by Webmaster -

Anden runde venturekapital til Chempaq

Det danske medico–selskab Chempaq har netop fået tilført anden runde venturekapital. Vejen er dermed banet for en markedsintroduktion allerede til foråret 2004 af selskabets kompakte og meget konkurrencedygtige mini–analysator til blodcellemåling.

"Vi har fuld tillid til, at Chempaq vil føre prototypen på markedet til rette tid," siger Venture Manager Søren Friis fra ventureselskabet Symbion Capital, der sammen med InnFond p/s og Vækstfonden er gået sammen om at investere i Chempaq. "Chempaq har overholdt alle tidligere milestones, og virksomheden har en unik teknologi med et meget stort potentiale, der på grundlæggende vis kan forenkle diagnosticeringen af en lang række sygdomme," lyder det fra Symbion Capital. Analysatoren kan blandt andet lette livet for patienter i kemoterapi, samt de hospitaler og læger som arbejder med patienterne. Teknologien gør det muligt med stor præcision og meget billigt at måle antallet af blodceller, hvilket er nødvendigt i diagnosticeringen og behandlingen af mange sygdomme. Chempaq’s teknologi er tilmed så kompakt, at analysatoren kan transporteres i en håndtaske. De nuværende apparater på sygehusene er meget store og koster op mod en mio. kr. Det er investorernes og Chempaq’s forventning, at den nye teknologi med fordel vil kunne flytte blodanalyserne fra laboratoriet ud til patienter i ambulatorier og hos praktiserende læger.

Chempaq går nu i gang med at lave distributionsaftaler med førende internationale producenter af avancerede blodanalyse apparater. Direktør Peter Halken siger:
"Vi har en prototype parat til september 2003 og forventer proof of concept inden for de nærmeste måneder. Den seneste kapitaltilførsel er klar tilkendegivelse af, at vi er på rette spor." Chempaq er på under to år vokset fra 3 til 13 medarbejdere og flere eksperter søges nu til godkendelse, kvalitetssikring og produktion af analysatoren. I forbindelse med den seneste kapitalrejsning har en række af medarbejderne benyttet sig af muligheden for at blive medejere af virksomheden ved samlet at investere en lille mio. kr. i virksomheden. "Medarbejdernes investering er et godt signal både internt og eksternt om, at vi virkelig tror på vores teknologi og det kommende marked," fortæller Peter Halken.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Dansk medikotek-virksomhed på vej mod verdensmarkedet

Medikotekvirksomheden Chempaq passerer den første vigtige milepæl i udviklingen af unikt mini–blodanalyseapparat. En verdenssucces for den danske virksomhed er indenfor rækkevidde i kraft af dygtige medarbejdere, investorer og gode patenter, mener direktør Peter Halken.

Chempaq, en af de nyeste spin–out virksomheder fra Mikroelektronik Centret på DTU, har netop passeret den første altafgørende test af virksomhedens bæredygtighed. I uafhængige undersøgelser har Chempaq´s mikro–teknologi vist sig at være helt og fuldt på højde med de laboratorieteknikker, som i dag anvendes til blodanalyse.

Mini–analysatoren, der ventes introduceret på verdensmarkedet i 2004, kan lette livet for kræftpatienter i kemoterapi, idet de fra hjemmet kan måle effekten af behandlingen. Dermed kan patienterne spares for hyppige hospitalsbesøg. Hidtil har patienterne været nødsaget til regelmæssigt at opsøge specialiserede hospitalsafdelinger med det nødvendige udstyr. Med Chempaqs analysator bliver hverdagen for en kemopatient næsten at sammenligne med en diabetikers, siger Peter Halken.

Markedet for Chempaq´s analysator ventes at være endog meget stort, og investorerne bag Chempaq – InnFond p/s, Symbion Capital I A/S og Vækstfonden – forventer, at mini–blodanalysatoren med fordel vil kunne erstatte alle hidtidige apparater til måling af kræftpatienters blodceller. Disse apparater koster i dag op mod en million kroner stykket.

Rekruttering af fagligt stærke kompetencer er for nye forskningsintensive virksomheder som Chempaq altafgørende for succes. Her har Chempaq gjort et scoop med den nylige rekruttering af videnskabelig direktør Björn Ekberg, der med syv års erfaring som udviklingschef i en verdensledende svensk diagnostikvirksomhed nu
står for den forsatte kemiske udvikling og afprøvning af Chempaq´s analysator.

