Rekordstor dansk medaljehøst til VM i is-svømning i Sibirien

Som det femte bedst repræsenterede land i verden tog 26 dansker til VM i is-svømning og gjorde det historisk flot. Danmark er det tiende mest vindende land med hele 7 medaljer, vundet af Mette BL Thomsen (55-59 år) med 5 medaljer: 2 sølv (100 + 450 m fri) og 3 bronze (25 m bryst, 25 + 200 m fri) og af Jan Johansen (75-79 år) med 1 guld (25 bryst) og 1 sølv (25 m fri)Danmark har kun deltaget i verdensmesterskaber i is-svømning i alt 3 gange. For to år siden blev det til en bronzemedalje til Mette BL Thomsen, da hun som den første dansker nogensinde gennemførte kongedistancen på 450 m i Lapland i Finland, 7 km nord for polarcirklen. Til dette års VM var hendes mål at gennemføre alle 9 discipliner: 25 & 50 meter brystsvømning. 25, 50, 100, 200 & 450 meter fri/crawl og to stafetløb 4 x 25 m bryst og 4 x 25 meter fri/crawl, og forbedre tiden på de 450 m og gennemføre distancen i svømmestilen crawl. Det blev til hele 5 medaljer til Mette BL Thomsen, der gennemførte alle 9 discipliner og i crawl forbedrede sin personlig rekord på 450 m med mere end et minut.

Ny hjemmeside og kommende sportsgren i Danmark
Mette BL Thomsen, der startede som vinterbader for 3½ år siden, har lavet hjemmesiden www.iceswimmer.com for at hjælpe andre til at prøve kræfter med at svømme i det kolde vand. ”Siden min første deltagelse i VM i Finland i marts 2014 har jeg arbejdet målrettet på udbredelsen af denne fantastiske vinterbadesport i Danmark, og jeg håber at mange flere danskere får øjnene op for glæden, der er forbundet med vinterbadning og det at turde svømme i det kolde vand”, fortæller Mette BL Thomsen, der drømmer om at Danmark bliver en nation af livsglade stærke vintersvømmere, som fremover vil finde vejen sammen til kommende verdensmesterskaber og andre arrangementer i vinter-is-svømning.

Hele 4 danske kvinder svømmede 450 m i Sibirien
”Nu kan Danmark glæde sig over at have 4 kvinder der har gennemført den længste distance på 450 m til et VM”, fortæller Mette. ”Det er Dorte Ussing, Sinne Lundgaard og svømmetalentet Nadja Joy (28 år), sidstnævnte der er født med Prader-Willis syndrom (udviklingshæmmet). Det er kun 6 uger siden Nadja Joy for første gang hørte om VM i Sibirien, og derfor kun 6 uger Nadja har svømmetrænet uden våddragt. ”Derfor er det endnu mere fantastisk at Nadja Joy gennemførte de 7 discipliner – inklusive de 450 som var hendes mål”, fortæller Mette BL Thomsen og fortsætter: ”Da konkurrencen i Nadjas aldersgruppe er for stærk, blev det ikke som håbet til medaljer, men Nadja kan glæde sig over at hun er Danmarks absolut hurtigste svømmer på 100, 200 og 450 m”, fortæller Mette, der har svømmetrænet med og coached både Nadja Joy og Dorte Ussing op til VM.

100 og 200 m er en leg for danskerne
Som noget nyt kunne der svømmes 100 og 200 m til VM, og det benyttede mange danskere sig af. 8 svømmede 100 m og 7 svømmede 200 m. Det blev til to danske medajler: sølv i 100 m og bronze i 200 m. Begge vundet af Mette BL Thomsen.

Fakta om VM i is-svømning
VM i is-svømning afholdes hvert andet år – og det var det 10 VM og det første VM i Rusland. VM i Sibirien blev afholdt i byen Tyumen, hvor svømmebassinet blev hugget ud af isen i den tilfrossede flod Tura, der løber gennem byen. Eneste tilladte påklædning i vandet er en svømmedragt, svømmebriller og en obligatorisk hovedbeklædning. Til VM den 8.-12. marts 2016 deltog 1275 fra 42 forskellig lande. 800 mænd. 464 kvinder, Ældste deltager er 91 år og yngste 8 år.

Fra Danmark er yngste 24 år (Catharina Høgdal) og ældste 76 år (Jan Johansen)

Læs mere her

Rekordstor deltagelse af danske svømmere ved årets VM i is-svømning

26 danskere deltager ved VM i is-svømning, som i år bliver afholdt i Sibirien. De får mulighed for at dyste på ni forskellige distancer i det iskolde vand. VM-bassinet er hugget ud af isen i den tilfrossede flod Tura ved byen Tyumen og 4 danske kvinder stiller op på den super krævende kongedistance, der er hele 450 m.En af de kvinder der også deltog ved det sidste VM for to år siden i Finland er Mette BL Thomsen, 54 år. Hun er én af de ildsjæle, der arbejder på at udbrede kendskabet til is-svømning i Danmark: “Efter min sidste VM-deltagelse, hvor jeg vandt bronze i min aldersgruppe 50-59 år – og blev den første dansker, der svømmede 450 m i is-vand, har jeg skærpet træningen – og også arbejdet for at udbrede denne fantastiske og krævende sportsgren i Danmark”.

