by Webmaster -

Ny hjemmeside skal forhindre at knogleskørhed bliver til knoglebrud

Vidste du, at kalk og D–vitamin forebygger knogleskørhed Vidste du også, at sygdommen er arvelig Og ved du, at du kan få en knogleskanning, hvis du er i risikogruppen for at få sygdommen

Knogleskørhed er en usynlig sygdom, som patienten ofte ikke opdager før uheldet er ude, og man får et smertefuldt brud. Kun én ud af ti danskere med knogleskørhed er i behandling. Derfor er der et stort behov for, at danskerne selv er opmærksomme på, om de har en adfærd eller tegn på, at de måske kunne have sygdommen.

Udover kvinders tidlige indtræden i overgangsalderen, er en spinkel kropsbygning, et nært familiemedlem med knogleskørhed, for lidt motion, rygning og stort alkoholforbrug alle faktorer, der kan indikere, at man tilhører risikogruppen for, at man har eller kan udvikle knogleskørhed.

Det ved mange praktiserende læger, men patienterne og den brede offentlighed er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på problematikken, og derfor er antallet af brud som følge af knogleskørhed unødigt højt. Undersøgelser viser, at 40 % af alle kvinder og 15 % af alle mænd i dag får et såkaldt osteoporotisk brud i løbet af deres levetid.

De tal skal en ny 80–siders hjemmeside om knogleskørhed, Osteoporosedoktor.dk, nu medvirke til at nedbringe.

"Det store problem med folkesygdomme, som knogleskørhed, er, at det er svært at informere befolkningen om alle risikofaktorerne", siger overlæge Lars Hyldstrup, der er endokrinolog og overlæge ved Osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital, og forsætter:

"Men med denne hjemmeside, håber vi at kunne nå ud til flere borgere end hidtil. For det er folk selv, der skal være opmærksom på, om de er i risikogruppen, så de kan gå til læge og få foretaget den nødvendige knogleskanning."

I alt anslår man, at mere end 500.000 danskere i dag har knogleskørhed. Bliver diagnosen knogleskørhed stillet i tide, kan lægen sætte ind med forebyggende behandling, såsom medicinsk behandling, kalk og D–vitamin tilskud, samt tilråde ændret livsstil og øget motion.

Indholdet på hjemmesiden er udviklet af lægefaglige specialister i osteoporose og Prescriba. Prescriba står bag en række kliniske og patientorienterede hjemmesider om sundhed, forebyggelse og behandling.

Prescriba ejer og har udviklet Osteoporosedoktor.dk, og har fuld redaktionel frihed over hjemmesiden, som er sponseret af Roche Danmark a/s og GlaxoSmithKline A/S.

Osteoporosedoktor.dk følger de til enhver tid gældende retningslinjer for diagnostik, forebyggelse og behandling af osteoporose, nationale såvel som internationale.

For at få kontakt til patienter eller indhente "knoglesunde madopskrifter", kontakt:
Redaktør, Mille Schütten: 3917 9943

Yderligere information:
Adm. Direktør Anna Lise Frier, Prescriba:
Telefon: 20 11 06 33

Hovedredaktør, Overlæge Lars Hyldstrup, Osteoporosedoktor:
Telefon: 24 25 58 02
 

Læs mere her

by Webmaster -

Ny hjemmeside om Osteoporose

En ny hjemmeside, Osteoporosedoktor.dk, vil fremover give professionelle behandlere adgang til opdateret viden om diagnosticering, udredning og behandling af osteoporose.

Undersøgelser viser, at 40 % af alle kvinder og 15 % af alle mænd får et osteoporotisk brud i løbet af deres levetid. Mange patienter får desværre først konstateret osteoporose på et sent tidspunkt, og antallet af brud som følge af knogleskørhed er derfor unødigt højt.

Med Osteoporosedoktor.dk får professionelle behandlere nu et digitalt værktøj og en vidensbank, som guider brugeren gennem de forskellige trin i diagnoseprocessen, hjælper med at tolke undersøgelsesresultater og vejleder i valg af behandling, opfølgning og kontrol.

Praktiserende læge Anders Winther, Birkerød, har testet hjemmesiden, og siger om dens brugervenlige design:

"Osteoporosedoktor er et brugbart og let tilgængeligt værktøj, der er nemt at integrere direkte i konsultationsprocessen. Sitet kan anbefales som et værktøj i en hverdag i almen praksis, hvor der er behov for hurtig formidling af viden, der kan anvendes direkte i konsultationen, mens man sidder over for patienten."

