by Webmaster -

Bliv din egen læge: Skræddersy din egen kostplan på nettet

Fra i morgen kan alle danskere der ønsker at blive sundere lægge deres egen kost– og vitamin plan på nettet.

Læge Morten Fauner har via ti års forskning udviklet et program, hvor den enkelte udfra sin krops symptomer kan få et hurtigt svar på, hvilken mad, man med fordel kan spise for at få det bedre. Grundtanken er, at den enkelte ved at spise anderledes giver sin krop flere kvalitets næringsstoffer og derved optimerer kroppens funktioner.

Målet er at gøre det så nemt som muligt for den enkelte at tage vare på eget helbred ved at bruge den personlige kostplan.
Systemet fungerer på den måde, at man indtaster sit symptom og derefter vises en liste over de næringsstoffer, som kan afhjælpe symptomet. Listen indeholder også en oversigt over, hvilke fødevarer, der indeholder næringsstofferne, og hvilke doser, der anbefales til "behandling".
Desuden er lægevidenskabens anbefalede daglige doser angivet.

Læge Morten Fauner har kureret sig selv ved at lægge sin kost om:
"Jeg har lidt af eksem og en hornhindesygdom. Da ingen medicin hjalp, begyndte jeg at arbejde med min kost, og hvad den dybest set indeholdt. Det handler ikke om fedtforskrækkelse men om den rigtige sammensætning af blandt andet vitaminer og mineraler i forhold til den enkeltes behov og jeg blev faktisk rask" !

Læge Morten Fauner er 45 år og har 20 års lægeerfaring blandt andet fra Rigshospitalet og har i de seneste ti år sideløbende forsket i kostens betydning for menneskets helbred og trivsel.

www.egocare.dk er navnet på det site, der nu er tilgængeligt på nettet, hvor du som bruger kan logge dig på gennem en adgangskode ved betaling af et abonnement på 200 kroner pr. kvartal. Som bruger er der mulighed for supportservice, og ønsker man personlige konsultationer v/læge Morten Fauner kan dette bestilles.

EgoCare kan også rekvireres som cd–rom
 

Læs mere her

by Webmaster -

3000 opslag om sundhed.

DSGnet Helse og Bioreference er et nyt websted hvor mere end 700 artikler med svar om sygdom, vitaminer, urter og urtemedicin af Radiodoktoren Carsten Vagn Hansen og andre forfattere.

Artiklerne er indekserede med mere end 3000 søgeopslag i forskellige kategorier, samt link til informationssøgning om Sygdomme, Sundhed, Biologi og Lægevidenskab.

Siden er ukommerciel og stilles til rådighed af Ole Anker Andersen, som efter selv at have pådraget sig en alvorlig hjertesgdom, fandt en opgave i at gøre eksisterende sundhedmateriale lettere tilgængeligt for andre i samme situation.

Den primære materialekilde er Radiodoktoren Carsten Vagn Hansen, som øser ud af sin viden hver tirsdag i radioprogrammet “Spørg om Sundhed”, og hvis indhold rækker meget længere end den time udsendelse varer og som bør være til rådighed for enhver med behov for denne viden.

Siden er startet i sin første udgave d. 15–08–2002 og vil blive løbende opdateret med nye artikler. Ole Anker Andersen opfordrer til at oprette sympati–link til siden så flest mulige kan få glæde af den.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Tillykke til sundhedskartellets medlemmer

Godt gået og tillykke med resultatet! Sådan lyder reaktionen fra lægesekretærerne i HK ovenpå overenskomstforliget mellem sundhedskartellet og Danske Regioner.

– Sundhedskartellet har bevist, at det kan betale sig at strejke, og det er klart motiverende for os andre, siger Birgitte Ussing, formand for lægesekretærerne i HK, som nu ser frem til, at alle faggrupper sammen kan indgå et samarbejde om en ligelønskommission med det formål, at få kigget nærmere på ulige–løn.

– Samtidig glæder vi os også over, at de andre faggrupper vender tilbage til arbejdet. For det har været en svær periode for os, og selvfølgelig ikke mindst for patienterne, siger Birgitte Ussing.

I de otte uger konflikten har varet, har lægesekretærerne haft rigtigt meget at se til. Opgaven har været at sikre, at patienterne fik én loyal og entydig information samtidig med, at der skulle gives en "svær" besked:

– Lægesekretærerne har gjort en kæmpe indsats for at aflyse, informere og så videre, velvidende at patienterne blot "parkeres" et sted uden for rækkevidde og vender tilbage med dobbelt kraft, siger Birgitte Ussing.