Mette BL Thomsen håber selvfølgelig på, at hun også i år kan få en medalje. Men bare det at gennemføre en disciplin er yderst krævende, hvor eneste tilladte påklædning er svømmedragt, svømmebriller og en obligatorisk hovedbeklædning: “Jeg tror på, at det umulige er muligt, og stiller op i samtlige 9 discipliner. Det vil sige 25 & 50 meter brystsvømning. 25, 50, 100, 200 & 450 meter crawl/fri og i to stafetløb 4 x 25 m bryst og 4 x 25 meter crawl/fri”, siger Mette BL Thomsen.

Handicappet kvinde deltager på lige fod med de øvrige deltagere
Svømmetalentet Nadja Joy (28 år), som lider af Prader-Willis syndrom (udviklingshæmmet), deltager for første gang i en is-svømningskonkurrence. Hun stiller, trods sine udfordringer op i hele 7 distancer inklusive 450 m. Selv om hun har et handicap træner hun dagligt og blev i 2011 kåret som årets åbent-vand svømmer. Hun har tilmed ved stævner i ind og udland vundet mere end 500 svømmemedaljer. Nu vil Nadja Joy også til VM i Sibirien, og hun er et godt bud på en medalje til Danmark i år. Mette BL Thomsen har coached og flere gange svømmetrænet med Nadja Joy og hun er imponeret over denne kvinde: ” Nadja er helt speciel og hun stiller op i 7 discipliner, inklusive 450 m, der er den sværeste disciplin til VM. Det kræver mentalt overblik, en fysisk stærk krop og rigtig meget træning”. Nadja svømmetræner hele året i åbent vand, men har netop smidt våddragten for at lære at udholde den bidende kulde i det underafkølede vand. Nadjas mor Lilli Susanne Tønnesen tager med til Sibirien for at støtte Nadja, bl.a. med at tælle de baner hun svømmer.

Fakta om VM i is-svømning
VM i is-svømning afholdes hvert andet år rundt om i verden. Den 8.-12. marts 2016 afholdes VM i Sibirien.
Svømmebassinet er hugget ud af isen i den tilfrossede flod Tura ved byen Tyumen.
Danmark deltager i VM for tredje gang. Første gang i Letland i 2012 med tre deltagere. I 2014, i den Finske by Rovaniemi 7 km nord for polarcirklen, deltog 20 til VM.
2 danskere høstede medaljer.
I år deltager 1276 svømmere fra 39 forskellige lande. 801 mænd og 464 kvinder.
Mere end 900 er russere, 116 kommer fra Finland, 30 fra Tyskland, 28 fra Belgien og Danmark kommer på en fornem femteplads med 26 deltagere til dette VM.
Den yngste er 8 år og den ældste er 91 år.
Fra Danmark er den yngste 24 år og den ældste 72 år.

I år konkurreres der i aldersgrupper med 5 års interval, og der uddeles guld, sølv og bronzemedaljer i alle disse grupper.
Læs mere på: winterswimming.ru/en/

Se video-resume af de 450 m her: www.youtube.com/watch v=uxtnh-FJOOI

Læs mere her

Continental først over stregen i Paris

Med sine fjerde etapesejr sørgede André Greipel for, at Tour de France sluttede perfekt for dækproducenten Continental.Fem af holdene i Tour de France har i år kørt på dæk fra Continental. André Greipel fra Team Lotto-Soudal satte det perfekte punktum, da han søndag aften vandt den afsluttende etape på Champs Elysees i Paris. Det var den fjerde etapesejr i år til den tyske sprinter.

Også andre hold og ryttere, der kører på dæk fra Continental, har gjort sig godt bemærket i den 102. udgave af det franske cykelløb. Nairo Quintana fra Movistar Team sluttede på andenpladsen. Movistar Team endte som vinder af holdkonkurrencen, mens BMC Racing Team vandt den indlagte hold-etape. Også holdene Lampre-Merida og Orica Greenedge kører på Continental-dæk.

– Ligesom til biler udvikler vi også cykeldæk, der matcher brugernes krav og behov, siger Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S. Dækket Continental Competition er et allround dæk, der passer til næsten en hver overflade, mens holdene foretrækker Continental Podium II til tidskørslerne.

Georg Nielsen tilføjer, at dækkene er håndlavet på Continentals fabrik i Korbach i Tyskland.