Indholdet på hjemmesiden er udviklet af specialister i osteoporose og Prescriba, der er en sundhedsvidenskabelig formidlingsvirksomhed, som står bag en række såvel kliniske som patientorienterede hjemmesider om sundhed, forebyggelse og behandling.

Lars Hyldstrup, der er endokrinolog og overlæge ved Osteoporoseenheden på Medicinsk Endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital, er en af de faglige redaktører på Osteoporosedoktor.dk, der sikrer et opdateret videnskabeligt og kommercielt uafhængigt indhold på hjemmesiden. Han mener, at en af styrkerne ved hjemmesiden er, at den giver professionelle behandlere mulighed for nemt og hurtigt at gøre brug af specialisternes ekspertise.

"Hjemmesiden kan både bruges som opslagsværk og under selve konsultationen. Indholdet er udarbejdet af speciallæger i samarbejde med praktiserende læger, netop for at sikre, at informationen er rettet mod den travle klinikers dagligdag. Relevant information er højst 2 klik væk, så svar på spørgsmål om osteoporose kan findes på få sekunder", udtaler Lars Hyldstrup.

Prescriba, som har udviklet og ejer Osteoporosedoktor.dk, har indgået en 3–årig distributions– og sponsoraftale med Roche Danmark a/s og GlaxoSmithKline Pharma A/S.

Hjemmesiden følger de til enhver tid gældende retningslinjer for diagnostik, forebyggelse og behandling af osteoporose, nationale såvel som internationale.

Yderligere information:
Adm. Direktør Anna Lise Frier Ruge, Prescriba:
Telefon: +45 20 11 06 33

Hovedredaktør, Overlæge Lars Hyldstrup, Osteoporosedoktor:
Telefon: +45 24 25 58 02
 

Læs mere her

by Webmaster -

Bandagist Helle Harbo går til Ortos AS

Den erfarne bandagist Helle Harbo, Hindevad, har fra 1. august 2007 fået nyt job som bandagist hos Ortos AS, der udelukkende ansætter fagfolk med mange års erfaring.

– Selv om jeg fortsætter med at lave det, som jeg altid har gjort, er det et utroligt spændende jobskifte, fordi min nye arbejdsplads – som jo også er nystartet – gør meget ud af uddannelse af medarbejderne, service, udvikling af produkterne og høj kvalitet i løsningerne, siger bandagist Helle Harbo, Ortos AS.

Kort om Helle
Den 39–årige Helle Harbo er uddannet på Hälsohögskolan i Jönköping i Sverige. Helle var i kandidatturnus ved BandagistCentret i Århus/Randers, inden hun blev ansat som bandagist hos Sahva A/S i Århus i 1994. Her har hun blandt andet arbejdet tæt sammen med den neurokirurgiske afdeling på Århus Kommune Hospital om udvikling og tilpasning af korsetter og hjelme til nyopererede samt voksne med sygdomme i muskler og nerver. I 2000 rykkede Helle sydpå til Vejle, hvor hun fortsatte arbejdet med alle former for ortoser som korsetter til nyopererede eller hjælpemidler til knæ, ankel og fod til patienter med polio og sclerose samt til patienter med medfødt hjerneskade.

– I de senere år har jeg i øvrigt haft mulighed for at arbejde en del med børn i skoler og på institutioner, lige som jeg har oparbejdet en god portion erfaring med blandt andet brystproteser og kompressionsstrømper efter mål, siger bandagist Helle Harbo, Ortos AS, der også tilpasser bløde korsetter til stomipatienter og patienter med knogleskørhed.

Om Ortos AS
Ortos AS i Odense er en nyetableret dansk bandagistvirksomhed, der er i færd med at flytte branchen fra et håndværksfag til et højteknologisk servicefag.

– Som medarbejder er jeg samtidig medejer af virksomheden. Det ser jeg som en garanti for, at vi trækker på vores personlige engagement og erfaring, så den individuelle betjening af kunden går hånd i hånd med udvikling og ny teknologi, siger Helle Harbo.

