret 15. november. Det betyder, at ca. 50 dyre blodtryksmidler og 20 mavesårspræparater mister det offentlige tilskud, fordi patienterne kan behandles ligeså godt med andre lægemidler – men for meget færre penge.

Undgå ubehagelige overraskelser

Derfor skal nordjyderne være opmærksomme på ændringen næste gang, de skal hente en ny portion medicin på apoteket. Ellers kan de få en ubehagelig dyr overraskelse.

De bør først kontakte deres egen læge, som kender alt til ændringerne. Han kan fortælle, om deres medicin er uden tilskud, og i så fald skrive ny medicin ud. De kan også gå ind på www.laegemiddelstyrelsen.dk, hvor de kan læse om de nye regler for de forskellige medikamenter.

Eksperterne vurderer, at der ikke er den store forskel på virkningen af de lægemidler, der mister tilskud og dem, der bevarer tilskuddet. De fleste patienter vil derfor kunne skifte til andre præparater uden problemer.

Hvis lægen i enkelte tilfælde vurderer, det alligevel er nødvendigt for patienten at fortsætte med det nuværende middel, kan han søge om tilskud til medicinen til netop den patient.

Mange penge at spare

Hvorfor nu alle de ændringer Det skyldes ganske enkelt, at der er kommet billigere lægemidler på markedet, efter at patenter på dyrere originale præparater er udløbet.

Det er Lægemiddelstyrelsen, der regulerer tilskuddet til medicin. Den vurderer, der er mange penge at spare. Patienterne og det offentlige sparer til sammen ca. 300 mio. kr. om året.

For Region Nordjylland er besparelsen ca. 20-30 mio. kr. om året.
Den enkelte patient sparer i gennemsnit omkring 700 kroner om året i egenbetaling.

Yderligere informationer

Læs mere om de ændrede tilskudsregler til blodtryksmedicin
Læs mere om de ændrede tilskudsregler til mavesårsmedicin

Læs mere her

Apotekets medicinpriser er faldet 33 procent siden 2000

Intet tyder på, at forbrugerne får gavn af en liberalisering af apotekssektoren i Danmark. Regeringen hævder, at øget konkurrence medfører lavere priser, men erfaringerne det seneste årti viser det modsatte. Priserne falder på den medicin, som kun findes på apoteket. Omvendt stiger priserne på den medicin, som kom i fri handel i forbindelse med den delvise liberalisering i 2001.

Lægemiddelstyrelsen har netop offentliggjort nye tal for prisudviklingen på de lægemidler, som kun må sælges på apoteket og de lægemidler, som må sælges andre steder end på apotekerne, de såkaldt liberaliserede håndkøbslægemidler.

Udviklingen viser, at priserne på medicin på apotekerne fortsat falder. Samlet set har der siden 2000 været et prisfald på apoteksforbeholdte lægemidler på 33 procent Denne udvikling er i stærk kontrast til prisudviklingen på liberaliserede håndkøbslægemidler, altså lægemidler, som må forhandles uden for apotekerne, hvor priserne er steget med 18 procent.

“Tallene understreger, at det er en misforståelse, når regeringen tror, at en liberalisering af apotekerne kommer forbrugerne til gode. Udviklingen dokumenterer, at reguleringen af apotekerne ikke står i vejen for konkurrence på medicinpriserne i Danmark. Tværtimod stiger prisen på de varer, som ikke falder ind under reguleringen af apotekerne”, siger formanden for Danmarks Apotekerforening, Niels Kristensen.

Sammenlignet med udlandet er medicinpriserne også lave. En analyse fra det internationale analyseinstitut IMS Health i 2009 viser, at danskernes forbrug af receptpligtige lægemidler kostede under halvdelen af, hvad det ville have kostet at købe i 11 andre europæiske lande. Og tidligere analyser viser, at Danmark har Skandinaviens laveste generiske medicinpriser, hvor priserne er 70 procent højere i Sverige og 80 procent højere i Norge.

Niels Kristensen ser den nuværende danske apoteksmodel som den direkte årsag til de lave priser. Den danske model betyder, at priskonkurrencen foregår mellem lægemiddelleverandørerne, inden medicinen når frem til apotekerne. Det indebærer en stadig konkurrence mellem leverandørerne, som er med til at holde prisen nede. Og for at sikre forbrugerne lave priser, er der loft over apotekernes avance. Derudover skal apotekerne tilbyde borgernes det billigste produkt. Det betyder, at der ofte er penge at spare på kopiprodukter, som indeholder det samme som de dyrere originaler.

“Det er en afgørende fejl, når regeringen vil liberalisere apotekerne ud fra et økonomisk hensyn. Ikke bare fordi udviklingen viser, at borgerne kommer til at betale mere for medicinen, men fordi reguleringen af apotekerne handler om borgernes sikkerhed, ikke om økonomi. Reguleringen sikrer hurtig og lige adgang til billig medicin i hele landet, sørger for den nødvendige sundhedsfaglige rådgivning om medicinen og opretholder sikkerheden omkring udleveringen. Regeringen risikerer at liberalisere borgernes sundhed og sikkerhed, uden at opnå de fordele, som borgerne stilles i udsigt,” siger Niels Kristensen.

Også den generelle udvikling i forbrugerpriserne viser, at reguleringen af apotekerne har en positiv betydning. Konkurrencestyrelsen sammenligner priser i Danmark med 6 andre europæiske lande. Her var de generelle forbrugerpriser i 2009 9 procent højere i Danmark end et EU-gennemsnit. Omvendt så er priserne på medicin (efter samme opgørelse) i Danmark 14 procent lavere end EU-gennemsnittet.