Mere fokus på cyklerne
Continentals dæk har været brugt i mange år af hold i Tour de France, men koncernen udvikler også højteknologisk cykeludstyr. På messen Eurobike 26.-29. august i Friedrichshafen, Tyskland, viser Continental således flere nyheder til de tohjulede.

– Cykler vil få en stadig større rolle inden for mobilitet, og derfor satser vi ikke kun på at levere komponenter, men også at udvikle systemer til cykler. På messen vil Continental blandt andet præsentere den nye version af Conti eBike System, der kan integreres i el-cykler, både bycykler og mountainbikes, oplyser Georg Nielsen.

Continental har også udviklet et display til at sætte på cykelstyret, og som med Bluetooth kan forbindes med en app på din smartphone. Displayet kan vise den nøjagtige hastighed, den tilbagelagte afstand og en række andre informationer.

Cykelkæden er på vej ud
Continental står også bag Conti Drive System, der er fremtidens cykelkæde – eller rettere cykelbælte. I stedet for den traditionelle kæde er cyklen udstyret med et bælte med tænder.

Hidtil har Continental fremstillet disse bælter i aluminium og stål, men på Eurobike lanceres en Eco-udgave i plast og metal, hvilket er en billigere løsning, så også cykler i den lavere ende af prisskalaen kan udstyres med de nye bælter.

Læs mere her

I år skal det være anderledes … !

Tænk tilbage på i går. Det var nytårsaften, og du sad med vin i glasset og god mad på tallerkenen. December havde været hektisk; fyldt med julefrokoster, deadlines på jobbet og gaveræs. Du kiggede tilbage på en måned, som fløj af sted. Desværre også en måned, hvor du overhovedet ikke fik rørt dig, udover når du skulle bære indkøbsposer op ad trappen eller slæbe juletræet ind. Du følte dig træt og Og du er ikke alene. Halvdelen af Danmark sidder lige nu og overvejer at gå i gang med træningen. Overalt annoncerer fitnesscentrene efter nye kunder. De ved, vi har dårlig samvittighed og kan lokkes med gode tilbud. Men du prøvede det også sidste år og året før. Gik i gang med træningen, men stoppede fordi der kom noget i vejen. Og efter et par måneder meldte du dig ud. Træningen forsvandt ud af dit liv.
Men i år skal det da være anderledes – skal det ikke

Lær af dine fejltagelser. Overordnet set er der nemlig fire typiske forløb. Kan du genkende dig selv i en af disse typer – så giver vi løsningen:

Tømmermænd
Du er vågnet dagen efter nytårsaften med dundrende hovedpine, søvn i øjnene og en ægtefælle, som helt klart mener, at I skal have gjort rent og ryddet op, inden I starter på arbejde igen. Du husker tilbage på tanken, du havde i går aftes om at skulle i gang med at træne, men du kan allerede mærke, at du mangler lysten. Du kan ikke længere overskue at bruge tid på træning. Hvad skal det føre til, og hvor skal du finde tid og energi til træning i din i forvejen travle hverdag Derudover synes din familie, at træning er spild af tid, og på dit arbejde er der heller ikke nogen, der træner. Du får med andre ord ikke megen opbakning i din omgangskreds. Motivationen er derfor væk, inden du overhovedet kommer i gang. Du tænker, at du enten er for doven, bliver skadet, synes det går for langsomt med resultaterne, eller at det er kedeligt.

Januar-gæsten
Du kan også være en typisk januar-gæst. Intentionen var god, men ikke nok. Du kommer aldrig rigtigt i gang, og inden vi når februar, har du droppet træningen. Du har simpelthen ikke gjort dig klart, hvad der skal til, og hvordan du skal finde energien til den daglige træning. Du er i stedet blevet revet med af stemningen, men har ’glemt’ at spørge, hvad formålet med træning er, hvordan træningen skal passe sammen med resten af dit liv, eller opdager at træning er dødkedelig. Du er hoppet med på bølgen, men skvulper bare rundt uden en plan og mål, og ender derfor med at skrinlægge projektet indtil næste nytårsaften.

Optimisten
Som den sande entusiastiske optimist du er, har du sat dig for, at nu skal den have én over nakken! Du har hørt og læst så meget om maraton, triatlon, crossfit og alt muligt andet, og hvis du skal træne, så skal det simpelthen gøres ordentligt. Du har ønsket dig alt det fedeste gear i julegave, har fundet ud af, hvilke konkurrencer du skal deltage i, at du skal sætte en personlig rekord i år, og at du mindst skal træne 5 gange om ugen. Du gi’r den hele armen! Som optimist kommer du ofte ud for én af to ting: Enten ender træningen med at blive en passion, som holder i lang tid, eller også brænder det hele ud i løbet af kort tid, fordi livet og træningen ikke er afstemt, og motivationen ikke var stærk nok til regnvejr og lange arbejdsdage.