Ortos’ primære tilbud til kunderne er service, livskvalitet og velvære, og virksomheden yder individuel hjælp til fortsat rehabilitering i form af genoptræning, terapi og undervisning. Ortos fremstiller og tilpasser enhver form for kropsbårne hjælpemidler til fysisk handicappede som proteser, korsetter, specialsyet fodtøj og kosmetiske proteser. Løsningerne leveres, når kunden er klar, og Ortos følger op med hjælp og vejledning også uden for almindelig åbningstid.

Kunderne er den enkelte borger, læger og behandlingspersonale, kommuner og regioner, samt selvstændige bandagister og håndskomagere i Danmark.

Alle produkter er baseret på komponenter fra branchens største og bedste underleverandører og tilpasset på eget værksted i Odense.

Ortos AS Kvalitet i bevægelser
 

Læs mere her

by Webmaster -

Ny forskning skal hjælpe patienter med slidgigt

Tusindvis af danskere er plaget af slidgigt, og hvert år konstateres flere tusinde nye tilfælde af sygdommen. Forskere på IT–Universitetet og det private forskningsinstitut CCBR (Center for Clinical and Basic Research) er gået sammen om at udvikle nye teknologier, der skal være med til at forbedre den medicinske behandling.

Forskernes lup er rettet mod de patienter med slidgigt, der døjer med nedbrydelse af brusk og knogler. I dag er det i praksis ikke muligt at måle, hvor hurtigt brusken eksempelvis nedbrydes i et knæ med slidgigt. Derfor ved man ikke, hvilken effekt diverse medikamenter har på sygdommen, hvilket betyder, at det er særdeles svært for medicinalindustrien at udvikle en virkningsfuld medicin.

"Gennem vores forskning vil lægen kunne sætte tal på, hvor hurtigt et gigtramt knæ nedbrydes og dermed kunne måle direkte, hvilke medikamenter der har en virkning. Dette betyder, at det i fremtiden bliver lettere at udvikle medicin, der reelt forbedrer brusken. For patienten resulterer dette i færre smerter og større førlighed altså en markant forbedret behandling," udtaler forskningsadjunkt Erik Dam ved IT–Universitetet.

Det private forskningshospital CCBR leverer den medicinske know–how, og IT–Universitetets forskningsgruppe i Billedanalyse står for at udvikle den automatiserede metode, der ud fra en MR–scanning gør det muligt at beregne form, tykkelse og tilstand for brusken i eksempelvis et knæ med slidgigt.

Om slidgigtprojektet
For yderligere information og illustrationer, se: http://www.itu.dk/image/appl/OsteoArthritis/oa.html

Om CCBR Center for Clinical and Basic Research
CCBR er et privat forskningsinstitut. Instituttets medarbejdere beskæftiger sig primært med forskningsprojekter, der vedrører kvindens overgangsalder og de sygdomme, der opstår i årene derefter. CCBR er kendt verden over specielt for forskningsresultater inden for knogleskørhed. Læs mere om CCBR: http://www.ccbr.dk

Om IT–Universitetet i København
IT–Universitetet blev etableret 1. juli 2003 og bygger på IT–højskolen, som blev oprettet i 1999. IT–Universitetet har til formål at varetage forskning og undervisning inden for et bredt spektrum af informationsteknologiske emner, og har i dag forskningsafdelinger inden for områderne: Digital æstetik og kommunikation; Innovation; Teori; Design og brug af it.

Universitetet uddanner cand.it.’ere inden for seks forskellige linier og tilbyder desuden diplom– og masteruddannelser samt it–enkeltfagskurser inden for efter– og videreuddannelse. Stedet har i dag 1500 studerende, heraf er en tredjedel kvinder. IT–Universitetets værdigrundlag er karakteriseret ved tre kerneværdier: toneangivende, imødekommende og ansvarlig. Læs mere om IT–Universitetet i København: http://www.itu.dk

Kontaktperson:
Forskningsadjunkt Erik Dam, tlf.: 38 16 88 85, e–mail: erikdam@itu.dk

 

Læs mere her

by Webmaster -

Nye sundhedsspecialister og -koncepter

Danmarks nye specialister i sundhedsfremme (fitness) og træning, det første hold dimittender fra Syddansk Universitets nye danske masteruddannelse for læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og trænere, er klar med nye sundhedstilbud til den danske befolkning per september 2009.
Masterstudiet i Fitness og Træning har til formål at uddanne specialister, der kan bidrage til at fremme danskernes sundhed via træning, kost og coaching med målgrupperettede strategier til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

De masterstuderende har i forbindelse med studiet udviklet nye metoder og koncepter til testning, vejledning og træning, som i de kommende måneder introduceres i forskellige sammenhænge såsom fysioterapi, genoptræning, kostvejledning og fitness. Målgrupperne er især personer med en af de otte folkesygdomme (aldersdiabetes, forebyggelige kræftformer, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed (osteoporose), muskel- og skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme (astma-allergi), psykiske lidelser og rygerlunger (KOL)).

