Unge støtter brysterne

Unge sønderjyder samler ind til kampen mod brystkræft

Under mottoet "Støt Brysterne" har Kræftens Bekæmpelse gjort oktober til officiel indsamlings– og oplysningsmåned om brystkræft. Men kampen mod brystkræft er ikke kun forbeholdt midaldrende kvinder – de unge vil også være med.

Samarbejde med ungdomshjemmeside
18–årige Luise Grejsen Nissen fra Haderslev har startet sin egen indsamling på stoetbrysterne.dk og med opbakning fra det sønderjyske ungdomswebsite Lastnight.dk forventer hun at samle flere tusinde kroner ind til Kræftens Bekæmpelse.

"Det er et emne, der skal sættes fokus på. Det er en sygdom, som mange har haft inde på livet med bl.a. pårørende, venner og familie", siger Luise om baggrunden for sin indsamling. "Jeg har selv været tæt på sygdommen i forbindelse med venner og familie, hvilket bare gør det endnu mere fedt at kunne starte sin egen indsamling".

Hun opfordrer samtidig alle uanset alder og køn til at støtte indsamlingen, "for det kan jo ramme alle, og tænk hvis det er dine 50 eller 100 kr., der i sidste ende gør forskellen."

Det er andet år i træk, at Luise og Lastnight.dk i fællesskab samler ind til brysterne, og i år sætter websitet alle sejl til og har sågar farvet hele hjemmesiden lyserød – farven, som er blevet symbol på kampen mod brystkræft.

Tænker på andet end druk og sex
"Vi kan rigtigt godt lide bryster, hvilket et hurtigt kig i vores 28.000 store billedgalleri kan bekræfte. At støtte Luises indsamling er ligesom vores måde at betale tilbage på", udtaler stifter af Lastnight.dk Jonas Juhler Hansen med et glimt i øjet.

"Nej seriøst, det er en alvorlig sag, og vi er blot glade for at kunne hjælpe med at skabe opmærksomhed omkring en forfærdelig sygdom. Samtidig er det en god lejlighed til at vise, at Lastnight.dk og den sønderjyske ungdom ikke mindst tænker på andet end sig selv, druk, fest og sex. Vi har faktisk en samvittighed, selvom vi årets øvrige 11 måneder gør vort bedste for at skjule den."

Drik en Cult Shaker mindre
På websitet har man opfordret alle de næsten 5.000 registrerede brugere til at bidrage med bare minimumsbeløbet på 50 kr. "Tænk, hvor mange penge det vil blive, hvis alle gjorde det! Og selvfølgelig kan alle undvære 50 kr. Drik en Cult Shaker mindre i byen", lyder det fra Jonas Juhler Hansen.

Målet for Luises indsamling er 2500 kr. og allerede nu er der samlet mere end en tredjedel ind. Man kan støtte Luises indsamling via dette link: http://www.stoetbrysterne.dk/sedeltager.aspx v=1716

Om Lastnight.dk
Lastnight.dk er Sønderjyllands største dedikerede ungdoms– og festcommunity med næsten 5.000 registrerede brugere og 30.000 månedlige besøgende. Med Haderslev, Vojens og Aabenraa som kerneområde, har sitet siden 2003 gennem festbilleder og chat arbejdet for at bringe den sønderjyske ungdom tættere sammen og styrke den regionale identitet. Lastnight.dk er non–profit, og alt arbejde er frivilligt, ligesom hjemmesiden er gratis at benytte, når man har registreret sig.
 

Læs mere her

Unik dansk opfindelse – Sundt alternativ til solariet er nu en realitet

Dansk virksomhed har taget kampen op mod hudkræft og appellerer til nye holdninger i solariebranchen

Spraysol er NUTIDENS måde at blive brun på, og er den store nye trend i Norden

Dansk opfindelse og verdens hurtigste selvbrunerkabine
TANbetter ApS producerer en dansk patentanmeldt selvbrunerkabine, som samtidig er verdens hurtigste med en behandlingstid på blot 2 sekunder.