Den rolige opstarter
Du har tænkt tingene godt igennem og har erkendt, at du ikke er i dit livs form. Du ved, at januar ofte er lige så travl som december og lægger derfor en plan, der tager højde for dette. Du har afstemt med baglandet, at nu går du i gang med at træne, og du har sikret dig, at der er tid til træningen. Så et par gange eller tre i ugen sætter du tid af til at træne, og lige nu er målet at komme godt i gang og finde en god rytme. ”Den rolige opstarter” kan holde motivationen i meget lang tid og træner gerne et par gange om ugen. Nogle rolige opstartere mister dog lysten efter nogen tid, fordi træningen ikke rigtig fører nogle vegne, mens andre får blod på tanden og skruer op for indsatsen, fordi de bliver grebet af et bestemt mål eller en bestemt træningsform.

Hvem er du
Det er vigtigt, at du bruger lidt tid på at tænke efter og være ærlig over for dig selv. Du kan kun bruge et ærligt svar. Det er jo dig, der skal gøre det anderledes denne gang. Det er erfaringerne fra de sidste mislykkede forsøg, du skal bruge til at lykkes denne gang.
Spørgsmålet er: Hvem plejer du at være, når nytårsforsættet skal indfris

Tømmermanden
Januar-gæsten
Optimisten
Den rolige opstarter

Vores råd til dig
Nu har du fundet ud af, hvilken type du er kan vi hjælpe dig med nogle simple råd:

Tømmermanden
Dine udfordringer
• Du har mistet motivationen allerede, inden du er kommet i gang
• Du kan ikke rigtig find ud af, hvad du vil, og hvorfor du vil det
• Du føler du burde træne, men du orker det bare ikke

Vores råd til dig
• Lav en overskuelig træningsplan
• Find et mål, som tænder dig
• Allier dig med nogen, du gerne vil træne med

Januargæsten
Dine udfordringer
• Du er drevet af følelsen af at være tyk og doven oven på julen
• Du starter op med gode intentioner, men uden en plan
• Du synes ikke resultaterne kommer hurtigt nok

Vores råd til dig
• Find en aktivitet, som du synes er sjov
• Lav små delmål på vejen
• Hav en plan klar for at nå igennem februar

Optimisten
Dine udfordringer
• Du har sat kæmpestore og langsigtede mål
• Du starter ud med alt for meget træning
• Du tager imod alle råd på en gang

Vores råd til dig
• Sæt kortsigtede delmål på vej mod det store mål
• Få hjælp til en realistisk plan
• Fokuser på en ting af gangen

Den rolige opstarter
Dine udfordringer
• Du har ikke taget højde for hverdagen i din plan
• Du ved ikke rigtig helt om din plan holder
• Du bliver frustreret over, når noget forstyrrer planen

Vores råd til dig
• Få noget faglig sparring til din plan
• Afstem din plan med job, familie og venner
• Hav en Plan B klar

Læs mere her

Cykeldele.dk

Cykeldele.dk er en online webshop for cykelentusiaster, der vil have reservedelene hurtigt, nemt og til favorable priser. Her kan det meste købes til cyklen og leveringen sker fra dag til dag. Hvad er cykeldele.dk.
Cykeldele.dk så dagens lys i 2014, da webshoppen outlet-cykler.dk fik så mange forespørgsler på cykeldele at det kunne være svært at efterkomme de mange ordrer, indenfor en overskuelig tid.

Det tog indehaveren Thomas Hansen som en udfordring og grundlagde derfor cykeldele.dk, der har langt de fleste varer på lager, så det bestilte produkt kommer hurtigt afsted og gør det nemt for kunden.

”Kunderne er vigtige og skal være i højsædet. Står man selv og mangler en reservedel, vil man jo gerne have den hurtigst muligt.”

Hvad kan cykeldele.dk
Cykeldele.dk er en ekspanderende webshop, hvor 95% af alle varer er på lager og der kan derfor tilbyde en hurtig og pålidelig ekspedition, til konkurrencedygtige priser.

Hvis kunden bestiller sit produkt inden kl. 17.00, kan produktet som regel leveres dagen efter med Post Danmark, enten til levering direkte hos kunden eller til et selvvalgt udleveringssted ved Post Danmark.

Cykeldele.dk har mange produkter.
Cykeldele.dk har mange cykeldele, i mange forskellige kategorier. Her kan købes både cykelhåndtag, cykelbriller og cykelskærme, samt de mere vitale cykeldele, som f.eks. cykeldæk, bremser, bremsekabler, gearsæt og meget mere.

Kunden kan finde et bredt og varieret udvalg indenfor de forskellige kategorier og produkterne er af høj kvalitet, til favorable priser.