Læs mere her

by Webmaster -

Nye sundhedsspecialister og -koncepter

Danmarks nye specialister i sundhedsfremme (fitness) og træning, det første hold dimittender fra Syddansk Universitets nye danske masteruddannelse for læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og trænere, er klar med nye sundhedstilbud til den danske befolkning per september 2009.
Masterstudiet i Fitness og Træning har til formål at uddanne specialister, der kan bidrage til at fremme danskernes sundhed via træning, kost og coaching med målgrupperettede strategier til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

De masterstuderende har i forbindelse med studiet udviklet nye metoder og koncepter til testning, vejledning og træning, som i de kommende måneder introduceres i forskellige sammenhænge såsom fysioterapi, genoptræning, kostvejledning og fitness. Målgrupperne er især personer med en af de otte folkesygdomme (aldersdiabetes, forebyggelige kræftformer, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed (osteoporose), muskel- og skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme (astma-allergi), psykiske lidelser og rygerlunger (KOL)).

Læs mere her

by Webmaster -

Mangler du D-vitaminer

På grund af det sparsomme sollys i Danmark især om vinteren – får mange af os alt for få D-vitaminer. Det er meget uheldigt, for D-vitaminer er vigtigere end hidtil antaget.

Venteværelserne hos de praktiserende læger bliver snart fyldt med patienter, der klager over træthed og smerter i musklerne som følge af D-vitaminmangel. D-vitamin bevirker bl.a., at kroppen kan optage kalk og fosfat fra tarmen, og at der ikke udskilles så meget kalk til urinen i nyrerne. D-vitaminer er desuden medvirkende til at forebygge hjerte-kar sygdomme, knogleskørhed, kronisk leddegigt, kræft i bryst, tyktarm og prostata etc.

Undgå blodpropper
Om vinteren er du særlig udsat for at komme i mangel med D-vitaminer , udtaler ernæringsrådgiver Inge Kauffeldt. D-vitaminer fås naturligst og bedst gennem solens lys, men når dagene om vinteren er korte og mørke og nætterne lange, bør du i stedet sørge for at få D-vitaminerne via dine fødevarer. Mange tilfælde af hjerteblodpropper kunne forebygges, hvis alle i højrisikogruppen spiste fed fisk som sild, laks, makrel, hellefisk og ål nogle gange om ugen. Højrisikogruppen er mennesker med sukkersyge, højt blodtryk, højt kolesteroltal, overvægtige, rygere samt mennesker, der har oplevet blodpropper i den nærmeste familie.

Spis fisk
De fede fisk indeholder nogle særlige flerumættede fedtsyrer, N-3 fedtsyrer, som har en forebyggende virkning på hjerte-kar sygdomme og samtidig nedsætter risikoen for blodpropper. De gør blodet mere tyndtflydende, sænker blodtrykket og mindsker mængden af det stof, der får blodet til at klumpe. Fisk indeholder udover D-vitaminer og sunde fedtsyrer tillige A-vitamin, jod, fosfor, kalcium, fluor, jern og selen, fortsætter Inge Kauffeldt.D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, og det har i Sverige igennem mange år været lovpligtigt at tilsætte det til smør, margarine og andre fedtstoffer, som bruges i madlavningen eller på frokostbordet.

DDV Plante 70
Men det er ikke ligegyldigt, på hvilken måde vi får de nødvendige fedtstoffer. Det er uhyre vigtigt, at vi bestræber os på at begrænse de mættede fedtsyrer, som er én af hovedårsagerne til mange af vores nationale sygdomme. De Danske Vægtkonsulenter har i det smørbare DDV plante 70 udover A-vitaminer også tilsat D-vitaminer, samtidig med at vi har sørget for, at de umættede fedtsyrer udgør hovedparten af fedtfordelingen, slutter Inge Kauffeldt.

