by Webmaster -

Storstilet velgørenhedsprojekt på QXL.dk til støtte for Angelman-foreningen

Fodbold– og ishockeyklubber, standuppere, virksomheder og pokerstjerne har doneret effekter og tid til over 50 auktioner til fordel for arbejdet med Angelman–børn.

Frem til og med den 2. september kan man støtte Angelman–børn ved at byde på en af de 57 auktioner på QXL.dk, hvor en lang række danskere virksomheder og private – har doneret dvd’er, bøger, tid, middage, skønhedsbehandlinger, tøj osv. Pengene fra auktionen går ubeskåret til Angelman–foreningen.

– Indtægterne fra auktionerne kommer til at gå til vores helt lavpraktiske arbejde, der letter hverdagen for familierne og børn med Angelman–diagnose. Vi afholder løbende arrangementer eksempelvis snart en kommunikationsdag, hvor vi taler med forældrene om, hvordan de bedst kommunikerer med deres Angelman–børn, og hjælper dem med at fremstille og laminere piktogrammer, der kan bruges i dagligdagen hjemme og i institutioner. Senere har vi et arrangement, hvor betalte eksperter fortæller forældre, hvad de kan gøre for at hjælpe børnene og sig selv på en række områder. Her inviterer vi også familier fra Foreningen for sjældne diagnoser. Eftersom der ikke er så mange med hver enkelt diagnose, kan det være svært for dem at skaffe ressourcer til sådanne arrangementer. Og de kan måske også have glæde af vores eksperter. Som vi nu forhåbentlig har råd til at invitere oftere de skal jo gerne betales, siger Lars Bo Warnisch, der er formand for Angelman–foreningen og far til Anna, der er født i 2003 og har en Angelman–diagnose.

Børn med Angelman–diagnosen er kærlige, sociale og omgængelige, men desværre også udviklingshæmmede, og har blandt andet meget svært ved at kommunikere, selv om man ved, at børnene forstår meget mere end de giver indtryk af. Man har påvist, at en tidlig og vedvarende indsats kan gøre en meget stor forskel for indlæringsprocessen, og dermed hjælpe børn og familier til en lettere hverdag og fremtid. Derfor bruger Angelman–foreningen meget tid på at hjælpe forældre i denne proces.

– Der er mange, der har det godt i Danmark, og har "overskud" på kontoen deriblandt os hos QXL.dk. Derfor vil vi gerne være med til at støtte velgørende projekter, der hjælper de af os i samfundet, der har brug for vores overskud. Det betyder, at det er gratis at sælge på QXL.dk, når der er tale om et velgørende projekt, der er aftalt i samarbejde med os så kan indtægterne fra auktionerne gå direkte derhen, hvor de gør en forskel, siger Jacob N. Masters, adm. direktør i QXL.dk.

Flere oplysninger om Angelman–diagnosen og Angelman–foreningen på www.angelman.dk og hos Lars Bo Warnisch, mobil 22 24 87 73.

Donationer til auktionerne
Rune Klan, FC Midtjylland, Herfølge Fodboldklub, Lalandia, Brøndby Fodboldklub, Restaurant Krudtuglen, FC København, Royal Mint, Rosendahl, Strandhotellerne/Seawest, LFA, Frem Fodboldklub, Nik & Jay, Hundige Kroen, Danparcs Løgstør, Caspar Reiff, Esbjerg Fodboldklub, CREAM, Leide, AAB, OB, Randers FC, FC Nordsjælland,
Nordsjælland Cobras, Global Goal Home, AB, Silkeborg Fodboldklub, Næstved Fodboldklub, Sønderjyske Fodboldklub,
Jane Aamund, Fredericia Fodboldklub, Kolding Fodboldklub, Theo Jørgensen.

Om QXL.dk
QXL.dk er Danmarks største online handelsplads med ca. 500.000 registrerede medlemmer, og allerede mere end 4 millioner i Europa. Hver uge sættes gennemsnitlig 1.400.000 varer til salg på QXL.dk, fordelt på masser af spændende auktioner og varer til fast pris. Klik ind på www.qxl.dk for mere information.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Få en læge leveret til døren

Den ofte lange ventetid hos den offentlige lægevagt kan være til stor gene for mange patienter. Men nu starter en læge et alternativ, hvor man er sikker på at få hurtig hjælp.

