Mange danskere tager kosttilskud, selvom få har brug for dem

Seks ud af ti danskere bruger et kosttilskud, selvom størstedelen får tilstrækkelige mængder af langt de fleste vitaminer og mineraler fra kosten alene. For mange er brugen af kosttilskuddene unødvendig, men for nogle kan den føre til for høje indtag af vitaminer og mineraler. Det viser en ny analyse fra DTU Fødevareinstituttet.Selvom der ikke er anbefalinger til den generelle befolkning om at tage kosttilskud, spiser seks ud af ti danskere mindst et vitamin og/eller mineraltilskud.

Problemer med D-vitamin og jern
Langt de fleste får dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem kosten. D-vitamin og jern er dog de to gennemgående undtagelser. Vi får dækket hovedparten af D-vitaminbehovet via sollyset om sommeren, men om vinteren er kosten den væsentligste kilde til D-vitamin. Stort set alle får for lidt D-vitamin fra kosten. Desuden får kvinder i den fødedygtige alder for lidt jern.

Nye tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at 62% af de 11-17-årige og 34% af de voksne med meget høj sandsynlighed indtager for lidt D-vitamin fra kosten. Selv blandt kosttilskuds-brugere er der risiko for, at 35% af de 11-17-årige og 26% af de 18-50-årige har et utilstrækkeligt D-vitaminindtag.

For jern er indtaget fra kosten utilstrækkeligt blandt 79% af de 14-17-årige piger og 53% af de 18-50-årige kvinder. Blandt brugere af kosttilskud er der markant færre med utilstrækkeligt indtag, men der er stadig 27% af de unge piger på 14-17 år, der indtager for lidt jern.

Risiko for alt for høje indtag
Gennem kosten alene er det de færreste, der har et indtag af vitaminer og mineraler, der overskrider de øvre tolerable grænser. Dog overskrider nogle 4-10-årige grænserne for A-vitaminet retinol (30%) og zink (22%) gennem kosten alene, fordi de spiser større mængder af fødevarer, som er rige på disse næringsstoffer. Det kan fx være leverpostej.

Forbrug af kosttilskud fører ikke overraskende til en stigning i andelen af specielt 4-6-årige, der overskrider de øvre tolerable grænser for retinol (43%), jern (45%) og zink (73%). Blandt henholdsvis 7-10 årige og 11-14-årige brugere overskrides grænserne for zink (46 og 25%) og i mindre grad retinol (21 og 10%). Ligeledes er der i mindre grad overskridelser af retinol og zink blandt voksne brugere.

”I modsætning til en varieret og sæsonbestemt kost har et tilskud altid det samme høje indhold af vitaminer og mineraler. Regelmæssige brugere af kosttilskud kan derfor ende med at overskride de øvre tolerable grænser gennem længere tid,” siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Anja Biltoft-Jensen.

Længerevarende overskridelser er betænkelige. Det er især tilfældet med A-vitamin i form af retinol, hvor den øvre tolerable grænsefor den generelle befolkning er fastsat med henblik på at beskytte mod leverskader.

Kosttilskud med omtanke
”Størstedelen af danskerne har ikke brug for at tage et kosttilskud, da en sund og varieret kost samt soleksponering med omtanke er den bedste måde at få dækket behovet for langt de fleste vitaminer og mineraler. Hvis folk alligevel ønsker et kosttilskud, så vælg det med omtanke,” råder Anja Biltoft-Jensen.

”Køb så vidt muligt tilskud med mindre end 100% af referenceindtaget for A-vitamin og zink i alle tilskud samt jern i børnetilskud for at undgå et indtag, der er højere end det, vi anser for tolerabelt. Undgå også megadoser, med mindre din læge har tilrådet det, for for det kan være farligt at give børn såvel som voksne for høje doser af vitaminer og mineraler. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at børn får produkter beregnet til børn,” understreger hun.

Læs mere her

Advarsel mod produktet Ginseng Kianpi Pil

Fødevarestyrelsen advarer mod at indtage produktet Ginseng Kianpi Pil grundet indhold af udeklarerede stoffer.Den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed FDA (U.S Food and Drug Administration) har udsendt en advarsel mod produktet Ginseng Kianpi Pil, idet produktet formodes at indeholde udeklarerede lægemiddelstoffer, glukokortikoid (dexametason) og allergimiddel (cyproheptadin). Derfor advarer Fødevarestyrelsen nu også de danske forbrugere.

Fødevarestyrelsen har tidligere advaret mod produktet på grund af produktets indhold af roden af planten Polygonum multiflorum Thunb. Roden er blevet risikovurderet af DTU Fødevareinstituttet. Det vurderes, at Polygonum multiflorum Thunb kan have skadelige effekter på leveren.