Nu skal det være slut med at se igennem fingre med eksperternes advarsler om overdreven soldyrkelse. TANbetters indehaver Mads Jaegerum undrer sig over, hvorfor man i det offentlige system ikke mere bevidst ser selvbruner som en ressource til at forebygge den eksplosive vækst i hudkræft, herunder langt mere målrettet sætter ind over for de unges solvaner.
Det er dokumenteret at selvbruner er et sundt alternativ til solariet. Miljøstyrelsen siger i en ny aktuel rapport: "Der er ikke videnskabeligt belæg for at advare mod selvbrunerkabiner." I kommentarer til de nye undersøgelser af det stigende antal hudkræfttilfælde anbefaler læger, at bruge selvbruner, hvis man vil være brun.

Læge: Forbyd unges brug af solarium
At lade unge mennesker bruge solarium svarer til at give dem en pakke cigaretter og sige "ryg løs, du får først lungekræft om 30 år." Det siger overlæge, professor dr. med Kaare Weismann fra Hørsholm Sygehus til morgenavisen dato.
"De unge ved, at det er farligt, alligevel bliver de ved med at gå i solarium. Derfor bliver man nødt til at lave lovregler, der forbyder unge under 18 at gå i solarium," siger Kaare Weismann til dato. Kræftens Bekæmpelse bakker op om forslaget.

Der findes i dag ingen alternativ til rygning, men det gør der til solariet nemlig selvbrunerkabiner. Mads Jaegerum mener samtidig, at det er forståeligt, at de unge vil være brune. Det skaber et øget selvværd og giver velvære, men de unge og alle andre aldersgrupper har ikke tidligere haft et alternativ de kan gøre brug af.

Opråb til Sundhedsministeren: "Der er brug for handling"
Indehaveren af TANbetter Mads Jaegerum anbefaler på det kraftigste at Sundhedsministeren sætter skub i bekæmpelsen af hudkræft, der kan skyldes overdreven brug af sol og solarier. Mads foreslår at indføre, at det skal være et krav i landets solcentre at minimum et solarium byttes ud med en selvbetjent–selvbrunerkabine. Folk kan så selv bestemme, hvordan de ønsker at blive brune og på denne måde vil mange vælge selvbruner frem for sol. "Vi vil være brune – sådan er det bare," siger han, "men ikke for en hver pris."

Mads mener der er brug for en oplysningskampagne, der sætter fokus på alternativet til solariet, og at politikerne må inddrages i kampagnen. Der skal være fornuftige valgmuligheder når folk vil være brune og markedspriserne skal være tillokkende, også for de unge brugere.

Selvbruner er vejen frem
I nabolandende Norge og Sverige samt i U.S.A. har brugen af selvbruner allerede overhalet solarieindustrien inden om. Det er ikke velset at være brun ved at gå i det almindelige solarium. Denne trend er også ved at slå igennem herhjemme.

TANbetter ApS støtter aktivt Kræftens Bekæmpelse og donerer årligt en del af overskuddet til forebyggelse af hudkræft.

Selvbruner anbefales af Kræftens Bekæmpelse som et sundt alternativ til solariets skadelige stråler. Man skal dog huske på at selvbruner ikke giver en decideret solbeskyttelse og at man stadig skal anvende solcreme, når man opholder sig i solen.

Avanceret selvbruner man ikke bliver gullig af
Selvbruner, er ikke som selvbruner var for år tilbage og mange har derfor et fordrejet syn på dette alternativ.
TANbetter ApS, der har egen produktion af selvbrunervæske kan med sikkerhed garantere for at myten "Man bliver gullig af selvbruner" er en saga blot. Interesserede læsere kan studere de mest udbredte selvbruner–myter på www.TANbetter.com

Nyt kædekoncept har holdt sit indtog
På blot to måneder har TANbetter ApS åbnet 10 selvbruner konceptcentre med selvbetjening, dog med mulighed for personlig vejledning efter aftale. Folk der enten ikke kan tåle sol eller har valgt solen fra har nu et sundt alternativ. Flere er på vej – herunder også flere solcentre, der skifter et ældre solarium ud med en ny TANbetter selvbrunerkabine. Der skal flyttes holdninger i solariebranchen.