Derfor har mange lægesekretærer også haft ganske svært ved at koble fra i tankerne, når de kom hjem efter en hektisk dag med mange følelsesudbrud fra de berørte patienter.

– Mange er blevet vrede over, at netop deres undersøgelse/behandling er omfattet af konflikten. Endnu flere er blevet kede af det og græder i telefonen det har været svært altid at skulle forholde sig professionelt, når man føler med den enkelte patient, der i flere uger har gået og ventet på behandling og/eller undersøgelse, fortæller Birgitte Ussing.

Nu hvor konflikten er ovre, er gruppen af lægesekretærer parate til, sammen med de andre faggrupper, at køre merarbejdsprojekter for at nedbringe ventetiden for de mange patienter til et acceptabelt niveau.

– Her vil lægesekretærerne bidrage på samme professionelle måde, som vi har gjort det indtil nu. Men det er vigtigt, at vi får opbakning for vores indsats fra vores ledelser, for det vil være en stor belastning på de i forvejen hårdt slidte medarbejdere, udtaler Birgitte Ussing, formand for lægesekretærerne i HK.

Lægesekretærgruppen i HK har i forbindelse med konfliktens ophør samtidig truffet beslutning om en række vejledende minimumstakster for ekstra arbejde i forbindelse med oprydningen efter konflikten. Taksterne går fra kr. 400,– til kr. 540,– alt efter på hvilket tidspunkt af døgnet det ekstra arbejde skal udføres.

Yderligere oplysninger:
Mobiltelefon: 30 91 47 16 til Birgitte Ussing, formand for DL Patient | Administration | Kommunikation (12.000 lægesekretærer under HK)
Mobiltelefon: 40 20 43 53 til Ole Gregersen, sekretariatsleder DL
 

Læs mere her

by Webmaster -

Lægesekretærerne hilser effektivisering velkommen

Den netop indgåede økonomiaftale mellem Regeringen og Danske Regioner sætter spot på øget effektivisering og bedre ressourceudnyttelse. Det imødekommer lægesekretærernes længe påpegede behov for at give DRG–systemet et serviceeftersyn.

Endnu engang resulterer økonomiaftalen i endnu strammere økonomi for regionerne. Trods øget forbrug af sundhedsydelser, må regionerne igen sande, at regeringen ikke ønsker at betale omkostningerne. Der er derfor mere end nogen sinde behov for at gøre sundhedsvæsenet mere effektivt.

– Èn af de mest oplagte veje til øget effektivitet er at se på den opgavefordeling, der er i sundhedsvæsenet. Hospitalerne bruger i dag enorme unødige ressourcer og begrænser antallet af patientforløb betydeligt ved, at både højtuddannede læger og sygeplejerskerne sidder bag computeren, siger Birgitte Ussing, formand for DL Patient | Administration | Kommunikation.

Nu hvor konflikten er slut og økonomiaftalen i hus, forventer DL, at regeringen langt om længe får sat gang i "Task–forcen om opgaveglidning i sundhedsvæsenet". Der er brug for at få lavet mere effektive arbejdsgange og arbejdsfordelinger.

– Mottoet i task–forcen må blandt andet være: "Giv læger og sygeplejersker tid til deres kerneopgaver og lad lægesekretærerne tage sig af administrationen", foreslår Birgitte Ussing.

Parterne har med økonomiaftalen aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, der specifikt skal se på DRG–systemet til effektiv styring af sygehusområdet. DL ser frem til at få en invitation til at sidde med ved bordet.

– Lægesekretærerne sikrer dagligt kvaliteten i DRG–systemet og sidder ofte med ansvaret for udvikling af og undervisning i god registreringspraksis. Vi vil meget gerne bidrage med vores viden i udarbejdelsen af en model, der kan understøtte sygehusene i at foretage flere undersøgelser og behandlinger med kortere ventetid, siger Birgitte Ussing.

I økonomiaftalen er der ydermere aftalt, at der skal gennemføres en analyse, der skal belyse muligheder for at effektivisere regionernes administration. DL anbefaler, at man i analysen ikke kun forholder sig til de overordnede linjer.

– Der bør samtidig sættes fokus på de gode erfaringer, der er med til at samle de administrative opgaver i den daglige praksis på sygehusene. Der er også gode erfaringer med at samle ledelsesansvaret for lægesekretærerne i én fælles Lægesekretærafdeling. Det giver langt bedre mulighed for ressourceudnyttelse og opgavefordeling, siger Birgitte Ussing, formand for DL – Patient | Administration | Kommunikation.