Ginseng Kianpi Pil markedsføres fra udenlandske hjemmesider herunder den dansksprogede hjemmeside www.powerfullbody.com. Hjemmesiden henvender sig til de danske forbrugere, men er registreret i udlandet, og dermed ikke underlagt de danske myndigheders kontrol. Fødevarestyrelsen har modtaget oplysninger fra SKAT i Københavns Lufthavn om, at der indenfor de seneste måneder har været indført adskillige private forsendelser indeholdende produktet Ginseng Kianpi Pil.

Gode råd til forbrugerne
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at være varsomme i forbindelse med køb af kosttilskud på internettet, især fra udenlandske hjemmesider. Søg grundige oplysninger om kosttilskud, hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.

Tjek Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk , hvis du vil sikre dig, at et kosttilskud er registreret til markedsføring i Danmark, og dermed omfattet af Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol.

Læs mere her

Advarsel mod farlige slankeprodukter med indhold af DMAA

Fødevarestyrelsen advarer mod to farlige slankeprodukter, som markedsføres til de danske forbrugere på dansksprogede hjemmesider. Det drejer sig om produkterne Phentemin375 og StackerX12, der begge ifølge oplysninger fra hjemmesiderne (www.phen375.com og www.stackerx.dk) indeholder det farlige stof 1,3-Dimethylamylamin som forkortes DMAA.

Fødevarestyrelsen har flere gange tidligere advaret mod stoffet DMAA, da der har været tilfælde, hvor personer har oplevet alvorlige effekter som hjerneblødninger og hjertestop efter indtagelse af produkter med et indhold af DMAA.

Forbrugerne opfordres derfor til at kassere produkterne.

Af hjemmesiderne fremgår der adresser i England, så Fødevarestyrelsen har informeret de britiske myndigheder om hjemmesiderne.

Gode råd til forbrugerne
Fødevarestyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være forsigtige ved køb af kosttilskud på internettet.

Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker. Særligt skal forbrugerne være varsomme ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da hjemmesiderne ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol.

Hvis du vil sikre dig, at et produkt er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan du finde oplysninger om registrerede kosttilskud på www.altomkost.dk.

Læs mere her

Advarsel mod kosttilskud med indhold af amfetaminlignede stoffer

Fødevarestyrelsen advarer de danske forbrugere mod kosttilskudsproduktet 7 Phenylstack, der blandt andet indeholder planteingrediensen Acacia rigidula. DTU, Fødevareinstituttets risikovurdering peger på, at planten Acacia rigidula, kan have skadelige effekter på reproduktions- og bevægelsessystemet.

Derudover har planten Acacia rigidula et naturligt indhold af forskellige amfetaminlignede stoffer herunder stofferne -phenyl-ethyl-amin ( -PEA) og N,N-di-methyl-phenyl-ethyl-amin (N,N-DMPEA).
Amfetaminlignede stoffer kan forårsage forhøjet blodtryk, som i værste tilfælde kan føre til hjerneblødninger.

Produktet 7 Phenylstack markedsføres til de danske forbruger fra den svensk registrerede hjemmeside www.bodystore.dk. Fødevarestyrelsen har taget kontakt til de svenske myndigheder.

Gode råd til forbrugerne
Fødevarestyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være forsigtige ved køb af kosttilskud på internettet.

Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker. Særligt skal forbrugerne være varsomme ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da hjemmesiderne ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol.

Hvis du vil sikre dig, at et produkt er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan du finde oplysninger om registrerede kosttilskud på www.altomkost.dk

Læs mere her

PurePharma lancerer den første hjemme-test der giver dig mulighed for at finde ud af hvilke vigtige næringsstoffer du mangler

PurePharma lancerer X3, den første hjemme-test der giver dig et indblik i din krops sundhed, ved at måle dit blodniveau af omega-3, omega-6, transfedtsyre, D-vitamin og generelt inflammationsniveau. På baggrund af dine målinger vil du modtage en grundig rapport, der inde­holder personlige anbefalinger om hvordan du kan ændre din kost eller livsstil for at forbedre eller optimere din sundhed. Mange eksperter er enige om at et stort antal mennesker får for lidt omega-3 fedtsyre og D-vitamin, to næringsstoffer der spiller en central rolle I vores generelle helbred og velvære. Ved at udvikle denne nye X3 test, tilbyder PurePharma dig ikke kun et værktøj til at kontrollere niveauet af disse nærringsstoffer, men også en bedre måde at forstå din generelle helbredstilstand, samt hvordan du kan forbedre den.