Björn Ekberg bor i Sverige, men valgte at skifte arbejdet i et veletableret svensk firma ud med opstarts–virksomheden Chempaq: "Det er selvfølgelig ikke uden risiko, at deltage i udviklingsarbejdet i en helt ny virksomhed. Der er ingen garantier.

På den anden side kender jeg branchen og kan se, at Chempaq har kompetencerne og teknologien til at nå målene," siger han. Han valgte at skifte til Chempaq pga. af spændingen ved at udvikle et helt nyt produkt og muligheden for at være med helt fra start i en ny virksomhed.

Flere nye ansættelser er undervejs, ligesom alliancer med kommercielle aktører indenfor den medicinske branche skal indledes, siger Peter Halken. I øjeblikket søges en klinisk udviklingschef samt en ekspert, der kan lede den fortsatte udvikling af de elektroniske komponenter i analysatoren.

"Det er vigtigt, at vi på dette stadie i virksomhedens udvikling får placeret de rigtige kompetencer på nøgleposter, så vi kan leve op til de krav, som en kraftig vækst stiller til organisationen," siger Peter Halken
 

Læs mere her

by Webmaster -

Internationalt gennembrud for brystkræftbehandling

Brystkræftpatienter kan se frem til en mere effektiv behandling med langt færre bivirkninger takket være nye forskningsresultater

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har opdaget en metode til at forudsige, om nogle af de mest anvendte typer kemoterapi vil virke på den enkelte brystkræftpatient eller ej. Inden for et år eller to vil disse resultater kunne bruges af lægerne i praksis, så brystkræftpatienter hurtigere får den mest effektive behandling og dermed også færre bivirkninger. Resultaterne som er skabt i samarbejde med amerikanske forskere fra bl.a. Harvard Medical School blev offentliggjort i tidskriftet Nature Medicine for nylig.

Vigtigt gennembrud

Ved behandling af brystkræft kombineres fjernelse af kræftsvulsten oftest med kemoterapi for at forhindre spredning af kræften. Men for alle de mest almindelige typer kemoterapi gælder det, at medicinen kun virker effektivt på ca. 20-30 % af patienterne. De resterende 70 % vil ikke få andet ud af behandlingen end alvorlige bivirkninger såsom hjerteproblemer og hårtab.

Derfor står de behandlende læger over for nogle svære valg, når de skal beslutte, hvilken type kemoterapi de skal give patienten. Ofte er de tvunget til at prøve forskellige behandlinger for at finde frem til den, der virker. Det skyldes, at der mangler metoder til at forudsige, hvordan den enkelte kræftpatient vil reagere på en bestemt type medicin.

Derfor mener professor Zoltan Szallasi, der leder forskerholdet fra DTU Systembiologi, at de nye resultater er et vigtigt gennembrud:

Vi kan nu begynde at forudsige, hvilken type kemoterapi der skal gives eller ikke gives til en bestemt patient. Vi er også begyndt at forstå, hvorfor nogle typer medicin virker eller ikke virker på forskellige typer kræftceller.

Færre bivirkninger for 500 kræftpatienter

Helt konkret har forskerne ved hjælp af bioinformatik og genekspressionsanalyse opdaget, at nogle af de mest anvendte typer af kemoterapi, anthracycliner, ikke har nogen effekt på en bestemt gruppe af brystkræftpatienter. Fælles for disse patienter er, at de alle har en høj aktivitet (overekspression) af et bestemt gen på det 8. kromosom. Det får den effekt, at medicinen aldrig når ind i kræftcellens kerne.

Zoltan Szallasi anslår, at ca. 500 brystkræftpatienter om året i Danmark vil falde i denne gruppe. Med den nye viden har man fået en robust metode til at forudsige, om en brystkræftpatient vil respondere på anthracyclin eller ej. Det betyder altså, at en stor gruppe patienter vil kunne sparres for unødige bivirkninger og hurtigt sættes i behandling med en anden type kemoterapi.

Samtidig er dette et vigtigt skridt ind i en personaliseret tilgang til kræftbehandlingen, og det kan få store konsekvenser, fortæller Zoltan Szallasi:

Når vi bliver i stand til at forudsige, hvilken medicin der virker på den enkelte patient, så kan vigtige stoffer, som ellers var kasseret på grund af for lav succesrate, komme i spil igen.

Læs mere her

by Webmaster -

Frygt for bivirkninger giver øget kvalme

Kræftpatienter, der forventer at blive ramt af kvalme og træthed efter kemoterapi, har større risiko for at få bivirkninger end patienter, der ikke regner med at få større problemer.