For alle varer købt i webshoppen ydes der 14 dages fortrydelsesret og der ydes 24 måneders reklamationsret, så kunden er sikret for sit køb. Se mere information på cykeldele.dk.

Bestilling og betaling.
Siden er særdeles brugervenlig og man har et godt overblik over bestilte produkter og pris i indkøbskurven. Betalingsdelen er ligeledes nem og lige til at gå til. Der kan betales med gængse kreditkort i Danmark, samt MasterCard, Maestro, American Express og JCB.

Læs mere her

Ny forskning: Risiko for blodpropper på rejsen

Fødder og ben kan hæve gevaldigt når man rejser. Der er risiko for at der opstår små blodpropper i de dybereliggende vener i benene. I de senere år har der sågar været rapporteret enkelte dødsfald, hvor blodpropperne har hæmmet tilbageløbet af blod fra benene til hjertet.

Problemstillingen betegnes i fagkredse ofte som "Economy Class Syndrome", ("økonomiklasse–syndromet"), idet manglende bevægelse af benene fremmer hævningerne. Der tænkes på, at der er meget lidt plads til benene når man sidder på økonomiklasse. Der findes nu flere hjemmesider om problemet, se f.eks. på dansk Statens Serum Institut (www.ssi.dk/rejser/ under menuen "Rejseråd") og www.economy–class.co.uk.

Flere nyere videnskabelige undersøgelser har været foretaget på området. I det anerkendte amerikanske tids–skrift "American College of Physicians" er offentliggjort en basisundersøgelse på 160 rejsende, som konkluderer at risikoen for blodpropper er 4 gange højere ved rejseaktivitet, der varer længere end 4 timer end hvis man ikke rejser. Den gennemsnitlige rejsetid var 5,4 timer, og omfattede både rejse via tog, fly og bil.

Universitetet i Dresden har foretaget en lignende undersøgelse på 864 flypassagerer med en rejsetid på over 8 timer, hvor der blev konstateret blodsamlinger (vene–thromboser) hos 27 eller 2,8% af dem. Tilsvarende undersøgelser er offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift "New England Journal of Medicine".

Et eksempel på et dødsfald er den engelske kvinde Emma Christoffersen, der i en ung alder på 28 år døde som følge en blodprop i benene på en flyrejse fra Sydney til London.

En mulig løsning er rejsestrømper med en intelligent strikketeknologi, hvor der er indbygget en støtte, der forebygger hævningerne. Strømperne anbefales af Statens Serum Institut, se www.vaccination.dk.

Strømperne er strikket ganske specielt, så de tilfører et blødt, behageligt tryk til benene, således at strømperne fordeler trykket i venerne opad. Herved øges blodets tilbageløb over benenes areal svarende til en slags mikromassage. Strømperne leveres med tryk på 15 mmHg og 20 mmHg. Det anbefales altid at vælge det høje tryk på 20 mmHg, så man er sikker. I tvivlstilfælde bør man konsultere sin læge.

Strømperne bliver strikket så de er tynde og åndbare, dvs. at luft kan trænge igennem. Ligeledes bevirker dette, at strømpen ikke føles lukket og tætsluttet om benene, og at man kan komme af med sveden. Benene er synlige gennem strømperne.

"Vore nye strømper sætter helt nye mål og standarder for moderne rejsestrømper på markedet. Strømperne produceres i.h.t. ISO 9000 med en effektiv produktionsteknik, som også gør strømperne konkurrencedygtige på prisen", oplyser ProBody Medical.
De nye intelligente rejsestrømper fås hos Matas, apoteker, bandagister og sygeplejeforretninger under navnene "Easy Step" og "Venosan Legline".

Vedhæftet foto: Ægteparret Poul Erik og Leila Hagedorn på rejse
 

Læs mere her

Pris fra USA til MusiCure musik som medicin af Niels Eje

Den specielt komponerede og videnskabeligt dokumenterede musik MusiCure har vundet en fornem førstepris ved den Internationale Blair L. Sadler konkurrence om implementering af kunst i sundhedssektoren. Prisen uddeles den 13. april ved en stor konference i Nashville, Tennessee i USA.

Den amerikanske organisation "Society for The Arts in Healthcare " uddeler hvert år hæderspriser til projekter og personer som har gjort en særlig indsats for forbedring af miljøet indenfor sundhedsvæsenet, og formået at dokumentere effekten heraf. Det amerikanske ikon indenfor integration af kunst i hospitalsverdenen, Dr. Blair L. Sadler, lægger navn til prisen og dette understreger også vigtigheden af hans egen mangeårige indsats på området. Dr. Sadler har siden 1970erne skabt banebrydende kunstnerisk indretning af bl.a. børnehospitaler i USA, og selv vundet stor hæder overalt i verden.