Oliver Amdrup, medstifter af PurePharma, forklarer:
“PurePharmas mission er først og fremmest at forbedre folks sundhed. Det er derfor vi ønsker at sikre at folk kun tager kosttilskud når de har brug for det. PurePharma X3-testen forenkler og forbedrer den måde test af næringsstoffer sker i øjeblikket, ved at tilbyde personlige resultater og vejledning”.

Sammenlignet med tilsvarende helbredstests på markedet, er PurePharma X3 så simpel at bruge, at du kan tage den derhjemme og derved ikke behøver besøge din læge. Alt nødvendigt materiale er inkluderet i testsættet, hvor du også finder instruktionsmanual, som nemt vil guide dig gennem processen. Efter 4-6 uger vil du modtage testresultaterne via e-mail, sammen med en grundig rapport med personlige anbefalin­ger om hvordan du kan forbedre dit helbred ved at indtage de fødevarer, der bedst kan kompensere for din mangel på specifikke næringsstoffer.

Om PurePharma
PurePharma er en dansk virksomhed stiftet I 2009 af Oliver Amdrup og Julius Heslet. Virksomheden har kontorer i København og San Francisco og udgør i dag et team på 40 personer. I de sidste par år har PurePharma oplevet en stigende vækst og opererer nu i mere end 30 lande.

Læs mere her

Advarsel mod kosttilskud fra to udenlandske hjemmesider

Fødevarestyrelsen har i forbindelse med en internetkontrol konstateret markedsføring af en række potentielt farlige kosttilskudsprodukter, der indeholder planteingrediensen Tribulus terrestris. Produkterne markedsføres udelukkende fra udenlandske hjemmesider, men er rettet mod danske forbrugere. Hjemmesiderne, hvorfra produkterne markedsføres, er registreret i henholdsvis Tyskland og Sverige. Fødevarestyrelsen har orienteret både de tyske og svenske fødevaremyndigheder.

Kosttilskudsprodukterne fra den svenskregistrerede hjemmeside www.bodystore.dk omfatter:

• T-1500 hardcore, 100 tabs fra Chained Nutrition
• Tribooster 2000mg fra Biotech
• Tribulus, 100 kapsler fra Optimum Nutrition
• Tribulus terrestris Ultra Strong 1600 mg fra IronMaxx

Produkterne, som har været markedsført fra en tyskregistreret hjemmeside, er blevet fjernet fra hjemmesiden. Det drejer sig som følgende produkter:

• Tribulus terrestris fra Weider
• Tri-Complex Tribulus fra Weider
• Hardcore Devils Growth Kaps fra Best Body
• Testo X-Plode + PTK fra Weider

Alle ovennævnte produkter er blevet risikovurderet af DTU Fødevareinstituttet. Det vurderes, at Tribulus terrestris kan have skadelige effekter på leveren og centralnervesystemet.

Fund af udeklarerede stoffer
Fødevarestyrelsen kom på sporet af de nævnte produkter, da de tjekkiske fødevaremyndigheder i første omgang fandt spor af stofferne androstenedion og tetrahydrocannabinol (THC) i kosttilskudsproduktet Tribulus terrestris fra producenten Weider.

Der foreligger ingen oplysninger om, at det testede parti – med lot-nummer L:41023041/9 og mindst holdbarhed 31/08/2016 – skulle være blevet markedsført i Danmark.

Vær varsom ved køb på nettet
Fødevarestyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være forsigtige ved køb af kosttilskud på internettet.

Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker. Særligt skal forbrugerne være varsomme ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da hjemmesiderne ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol.

Hvis du vil sikre dig, at et produkt er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan du finde oplysninger om registrerede kosttilskud på www.altomkost.dk

Læs mere her

SOD kan beskytte huden mod solskader

Det anerkendes nu i det førende tidsskrift European Journal of Dermatalogy.

En undersøgelse af enzymet SOD´s beskyttende virkning er netop blevet offentliggjort i maj–juni nummeret af det anerkendt lægetidsskrift European Journal of Dermatology.

Forsøgspersoner fik det beskyttende enzym, SOD, fra præparatet GLISODIN®.

I det dobbeltblinde placebo kontrollerede studie blev 49 personer udsat for UV–stråler på indersiden af armen, indtil de blev solbrændte, derefter fik de enten SOD fra GLISODIN®eller placebo kapsler. Efterfølgende blev de udsat for stærk UV–bestråling over en fire ugers periode og indtog enten SOD kapsler eller placebo kapsler.