Yderligere oplysninger:
Mobiltelefon 30 91 47 16 til Birgitte Ussing, Formand for DL – Patient | Administration | Kommunikation (12.000 lægesekretærer under HK)
Mobiltelefon: 40 20 43 53 til Ole Gregersen, sekretariatsleder DL
 

Læs mere her

by Webmaster -

Lægesekretærer klar til at rydde op

Tusindvis af patienter står på venteliste til operationer og undersøgelser efter forårets konflikt, men nu tilsiger lægesekretærerne i Danmark hjælp til at fremskynde behandlinger. Det er ikke nok med læger og sygeplejersker til at afvikle pukler patienterne skal indkaldes, journaler skrives, og en masse andre administrative arbejdsopgaver skal løses.

Lægesekretærernes fagblad, DL Magasinet, fortæller, at lægesekretærerne tilbyder systematisk hjælp til at få has på ventelisterne. For at lette aftaler på de enkelte hospitaler har landsforeningen DL fastsat vejledende takster for det ekstra arbejde. DL omfatter 11.500 lægesekretærer på sygehuse, i lægepraksis, på klinikker og andre arbejdspladser.

Lægesekretærerne er parat til at tage ekstra timer efter normal arbejdstid for takster på typisk mellem 400 og 540 kr. i timen. Men betalingen kan også nå helt op på omkring 780 kr., hvis en afdeling skal have udført arbejde en søndag aften.

Kontakt:
Birgitte Ussing, tlf. 30914716 eller
Ole Gregersen, tlf. 40204353
 

Læs mere her

by Webmaster -

Lægesekretæren kan aflaste lægen

De praktiserende læger får brug for aflastning i de kommende år. Lægesekretærerne både kan og vil gerne overtage opgaver i lægehusene, der kan sikre lægerne mere tid til de primære lægeopgaver.

Den enkelte læge vil derved kunne have flere patienter, hvilket er nødvendigt med udsigten til et faldende antal praktiserende læger.

"Med øget opgaveglidning fra læger til praksispersonale kan vi sammen håndtere nogle af udfordringerne med den voksende personalemangel i sundhedsvæsenet", siger næstformand i Danske Lægesekretærer (DL), Birgitte Wildt–Andersen.

Hun forslår derfor, at sundhedsministeren snarest nedsætter en national task force, der kan analysere og komme med anbefalinger til arbejdsdelingen mellem klinikpersonalet og lægerne i almen praksis – herunder arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper.

En del lægesekretærer løser allerede i dag mindre kliniske opgaver. Det sker i de lægehuse, hvor lægerne har givet dem den nødvendige efteruddannelse.
I mange lægehuse er det samtidig lægesekretæren der styrer regnskaberne, stå for indkøb, holder hjemmesiden opdateret, maile med patienter og myndigheder, sikre at datakvaliteten er i orden, varetage mindre kliniske opgaver og have ansvar for selvstændige konsultationer med fx diabeteskontrol eller livsstilssamtaler.

Erfaringerne fra blandt andet England, Holland, Finland og Sverige viser desuden, at det er muligt at udnytte praksispersonale i langt højere grad end det sker i Danmark i dag. Det er blandt andet beskrevet i en helt ny rapport fra DL: "Lægesekretærens opgaver i almen praksis".

"Men hvis lægesekretærerne skal aflaste lægerne og varetage flere opgaver i almen praksis, så er det nødvendigt at ansætte flere lægesekretærer. De kan til gengæld uddannes relativt hurtigt og er langt "billigere i drift" end lægerne," pointerer Birgitte Wildt–Andersen.
For DL er det vigtigt med en fornuftig arbejdsdeling mellem praksispersonalet – sygeplejersker, bioanalytikere, lægesekretærer mv således at der ikke opstår "fagkrige" og "kamp" om de enkelte opgaver.
Netop derfor anbefaler DL, at Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte rapport om almen praksis bliver fulgt op af analyser af og anbefalinger til, hvordan arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper i amen praksis bør være fremover.