Forhandling Danmark
Lykke Wellness ApS, står for salg og markedsføring af TANbetter Spraysol i Danmark. Lykke Wellness indehaver Tina Lykke, er uddannet fysioterapeut, zoneterapeut og øre akupunktør, og har dermed en bred sundhedsfaglig baggrund med god indsigt i wellness & kosmetikbranchen.

Aktuelle presselinks på advarslerne:

EU Kommissionen advarer mod solarier:
http://www.cancer.dk/cancer/nyheder/artikler/kommissionmodsolarier1.asp#

http://www.cancer.dk/alt+om+kraeft/kraeftsygdomme/huden/nyheder+om+hudkraeft1.asp
 

Læs mere her

Sex and the City stjerne støtter brystkræftsagen sammen med B-Young

Sex and the City–stjernen Kristin Davis, bedre kendt som seriens Charlotte York, går sammen med det internationale tøjfirma B–Young aktivt ind i kampen mod brystkræft. Kristin Davis er efterårets topmodel i B–Youngs kampagne.

Det har fra starten været vigtigt for B–Young og den internationale stjerne at sætte fokus på en bestemt sag og støtte sagen aktivt. Derfor vil B–Young under overskriften "Follow Your Heart", lancere en specialdesignet T–shirt. Kristin Davis har besluttet, at overskuddet fra salget skal gå til kampen mod brystkræft. Kristin Davis vil i alle B–Young–lande derfor kunne ses i reklamer iført den specialdesignede T–shirt.

T–shirten sælges i alle B–Youngs butikker og i øvrige butikker i de otte andre lande, hvor B–Young er repræsenteret. Af de 149 kroner T–shirten kommer til at koste, går 50 kroner til brystkræftsagen.

"Vi er naturligvis glade for, at en stor stjerne som Kristin Davis har ønsket at gå ind i en vigtig sag som brystkræft. Der er altid brug for hjælp til forskning, og her viser Kristin Davis sammen med B–Young en vej til at samle penge ind. Vi håber at se flere af den slags initiativer fremover," siger marketingchef Poul Møller, Kræftens Bekæmpelse.

"Vi er glade for at kunne hjælpe Kræftens Bekæmpelse med at skaffe penge til forskning i brystkræftens gåde. Det er en sygdom som rammer stadig flere kvinder, og derfor er det vigtigt at støtte sagen, hvilket vi gør med en tredjedel af T–shirtens salgspris," siger Helle Vesterager, Public Relations Manager i B–Young.

T–shirten sælges fra september måned og forventes at indbringe et millionbeløb fra de ni udvalgte lande i Europa til den gode sag.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Helle Vesterager, Public Relations Manager: telefon +45 76 35 35 35

NB: Vedlagte billede må kun benyttes frem til 31. oktober 2004 i forbindelse om omtale af B–Young.
 

Læs mere her

Ny bog om behandling af kræftsygdomme

Samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og FADL’s Forlag (Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag)

Invitation til pressemøde d. 14. januar 2004 kl. 14.30 –15.30
Pressemødet afholdes hos Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø.

Bogen er opdateret med de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen, og formidler den aktuelle viden om forskning, udvikling, forebyggelse, behandling, palliation, rehabilitering og de forskellige faser af patientens sygdomsforløb på dansk.

På trods af de seneste årtiers markante fremskridt inden for forskning, diagnostik og behandling rammes hver tredje i vores del af verden af kræft.