Fredag aften og barnet har 39 i feber. Forældrene ringer til den offentlige lægevagt og får besked om, at der er 3 timers ventetid. I stedet må de starte bilen og tage ind til vagtlægekonsultationen for dér at vente på at blive undersøgt af en læge.

Det er situationer som denne, der har fået læge Tue Christoffersen til at starte firmaet Privatlægen. Man kan ringe til Privatlægen døgnet rundt og med kort ventetid få besøg af en kompetent læge.

"Det er ingen hemmelighed, at den offentlige lægevagt i København har nok at se til", forklarer læge Tue Christoffersen, "det betyder, at mange patienter må nøjes med en vejledning over telefonen, selvom de gerne ville tilses af en læge". Privatlægen kører ud til patienten og foretager undersøgelsen. Hvis der er behov for det, får patienten også udleveret akut medicin og recept.

Et supplement, ikke en konkurrent
"Fordelen ved at kontakte os er, at man hurtigt og med minimal ventetid kan blive tilset af en læge. Derudover har vi altid god tid hos patienten", fortæller Tue Christoffersen. "Ved at bruge os, slipper man altså for at skulle tilbringe timer i et venteværelse eller at tage en taxi til døgnapoteket."

Privatlægen er et supplement og ikke en konkurrent til den offentlige lægevagt. "Vi træder til i situationer hvor patienten vil tilses af en læge i eget hjem uden at skulle vente i flere timer". Samtidig understreger Tue Christoffersen, at Privatlægen ikke er et alternativ til den praktiserende læge.

Privatlægen dækker København, Amager, Frederiksberg samt omegnskommunerne. Personalet er alle fuldt autoriserede læger med flere års erfaring. Privatlægen kører alle årets dage, døgnet rundt og prisen for en konsultation inklusiv kørsel og akut medicin er 900 kr. Læs mere på www.privatlaegen.dk

Tue Christoffersen er uddannet læge i 2000 og har arbejdet på hospitaler i Esbjerg, Kolding, Slagelse, Sverige og senest på Rigshospitalet.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Roskilde Firma- og Familieidræt skal have fat i kvinderne og de unge

Foreningsundersøgelsen "Den rummelige firmaidræt", foretaget i Kolding og Roskilde, viser at udviklingspotentialet for firmaidræt og motion på arbejdspladsen er stort

Der er dobbelt så mange, der gerne vil dyrke idræt og motion indenfor firma­idrætten, end der gør det i dag, og der er endnu flere, der vil dyrke motion på selve arbejdspladsen.

Det er hovedkonklusionen på en undersøgelse af interessen for og deltagelsen i idræt og motion indenfor firmaidrætten og på arbejdspladsen, som i februar 2005 blev gennemført på arbejdspladser i Kolding og Roskilde. I alt 915 ansatte har deltaget i under­søgelsen, der er udført af lektor Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet.

Undersøgelsen viser, at halvdelen af de idrætsaktive (43 % af de ansatte) gerne vil dyrke en eller anden form for idræt eller motion i firmaidrætten eller på arbejdspladsen.

40 % af de adspurgte svarer, at arbejdspladsen støtter deltagelsen i idræts– og motionsaktiviteter. Ligeså interessant er det imidlertid, at mange påpeger et behov for at få bedre muligheder for at dyrke motion i arbejdstiden. 38 % vil gerne have mulighed for at benytte mindre pauser i arbejdstiden til motion, 36 % vil gerne dyrke "ikke omklædt" motion i arbejdstiden og hele 49 % anfører, at de gerne vil have et motionsvenligt kontor.

Formand for Roskilde Firma– og Familieidræt, Claus Schou, udtaler:

"Roskilde Firma– og Familieidræt har deltaget i undersøgelsen, fordi vi gerne vil vide, hvordan andre opfatter os. Ønsket har været at kunne pege mere målrettet på potentielle målgrupper, samt hvilke aktiviteter de ønsker at dyrke. Undersøgelsen har henvendt sig til både medlemmer og ikke–medlemmer".

Det store udviklingspotentiale for Roskilde Firma– og Familieidræt, findes hos kvinderne, de unge, og personer med en længerevarende uddannelse. Det er især kvinderne, de unge/midaldrende og ansatte med en længere skoleuddannelse, der gerne vil gå til styrketræning/spinning og gymnastik/aerobic.