– Vi har fundet en klar sammenhæng mellem patienternes forventninger til kvalme og omfanget af kvalme efter kemoterapi, siger professor dr.med. Bobby Zachariae fra Onkologisk afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Forskere fra Onkologisk afdeling og University of Sidney i Australien har foretaget en systematisk gennemgang af egne og andre forskeres videnskabelige undersøgelser af, hvordan forventninger til bivirkninger efter kemoterapi påvirker patienterne.

På trods af forbedret medicinsk behandling af bivirkninger ved kemoterapi oplever mange patienter kvalme og træthed. Det har stor betydning for deres livskvalitet, og frygten for bivirkninger kan i nogle tilfælde føre til, at patienterne udskyder eller siger nej til livsvigtige behandlinger.

Forskerne mener, at den nye undersøgelse giver anledning overvejelser om, hvordan patienterne bliver informeret om behandlingen.

– Ud fra en etisk synsvinkel betragtes det i dag som vigtigt, at patienter bliver oplyst om alle bivirkninger. Da det nu viser sig, at forventningerne påvirkes af den information, patienterne får før behandlingen, bør man overveje, om man kan udarbejde mere hensigtsmæssig information, mener Bobby Zachariae.

Læs mere her

by Webmaster -

4.3 mio kr skal gavne tidlig behandling af blærekræft

Et nyt forskningsprojekt skal udvikle biomarkører, der kan afsløre blærekræft på et tidligt tidspunkt. Projektet er et samarbejde mellem Professor Torben Falck Ørntoft fra Aarhus Universitets Hospital, Skejby Sygehus og Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen med med 4.3 mio. kr.

Ved blærekræft opstår der typisk nye svulster over mange år. Nogle af disse vil blive invasive, og true patientens liv. Lægerne kan tage prøver fra sygdommen under forløbet for at forske i, hvad der sker når sygdommen udvikler sig fra overfladisk, godartet sygdom, til invasiv og livstruende kræftsvulst.

Det nye forskningsprojektet, ledet af Professor Torben Ørntoft, har som mål at studere de molekylære forandringer, der sker i cellerne, dels på arvemassen, dels i de signalmolekyler, der kommer fra arvemassen. Det kan vise forskerne hvilke netværk, der tænder og slukker i cellerne, når de bliver til aggressive kræftceller.

Til projektet bruger forskerne en biobank med flere tusinde prøver fra blærekræftpatienter samt en række meget avancerede molekylærbiologiske metoder, der bl.a. analyserer alle byggestenene i cellerne.

Resultaterne skal bruges til at udpege nye biomarkører for sygdommen, så patienter kan behandles i tide.

Et andet mål med projektet er at udvikle nye biomarkører, på baggrund af tidligere undersøgelser. Her arbejdes bl.a. hen imod at finde biomarkører, der ud fra en urinprøve kan fortælle, om der er en kræftknude i blæren, uden at man behøver lave en kikkertundersøgelse.

Endelig ønsker forskerne at udvikle en matematisk formel, der ved bl.a. at bruge resultater fra analyser af såkaldt microRNA, kan fortælle om kemoterapi virker på blærekræftpatienter. Den viden kan bidrage til at finde den rette medicin til den rette patient.

Torben Falck Ørntoft er Professor og ledende overlæge ved Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitets Hospital Skejby. Projektet udføres ved MOMA og dets titel er: Molekylære forandringer i klinisk blærekræft .

De 4.3 mio. kr er givet fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige udvalg, der netop har uddelt 74 mio. kr. til kræftforskning.

Læs mere her

by Webmaster -

Nye studieresultater giver nu håb til patienter med kræft i bugspytkirtlen

Patienter med fremskreden neuroendokrin tumor (NET) i bugspytkirtlen har betydelig mindre risiko for sygdomsforværring, når de behandles med lægemidlet Afinitor®. Det viser helt nye resultater fra det afgørende fase III studie RADIANT-3 (RAD001 I Avanceret Neuroendokrine Tumorer), som netop har nået sit primære endemål. RADIANT-3 er en del af et af de største kliniske studier på området.