I 2007 bliver prisen for første gang givet til et dansk projekt: det særligt udviklede produkt MusiCure "musik som medicin", som siden 1998 er blevet skabt specielt til behandlingsformål i nært samarbejde med læger og sygeplejersker fra forskningsgruppen Musica Humana.

MusiCure CD serien har dermed nu vundet international anerkendelse med tildelingen af årets førstepris i USA. Den omfattende videnskabelige dokumentation som ligger bag skabelsen af denne musik har også medvirket til at sætte fokus på, at Danmark har været helt i front på netop dette område.

Prisen gives til Niels Eje og Inge Mulvad Eje for deres indsats som henholdsvis komponist, musikere, producere og formidlere af den videnskabelige forskning og selve den specielt designede musik.

Skabelsen af MusiCure og Musica Humanas forskning blev i årene 1998 til 2003 støttet af Egmont Fonden, og netop på grund af den omfattende kliniske forskning som ligger bag musikken, er MusiCure kun tilgængelig via apotekerne.
 

Læs mere her

3.801 kilometer på elcykel

Karin Olsen fra Nordsjællands Hospital er med i projekt ”Test en elcykel”. Siden 1. april har hun cyklet 3.801 kilometer. Flere end 200 elcykler i projektet
Hvis alle danskere var som Karin Olsen fra Hundested, skulle vi hurtigt blive en sund, klimavenlig nation uden køer på vejene. Sammen med over 200 andre elcyklister sprang Karin Olsen den 1. april 2014 op på en lånt elcykel, og siden har hun nærmest ikke haft tid til at holde pause.

Har cyklet 3.801 kilometer
Hun har i alt cyklet 3.801 kilometer på den elektriske jernhest på turen fra sit hjem i Hundested til sit arbejde på Nordsjællands Hospital. Det svarer til, at hun har taget en frisk cykeltur til Rom og hjem igen.

Motion og miljø
– Projektet ”Test en elcykel” har været en god mulighed for mig – jeg har både fået rørt mig noget mere, undgået at sidde fast i trafikken og samtidig tænkt lidt på miljøet. Men det har også givet mig meget kollegialt, fortæller Karin Olsen.

Elcykler populære på Nordsjællands Hospital
Også arbejdsgiveren er positiv overrasket over Karin og kollegernes engagement i projektet.

”Jeg tager hatten af for Karin og hendes kolleger. De er gået 100 procent ind i projektet og har fået noget rigtig godt ud af det – både sundhedsmæssigt og kollegialt. Ligesom de har oplevet en lettelse ved ikke at skulle forholde sig til trafik og parkering. Generelt er elcyklerne rigtig populære her på Nordsjællands Hospital. Der er stadig omkring 60 medarbejdere på venteliste til næste heat,” siger vicedirektør for Nordsjællands Hospital, Peter Mandrup Jensen.

Svarer til 3,5 gange rundt om Jorden
Karin Olsen har ikke været den eneste elcyklist på de danske landeveje. Hun har haft selskab af 233 andre projektdeltagere, og sammen har de cyklet Danmark tyndt. De har siden den 1. april tilbagelagt 141.024 km. Det svarer til, at de har cyklet 3,5 gange rundt om Jorden, eller at de har ræset frem og tilbage mellem København og Beijing 10 gange.

Har gjort op med indgroede vaner
Region Hovedstaden og Vejdirektoratets Cykelpulje har sammen med klimaorganisationen, Gate 21, sat projekt ”Test en el-cykel” i værk. Leder af projektet, Anna Thormann fra Gate 21 er glad for den fantastiske start, som “Test en elcykel” har fået og deltagernes engagement og motivation.

– Det er jo imponerende, hvor langt Karin har cyklet – hun kunne have cyklet hele vejen til Rom og hjem igen. Deltagerne har i det hele taget været utroligt engagerede, og der har været meget tæt løb. Nogen har sågar været på cykeltur i weekenden for at cykle kilometer ”hjem” i konkurrencen med kollegerne lokalt og nationalt, siger Anne Thormann og fortsætter:

– Det er fedt at se, for vi ved alle, hvor svært det er at gøre op med indgroede vaner og lade bilen stå til fordel for både sundhed, trængsel og miljøet. Vi har fået en rigtig god start på “Test en elcykel” og nu glæder vi os til, at andet heat går i gang 1. juli 2014.

Om ”Test en elcykel”
Projektet ”Test en elcykel” tilbyder ansatte, der normalt kører i bil og har mere end fem kilometer til arbejde, at prøve en elcykel i tre måneder. De næste elcyklister kører af sted 1. juli 2014.

Kampagnens målsætning er, at tre ud af fem testpersoner efter prøveperiodens ophør vælger at pendle til arbejde på en elcykel. Hvis dette lykkedes, vil det betyde mindre trængsel på vejene og en årlig CO2-reduktion på i alt 410 tons i det samlede projekt.