Undersøgelsen viser endvidere, at personer med skiftende arbejdstidspunkter, i højere grad end andre ansatte, dyrker motion på arbejdspladsen. Folk med skiftende arbejdstider foretrækker også i højere grad at gå til motionsformer, der kan dyrkes fleksibelt og på selvvalgte tidspunkter f.eks. udendørs motion, styrketræning, spinning, svømning m.m.

"Med rapporten i hånden vil vi nu lægge en strategi og udarbejde en handleplan i forhold til hvilke af de potentielle målgrupper og aktiviteter, vi vil og kan fokusere på. I denne proces overvejer vi at invitere personer fra de arbejdspladser, der har deltaget i undersøgelsen", udtaler Claus Schou og fortsætter:

"Et spændende område at se nærmere på, er ønsket om, at kunne dyrke motion på arbejdspladsen, gerne i arbejdstiden eller frokostpausen. Det kan jo være, at der er firmaer, som har tomme lokaler, der kan anvendes til at lave motionsaktiviteter for deres ansatte i nærområdet. En ting er sikkert rapporten får ikke lov at ligge på hylden og samle støv vi er fremme i skoene!"
 

Læs mere her

by Webmaster -

Firmaidrætten skal have fat i kvinderne og de unge

Foreningsundersøgelsen "Den rummelige firmaidræt", foretaget i Kolding og Roskilde, viser at udviklingspotentialet for firmaidræt og motion på arbejdspladsen er stort

Der er dobbelt så mange, der gerne vil dyrke idræt og motion indenfor firma­idrætten, end der gør det i dag, og der er endnu flere, der vil dyrke motion på selve arbejdspladsen.

Det er hovedkonklusionen på en undersøgelse af interessen for og deltagelsen i idræt og motion indenfor firmaidrætten og på arbejdspladsen, som i februar 2005 blev gennemført på arbejdspladser i Kolding og Roskilde. I alt 915 ansatte har deltaget i under­søgelsen, der er udført af lektor Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet.

Undersøgelsen viser, at halvdelen af de idrætsaktive (43 % af de ansatte) gerne vil dyrke en eller anden form for idræt eller motion i firmaidrætten eller på arbejdspladsen.

40 % af de adspurgte svarer, at arbejdspladsen støtter deltagelsen i idræts– og motionsaktiviteter. Ligeså interessant er det imidlertid, at mange påpeger et behov for at få bedre muligheder for at dyrke motion i arbejdstiden. 38 % vil gerne have mulighed for at benytte mindre pauser i arbejdstiden til motion, 36 % vil gerne dyrke "ikke omklædt" motion i arbejdstiden og hele 49 % anfører, at de gerne vil have et motionsvenligt kontor.

Forbundsformand Peder Bisgaard udtaler:

"Tallene understreger, at vi med dels vore traditionelle firmaidrætstilbud og dels Motion på Arbejdspladsen har nogle efterspurgte produkter. Samtidig viser tallene også, at vi stadig har en udfordring i at få Motion på Arbejdspladsen implementeret på mange arbejdspladser. Virksomhedslederne skal have en forståelse for, at det faktisk forholder sig sådan, at Motion på Arbejdspladsen giver mindre sygefravær og mere tilfredse medarbejdere".

Det store udviklingspotentiale for Dansk Firmaidrætsforbund og de ca. 90 tilknyttede firmaidrætsforeninger landet over, findes hos kvinderne, de unge, og personer med en længerevarende uddannelse. Det er især kvinderne, de unge/midaldrende og ansatte med en længere skoleuddannelse, der gerne vil gå til styrketræning/spinning og gymnastik/aerobic. Disse målgrupper viser dog også en pæn interesse for nogle traditionelle idrætter, eksempelvis fodbold.

Undersøgelsen viser endvidere, at personer med skiftende arbejdstidspunkter, i højere grad end andre ansatte, dyrker motion på arbejdspladsen. Folk med skiftende arbejdstider foretrækker også i højere grad at gå til motionsformer, der kan dyrkes fleksibelt og på selvvalgte tidspunkter f.eks. udendørs motion, styrketræning, spinning, svømning m.m.