Afinitor® er allerede godkendt til patienter med nyrekræft, men de nye resultater viser nu, at der er nyt håb for patienter med en neuroendokrin tumor i bugspytkirtlen, som i dag kun kan tilbydes begrænsede behandlingsmuligheder. Neuroendokrin tumor i bygspytkirtlen kan vokse meget aggressivt, og ved diagnosetidspunktet har tæt på 60 % af alle patienter nået et fremskredent stadie af sygdommen, hvilket betyder, at kræften har spredt sig til andre dele af kroppen og dermed er sværere at behandle1,2 Den gennemsnitlige overlevelse for patienter med fremskreden bugspytkirtelkræft er 17 måneder. På nuværende tidspunkt er kirurgi og kemoterapi de eneste godkendte behandlingsmuligheder for denne type patienter1.

Der er et stort uindfriet behov for behandling hos patienter med NET. Resultaterne fra RADIANT-3 viser, at Afinitor® har potentiale til at blive en vigtig behandlingsmulighed til de patienter, der har en fremskreden neuroendokrin tumor i bugspytkirtlen. De nye resultater danner fundamentet for at få Afinitor® godkendt globalt og bringer os et skridt tættere på vores mål med at kunne tilbyde patienterne en ny type behandling, som alternativ til kirurgi og kemoterapi siger Herve Hoppenot, Præsident for Novartis Oncology.

Alle resultater fra RADIANT-3 studiet bliver indsendt til præsentation på den årlige kongres European Society for Medical Oncology , som finder sted i Milano, Italien, i oktober måned.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Vladimir Evilevitch, medical advisor, Novartis onkologi: tlf.+45 40 36 78 10

Bengtåke Wahlberg, nordisk informationschef onkologi: tlf. +46 8-732 33 39, mobil +46 708-89 33 39

FAKTA
Om RADIANT-3

– RADIANT-3 er et fase III, dobbleblindet, randomiseret, parallelgruppe, placebo-kontrollet multicenter studie.

– Studiet har undersøgt effekten og sikkerheden ved brug af Afinitor®.

– Patienter som opfyldte studiets adgangskriterier var randomiserede 1:1 i forhold til at modtage enten daglig dosis Afinitor® (10 mg) eller daglig placebo oralt.

– Det primære endepunkt for RADIANT-3 er progressionsfri overlevelse.

– Det sekundære endepunkt inkluderer sikkerhed, objektiv responsrate og samlet overlevelse.

Om neuroendokrine tumorer (NET)

– Neuroendokrine tumorer opstår fra celler, som kan producere og udskille adskillige hormoner, der regulerer kroppens funktioner.

– Der findes mange typer af NET, og de kan opstå overalt i kroppen, men de fleste ses i mavetarmkanalen, bugspytkirtlen og lungerne3.

– Forekomsten af NET tilfælde stiger dramatisk og til trods for at det er sjælden kræftform er antallet af patienter firdoblet over de seneste 30 år3.

Om Afinitor®

– Afinitor® (everolimus) er en proteinkinasehæmmer.

– Afinitor er godkendt til fremskredent renalt cellekarcinom, hvor sygdommen er progredieret trods VEGF-målrettet terapi.

– Lægemidlet blokerer aktiviteten hos mTOR proteinet, hvilket betyder at kræftcellernes vækst, deling og blodtilførsel hæmmes. Dette forsinker væksten og spredningen af nyrekræften.

– Afinitor er tabletbehandling, og den anbefalede dosis er 10 mg dagligt.

– Afinitor blev godkendt af EMEA i august 2009.

Referencer
# National Library of Medicine and the National Institutes of Health. Pancreatic islet cell tumor. Available at http://www.nlm.nih.gov/medlineplus/ency/article/000393.htm. Accessed May 2010.
# Halfdanarson, et al. Pancreatic neuroendocrine tumors (PNETs): incidence, prognosis and recent trend toward improved survival. Annals of Onc 19: 1727-1733, 2008.
# Yao, et al. One Hundred Years After “Carcinoid:” Epidemiology of and Prognostic Factors for Neuroendocrine Tumors in 35,825 Cases in the United States. Journal of Clinical Oncology. June 20 2009; vol. 26, number 18.

Læs mere her

by Webmaster -

Århusiansk forsker vil optimere kemoterapi

Kræftceller har en række forsvarsmekanismer mod nogle af de mest brugte kemoterapier. Forsvaret mindsker effekten af kemoterapi og har alvorlige bivirkninger. Et nyt forskningssamarbejde mellem Århus Universitet og Kræftens Bekæmpelse vil udpege og stoppe forsvaret. Projektet støttes med 1,35 mio kr. fra Kræftens Bekæmpelse.