Den ny bog fra FADL’s Forlag skal dække lægestuderende og danske lægers behov for opdateret og ny viden om kræft. Bogen udfylder et årelangt tomrum og er ventet af alle læger, der har kontakt med kræftpatienter og beskæftiger sig med kræftrelaterede emner.

I bogen redegøres for kræftsygdomme i alle kroppens organer af førende eksperter inden for de enkelte specialer.

Bag den første danske fagbog om onkologi står professor, dr.med. Mikael Røhrt, Rigshospitalet, og overlæge Hans Storm, afdelingschef, Kræftens bekæmpelse.

Kræftsygdomme er en lærebog til læger og alle sundhedsvidenskabelige studerende uden for det onkologiske speciale, samt et opslagsværk for alle andre.

Bogen udgives i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse,

Bogen er udkommet, og kan købes eller bestilles hos boghandlerne eller på www.forlag.fadl.dk
Pris: 800 kr.. inkl. moms.
ISBN–nr. 87–7749–317–6.
 

Læs mere her

Alle borgere får online adgang til medicinsk bibliotek

Der er nu national online adgang til det omfattende medicinske bibliotek Cochrane for alle borgere i Danmark. Aftalen om national adgang til Cochrane–biblioteket er foreløbig 3–årig og resultatet af et samarbejde mellem Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, Amtsrådsforeningen og Videns– og Forskningscenter for Alternativ Behandling.

Cochrane–biblioteket udgives på engelsk og indeholder over 1.800 lægevidenskabelige oversigtsartikler. Her kan man søge oplysninger om gavnlige og skadelige virkninger af behandlinger og om forebyggelse i sundhedsvæsenet. Ved hjælp af detaljerede søgninger kan man finde oplysninger på kryds og tværs af artiklerne.

Arne Rolighed, direktør for Kræftens Bekæmpelse og medlem af bestyrelsen for Videns– og Forskningscenter for Alternativ Behandling, ser adgangen til det medicinske bibliotek som en naturlig udvikling i det han kalder, den ’moderne patientkultur’. "Vi har i dag en patientkultur, hvor patienter og borgere i almindelighed aktivt går ind i deres behandlingsforløb.

Det ligger i tiden at patienten tager langt mere ansvar i forløbet ved selv at søge information om, være med til at tilrettelægge og blive taget med på råd om, behandlingsmuligheder", påpeger Arne Rolighed. Kræftens Bekæmpelse har et stærkt rådgivningsnetværk af fagfolk, psykologer, læger mv. der på årsbasis rådgiver mere end 26.000 patienter.

Adgangen til online biblioteket er vigtig, som en nem og enkel adgang til aktuel og opdateret viden for rådgivere såvel som patienter, og Arne Rolighed fortsætter: "For vores rådgivningsenheder og rådgivere i Kræftens Bekæmpelse er adgangen til kvalificeret viden et væsentligt redskab i rådgivningen til patienter der måske er i tvivl om – eller blot ønsker dybere viden om og indsigt i – deres behandlingsforløb og sygdom. For de selvhjulpne, stærke patienter, er det et afgørende redskab til selv at søge viden af høj kvalitet".

Cochrane–samarbejdet er et uafhængigt netværk af mere end 10.000 læger, forskere, patienter og andre interesserede. Formålet med samarbejdet er at indsamle, kritisk vurdere, sammenfatte og formidle pålidelig information om virkninger af behandling og forebyggelse.

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek er et samarbejde mellem danske forskningsbiblioteker. Den nationale aftale om adgang til Cochrane–biblioteket er et vigtigt led i opfyldelse af visionen om online adgang til kvalitetsselekteret og aktuel viden til studerende og forskere ved Danmarks højere læreanstalter såvel som andre brugergrupper og den brede befolkning i almindelighed.

Alle borgere i Danmark kan få adgang til Cochrane–biblioteket fra Den fælles offentlige sundhedsportal, www.sundhed.dk, fra Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, www.deff.dk, fra Videns– og Forskningscenter for Alternativ Behandling, www.vifab.dk, og fra Det Nordiske Cochrane Center, www.cochrane.dk.