"Det er interessant, at undersøgelsen viser et stort potentiale for at hverve nye medlemmer blandt andet i relation til kvinderne og de unge. Med den lange række af motionstilbud, som Dansk Firmaidrætsforbund har udviklet gennem de seneste år, står vi godt rustet til at tage denne udfordring op også når det gælder fleksible motionstilbud", pointerer Peder Bisgaard.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Tilfredse børnefamilier i Horsens og Hedensted

Børneafdelingen på hospitalet i Randers modtager hvert år omkring 1100 børn fra Horsens og Hedensted kommuner. Afstanden til trods er 9 ud af 10 af børnefamilierne tilfredse med behandlingen, viser en undersøgelse fra Region Midtjylland.

Godt eller virkelig godt. Sådan lyder det positive svar fra 94% af de børnefamilier fra Horsens og Hedensted, der er blevet spurgt om deres samlede indtryk af behandlingen på Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers.

– Vi tager det som et kæmpe skulderklap til hele afdelingen, at familierne på trods af afstanden er positive og tilfredse med indlæggelsen her hos os i Randers, siger ledende overlæge på Børneafdelingen, Lene Rytter.

Siden 2008 har Regionshospitalet Horsens samarbejdet med Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers om behandlingen af syge børn fra Horsens og Hedensted kommuner.

Indlæggelser sker i Randers, mens ambulant behandling og opfølgning sker i børneambulatoriet på hospitalet i Horsens, som varetages af speciallæger fra Randers. Tidligere blev syge børn henvist til Kolding Sygehus.

Tryghed vigtig
91% af indlagte familier fra Horsens og Hedensted kommuner giver udtryk for, at de har fået en god modtagelse på afdelingen i Randers, og er trygge når barnet udskrives.

– Vi er meget opmærksomme på, at afstanden fra hjemmet i Horsens eller Hedensted til hospitalet her i Randers kan gøre nogen utrygge.

Derfor bestræber vi os på, at begge forældre i vidst mulige omfang kan blive på afdelingen eller på Patienthotellet, siger Lene Rytter.

– Vi kan selvfølgelig stadig forbedre os på nogle områder, som f.eks. at blive bedre til at informere om ventetiden ved modtagelse og mellem undersøgelser. Vi er hele tiden er opmærksomme på at skabe bedst mulige forhold for indlagte børn og deres forældre, siger Lene Rytter.

Undersøgelsen af patienttilfredsheden er udført af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.

Yderligere information
– Lene Rytter, ledende overlæge, Børneafdelingen, Regionshospitalet Randers, tlf. 8910 2700 / 2218 9414

– Nina Søndergaard, oversygeplejerske, Børneafdelingen, Regionshospitalet Randers, tlf. 8910 2710 / 2962 7665

– Læs mere om Børneafdelingen på http://www.regionshospitalet-randers.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Gymnaster springer fra København til Esbjerg

Fra 1. til 4. juli vil tusinde gymnaster springe 300 km på en kørende springbane fra København til Esbjerg. Undervejs gøres stop i seks byer, hvor borgmestre og alle interesserede inviteres til at hoppe med på minitrampolin. Målet for eventen, som støttes af Nordea-fonden, er at inspirere flere til at dyrke springgymnastik – og at opnå en Guinness-rekord som verdens længste kørende springbane .

Spring på kørende lastbil
Den kørende gymnastikevent, Spring Mod Vest, gør stop i seks byer, hvor lokale gymnastikforeninger fra byerne og omegn er inviteret til at afprøve verdens længste kørende springbane .
Byernes borgmestre er allerede hoppet med på eventen og springer/taler før gymnasterne inviterer til workshop for uprøvede gymnaster og borgere.

Gymnastikken ud i gadebilledet
Bestyrelsesformand for Taastrup Gymnastik forening, Lisbeth Damkjær siger:
“Spring Mod Vest” har en vision om at kunne være med til at skabe opmærksomhed om gymnastik og idrætskulturen. De mange frivillige ildsjæle gør det muligt at skabe denne event, der binder landet sammen på tværs og tager gymnastikken ud af hallen og ind i gadebilledet for at vise, at gymnastik både er sundt og sjovt. Det er fantastisk at opleve den interesse, der er omkring “Spring Mod Vest” og vores endestation Landsstævne 2013, hvor mere end 25.000 glade mennesker er samlet om det liv og nogle af de grundlæggende værdier vores fællesskab og samfund er baseret på .