Undersøgelsen viste, at personer med lys hud, og som dagligt fik SOD, kunne tåle 9% flere UV–stråler, før de blev solskoldede, sammenlignet med de personer, som fik placebo kapsler. Rødmen i huden aftog hurtigere, og produktionen af nye kapilærer i huden var 33% højere hos dem, der fik SOD, sammenlignet med placebogruppen.

" Studiet viser, at SOD fra GLISODIN®virker effektivt i forebyggelsen af solskader fra sollys og solbadning. Dette har speciel relevans for personer med lys hud, som er hovedparten af de mennesker, som konsulterer hudlægerne ", udtaler de franske forskere bag undersøgelsen fra universitetshospitalet i Besancon i Frankrig.

Undersøgelsen viser, at SOD kan beskytte mod solskader som et supplement til solcreme med UVA– og UVB–beskyttelse.

Et tilskud af SOD erstatter naturligvis ikke fornuftig soldyrkning, hvor man bruger solcreme og undgår middagssolen, men det kan give huden et ekstra forsvar.

Man bør tage SOD mindst en uge, før man begynder med solbadningen ved at tage 2 kapsler hver morgen.

###

Fakta om SOD fra det testede præparat GLISODIN®

GLISODIN® er et 100 % naturligt, patenteret produkt med SOD fra særlige meloner og et specielt hvedeekstrakt, gliadin, som beskytter SOD mod at blive nedbrudt i fordøjelessystemet.

GLISODIN® er det eneste kosttilskud på markedet, som indeholder aktivt SOD
(super oxid dismutase) som er kroppens stærkeste antioxidant. SOD blev kaldt, " livets enzym ", da det blev opdaget i 1968.

GLISODIN® kan købes i i Matas, Magasin og Helsam.

Kilde: European Journal of Dermatology
March–April 2007, Volume 17, Number 2, Pages 10–11
"Could a photobiological test be a suitable method to assess the anti–oxidant effect of a nutritional supplement (Glisodin®) ". S. Mac–Mary, J.M. Sainthillier, C. Courderot–Masuyer, P. Creidi, P. Humbert
 

Læs mere her

Pressemeddelelse vedr. Operation X og slankeprodukter.

Den 12.04.2007 kl 20.00 viser TV2 udsendelsen, Operation X – det illegale slankemarked.

I udsendelsen optræder workoutshop.se som en af internet–virksomhederne der forsyner Bl.a. danske forbrugere med ulovlige slankeprodukter.
Produktet der omtales i forbindelse med Workoutshop, er Therma Power i den blå version.

Produktet indeholder bl.a. koffein og synephrine/synefrin. Denne ( blå ) version af Therma Power må IKKE forveksles med den røde Therma Power der indeholder efedrin/mahuang, et stof der er ulovligt i alle EU lande.
Fødevarestyrelsen udtaler i en pressemeddelelse den 01.03.2007 bl.a. at " produkter med en kombination af stofferne synephrin og koffein, er både ulovlige og farlige"

Indtil pressemeddelelsen har det ulovlige indhold i disse slankepiller, reelt kun været koffein. Synephrine/synefrin er optaget på Fødevarestyrelsens egen drogeliste og er som sådan lovligt at bruge i anmeldte og godkendte kosttilskud. Det må dog formodes at synephrine/synefrin nu fjernes fra drogelisten.

Hos Workoutshop er vi naturligvis ikke interesserede i at skade vores kunder og da der nu i Danmark er en påstand fremme om at dette og lignende slankeprodukter kan være skadelige, er salget af dem naturligvis ophørt.

Det er vores indstilling at salg af koffeinholdige produkter, ikke ligefrem berettiger en optræden i så kontroversielt et program som Operation X. Samtidig skal det bemærkes at Operation X på intet tidspunkt har vist interesse for en reel dialog med os.

Vi har derfor valgt ikke at udtale os til programmet, da vi følte at den journalistiske standard har været for lav.

Hos Workoutshop lægger vi vægt på at drive en seriøs virksomhed og vil naturligvis følge danske regler. Men det skal også siges at de danske regler er de mest restriktive regler i EU og en lang række af de produkter vi ikke må sælge, gerne må sælges i resten af EU.

Vi må samtidig gøre opmærksom på at reglerne omkring kosttilskud og sportsernæring i Danmark, hører til de mest restriktive i EU. Regelsættet fremstår uklart og ulogisk, og gør det meget vanskeligt at drive en reel forretning fra Danmark.
 

Læs mere her

Sundhedsbørsen nyt netsted om sundhed og velvære

Det nye netsted www.sundhedsborsen.dk har fokus på sundhed, velvære, helse og forebyggelse af sygdomme. På siden kan brugeren læse nyheder, artikler, temaer og købe ind i Netshoppen.