Yderligere oplysninger:
Anette Schneider, asc@bs.dk, tlf. 3373 3373
Biblioteksstyrelsen, Nyhavn 31E, 1051 Kbh. K
 

Læs mere her

Børn skal inddrages – også i mødet med døden

Leder af kapellerne ved Århus Sygehus, Michael Petersen, er den første med ansættelse i et kapel i Danmark, der har taget en uddannelse i at håndtere børn og unge i sorg. Han er netop blevet certificeret Sorgpilot fra instituttet Ilumia, der er en privat virksomhed.

– Vi har ofte stået magtesløse, fordi vi ikke har kunnet andet end at lytte lidt til de børn, der kommer her i kapellet, hvilket har påvirket os negativt, fordi det at se børn i dyb sorg nok er det psykisk mest belastende inden for vores arbejdsområde, siger Michael Petersen.

Børn skal også se den døde
Børnene, som kommer i kapellet, bliver efter Michael Petersens uddannelse til Sorgpilot om muligt inddraget i det, der foregår omkring den døde.

De ansatte vurderer fra gang til gang, om de kan inddrage børnene. Mindre børn i 3-8 års alderen bliver for eksempel tit henvist til at sidde alene i venteværelset, mens de øvrige pårørende tager afsked med den døde. Men hvis de ansatte ved, at den døde ser pæn ud i sin kiste, opfordrer de til, at barnet kommer med ind.

Og er barnet så lille, at han eller hun knap kan se over kanten på kisten, løfter kapelbetjenten barnet op, så det kan se mor eller far i kisten, hvis ikke andre tager hånd om det.

– Børn tænker: Hvordan ser far ud som død Og det er langt bedre, at de får det at se, hvis han ser pæn ud i sin kiste, end hvis de er overladt til deres fantasi.

Børn finder støtte i det praktiske
De mindre børn kan også blive spurgt, om de vil være med til at skrue en skrue i kistelåget, om de vil være med til at bære kisten ud i rustvognen eller lægge blomster på kisten, når den er placeret i rustvognen.

– Vi kan se et lille glimt blive tændt i deres øjne, når de bliver inddraget i det, der sker omkring dem, sig er Michael Petersen.

Når én du elsker dør
“Når én du elsker dør” er titlen på en pjece, som Michael Petersen har taget initiativ til som led i sin uddannelse. Børn og unge bliver her opfordret til at give udtryk for deres sorg, og de får adresser til rådgivninger, som de kan kontakte.

Pjecen Når én du elsker dør :
http://www.aarhussygehus.dk/files/Hospital/Aarhus/Billeder%20til%20nyheder/2010/02/N%C3%A5r%20en%20du%20elsker%20d%C3%B8r.pdf

– Børn og unge, som mister en, der dør af kræft, kan ofte få hjælp gennem Kræftens Bekæmpelse. Men børn hvis mor dør af en blodprop eller hvis far dør i en ulykke, lades ofte i stikken i forhold til at få støtte til at komme gennem deres sorg. Vi kan nu i det mindste give dem den her pjece i vores korte møde med dem, siger Michael Petersen.

Statistik fra kapellerne ved Århus Sygehus
– Kapellet er et af de største i landet
– Fire ansatte tager hånd om cirka 1100 døde om året
– Af de 1100 døde er ca. 25 procent døde af kræft, ca. 40 procent af en blodprop, ved en ulykke eller lignende og ca. 35 procent af almene sygdomme

Om de døde i kapellerne ved Århus Sygehus
– De døde ligger på bårer i to store kølerum
– Muslimer har adgang til at vaske deres døde i et vaskerum i kapellet
– Pårørende kan efter aftale se den døde så tit, de vil, inden for kapellets åbningstid.
– Døde forandrer sig som regel ikke meget de første 3-5 dage efter dødsfaldet. De ansatte i kapellet vil altid fortælle pårørende om eventuelle forandringer, inden de ser den døde
Læs mere om kapellet på ÅrhusUniversitetshospital, Århus Sygehus :
http://www.aarhussygehus.dk/via31429.html