For yderligere information, kontakt venligst:

Birgitte Wildt–Andersen, næstformand i DL, tlf: 29 45 01 27, mail: hks44bwa@hk.dk

Astrid Fabricius, projektleder i DL, tlf: 61 55 06 09, mail: 44asf@hk.dk

Ole Gregersen, Sekretariatsleder I DL, tlf: 33 30 43 53, mail: 44og@hk.dk

DL offentliggør sidst på ugen en rapport, der kortlægger lægesekretærens opgaver i almen praksis. Rapporten vil blive offentliggjort på DL’s hjemmeside: www.dl–hk.dk

 

Læs mere her

by Webmaster -

Mange flere lægesekretærelever ansat

Sundhedsvæsenet mangler lægesekretærer, og en lang række stillinger står ubesatte, men nu begynder det måske at lette. I hvert fald har hospitalerne i år ansat væsentlig flere lægesekretærelever end tidligere. DL Magasinet fortæller, at stigningen på landsplan er på cirka 15 % – svarende til 50 flere elever.

DL, der er organisation for næsten 12.000 lægesekretærer, har i lang tid argumenteret for, at der skal uddannes flere. Det har også været diskuteret med Danske Regioner. Nu tager hospitalerne flere ind.

Lægesekretærfaget er begunstiget i forhold til andre fag ved stadig at have rigtig mange ansøgere til elevstillinger. Mange flere kvalificerede end der er plads til. Faget er populært.

I år er der ansat næsten 400 elever, men afgangen fra faget bliver også stor de kommende år. Mange lægesekretærer er i slutningen af 50’erne.

– Fremgangen i elevtallet er fin, men vi skal endnu længere op, vurderer sekretariatsleder Ole Gregersen fra DL. Vi skal i hvert fald i en periode op på 500 elevpladser for at dækket behovet og afgangen.

Kontakt:
Birgitte Ussing
Tlf: 30 91 47 16

Ole Gregersen
Tlf: 40 20 43 53
 

Læs mere her

by Webmaster -

***SPAM*** Kredsløbsmålinger afdækker sygdomme

–Sygeplejersker bruger ny metode.

Smerte uro eller krampe i benene, hævede ben, nedsat bevægelighed og sår, der ikke heler, er blot nogle af de sygdomme og skavanker mange går rundt med. Det kan alt sammen være symptomer på nedsat kredsløb, noget som målinger af blodtrykket på armene ikke afslører. Derfor måler Actera klinikkerne blodtrykket både på armene og benene, Resultatet giver et langt mere sandfærdigt billede af kredsløbstilstanden.

Du kender det sikkert. Lægen sætter manchetten på armen, pumper luft til den strammer og kort efter er dit blodtryk målt. Men der er en anden og mere effektiv måde at måle blodtrykket på. Hos Actera klinikkerne måler sygeplejerskerne også blodtrykket på anklerne og ved storetæerne. Det er en enkel og smertefri metode, der straks viser, om du har nedsat kredsløb.

Stigende interesse hos praktiserende læger

Praktiserende læger har også fået øjnene op for, at målinger af blodtrykket i anklen er mere effektive end målinger af blodtrykket i armen. Ca. 250.000 danskere har åreforkalkning i benene uden at vide det. Opdager man åreforkalkning i tide, kan man bl.a. forebygge blodpropper.

Behandling uden smerte

Metoden med at måle blodtrykket på benene har Actera klinikkerne brugt siden år 2000. Bag klinikkerne står erfarne sygeplejersker, som alle er specialuddannede til at foretage Actera behandlinger mod nedsat kredsløb.

Ved første besøg på klinikken måler sygeplejerskerne blodtrykket på overarmene, på begge anklerne og ved storetæerne. På denne enkle måde kan de afsløre om et nedsat kredsløb er årsag til skavankerne. Er blodtrykket lavere ved anklen end ved armen kan det tyde på åreforkalkning. Med den faglige baggrund som sygeplejerske, vurderer de altid, om patienten bør opsøge sin læge.

Konstaterer sygeplejersken hos Actera nedsat kredsløb, tilbyder klinikken en behandling med elektromagnetiske felter, der uden medicin og bivirkninger, har en dokumenteret virkning på nedsat kredsløb. Imens hviler patienten i en lænestol.

Behandlingen tager 25 minutter og er ikke forbundet med smerte og ubehag. Den elektromagnetiske behandling øger blodgennemstrømningen i kroppen. Blodet sørger for at transportere ilt og næringsstoffer ud til kroppens celler og fjerne affaldsstoffer, og en god cellefunktion er en forudsætning for al heling og restitution.