Taastrup Gymnastik Forening forventer, at projektet bliver optaget i Guinness World Records, og håber, at mange vil hjælpe os med at slå rekorden som er flest spring på verdens længste kørende springbane.

Køreplan
1. juli: Formiddag: Åbning på Københavns Rådhusplads kl. 11.00 v. Pia Allerslev
Eftermiddag: Karavanen gæster Taastrup kl. 16.00 med spring af Michael Ziegler

2. juli: Formiddag: Karavanen gæster Odense, Flakhaven kl. 09.45.
Eftermiddag: I Middelfart, Torvet kl. 16.00 taler borgmester Steen Dahlstrøm

3. juli: Eftermiddag: Karavanen gæster Kolding, hvor borgmester Jørn Pedersen springer for på Axeltorv kl. 16.00. Karavanen gør senere ophold på stationen.

4. juli: Spring Mod Vest afslutter karavanen som en del af åbningen af Landsstævne 2013 kl. 16.00 på central plads i Esbjerg.

Fotos fra facebook https://www.facebook.com/SpringModVest/photos_stream

Læs mere her

by Webmaster -

Patientsikkerheden ses efter på Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens er et af fem danske sygehuse, der er med i Patientsikkert Sygehus. Der er netop indgået en aftale med COWI at patientsikkerhedsinitiativet at Horsens og de fire andre sygehuse i de tre kommende år skal evalueres. Formålet er at skabe grundlag for beslutningstagere og ledere i det danske sundhedsvæsen ved fremtidig planlægning af indsatser for patientsikkerhed.

Patientsikkert Sygehus er et initiativ, der er sat i værk i samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Det skal demonstrere, at det på et helt sygehus er muligt at bringe patientsikkerheden op på et nyt niveau.

Målet for de fem sygehuse i projektet er at reducere antallet af patientskader med 30% og antallet af dødsfald med 15% blandt andet ved at reducere antallet af uventede hjertestop, eliminere en række hospitalsinfektioner og forebygge tryksår og medicineringsfejl.

Til at evaluere initiativet har Patientsikkert Sygehus nu indgået aftale med COWI, som er et rådgivningsfirma, der har erfaring med sundhedssektoren og erfaring med projekthåndtering af tværfaglige og komplekse projekter. Evalueringen af Patientsikkert Sygehus omfatter effektevaluering, procesevaluering og en økonomisk evaluering, der skal vise, om effekterne står mål med det ekstra ressourceforbrug, der vil være ved patientsikkerhedsinitiativerne. Desuden vil det blive undersøgt, om kulturen omkring patientsikkerhed på de fem sygehuse forandrer sig i forbindelse med interventionen.

Arbejdet med patientsikkerhed på de fem sygehuse: Regionshospitalet Horsens, Sygehus Thy-Mors, Kolding Sygehus, Hillerød Hospital og Næstved Sygehus, sker med opbakning fra projektsekretariatet og konsulenter fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement. Indsatsen startede i april sidste år.

Forbedringerne opnås blandt andet ved at systematisere arbejdsgange, forbedre rutiner og indføre tjeklister, så det sikres, at alle patienter får alle elementer af den relevante behandling.

COWI vil løbende gennem hele programmet indsamle data fra sygehusene, dels de data, som sygehusene i forvejen rapporterer i forbindelse med projektet, og dels data, der indsamles ved interview med forskellige aktører på sygehusene.

Læs mere her

by Webmaster -

Dansk Firmaidrætsforbund i offensiven: Vil oprette regionale firmaidrætscentre otte steder i Danmark

Dansk Firmaidrætsforbund afholder den 15. november 2008 ekstraordinært repræsentantskabsmøde på Hotel Comwell i Middelfart. Det sker blandt andet for at træffe beslutning om et nyt banebrydende satsningsområde – oprettelse af regionale firmaidrætscentre over hele landet allerede i 2009. Idéen bag firmaidrætscentrene er, at centrene, i samarbejde med foreningerne, skal være opsøgende overfor virksomhederne og udvikle aktiviteter indenfor firmaidræt og sundhedsfremme.