Partnerne i Test en elcykel er Region Hovedstaden, sammen med 8 kommuner. Projektet er støttet af Vejdirektoratets Cykelpulje.

Læs mere her

MMA Landsholdet (DMMA) er i Las Vegas til VM i MMA!

Welcome to fabulous Las vegas! For mange er byen i ørkenen det forjættede spil-paradis, hvor formuen bliver lavet, og for andre er det lastens hule, hvor økonomisk ruin er det eneste de har med derfra. For Nick Barnø, Jonas Troest, Mikkel Kasper og Sara Jamila – 4 håbefulde danske amatør MMA-fightere – kan Las Vegas vise sig at blive byen, der opfylder drømme, som de næppe turde tænke til ende for bare et år siden.

Vi skruer tiden kort tilbage til d. 9. november 2013, hvor det nyformede Dansk Mixed Martial Arts Forbund tog chancen og afholdte det første officielt sanktionerede Danmarksmesterskab i amatør MMA nogensinde. Det løb af stablen i Fredericia til Fit & Fun messen, og kunne udelukkende lade sig gøre, fordi Fit4Fight trådte til som hovedsponsor for det kommende landshold, og i samarbejde med Fit&Fun-messen fik skaffet bur til formålet.

Nogen gnidningsfri fødsel blev det langt fra, og der herskede da også en hvis skepsis efterfølgende, om hvorvidt dette projekt med at finde kandidater til det første officielle amatør-VM nogensinde havde været en større mundfuld end folkene bag kunne bide over. Bag DMMAF står Claus Skjoldborg Larsen og Mikkel Birch olsen. Udover deres almindelige jobs, har Claus sin daglige gang i Fighter Center Odense, og Mikkel i FighterZone (hvor han bl.a. er træner for Jonas Troest).

Den ikke uventede skepsis omkring VM blev ikke kun delt af folk i MMA-miljøet og dets fans, men også af de førnævnte folk bag DMMAF, for det hele afhang i høj grad af to ting; 1) at fighterne var villige til selv at betale rejse og ophold, og 2) at IMMAF (den officelle verdensorganisation for amatør MMA) overhovedet fik VM-stævnet op at stå og finansieret.

Ugerne og månederne gik efter DM, og indtil for kun få uger siden, var det hele stadig oppe i luften om hvorvidt det skulle blive til en realitet. I mellemtiden har fighterne mødtes til fællestræninger (igen for egne penge), og trænet frem til VM kun med håbet som drivkraft.

Det er også blevet til et enkelt landskampsstævne siden DM. Det blev afholdt i Fight Center Odense og var mod Norge. Et brag af et stævne, hvor kampene viste at de danske fightere nærmede sig storformen, som uden tvivl bliver nødvendig til VM.

Las Vegas er ikke bare et spilparadis, men også verdens absolut største MMA promotion Ultimate Fighting Championships højborg, og for at sætte en tyk streg under projektets størrelse, lykkedes det IMMAF at hive en kæmpe pose penge og teknisk støtte ud af UFC, så det det første officielle VM kunne blive til virkelighed.

Og nu står de 4 fightere så her, kun få dage før det går løs. Vægten og formen er på plads, billetterne er sikret, kuffertene pakket, og sponsortøjet fra Fit4Fight er klar til at blive vist frem.

Med sig har de landstræner Nikolai Koubti og som ekstra støtte og ass. coach har de Bellatorfighteren Mikkel Parlo.

Kampprogrammet løber fra søndag d. 29/6 til og med lørdag d. 5/7. De nærmere detaljer kan man bl.a. finde på DMMAF's og IMMAF's respektive hjemmesider og Facebook-sider.

Landsholdets sammensætning kunne næppe være mere vidtfavnende. Nick ”True Dane” Barnø er den ældste i gruppen, og den med mest erfaring i baggagen. En sværvægter med en solid base i grappling, og et mål om at få så meget ud af de sidste år han har i konkurrencesport, som muligt. Nick ved godt, at dette er sidste udkald for at sætte prikken over i'et for de mange år med kampsport, og hans opbygning med trænig og kampe til VM har været intet mindre end optimal.

Jonas ”Duracell” Troest er efterhånden ved at få opbygget en erfaringsbase, der kan bringe ham langt i turneringen. Hans force er uden tvivl cardioen, hvoraf navnet Duracell er opsprunget. Fuld fart frem og aldrig lade sin modstander få ro. Hans ukuelige tro på egne evner og chancer for guld i Las Vegas gør ham til et spændende bekendtskab.

Mikkel Kasper til gengæld, har kun meget lidt erfaring i MMA, men hans indgang til det hele lader ikke nogen tvivle om hvorvidt dedikationen er på plads. Han gør sig ingen forestillinger om at det bliver let, men med den store træningsindsats bag sig, skal han nok gøre sig bemærket og kæmpe sin chance.

