Ny app vil skabe trafik i sportsforeningerne

Danskernes motionsvaner er i forandring. Det oplever landets sportsforeninger og klubber specielt for deres medlemmer over 20 år. Medlemstallene falder på tværs af de fleste sportsgrene og udøverne ønsker højere grad af fleksibilitet. Derfor tænkes der med WannaSport nyt i kampen om at tiltrække brugere til landets sportsklubber. Tal og opgørelser fra DIF, DGI og Firmaidrætten taler deres tydelige sprog. Et fald i medlemstal i en bred vifte af sportsgrene har stået på i flere år, og især landets mest populære sportsgrene som fodbold, badminton og håndbold er hårdt ramt. Samtidig viser flere analyser, at adfærdsmønstrene hos den moderne idrætsudøver bevæger sig i retning af mere fleksible træningsformer og tilvalg af sportsaktiviteter, der kan tilpasses en omskiftelig hverdag (Idrættens Analyseinstitut) Denne udvikling kalder på et modsvar, som igen skal forbinde de danske sportsudøvere med landets sportsforeninger.

Det starter med forbindelsen
WannaSport er lanceret som en app, der gør det muligt at få overblik og booke sportsaktiviteter i byen, men app’en er samtidig en platform, hvor den fleksible sportsudøver bliver sat i forbindelse med klubber, faciliteter og foreninger omkring ham eller hende. Tanken er, at folk nemt skal blive introduceret for de muligheder de har, og nemt melde sig på en introduktionstime, banetider eller andre arrangementer ­ uanset hvilken sportsform de søger, og uanset hvordan man ønsker at dyrke sport. Dette skal skabe mere trafik i klubber og på træningsfaciliteter, og hjælpe med at bane vejen for et mere permanent match.

“Vi har allerede fået god respons på vores lancering af WannaSport, og folk har længe manglet en samlet platform der skaber overblik, over de tonsvis af muligheder, der findes lige i nærheden. Nu handler det om, at klubberne også skal se fordelen i øget synlighed kombineret med nem tilmelding”, udtaler Jacob Lau Larsen, stifter af WannaSport.

Imødekommer nye adfærdsmønstre
Fleksibilitet, udvalg og kort vej fra tanke til handling er kodeordene når sport skal gøres mere attraktivt for nye brugere. Det handler om at gøre folk bevidste om deres muligheder, og på den måde “åbne dørene” endnu mere i landets klubber. WannaSport er etableret som platfom der bygger bro mellem landets fantastiske og enorme udvalg af sportsmuligheder, og den store gruppe af danskere, der gerne vil dyrke endnu mere sport.

App’en er naturligvis ikke hele løsningen på faldende medlemstal i danske sportsforeninger, men platformen skaber lige som just­eat for restauranter, den umiddelbare kontakt mellem brugere og udbyder ­ og gør det nemt at prøve nyt eller booke favoritaktiviteten ved integration af klubbernes
egne bookingsystemer. Når kontakten er skabt, så er det op til klubber og foreninger at bestemme, hvad de vil have ud af den øgede opmærksomhed, og hvordan de håndterer de nye potentielle medlemmer.

“Uanset hvordan man vil dyrke sport, ønsker WannaSport at hjælpe dig på vej,” fastslår Jacob Lau Larsen. “Samtidig glæder vi os til at samarbejde tæt med landets sportsklubber, i ønsket om at gøre sport endnu mere tilgængelig for den moderne bruger.”

EXTRA INFO
­- WannaSport er gratis at downloade
­- App’en har været tilgængelig i App Store og Google Play siden 1. september 2014.
­- Fokus har i opstarten været på tennis, squash, badminton, yoga, løb, fitness, golf og fodbold ­ men flere sportsgrene kommer løbende til.
­- Det er gratis for klubber og sportsforeninger at formidle aktiviteter igennem WannaSport. For betalende aktiviteter er der en mindre administrationsfee.
­- Som bruger kan du finde og booke banetider direkte, eller du kan blive sat i forbindelse med den klub der er interessant for dig.
­- WannaSport er udviklet i Danmark og har base i Founders House på Islands Brygge, København.

FAKTA:
Udvikling i Medlemstal, DIF­klubber 2002­2013, medlemmer over 19 år:
­ Fodbold, – ­5%
­ Tennis, – ­18%
­ Badminton, – ­27%
­ Håndbold, – ­36%

Læs mere her

Sørg for, at du kan nyde det!

Brug endnu flere timer på at arbejde, sørg for at undgå motion og spis, som var der ikke en dag i morgen. Og spis hellere noget syntetisk end noget naturligt. Det er opskriften, som flere og flere følger og som giver os et kortere liv. Måske er det godt nok, for med den livskvalitet du kan få med ovennævnte opskrift, er der ikke særlig meget ved at leve alt for længe.

Den lettere provokerende udtalelse kommer fra kiropraktor Helle Kærskov, der nu lancerer resultatet af mange års forskning og arbejde med kostens og den generelle livsstils indflydelse på både sygdomme, overvægt og generel livskvalitet: Total Health.

Om konceptet Total Health, der nærmest er et kursus– og coachingforløb, fortæller Helle Kærskov: "Jeg har i årevis mødt mennesker af begge køn, i alle aldre og fra alle sociale lag, som er kommet til min klinik med skavanker og sygdomme, som alt, alt for ofte udspringer fra dårlig kost og forkert levevis. Og jeg har hørt alle undskyldningerne om genetisk betinget overvægt, for meget arbejde og alle de andre forklaringer, vi jo alle sammen kender og måske bruger selv Fakta er, at alle kan lære at vende udviklingen og få det bedre. Og det er præcist det, vi vil lære mennesker med Total Health og det er for både raske og syge, tykke og tynde og dem midt imellem".