Når kræftceller rammes med kemoterapi, starter de en række reparationsmekanismer, der forsøger at reparere skaderne på cellernes DNA. Forsvaret forringer effekten af kemoterapien, og kan føre til sekundære kræftformer, bl.a. akut myeloid leukæmi, fordi der sker fejlagtige reparationer. Et forskningssamarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og lektor Anni Hangaard Andersen fra Århus Universitet vil nu forsøge at identificere reparationsmekanismerne. Hvis de kan hæmmes, håber forskerne at gøre kemoterapien mere effektiv og minimere de alvorlige bivirkninger.

De 1,35 mio kr er givet fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg, der i maj har uddelt 74 mio. kr til 56 kræftforskningssamarbejder.

Projektets fulde titel er: Forbedret kræftbehandling med epodophyllotoxiner, anthracycliner og camptoteciner ved inaktivering af specifikke DNA reparationsfaktorer.

Kontaktinformation:
Lektor Anni Hangaard Andersen, Aarhus Universitet, Molekylærbiologisk Institut, 8942 2600

Læs mere her

by Webmaster -

Ny forskning kan forudsige, om patienter med spiserørs- eller mavesækkræft har gavn af behandling

Et nyt forskningsprojekt kan hjælpe patienter med kræft i spiserør eller mavesæk til at undgå uvirksom behandling, der kan have store bivirkninger. Forskningen ledes af overlæge Marianne Nordsmark fra Århus Universitetshospital, og arbejdet sker i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der støtter projektet med 1,2 mio. kr.

Kræft i spiserør og mavesæk rammer omkring 700 danskere årligt. Sygdommen har en dårlig prognose, for hos mere end halvdelen af patienterne er sygdommen fremskreden og uhelbredelig når den opdages.

Ved behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling før eller efter operation får mange alvorlige bivirkninger. Nogle bivirkninger vil gå over, mens andre vil vare resten af patientens liv. Trods aggressiv behandling af de tidlige stadier vil over halvdelen af disse patienter få tilbagefald af sygdommen og ikke blive raske.

Det nye forskningsprojekt vil undersøge den enkelte patients kræftknudefor markører, der kan forudsige om den planlagte kemoterapi og strålebehandling vil virke, og forskerne håber at resultaterne kan udpege hvilke patienter, der vil have gavn af den planlagte behandling, inden den sættes i gang.

Resultaterne fra projektet skal i sidste ende efterprøves på væv fra patienter, der allerede er med i et multicenterstudie mellem Danmark, Holland og Sverige. Denne sidste del vil give forskerne mulighed for med sikkerhed at vurdere, om resultaterne kan bruges i behandling.

De 1,2 mio kr er givet fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg, der i maj har uddelt 74 mio. kr til 56 kræftforskningssamarbejder.

Projektet udføres ved Onkologisk afdeling D, Århus Universitetshospital, og dets fulde titel er: Ny miRNA baseret prediktor for standard kemo- og strålebehandling ved gastroesophagal cancer.

Læs mere her

by Webmaster -

Overvågning af forløbstider for kræftpatienter

Forløbstider for kræftpatienter overholder i 78 procent af alle behandlingsforløb de såkaldte standardforløbstider for pakkeforløb, hvor der er fastlagt en standardforløbstid. Det viser den første nationale monitorering på kræftområdet, som fokuserer på hele pakkeforløb fra henvisning modtaget til start på behandling i 1. kvartal 2013.

Sundhedsstyrelsen finder resultatet tilfredsstillende set i lyset af den anslåede andel af patienter med anden betydende sygdom, som kan forsinke behandlingsforløbene, var op imod en tredjedel, men finder samtidig, at der er plads til forbedring på en række områder.

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse igangsatte i januar 2012 et arbejde for at sikre en robust monitorering af pakkeforløb på både kræft- og hjerteområdet. Opgørelsen tager udgangspunkt i de standardforløbstider, der er opstillet som faglige rettesnore for de enkelte pakkeforløb. Konkrete forhold som for eksempel anden betydende sygdom (komorbiditet) kan betyde, at forløbstiden for den enkelte patient vil afvige fra standardforløbstiden. Derfor kan det ikke forventes, at alle patienter i alle pakkeforløb vil overholde standardforløbstiderne.