Forbundsformand Peder Bisgaard, der i Danmarks tredjestørste idrætsorganisation står i spidsen for ca. 330.000 firmaidrætsudøvere, udtaler:

– Vi vil oprette otte regionale firmaidrætscentre i større danske byer i det kommende år. Centrene forventes placeret i København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Ringkøbing, Kolding samt Næstved og skal virke som bindeled mellem de enkelte firmaidrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund og virksomhederne.

Et regionalt center vil som minimum blive bemandet med følgende personale:

– En firmaidrætssælger, der skal synliggøre og afsætte firmaidrætsforeningernes aktiviteter via direkte kontakt med områdets virksomheder
– En foreningskonsulent, der skal servicere de nævnte firmaidrætsforeninger
– Sekretærfunktion

Derudover er der mulighed for, at centrene efterfølgende udvides med konsulenter, der skal gennemføre motions– og sundhedsaktiviteter på områdets arbejdspladser.

Peder Bisgaard påpeger følgende i relation til firmaidrættens bevæggrunde for at opruste markant regionalt og lokalt:

– Nuværende og potentielle brugere af vore foreningers aktiviteter efterspørger professionalitet og individualitet både hvad angår selve aktiviteten og i rådgivningen omkring aktiviteten. Vi har på den bagrund behov for en stærkere personalemæssig forankring i storbyerne. Firmaidrætsforeningernes frivillige ledere bør suppleres af fuldtidsansatte professionelle medarbejdere, der målrettet kan honorere medlemmernes og de potentielle medlemmers ønsker og krav.

Peder Bisgaard pointerer endvidere:

– Når Dansk Firmaidrætsforbund i disse år har særligt fokus på de større danske byer, skyldes det, at vi rent faktisk anser de større byer for værende i besiddelse af det største fremtidige medlemspotentiale. Dansk Firmaidrætsforbunds primære målgruppe, og samtidig vor niche, er de ansatte på danske virksomheder. Og de større danske virksomheder er i vid udstrækning centreret omkring de større danske byer. Vi oplever et stort fokus på firmaidræt i virksomhederne både som social samværsform medarbejderne imellem, som rekrutteringsinstrument, personalegode, sygdomsforebygger og "imageskaber" generelt. Der er dermed gode forudsætninger for, at Dansk Firmaidrætsforbund kan komme mere "til biddet" regionalt og lokalt, pointerer Peder Bisgaard.

Yderligere information:

Peder Bisgaard
Forbundsformand
Tlf. 2445 3015

Jesper Ræbild
Afdelingsleder, kommunikation
Tlf. 2329 8067
 

Læs mere her

by Webmaster -

Medicinfri efter kostomlægning

Nu ligner jeg ikke længere en elefant , siger Frands, efter at han har tabt 30 kilo. Jeg har ikke kun fået en ny og slankere krop, jeg behøver nu heller ikke hverken insulin eller blodtryksmedicin.

Siden Frands i 1990 fik konstateret diabetes type 2, har han været på stadig større daglige doser af insulin og blodtryksmedicin. Efter at han i 2008 startede med kostomlægning, er han nu blevet helt medicinfri. Frands Bærentsen er 56 år, bor i Kolding og arbejder som sygehjælper på Kolding Sygehus. Han er gift med Lene, og sammen har de tre dejlige drenge.

Jeg har aldrig levet specielt usundt , siger Frands, men efter at jeg forlod Søværnet i 1973 kom der stille og roligt 5 kilo på år efter år. Når vægten nåede 105 kilo, sagde jeg dog altid stop og gik enten på Nupo eller på piller, men vægten kom altid på med det samme igen, når jeg stoppede . I 1990 fik Frands problemer med maven (diarré), og knæene havde det heller ikke længere godt. Han gik op til lægen, der konstaterede at Frands havde sukkersyge (diabetes type 2) og for højt blodtryk. Begge diagnoser krævede øjeblikkelig medicinsk behandling.