Yderligere oplysninger
Michael Christian Petersen, Funktionsleder, Kapellerne Patologisk Institut, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, tlf. 8949 3663

Læs mere her

Leif Vestergaard Pedersen ny direktør for Kræftens Bekæmpelse

Direktør i Region Midtjylland Leif Vestergaard Pedersen afløser Arne Rolighed som direktør for Kræftens Bekæmpelse. Det sker 1. juli 2010, hvor Arne Rolighed fratræder.

Leif Vestergaard Pedersen har siden 1. januar 2006 været direktør i Region Midtjylland med særligt ansvar for sundhed.

– Med Leif Vestergaard Pedersen får Kræftens Bekæmpelse en dygtig mand ved roret. Hans viden om sundhedsvæsenet er både dyb og bred, og hans engagement er stort. Så jeg kan kun ønske Kræftens Bekæmpelse til lykke med valget. For Region Midtjylland er det ikke nogen god nyhed at miste så kompetent en leder. Men jeg forstår Leif Vestergaard Pedersens ønske om at tage imod udfordringen i det nye job, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).

Stillingen som direktør med særligt ansvar for sundhed bliver slået op snarest.

Flere oplysninger
Regionsrådsformand Bent Hansen, tlf. 8728 5010 eller 4031 3707
Regionsdirektør Bo Johansen, tlf. 8728 5020 eller 2069 1400

Læs mere her

Børn skal vide besked når mor eller far får kræft

 Det er hårdt at skulle fortælle sine børn, at mor eller far har kræft. Men der er ingen vej uden om. Sådan lyder det fra Lise Stampe Møller-Jørgensen, der er psykolog og rådgiver i Kræftrådgivningen i Lyngby. I en ny video fra Kræftens Bekæmpelse giver hun gode råd til, hvordan man taler med børn om kræft og fortæller, hvorfor man ikke skåner sine børn ved ikke at fortælle noget.

-Børn fornemmer jo hurtigt, at noget har ændret sig. Det kan give grobund for fantasier om, at det er noget, de har gjort. Derfor er det rigtig vigtigt, at man involverer børnene og fortæller, at der er sket det og det, siger Lise Stampe Møller-Jørgensen i videoen.

Når mor kan dø

Irene Bøggild er en af dem, der har stået i situationen. For et år siden fik hun konstateret brystkræft og måtte hjem og fortælle den sørgelige nyhed til sine to børn. Hun var ikke i tvivl om, at de skulle have besked, men det var rigtig svært.

-Du skal konfrontere dine børn med nogle ting, som sådan nogle små børn jo slet ikke burde tænke over. De skal bare rende og lege. Og lige pludselig skal de forholde sig til, at deres mor kan dø fra dem, fortæller Irene Bøggild.

Snak under aktiviteter

Både i pjecen Når far eller mor får kræft og i videoen kan man få mere at vide om, hvordan børn reagerer, hvad de har brug for at vide, og hvordan man konkret kan gribe samtalen an. Begge kan læses og ses på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Et af rådene fra Lise Stampe Møller-Jørgensen er, at man finder nogle afslappede situationer og snakke sammen i.

-Det kan være rigtig svært at tage hul på de her samtaler. Det er jo vanskeligt for både forældre og barnet, og derfor kan det være vigtigt ikke at sætte sig over for hinanden på to stole og sige, nu skal vi tale om noget alvorligt. Det kan nogle børn gå helt i baglås over.

I stedet anbefaler hun, at man tager snakken, mens man laver noget sammen. Kører i bil, går tur, bager. Det kan være nemmere at tage hul på samtalen, når man ikke bliver forstyrret af tv og legetøj, og uden at man har den direkte øjenkontakt, som når man sidder over for hinanden.