Informationer om sundhed og sygdom boomer på internettet, og det kan være vanskeligt for den almene forbruger at danne sig et overblik. Sundhedsbørsen skiller sig ud i mængden af sundhedssites ved at fokusere på sundhed, velvære og forebyggelse.

Sundhedsbørsen tilbyder brugeren:

– Formidling af information om sundhed, velvære, helse, sygdom etc. Et stort team af specialister er tilknyttet, som sikrer brugeren seriøst indhold

– Søgning af behandlere på digital vejviser

– En netshop med et bredt udvalg af produkter indenfor plejeprodukter, naturlægemidler, kosttilskud, personlige træningsprogrammer, håndkøbsmedicin etc.

Bettina Borg, fitness ekspert og personlig coach finder Sundhedsbørsen meget spændende:

"Indholdet på Sundhedsbørsen appellerer i høj grad til den kvindelige målgruppe. Samtidig er Sundhedsbørsen et brugervenligt site, hvor indholdet præsenteres på en overskuelig måde, og artiklerne er skrevet i et let læseligt sprog. Alt i alt et site der er enkelt og let at gå til," udtaler Bettina Borg.

Hjemmesiden bliver løbende opdateret med temaartikler og nyheder indenfor sundhed og velvære. Desuden har Sundhedsbørsen et nyhedsbrev, der samler den nyeste viden indenfor sundhed og velvære med aktuelle temaartikler samt tilbud i Netshoppen.

Sundhedsbørsen drives af Prescriba ApS, som udvikler innovative serviceydelser i form af diagnoseværktøjer til autoriserede behandlere eksempelvis Hjertedoktor og Rygdoktor. Med Sundhedsbørsen henvender Prescriba sig nu også til den almene forbruger, der forsøger at navigere i de mange informationer om sundhed, velvære og sygdom, som er tilgængelige i medierne.

Jesper Mehlsen, overlæge på Frederiksberg Hospital, hilser den nye sundhedsportal velkommen. "Sundhedsbørsen er en meget professionel hjemmeside, som præsenterer den almene bruger for seriøs og aktuel viden", udtaler Jesper Mehlsen.

For yderligere information om Sundhedsbørsen kontakt:

Anna Lise Frier Ruge, direktør for Prescriba: 20 11 06 33
Jonas Waarst, produktchef hos Prescriba: 39 17 83 94
 

Læs mere her

Advarsel mod hjemmesiden biovea.dk

Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod hjemmesiden biovea.dk, da der forekommer markedsføring af potentielt farlige kosttilskudsprodukter. Fødevarerejseholdet, Kosttilskudsgruppen har på hjemmesiden i alt fundet 20 kosttilskud, der kan indeholde potentielt farlige stoffer og planteingredienser. Det drejer sig om følgende ingredienser:

– Withania somnifera (Ashwaganda)
– Pausinystalia johimbe (Yohimbe)
– Citrus Aurantium (synefrin) og koffein
– Tribulus terrestris
– Cimicifuga racemosa (Black Cohosh)
– Huperzin A

De nævnte ingredienser er alle risikovurderet af eksperter fra DTU Fødevareinstituttet.

Risikovurderingerne peger på, at planten Withania somnifera også kendt under navnet Aswaganda kan skade lever og nyrer, mens planten Pausinystalia johimbe kan påvirke blodkarrene samt blodtrykket negativt.

Kombinationen af Citrus Aurantium (synefrin) og koffein kan give hjerte-karproblemer samt påvirke centralnervesystemet. Planten Tribulus terrestris kan forårsage leverskader samt påvirke nerve- og hormonsystemet. Cimicifuga racemosa også kendt under navnene sort slangerod, sølvlysrod og black cohosh kan forårsage leverskader, mens stoffet Huperzin A, selv i små doser, kan påvirke centralnervesystemet og give akutte muskelrystelser og inkontinens.

Hjemmesiden biovea.dk henvender sig til danske forbrugere, men er ikke registreret i Danmark og er dermed ikke underlagt den danske lovgivning. Hjemmesiden er registreret i Frankrig og Fødevarerejseholdet, Kosttilskudsgruppen har kontaktet de franske myndigheder.

Vær varsom ved køb på nettet
Fødevarestyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være forsigtige ved køb af kosttilskud på internettet.

Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker. Særligt skal forbrugerne være varsomme ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da hjemmesiderne ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol.

Hvis du vil sikre dig, at et produkt er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan du finde oplysninger om registrerede kosttilskud på www.altomkost.dk

Læs mere her