Læs mere her

by Webmaster -

Systematisk indsats mod knogleskørhed kan forebygge hoftebrud og dødsfald

En mere systematisk undersøgelse og behandling for knogleskørhed kan skåne patienterne for gentagne hoftebrud og forebygge dødsfald. Det er vurderingen i en såkaldt Medicinsk Teknologivurdering (MTV), som en tværfaglig arbejdsgruppe netop har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. Rapporten konkluderer, at det bør overvejes at give alle patienter i Danmark med hoftebrud tilbud om systematisk undersøgelse og behandling for knogleskørhed.

Cirka 11.000 patienter indlægges årligt i Danmark med hoftebrud. 85 procent af disse patienter har knogleskørhed og dermed høj risiko for nye brud. Fem år efter et hoftebrud har 20 procent eksempelvis pådraget sig endnu et hoftebrud, mens 57 procent rammes af andre knoglebrud. Dødeligheden blandt patienter med hoftebrud er desuden markant højere end i en sammenlignelig befolkningsgruppe.

I den nye MTV fra Sundhedsstyrelsen belyses derfor, hvorvidt patienter med hoftebrud bør tilbydes systematisk diagnostik og behandling af knogleskørhed.

Hos patienter med knogleskørhed kan forekomsten af knoglebrud nemlig reduceres med medicinsk behandling, men i dag behandles kun cirka 9 procent af kvinder og 4 procent af mænd med hoftebrud for knogleskørhed.

I rapporten skønnes det, at systematisk undersøgelse og behandling for knogleskørhed kan forebygge godt 220 hoftebrud og samtidig forhindre godt 60 dødsfald.

Udgifterne til programmet vil desuden blive opvejet af, at der spares penge til behandling og genoptræning. MTV en vurderer derfor, at et landsdækkende program vil være omkostningsneutralt.

Læs mere her

by Webmaster -

Nationale tal for kronisk sygdom

En landsdækkende monitorering samler for første gang tal fra registre til en opgørelse over fem kroniske sygdomsgrupper i Danmark. Opgørelsen viser, at i alt 1.291.926 personer i december 2010 havde mindst én af sygdommene i de fem udbredte kroniske sygdomsgrupper. Det svarer til 30 procent af befolkningen over 18 år i Danmark.

Overvågningen kan blive en stor hjælp i planlægningsarbejdet vurderer Jean Hald Jensen Chef for Det Borgernære Sundhedsvæsen i Sundhedsstyrelsen.

“Monitoreringen af kronisk sygdom giver Sundhedsstyrelsen og planlæggere og koordinatorer i regioner, kommuner og praksissektoren bedre mulighed for at tilrettelægge indsatserne. De første resultater giver et overblik over udbredelsen af sygdommene, og senere kan overvågningen også belyse, hvordan forskellige patientgrupper bruger sundhedsvæsenet,” siger Jean Hald Jensen.

Opgørelsen omfatter de fem sygdomsgrupper diabetes, hjerte-karsygdom, kroniske lungesygdomme, psykiske sygdomme og knogleskørhed/leddegigt inden for en faglig afgrænsning, som Sundhedsstyrelsen er kommet frem til i samarbejde med en række eksperter. Tallene viser, at antallet af borgere med kronisk sygdom er størst hos den ældre del af befolkningen, idet 71 procent har mindst én kronisk sygdom blandt gruppen af ældre over 67 år. Det tilsvarende tal for befolkningen mellem 18 og 67 år er 22 procent.

Opgørelsen viser desuden, at cirka 400.000 personer har mere end én kronisk sygdom.

Monitoreringen samler tal fra tre nationale sundhedsregistre: Landspatientregistret, Lægemiddelstatistikregistret og Sygesikringsregistret. Den supplerer de hidtidige stikprøver blandt befolkningen, der har undersøgt omfanget af kroniske sygdomme, senest i den nationale sundhedsprofil 2010.

Læs mere her

by Webmaster -

Verdens første professor i fedtvævets stofskifte

Jens Bülow, Bispebjerg Hospital, er som den første i verden udnævnt til professor i fedtvævets stofskifte.

Overset fedtvæv
Fedtvævet er kroppens største energidepot. Når vi faster eller er fysisk aktive, henter kroppen energi her. I betragtning af fedtvævets betydning for overvægt, sukkersyge, kroppens hormonbalance og at aflaste andre organer for fedt, har fedtvævet hidtil været alt for overset. Men nu har det fået sin egen professor:

Tiltrædelsesforelæsning 6. januar
Overlæge Jens Bülow fra Bispebjerg Hospitals Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling er som den første i verden udnævnt til professor i fedtvævets metabolisme (stofskifte) og holder tiltrædelsesforelæsning den 6. januar 2012.