“Tallene bekræfter det, vi allerede ved: at det danske prissystem med skarp konkurrence og apotekernes pligt til at tilbyde den billigste kopi giver danskerne meget billig medicin. Det synes vi ikke, der er grund til at ændre på,” siger Niels Kristensen.

Læs mere her

Advarsel mod slankeprodukter med dinitrophenol

Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen advarer mod at indtage produkter med stoffet 2,4-dinitrophenol, også kaldet DNP. Det aktive stof dinitrophenol bliver brugt til slankeformål, og stoffet har givet anledning til alvorlige forgiftninger i udlandet og muligvis dødsfald.

Dinitrophenol påvirker metabolismen i kroppen, så forbrænding og energiproduktion ændres betydeligt. Det betyder, at energi bliver til varme i kroppen, i stedet for at blive omsat og lagret i cellerne. Kroppens temperatur øges, og man kan risikere at få en dødelig overophedning.

Dinitrophenol omsættes meget forskelligt fra person til person. Derfor er det svært at forudsige, hvordan man reagerer på midlet, og hvilken dosis der er passende for den enkelte person. Man kan risikere alvorlige forgiftninger ved bare små mængder af stoffet.

I 1930 erne fandtes et lægemiddel med dinitrophenol, og det blev netop fjernet fra markedet efter alvorlige bivirkninger. Der er ikke set bivirkninger i Danmark efter anvendelse af dinitrophenol, men der har på europæisk plan være alvorlige forgiftninger, som kan tilskrives stoffet.

Slankeprodukter med dette stof kan tilsyneladende købes via udenlandske web-shops, og det kan ikke udelukkes, at danske forbrugere derfor har købt produkter med dinitrophenol. Udenlandske myndigheder har herudover oplyst os, at der kan findes produkter indeholdende dinitrophenol, selvom det ikke direkte står på pakken.

Hvis du har taget et produkt med dinitrophenol eller et produkt, som du mistænker for at indeholde stoffet, opfordrer vi dig til:

at stoppe med at tage produktet
at kontakte din læge, hvis du oplever bivirkninger.
Vi anbefaler, at eventuelle rester af produkter med dinitrophenol afleveres til destruktion på apoteket.

Vi opfordrer generelt personer, der køber lægemidler og kosttilskud via internettet, til at være meget forsigtige med, hvilke hjemmesider der benyttes. Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.

Kontakt

​Sundhedsstyrelsen: Lisbeth Hemmingsen e-mail: lih@dkma.dk eller telefon 44 88 97 46
Sundhedsstyrelsen: Steffen Bager e-mail: sb@dkma.dk eller telefon 44 88 93 16
Fødevarestyrelsen: Søren Langkilde e-mail: srbl@fvst.dk eller telefon 72 27 66 92.

Læs mere her

10 års forskning har løftet plejen

Afdelingen for Sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet har i 10 år forsket inden for sygeplejefaget.

En forskning, der har nået internationalt niveau og samtidig, og ikke mindre vigtigt, har resulteret i bedre pleje til patienterne.

Behandling af patienter er forbedret betydeligt gennem udvikling af nye lægemidler og behandlingsformer. I denne sammenhæng kan man nemt glemme, at behandling ikke kun er medicin og operationer, men også pleje af den syge.

Men et sted i Danmark har man i nu 10 år haft øje for at udvikle og forske i sygeplejen – Afdelingen for Sygeplejevidenskab på Aarhus Universitet. Og afdelingen er det sted i landet, hvor der produceres mest forskning, der ser på plejen af patienter, og den afholder 1. marts 2011 10-års-jubilæum.

– Det tager langt tid at udvikle et forskningsmiljø, men vi er nået langt på 10 år. Vores forskning har opnået et internationalt niveau. Forskningen har også resulteret i konkrete forbedringer, der har været til gavn for mange patienter, fortæller forskningsleder Kirsten Lomborg, som er lektor og afdelingsleder ved Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

– Udgangspunktet for den forskning, vi laver, er patienter og borgere med behov for sundhedsydelser. Derfor er forskningen relevant for alle de personer, som patienter møder i sundhedsvæsenet, og vores forskningsresultater har også ændret og forbedret praksis for eksempelvis social- og sundhedsassistenter og andet sundhedspersonale, fortæller Bente Martinsen, der er adjunkt på afdelingen.

Forskningsleder Kirsten Lomborg understreger samtidig, at sygeplejeforskning er nødvendig. Hvilket de mange resultater, afdelingen har opnået i de seneste 10 år, også beviser:

– Sygeplejeforskning er en komplementær forskning til den mere traditionelle lægeforskning. Hvor en læge måske vil fokusere på selve den ernæring, en patient skal have, vil sygeplejeforskning typisk fokusere og undersøge, hvordan man kan optimere og forbedre patientens lyst til at spise og for nogen patienters vedkommende gøre det lettere, eller i det mindste mindre ubehageligt. Sundhed og trivsel for borgere og patienter er et vigtigt aspekt, og det er det fokuspunkt, vi ofte har i vores forskning, uddyber Kirsten Lomborg.

Afdelingen for Sygeplejevidenskab på Aarhus Universitet er det eneste sted i landet, der tilbyder sygeplejefaglige videreuddannelser. Afdelingen optager hvert år 50 kandidatstuderende og 25 masterstuderende i klinisk sygepleje. Afdelingen har også stor tilgang af ph.d.-studerende, og lige nu er der 14 forskningsprojekter i gang.

Flere oplysninger

Kirsten Lomborg, afdelingsleder, lektor, cand.cur., ph.d., Aarhus Universitet, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, tlf. 8942 5510 / 6020 2763 / kl@sygeplejevid.au.dk

Læs mere her