by Webmaster -

De usynlige trusler

DDT, PCB, Glyphosat, Nonylphenol og parabener. Kemikalier i hverdagsprodukter er et stadigt stigende problem og kan være yderst skadende for både miljø og mennesker. Det skyldes, at stoffernes skadelige effekter ikke har været tilstrækkeligt analyseret, før de er taget i brug. Emnet er vanskeligt at forholde sig til, da kemikalierne ikke kan ses, og eksperterne udsender ofte forskelligartede og til tider modsatrettede udsagn, der gør problemstillingerne endnu mere komplicerede.

Ny bog er et indlæg i debatten om, hvordan de farligste kemikalier bliver reguleret på en langsommelig måde, der ikke tager tilstrækkelig hensyn til sundhed og miljø.

Usynlige trusler er bygget op om 11 kemikalier, som alle er startet som succeshistorier. Kemikalierne har haft en vigtig samfundsmæssig funktion, oftest udtrykt ved gode tekniske egenskaber f.eks. stabilitet og lav brændbarhed.

Men stofferne har med tiden medført skader på miljø og mennesker, idet de har haft virkninger, som ikke har været kortlagt på forhånd.

De udvalgte kemikalier kan hver især fortælle en særlig historie om manglende indsigt i virkningerne, mangelfuld regulering eller manglende politisk vilje til regulering.

Rammen for bogen er to indledende kapitler om EU s kemikalielovgivning og et kapitel, der beskriver den metode, som anvendes i forbindelse med risikovurdering af de enkelte kemikalier.

Industri og forbrugere repræsenterer polerne i den politiske kontrovers i hele dette felt, og midt imellem har miljømyndighederne det egentlige ansvar. De er pressede fra begge sider og har et stort arbejde med at få EU s nye kemikalielov, REACH, til at fungere.

Om forfatteren
Jette Rank er cand. mag i kemi og biologi. I arbejdet med farlige kemikalier har hun udviklet en interesse for kemikalieregulering og de modsætningsforhold, der ofte eksisterer imellem økonomiske interesser og en præventiv kemikaliepolitik, der sikrer miljø og sundhed.

Usynlige trusler – farlige kemikalier og kemikalieregulering

Af Jette Rank
198 sider 199 kr. (vejl.)
ISBN: 978-87-786-7394-7
Roskilde Universitetsforlag (2013)

Læs mere her

by Webmaster -

Center for Hormonforstyrrende Stoffer fortsætter

Med den brede politiske aftale om Kemikaliehandlingsplan 2010-2013 er den fortsatte drift af Center for Hormonforstyrrende Stoffer sikret. Centeret er med til at øge vores viden om, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker vores sundhed og miljø.

– Jeg er meget tilfreds med, at Center for Hormonforstyrrende Stoffer nu bliver videreført. I sin korte levetid har forskerne bag centeret leveret opsigtvækkende resultater. Eksempelvis har ny viden om cocktaileffekten været løftestang for, at Danmark har fået EU til at tage problemstillingen omkring cocktaileffekten alvorligt og arbejde med den, siger miljøminister Karen Ellemann (V).

Center for Hormonforstyrrende stoffer blev oprettet i december 2008. Det er et murstensløst center, der består af et netværk af forskere, der driver videnopbygning målrettet myndighedernes forebyggende arbejde. Forskerne bag centeret har bidraget med værdifuld viden om blandt andet tidligere pubertetsudvikling hos piger og kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer.

– Netop de hormonforstyrrende stoffer bekymrer mig, fordi der er mere og mere, der peger på, at vores daglige udsættelse for disse stoffer forringer vores evne til at få børn. Derfor er den fortsatte danske prioritering af indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer vigtig. Det er solid videnopbygning fra bl.a. dette center, der skal til, for at vi får løst det komplicerede puslespil om hormonforstyrrende stoffer og får de nødvendige skyts til at kunne regulere stofferne, siger Karen Ellemann.