Oplysning om nærmeste Actera klinik: www.acterasygeplejeklinik.dk eller, WWW.acterasygeplejeklinik.dk tlf.97 26 64 40, tlf.66 18 16 00, tlf.35 13 66 25
 

Læs mere her

by Webmaster -

Internationalt gennembrud i behandlingen af hjertepatienter

Hver 3. blodprop i hjernen kan forhindres med en ny behandling. Det viser helt nye og epokegørende data. Resultaterne betyder, at 50.000 danske patienter med atrieflimren nu kan få bedre beskyttelse mod blodpropper i hjernen og mod for tidlig død.

Hvert år vil omkring 1.000 invaliderende blodpropper kunne forhindres, og 250 liv reddes.

Det viser det hidtil største studie med patienter med AF (atrieflimren, som er den hyppigste form for hjerterytme forstyrrelse), der netop er blevet offentliggjort på en stor hjertekongres, ESC, i Barcelona.

Studiet er det største af sin art nogensinde med deltagelse af 18.000 patienter fra 44 lande, heriblandt Danmark.

Resultaterne har betydning for de godt 50.000 danske patienter med AF (atrieflimren), der i årevis har ventet på en behandling, der effektivt kan reducere deres risiko for at få en blodprop i hjernen – uden samtidig at nedsætte deres livskvalitet eller øge risikoen for at få alvorlige bivirkninger eller dø.

Der er virkelig tale om et gennembrud i behandlingen af denne type hjertepatienter, fordi vi nu for første gang har en sikker behandling, der giver en bedre beskyttelse mod blodprop i hjernen end hidtil. Samtidig mindsker den risikoen for bivirkninger i form af blødninger og for tidlig død.

I Danmark betyder det helt konkret, at omkring 1.000 blodpropper kan forhindres, og ca. 250 danske liv kan reddes om året, siger Knud Erik Pedersen, overlæge på Odense Universitetshospital og dansk leder af studiet.

Ved den hidtidige behandling af AF patienter har det været en alvorlig bivirkning, at patienterne kan få blødninger i hjernen, hvilket er en frygtet og ofte dødelig komplikation. Det nye studie viser, at den nye behandling kan mindske risikoen herfor med 74 %. Og det er epokegørende, siger Knud Erik Pedersen.

Mange patienter står uden behandling
Et hav af blodprøver, tæt overvågning af behandlingen og afholdenhed fra en lang række mad- og drikkevarer har hidtil været hverdag for de patienter, der får den nuværende behandling mod deres atrieflimren. En behandling, som endvidere har den ulempe, at den kun egner sig til omkring halvdelen af patienterne. Det betyder, at mange patienter i øjeblikket står uden et reelt behandlingstilbud for deres alvorlige og livstruende lidelse. Derfor har både patienter og læger i årtier ventet på et fremskridt på dette felt.

Vi har længe haft brug for en effektiv behandling, der er så forudsigelig, at den ikke sætter en masse begrænsninger for den måde, patienterne lever deres liv på. Vægt, stofskifte, anden medicin og levevis spiller en stor rolle for, hvordan den nuværende behandling virker på patienterne. Derfor skal deres medicin-dosis konstant tilpasses, og de skal nøje overvåges enten af egen læge eller af patienten selv (selvmonitorering). Den nye medicin fjerner disse problemer samtidig med, at de tusindvis af patienter, der ikke kan få en behandling i dag muligvis også kan få glæde af den ny medicin, fortæller Knud Erik Pedersen.

—

Den ny medicin hedder Pradaxa og markedsføres i Danmark af lægemiddelvirksomheden, Boehringer Ingelheim.

Pradaxa er godkendt til brug i forbindelse med hofte- og knæoperationer, hvor der er en høj risiko for at få blodpropper.

Patienter med AF kan forvente at få tilbudt den nye behandling i starten af 2011.

Studiet i tal:
Sammenlignet med nuværende behandling viste den ny medicin (ved en dosis på 150 mg x 2 dagligt):

34 % reduktion af risiko for blodpropper i hjernen
74 % reduktion af risiko for hjerneblødninger
15 % reduktion i dødelighed som følge af hjerte-karsygdomme

Læs hele studiet her: http://content.nejm.org/cgi/content/full/NEJMoa0905561

Mere om AF og bivirkninger
AF er den mest almindelige hjerterytme forstyrrelse, og den rammer omkring 1 % af den totale befolkning, men stiger til 10 % hos patienter over 80 år.

Ca. 50.000 danske AF patienter er i blodfortyndende behandling, og tallet vokser pga. stigningen i gennemsnitslevealderen.

Godt 3000 danske AF patienter får hvert år en blodprop i hjernen. Omkring halvdelen af disse patienter dør inden for et år. Det vil sige, at ca. 250 patienter kan redde livet med den ny behandling.