Mere tid til forskning
“Som professor får jeg endnu bedre tid til forskning. De umiddelbare planer er, at vi blandt andet vil prøve finde ud af, hvorfor man som overvægtig udvikler sukkersyge, og hvordan man kan påvirke fedtvævet, så man kan tabe sig uden at tage på igen,” fortæller den nye professor.

På tide med en fedt-professor
Professor Jens Bülow er ingen novice i fedtvævets stofskifte. 36 år har emnet holdt ham engageret. Fedtvævet er det senest udviklede væv i kroppen, og det er ifølge Jens Bülow på tide, at det også som det sidste får sin egen professor.

Man bør holde af sit fedtvæv
“Fedtvævet er ungt sammenlignet med fx hjerte, lever og nyre. Vi kan følge evolutionen tilbage til fedtvævets opståen. Det er ikke alle organismer, som har fedtvæv. Fugle gemmer fortrinsvis fedt i deres lever, men de har også andre fedtdepoter, og krybdyr har slet ingen samlede fedtdepoter uden for leveren. Meningen med fedtvævet er, at vi skal deponere energi i det, og dermed aflaster det leveren og andre organer, som ikke har godt af at blive fyldt med fedt,” forklarer Jens Bülow og tilføjer, at fedtvævet i det hele taget har mange positive funktioner, så særligt som kvinde bør man holde af sit fedtvæv:

Beskytter mere end det skader
“Fedtvævet frigiver hormonlignende stoffer og frigiver østrogen. Så hvis man som post-menopausal kvinde ikke har ret meget fedt, mangler man østrogen, og så får mange knogleskørhed. Ligeledes dør mange kræftpatienter, når fedtvævet er tæret op. Så trods fedtforskrækkelse beskytter fedtvævet altså mere, end det skader,” fastslår fedtvævsprofessoren.

Derfor tager man på igen
Blandt sine vigtigste videnskabelige opdagelser fremhæver Jens Bülow, at han som den første har vist, at fedtvævets blodgennemstrømning spiller en væsentlig rolle for stofskiftet i fedtvævet. Det er nemlig nødvendigt for at mobilisere fedtet og hente energien, som er deponeret.

For meget fedt går ud over blodgennemstrømning
“Så længe man er sund og rask, kan man øge blodgennemstrømningen fire-fem gange, men den evne mindskes ved overvægt og sukkersyge. Vi er ved at undersøge, om evnen kan genskabes, når man taber sig, men vores første forsøg med en gruppe overvægtige mænd, der tabte sig ser ud til, at man ikke umiddelbart får evnen til at øge blodgennemstrømning igen. Og derfor deponeres det fedt, man spiser, i andre væv og er svært at mobilisere under fysisk aktivitet,” pointerer Jens Bülow.

Mere insulinfølsomhed når man taber sig
Han tilføjer, at selvom man ikke får evnen til øget blodgennemstrømning igen, kan det altid betale sig at tabe sig. Det øger blandt andet insulinfølsomheden i musklerne.

Overvægt og søvnapnø
Han er desuden sammen med sine studerende ved at etablere viden om søvnapnø, dvs. iltmangel mens man sover. Det ser ud til, at denne iltmangel, som over en tredjedel af overvægtige mennesker lider af, forstyrrer fedtvævets funktion og nedsætter insulinfølsomheden.

Ond cirkel af overvægt
“Det betyder, at man som overvægtig måske spiser en masse, lægger sig på sofaen, falder i søvn og får søvnapnø, forstyrrer fedtvævet og derved øger sin overvægt. Det er en ond cirkel, som vi håber på at kunne hjælpe mange ud af, når vi får sammenhængen på plads,” siger han.

Blå Bog: Jens Bülow
Født 14. maj 1950.
Lægevidenskabelig embedseksamen, Københavns Universitet 1976.
Speciallæge i klinisk fysiologisk nuklearmedicin 1988
Overlæge ved Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital siden1990, fra 2005 til 2010 desuden klinisk forskningslektor ved Københavns Universitet
Forfatter og medforfatter til 170 videnskabelige publikationer.

Læs mere her