Og så gælder det om at være opmærksomme over for de åbningerne, børn selv kommer med, lyder det fra Lise Stampe Møller Jørgensen.

– Se video om at tale med børn om kræft :
http://mediamaker.dk/cancer/mediamaker.php id=265

– Læs pjecen ‘Når far eller mor har kræft’ (PDF):
http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/205FF172-F63A-4F30-80DD-8C434E1EC546/0/naar_far_eller_mor_faar_kraeft.pdf

– Bestil pjecen Når far eller mor har kræft” :
http://kbnet4.cancer.dk/webshop/default.aspx hkat=148&ukat=206&hknavn=Hvis%20du%20har%20f%C3%A5et%20kr%C3%A6ft%20eller%20er%20p%C3%A5r%C3%B8rende&uknavn=R%C3%A5dgivning

Læs mere her

4.3 mio kr skal gavne tidlig behandling af blærekræft

Et nyt forskningsprojekt skal udvikle biomarkører, der kan afsløre blærekræft på et tidligt tidspunkt. Projektet er et samarbejde mellem Professor Torben Falck Ørntoft fra Aarhus Universitets Hospital, Skejby Sygehus og Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen med med 4.3 mio. kr.

Ved blærekræft opstår der typisk nye svulster over mange år. Nogle af disse vil blive invasive, og true patientens liv. Lægerne kan tage prøver fra sygdommen under forløbet for at forske i, hvad der sker når sygdommen udvikler sig fra overfladisk, godartet sygdom, til invasiv og livstruende kræftsvulst.

Det nye forskningsprojektet, ledet af Professor Torben Ørntoft, har som mål at studere de molekylære forandringer, der sker i cellerne, dels på arvemassen, dels i de signalmolekyler, der kommer fra arvemassen. Det kan vise forskerne hvilke netværk, der tænder og slukker i cellerne, når de bliver til aggressive kræftceller.

Til projektet bruger forskerne en biobank med flere tusinde prøver fra blærekræftpatienter samt en række meget avancerede molekylærbiologiske metoder, der bl.a. analyserer alle byggestenene i cellerne.

Resultaterne skal bruges til at udpege nye biomarkører for sygdommen, så patienter kan behandles i tide.

Et andet mål med projektet er at udvikle nye biomarkører, på baggrund af tidligere undersøgelser. Her arbejdes bl.a. hen imod at finde biomarkører, der ud fra en urinprøve kan fortælle, om der er en kræftknude i blæren, uden at man behøver lave en kikkertundersøgelse.

Endelig ønsker forskerne at udvikle en matematisk formel, der ved bl.a. at bruge resultater fra analyser af såkaldt microRNA, kan fortælle om kemoterapi virker på blærekræftpatienter. Den viden kan bidrage til at finde den rette medicin til den rette patient.

Torben Falck Ørntoft er Professor og ledende overlæge ved Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitets Hospital Skejby. Projektet udføres ved MOMA og dets titel er: Molekylære forandringer i klinisk blærekræft .

De 4.3 mio. kr er givet fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige udvalg, der netop har uddelt 74 mio. kr. til kræftforskning.

Læs mere her

Eksplosiv stigning i hudkræft især blandt unge kvinder

Antallet af tilfælde af almindelig hudkræft er større og stiger mere end hidtil antaget. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som er den mest præcise af sin slags. Den afslører også, at den største stigning ses hos unge kvinder.

Ifølge de officielle tal får ca. 7.700 danskere hvert år konstateret hudkræft. Det reelle tal er langt højere. Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse drejede det sig i 2007 om mindst 11.000 personer. I 1978 var tallet ca. 3.000.