Gevinsten er endnu større, når man kigger på, hvor mange blodpropper i hjernen den nye medicin kan forhindre. Nemlig 34 %, hvilket svarer til ca. 1.000 patienter.

Hvad er atrieflimren
Atrieflimren er den hyppigste form for hjerterytmeforstyrrelse. Normalt vil et hjerteslag starte i sinusknuden, herfra udbredes en elektrisk impuls regelmæssigt først over forkamrene og siden til selve hjertekamrene, herved trækker hjertet sig sammen.

Ved atrieflimren opstår impulsen i forkamrene forskellige steder uden for sinusknuden og i uregelmæssig takt. Det karakteristiske er, at patienterne får en uregelmæssig og ofte påskønnet puls. Dette øger risikoen for dannelse af blodstørkning i hjertet med blodprop i hjernen til følge. Hos AF patienter ligger denne risiko på ca. 3 6 % om året.

Årsagen til atrieflimren kan være sygdomme i hjertets klapper, forhøjet blodtryk, følgetilstande efter en blodprop, men også levevis forhold som et stort alkoholforbrug kan give atrieflimren. Yderligere ses atrieflimren ofte ved højt stofskifte. Hos mange patienter finder man ingen forklaring på atrieflimren (Kilde: Hjerteforeningen).

Yderligere information kan fås hos:

Knud Erik Pedersen
Overlæge, Hjertemedicinsk afdeling B, Odense Universitetshospital
Mob. +45 2944 0401

Steen Husted
Overlæge, Medicinsk-kardiologisk Afdeling, Århus Sygehus
Mob: 24299963

Peter Clemmesen
Hjerteforeningen
Kan kontaktes via sin kommunikationschef, Niels Adler,
Mob.: +45 2293 6038

Grethe Andersen
Ledende overlæge, Apopleksiafsnittet, Århus Sygehus
Mob.: + 45 2876 9009

Ulla Davidsen
Overlæge, Hjerteafdeling, Bispebjerg
Tidl. Lægechef hos Hjerteforeningen
Mob.: +45 26714711

Læs mere her

by Webmaster -

Privat lægevagt har dundrende succes

Patienter af alle slags kimer det private vagtlægefirma, Privatlægen, ned som aldrig før bl.a. efter kritiske artikler om den offentlige lægevagt. Fælles for patienterne er deres ulyst til at vente i mange timer på hjælpen og en voksende skepsis over for det offentlige sundhedssystem

Nogen har telefonnummeret kodet ind i mobilen. Andre har det siddende på køleskabet. Og atter andre går på nettet – og finder lynhurtigt privatlaegen.dk .

Siden to unge og initiativrige læger i 2006 etablerede det private vagtlægefirma, Privatlægen, i København, omegnskommunerne og Nordsjælland er det kun gået én vej fremad. Stik imod manges forudsigelser viste det sig nemlig, at stadig flere danskere gerne betaler 1.400 kr. af egen lomme for at få besøg af Privatlægen uden timelang venten som i det offentlige sundhedssystem.

Antallet af patienter er vokset støt, måned efter måned og gør det stadig. I dag har Privatlægen 10 læger tilknyttet.

De seneste måneders store og kritiske mediefokus på den offentlige lægevagt har også medført en voldsom stigning i antallet af henvendelser fra patienter i løbet af sommeren. Læge Tue Christoffersen, der er én af de to initiativtagere til Privatlægen, er ikke i tvivl om, at patient-boomet bl.a. skyldes mediernes omtale af den offentlige lægevagt.

Vi har i juni og juli haft 60-70 pct. flere patienter end normalt i sommermånederne, og flere patienter har direkte henvist til artikler om vagtlæger som årsag til, at de opsøgte os. Men derudover oplever vi også, at folk vender tilbage. De finder ud af, at det er rigtigt, hvad vi siger nemlig at vi kommer hjem til dem uden forhandling og at vi har god tid til at være grundige og det vil mange altså gerne betale for. Og hurtighed og god tid er vores vigtigste servicemål, for det er netop nogle af de ydelser, som det offentlige ikke har ressourcerne til, siger Tue Christoffersen.

Han afviser, at Privatlægen er med til at udhule og ødelægge det offentlige sundhedssystem.
Vi er et supplement til det offentlige og er derfor netop ikke afløsere for folks egen læge. Man kan sige at vi betragter os selv som en fremskudt skadestue, afslutter læge Tue Christoffersen.

Læs mere her