Den nye centerledelse består af centerleder Anna-Maria Anderson, prof. Anders Juul og prof. Niels Erik Skakkebæk fra Rigshospitalet, prof. Poul Bjerregaard fra Syddansk Universitet, seniorforsker Ulla Hass og konstitueret forskningschef Christine Nellemann fra DTU Fødevareinstituttet.

Hormonforstyrrende stoffer mistænkes bl.a. for at medvirke til nedsat forplantningsevne samt udvikling af kræft, hjerte-karsygdomme, fedme og diabetes. Stofferne menes også at kunne påvirke immunsystemet og hjernens udvikling.

Der er afsat 20 mio. kr. over de næste fire år til administration, drift og projekter under centeret.

Yderligere oplysninger:
Pia Juul Nielsen, funktionsleder, Miljøstyrelsen tlf. 72 54 44 18
Marie Andergren, pressemedarbejder, Departementet, tlf. 72 54 60 60

Læs mere her

by Webmaster -

Styrket indsats mod hormonforstyrrende stoffer

Regeringen og Dansk Folkeparti har netop besluttet at afsætte fem millioner kroner på finansloven til en styrket indsats overfor hormonforstyrrende stoffer, særligt de såkaldte cocktail-effekter.

Hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekterne af dem også kaldet cocktail-effekten har gennem længere tid været en høj prioritet for regeringen og med den nye bevilling, bliver der taget endnu et skridt mod bedre viden på området.

– Vi har behov for mere viden om, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker os i dagligdagen, så vi kan sætte ind med målrettet beskyttelse. Det nytter eksempelvis ikke kun at regulere babylegetøj, hvis der allerede i fosterstadiet sker skader, der viser sig som øget følsomhed eller sygdomsudvikling senere i livet. Derfor skal vi nu som noget nyt have dette undersøgt nærmere, siger miljøminister Karen Ellemann (V).

Der afsættes en million kroner til undersøgelser af sundhedseffekter senere i livet ved udsættelse for kombinationer af hormonforstyrrende stoffer i fosterstadiet. Derudover afsættes fire millioner kroner til at få belyst danskernes belastning med hormonforstyrrende stoffer som eksempelvis bisphenol A, pthalater og bromerede flammehæmmere. Denne opprioriterede indsats glæder Dansk Folkepartis miljøordfører Jørn Dohrmann:

– I dag ved vi reelt ikke, hvilke hormonforstyrrende stoffer danskerne har i kroppen, og hvilken betydning disse stoffer har for danskernes helbred. Denne viden er nødvendig, før vi kan handle. Jeg forestiller mig, at undersøgelserne eksempelvis kan ske med udgangspunkt i de folkesundhedsundersøgelser, som allerede er til rådighed, og sygehusenes biobanker. F.eks. har Vejle Sygehus en samling af blodprøver og vægtmålinger fra skolebørn, som kan være yderst relevant at bruge, siger Jørn Dohrmann.

Hormonforstyrrende stoffer som bisphenol A og phtalater er under mistanke for at medvirke til nedsat forplantningsevne samt udvikling af kræft, hjerte-karsygdomme, fedme og diabetes. Stofferne menes også at kunne påvirke immunsystemet og hjernens udvikling.

I Kemikaliehandlingsplanen 2010-2013 er der afsat 5 millioner kroner årligt til etablering og drift af Center for Hormonforstyrrende Stoffer. Derudover er der afsat i alt 8 millioner kroner til en særlig indsats i 2010 og 2011 til kombinationseffekter og hormonforstyrrende stoffer.

Yderligere oplysninger:
Maja Kirkegaard, AC-tekniker i Miljøstyrelsen, tlf.: 72 54 42 45
Thomas Hag, pressemedarbejder i Miljøministeriet, tlf.: 72 54 60 41
Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti, tlf.: 40 26 24 00 (deltager pt. i Cop16 i Cancun)

Læs mere her