Sidst, men absolut ikke mindst, finder vi truppens eneste kvindelige medlem – Sara Jamila. Sarah er ”den nye pige i MMA klassen”, men tag ikke fejl, kun kommer med næsten 5 års succesfuld Muay Thai i tasken. Sarah kæmper ud af Mikenta Denmark, drømmen er at blive professionel og gå hele vejen.

Det er en usædvanligt spændende tid for dansk MMA. VM står for døren, og overalt i landet dukker der flere og flere fightere og stævner op, alt sammen til gavn for sporten og sportens udbredelse som helhed.

Dette første VM står i pionerernes tegn, og hvad der følgende kommer til at ske, er af gode grunde uvist, men herfra skal der lyde al held og lykke til de 4 fightere og deres hold af coaches, hjælpere, sponsoren Fit4Fight og hele DMMAF's organisation.
Vi hepper med på sidelinjen her fra den anden side af dammen!

Læs mere her

Risiko for blodpropper i benene på rejsen

"Økonomiklassesyndromet"

Fødder og ben kan hæve gevaldigt når man rejser. Der er sågar risiko for at der opstår såkaldte vene–thromboser, der er små blodpropper i de dybereliggende vener i benene. I de senere år har der været enkelte dødsfald, hvor blodpropperne har hæmmet tilbageløbet af blod fra benene til hjertet.

Problemstillingen betegnes i fagkredse ofte som "Economy Class Syndrome", ("økonomiklasse–syndromet"), idet manglende bevægelse af benene fremmer hævningerne. Der tænkes på, at der er meget lidt plads til benene når man sidder på økonomiklasse. Der findes nu flere hjemmesider om problemet, se f.eks.på dansk Statens Serum Institut (www.ssi.dk/rejser/ under menuen "Rejseråd") og www.economy–class.co.uk.

Flere nyere videnskabelige undersøgelser har været foretaget på området. I det anerkendte amerikanske tidsskrift American College of Physicians er offentliggjort en grundlæggende undersøgelse på 160 patienter, som konkludere at risikoen for blodpropper er 4 gange højere ved rejseaktivitet der varer længere end 4 timer end hvis man ikke rejser. Undersøgelsens gennemsnitlige rejsetid var 5,4 timer, og omfattede både rejse via tog, fly og bil.

Universitetet i Dresden har foretaget en lignende undersøgelse på 864 flypassagerer med en rejsetid på over 8 timer. Her blev der konstateret vene–thromboser hos 27 af dem eller 2,8%. Tilsvarende undersøgelser er offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Et eksempel på et dødsfald er den engelske kvinde Emma Christoffersen, der i en ung alder på 28 år døde som følge en blodprop på en flyrejse fra Sydney til London.

Især for kvinder kan en bivirkning af hævningerne være, at benene bliver grimme f.eks. som følge af blodudtrædninger.

En mulig løsning er såkaldte rejsestrømper med en intelligent strikketeknologi, hvor der er indbygget en støtte, der forebygger hævningerne. Strømperne anbefales af Statens Serum Institut, se www.vaccination.dk under "ting til rejsen".

Strømperne er strikket ganske specielt, så de tilfører et blødt, behageligt tryk til benene, dvs. strømperne fordeler trykket i venerne opad, hvorved blodforsyningen øges over benenes areal svarende til en slags mi–kromassage. Strømperne leveres med et mellem tryk (15 mmHg) og et højt tryk (20 mmHg). Det anbefales altid at vælge det høje tryk på 20 mmHg, så man er sikker. I tvivlstilfælde bør man konsultere sin læge.

Strømperne bliver strikket så de er tynde og åndbare, dvs. at luft kan trænge igennem. Ligeledes bevirker dette, at strømpen ikke føles lukket og tætsluttet om benene, og at man kan komme af med sveden. Benene er synlige gennem strømperne.

Til kvinder leveres strømperne i faconerne som knæstrømper, sid–selv lårstrømper ("stay–up") med moderne blondekant, samt strømpebuks. Strømperne er moderne og behagelige. Tilsvarende leveres der en knæstrømpe, hvor benene ikke er synlige. Disse er også velegnet til mænd.

"Vore nye strømper sætter helt nye mål og standarder for moderne rejsestrømper på markedet, og er den højeste kvalitet der findes i Danmark. Strømperne produceres i.h.t. ISO 9000 med en effektiv produktionsteknik, som også gør strømperne konkurrencedygtige på prisen", oplyser ProBody Medical.

De nye intelligente rejsestrømper fås hos Matas, apoteker, bandagister og sygeplejeforretninger under navnene "Easy Step" og "Venosan Legline"
 

Læs mere her