Monitoreringen viser, at andelen af gennemførte patientforløb inden for standardforløbstid for de store sygdomsgrupper som brystkræft, kræft i tyk- og endetarm, lungekræft, kræft i urinvejene samt modermærkekræft med enkelte undtagelser ligger over 70 procent indenfor alle de 3 behandlingsformer (kirurgi, kemoterapi og stråleterapi). Den fjerdedel af patientforløbene, der har den laveste andel gennemført inden for standardforløbstiden, er i monitoreringen angivet som den nationale 1. kvartil Sundhedsstyrelsen har valgt primært at basere sine kommentarer herpå, idet der ikke er fastlagt en national tærskelværdi. 1. kvartal 2013 var den nationale 1. kvartil 50 procent, hvilket betyder at standardforløbstiden blev overholdt i op mod halvdelen af tilfældene for den fjerdedel af pakkeforløbene, der havde den laveste andel af forløb gennemført inden for standardforløbstiden.

For følgende pakkeforløb falder andelen af patientforløb gennemført inden for standardforløbstiden under den nationale 1. kvartil

Sundhedsstyrelsen er særligt opmærksom på disse forløb og vil bede regionerne om nærmere redegørelser for forholdene med henblik på drøftelse på førstkommende møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet.

Læs mere her

by Webmaster -

Nyt vaccinekoncept viser lovende resultater mod prostatakræft

En ny vaccine, udviklet af forskere ved Kræftens Bekæmpelse, afprøves i øjeblikket af gruppe prostatakræftpatienter på Frederikssund Hospital. De første resultater er lovende og viser blandt andet at der ingen bivirkninger er ved behandlingen. Fortsætter de gode resultater giver det håb om en behandling, der virker mod en lang række kræftformer, bl.a. bryst-, modermærke, bugspytkirtel og prostatakræft.

Ingen bivirkninger, og positivt respons hos 9 ud af 13 patienter. Det er de første lovende rsultater af en ny vaccine, der har fået navnet ALECSAT. Behandlingen, der først gives efter sygdommen er opstået, er netop afprøvet på 13 prostatakræftpatienter, i et fase I studie på Urologisk afdeling på Frederikssund Hospital.
ALECSAT blev udviklet af seniorforskerne Karine Djandjougazian og Alexei Kirkin, der begge er ansat ved Kræftens Bekæmpelses afdeling for cancergenetik.

Forsøget viste, at behandlingen var uden bivirkninger, og patienterne tålte behandlingen uden problemer. Derudover kunne der ses indikationer for en positiv effekt ved behandlingen hos 9 ud af de 13 behandlede patienter, hvor PSA værdierne i en periode blev stabiliseret eller faldt. Hos en af patienterne blev knoglemetastaser tilmed 30 pct. mindre. Det er interessant, fordi det ofte er svært at mindske knoglemetastaser, fordi den ringe blodforsyning i knoglerne gør det svært at få kemoterapien til dem. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at det endnu er for tidligt at sige, om de positive virkninger er permanente, og om de har betydning for en eventuel livsforlængelse, siger seniorforsker Alexei Kirkin.

Kan måske forhindre tilbagefald
ALECSAT vaccinen består af patientens egne celler fra immunforsvar, der kan dræbe kræftceller. Cellerne i ALECSAT vaccinen er rettet imod kræftceller, der har antigener af typen CGL (cancer-germ line). Dele af disse antigener genkendes af immunforsvaret som fremmede og bliver derfor angrebet. CGL antigener udtrykkes stort set kun i kræftceller og består af en hel gruppe proteiner, der findes i en lang række kræftceller. Det giver derfor håb om, at behandlingen også kan bruges mod bl.a. bugspytkirtel-, bryst-, og modermærkekræft.

ALECSAT er en behandling, der er 100 pct baseret på kroppens eget immunforsvar. Det er celler fra patientens eget immunforsvar, der tages ud via en blodprøve. Dernæst aktiveres og opdyrkes de i laboratoriet, så milliarder af disse celler kan gives tilbage til samme patient.
Metoden bag er udviklet af forskerne Alexei Kirkin og Karine Djandjougazian, og er noget som forskere rundt om i verden hidtil ikke har troet kunne lade sig gøre.

Forskerne har en teori om, at cellerne fra vaccinen ikke kun bekæmper kræften med det samme, men også kan aktiveres og genkende kræftceller, hvis kræften skulle vende tilbage. Om den teori holder stik skal imidlertid først efterprøves i senere kliniske forsøg.

Kontaktinformation:
Informationsmedarbejder: Mette Weber 3038 1537
Alexei Kirkin og Karine Djandjougazian: 3525 7794 / 4054 6688

Læs mere her