– Hudkræft rammer bekymrende mange danskere, og mange bliver ramt igen og igen. De her tal beskriver kun første gangs tilfældene og ikke dem, der følger efter, siger Fatima Birch-Johansen, der er læge og forsker i afdelingen for Virus, Hormoner og Kræft i Kræftens Bekæmpelse. Hun står i spidsen for undersøgelsen, som netop er offentliggjort online i International Journal of Cancer.

Stor stigning blandt unge kvinder
Undersøgelsen viser, at antallet af nye tilfælde af hudkræft stiger markant. Overordnet set med knap fem pct. om året for kvinder og ca. 3,5 pct. for mænd.

-Det er især bekymrende, at den største stigning ses hos unge kvinder mellem 20 og 40 år. Hudkræft rammer typisk ældre mennesker, så det er alarmerende, når stadig flere unge også får sygdommen. Hvordan ser det så ud, når de bliver ældre Der tegner sig en meget foruroligende udvikling for fremtiden, lyder det fra Fatima Birch-Johansen.

Den store stigning blandt kvinder betyder, at der siden år 2000 har været flere danske kvinder end mænd, der rammes af hudkræft. Det er ikke før set i andre internationale studier.

Fatima Birch-Johansen peger på for meget sol, solskoldninger og større brug af solarier som den primære del af forklaringen på, at så mange rammes af hudkræft. Især solarium er blevet voldsomt populært blandt unge. En undersøgelse har vist, at ca. 60 pct. af de 15-19årige kvinder har været i solarium mindst én gang inden for det seneste år.

Hudkræft er alvorligt men sjældent dødelig
Med undersøgelsen er Danmark nu det land i Europa, der officielt har den højeste forekomst af nye tilfælde af almindelig hudkræft hvert år. Selv om hudkræft kun meget sjældent er en sygdom, man dør af, er det en udvikling, der ifølge Fatima Birch-Johansen er grund til at være bekymret for:

– 10-20 pct. af dem med den type, der hedder pladecellekræft, er ikke i live efter ti år. Og selv om man ikke dør af basalcellekræft, kan den have alvorlige konsekvenser. Typisk opstår hudkræft i hoved-hals regionen, og for en voksende gruppe patienter er det nødvendig med kirurgisk behandling. Det kan medføre ændringer af udseendet, som kan være yderst problematisk for den enkelte, siger hun.

Det mest præcise tal i Europa
Når de reelle tal er så meget større, end statistikkerne hidtil har vist, skyldes det, at hudkræft generelt er dårligt registeret. For at få et mere præcist tal, har forskerne ikke kun trukket på Cancerregisteret, men også brugt tal fra Patologibanken.

-På grund af vores gode danske data, og fordi undersøgelsen dækker en hel nation, er det formentlig det tal, der på europæisk plan kommer tættest på det reelle tal for udviklingen, siger Fatima Birch-Johansen.

Fakta om hudkræft
Almindelig hudkræft opdeles i to hovedtyper; basalcellekræft og pladecellekræft, der står for henholdsvis 83 og 17 pct. af tilfældene.

Basalcellekræft
Basalcellekræft er den mest almindelige form for hudkræft. Den opstår oftest i ansigtet og overkroppen, men kan opstå overalt på huden.

Basalcellekræft vokser i overhuden og spreder sig meget sjældent. Næsten alle, der for konstateret basalcellekræft, bliver helbredt, men ca. halvdelen får et nyt tilfælde af basalcellekræft inden for fem år.

Særligt solskoldninger, men også mangeårig eksponering øger risikoen for basalcellekræft.

Pladecellekræft
Pladecellekræft er den næsthyppigste form for kræft i huden. Kræften opstår på hud, som har været udsat for meget sollys såsom ansigt, nakke og håndrygge. Det er den samlede mængde sollys, som man har været udsat for, der er afgørende for udviklingen af pladecellekræft.

Pladecellekræft kan i få tilfælde sprede sig til lymfeknuderne og kan derfor i sjældne tilfælde være en meget alvorlig sygdom.

Læs mere her