Da jeg begyndte på insulinbehandlingen, var det som om, der blev fjernet 25 kilo dødvægt fra min krop , fortsætter Frands. Jeg begyndte at cykle og dyrke motion igen. Men på et tidspunkt hjalp motionen ikke længere, og min fysiske overvægt blev heller ikke mindre. Pulver og piller var jeg færdig med, og diætisten, som jeg først opsøgte, var ikke til megen hjælp, da hun var mere interesseret i at vide, hvad jeg spiste frem for at rådgive mig om, hvad jeg skulle spise .

I 2008 opsøgte Frands derfor De Danske Vægtkonsulenter i Kolding sammen med sin kone Lene, der også trængte til at tabe sig. I dag er hun 20 kilo lettere, og selv har Frands tabt 30 kilo. Nu springer han rundt som en ung mand, spiller badminton en gang om ugen og har seriøse ambitioner om igen at komme i gang med sin yndlingssport cykling.

Blodtryksnedsættende medicin er for livet, plejer man at sige. Men jeg behøver det ikke længere. Og holder jeg fast i de sunde kostvaner, behøver jeg heller ikke længere insulinen. Det fysiske velvære, som jeg har i dag, vil jeg aldrig igen tabe på gulvet , slutter Frands. Jeg har så meget at miste, hvis jeg ikke holder ved. Langt om længe har jeg endelig fundet ud af, at det gælder om at tage ansvar for sit eget liv og gøre noget ved det! Det, du har gjort, er bare så godt , siger min læge hver gang jeg kommer til kontrol for min diabetes.

Læs mere her

by Webmaster -

Det er aldrig for sent

Nu ligner jeg ikke længere en elefant , siger Frands på 56, efter at han har tabt 30 kilo. Jeg har ikke kun fået en ny og slankere krop, jeg behøver nu heller ikke hverken insulin eller blodtryksmedicin.

Siden Frands i 1990 fik konstateret diabetes type 2, har han været på stadig større daglige doser af insulin og blodtryksmedicin. Efter at han i 2008 startede med kostomlægning, er han nu blevet helt medicinfri.Frands Bærentsen er 56 år, bor i Kolding og arbejder som sygehjælper på Kolding Sygehus. Han er gift med Lene, og sammen har de tre dejlige drenge.

Jeg har aldrig levet specielt usundt , siger Frands, men efter at jeg forlod Søværnet i 1973 kom der stille og roligt 5 kilo på år efter år. Når vægten nåede 105 kilo, sagde jeg dog altid stop og gik enten på Nupo eller på piller, men vægten kom altid på med det samme igen, når jeg stoppede .

I 1990 fik Frands problemer med maven (diarré), og knæene havde det heller ikke længere godt. Han gik op til lægen, der konstaterede at Frands havde sukkersyge (diabetes type 2) og for højt blodtryk. Begge diagnoser krævede øjeblikkelig medicinsk behandling.

Da jeg begyndte på insulinbehandlingen, var det som om, der blev fjernet 25 kilo dødvægt fra min krop , fortsætter Frands. Jeg begyndte at cykle og dyrke motion igen. Men på et tidspunkt hjalp motionen ikke længere, og min fysiske overvægt blev heller ikke mindre. Pulver og piller var jeg færdig med, og diætisten, som jeg først opsøgte, var ikke til megen hjælp, da hun var mere interesseret i at vide, hvad jeg spiste frem for at rådgive mig om, hvad jeg skulle spise .

I 2008 opsøgte Frands derfor De Danske Vægtkonsulenter i Kolding sammen med sin kone Lene, der også trængte til at tabe sig. I dag er hun 20 kilo lettere, og selv har Frands tabt 30 kilo. Nu springer han rundt som en ung mand, spiller badminton en gang om ugen og har seriøse ambitioner om igen at komme i gang med sin yndlingssport-cykling.

Blodtryksnedsættende medicin er for livet, plejer man at sige. Men jeg behøver det ikke længere. Og holder jeg fast i de sunde kostvaner, behøver jeg heller ikke længere insulinen. Det fysiske velvære, som jeg har i dag, vil jeg aldrig igen tabe på gulvet , slutter Frands. Jeg har så meget at miste, hvis jeg ikke holder ved. Langt om længe har jeg endelig fundet ud af, at det gælder om at tage ansvar for sit eget liv. Det er aldrig for sent at gøre noget ved overvægten. Det, du har gjort, er bare så godt , siger min læge hver gang jeg kommer til kontrol for min diabetes.

Læs mere her