360 graders syn på livskvalitet
Helle Kærskov er uddannet kiropraktor, og hun har drevet en anerkendt klinik i Gilleleje fra 1990 og frem til efteråret 2007, hvorefter hun har helliget sig udviklingen af det nye koncept, der altså har fået navnet Total Health. Helle Kærskov fortæller: "Navnet er opstået som en logisk følge af, at det er en 360 graders anskuelse, vi lægger på helbredet hos os. Hvad hjælper det at motionere, hvis du ødelægger andre dele af din krop med dårlig mad eller forkert arbejdsstilling Og hvorfor overhovedet bekymre sig om overvægt, hvis den er kombineret med 30 cigaretter om dagen Begge dele ødelægger dit liv, så skal du leve bedre og længere, skal vi have alt med".

Total Health et år der gør en forskel
Som deltager i et forløb med Total Health får du faktisk et års positiv "opdragelse", der giver et enestående indblik i, hvordan kosten, livsstilen og det mentale til sammen danner vores liv. Endnu vigtigere end indblikket er, at du får en komplet vejledning og en "værktøjskasse" til at spise og leve på en måde, der giver dig bedre modstandsdygtighed mod sygdomme, større livsglæde og en mere passende vægt. Det hele uden nogen form for mirakelpiller, hokus–pokus eller andet uhåndgribeligt.

Et forløb starter med fem dages ophold på Rømø Golf og Wellness Center, hvor det handler om kostvejledning, yoga, tarmskylning, lækker og sund mad og meget mere. Derefter er der yderligere ni dage i forløbet, der strækker sig over ét år i alt.

En time til at tage det næste skridt
Helle Kærskov turnerer i den kommende tid rundt i landet med et gratis foredrag, der kontant og direkte sætter tingene på spidsen og giver et indblik i, hvad der kan nås på et Total Health forløb. Det første foredrag finder sted i København den 11. december kl. 19.30 i Kulturhuset på Islands Brygge. De følgende foredrag er spredt ud over resten af landet datoer og steder kan ses på www.totalhealth.dk

"Slut med slankekure, der ofte skader kroppen mere, end de gavner. Og slut med træthed, tristhed og stress. Jeg påstår, at du kan leve bedre, sundere og længere ved at gøre det med lidt omtanke. Og helt ærligt: Hvad er der ved at have nået både villa, samtalekøkken, sommerhus og stor bil, hvis du ikke er i stand til at leve længe og godt, så du kan nyde det ", slutter Helle Kærskov.

[Billede: Helle Kærskov] 

Læs mere her

Daglige pollental fra Viborg

Bioanalytikerne på Regionshospitalet Viborg går nu i gang med dagligt at indfange pollen, så allergikerne i det jyske også har aktuelle tal at navigere efter, når snue og kløe skal dæmpes. Allerede sidst på eftermiddagen i dag fredag kan de første daglige pollenvarslinger fra Viborg ses på bl.a. astma-allergi.dk og tekst-tv.

Det lune og solrige forårsvejr har fået birken til at springe ud og sprede pollen, og derfor er det med kort varsel blevet nødvendigt at gå fra ugentlige til daglige pollenmålinger. Hver morgen kl. 9 – også i weekenderne – skifter bioanalytikerne den opsamlingstromle eller glasplade, der sidder i pollenfælden på taget ud for 7. etage.

Ledende bioanalytiker Bodil Andersen og bioanalytiker Lisbeth Søttrup skifter tromle i pollenfælden på Regionshospitalet Viborg. På tromlen sidder et særligt filter, der opsamler pollen (foto: Regionshospitalet Viborg).

Dagens materiale med det indfangede pollen skal hver dag sendes til København, hvor pollenbiologer hos Astma-Allergi Danmark analyserer og omsætter det til tal. Pollentallene bliver kombineret med vejrudsigten, og det giver mulighed for at lave en varsling om koncentrationen af pollen i luften det kommende døgn. Sol og varme øger antallet af pollen i luften, mens regn og skyer dæmper pollenmængden.

Lige nu er det altså blevet sæson for birkepollen, mens det fra slutningen af maj er græspollen, der er flest af, og i en periode sidst på sommeren topper bynke. De daglige målinger fra Regionshospitalet Viborg vil forsætte, indtil sæsonen for pollen er overstået omkring 1. september. Ifølge Astma-Allergi Danmark er der ca. 1 mio. pollenallergikere herhjemme, og de fleste af dem er allergiske over for pollen fra birk og græs.

Den aktuelle situation med askeskyen fra vulkanudbruddet i Island har ikke umiddelbart nogen indflydelse på pollenmålingerne, da skyen befinder sig i luftlag i flere kilometers højde. Tromlerne i pollenfælderne kan på et tidspunkt muligvis opfange små partikler fra asken i lighed med f.eks. partikler fra trafikken.

Pollenfælden på Regionshospitalet Viborg har været i brug hvert år siden 1979, og det er dermed en af de mest kontinuerlige og ældste pollenopsamlere i Europa. Med pollenfælden på taget af DMI i København, der blev sat op i 1977, er Viborg-fælden med til at sikre, at Danmark har et helt unikt statistisk og videnskabeligt materiale om pollen.

Bioanalytikernes arbejde med at skifte tromle i pollenfælden og få materialet sendt til København finansieres af Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup og Viborg Kommune.

Yderligere oplysninger hos ledende bioanalytiker Bodil Andersen, Regionshospitalet Viborg, 8927 2045 / 2933 9420 og hos lægelig ansvarlig, overlæge Lars G. Hansen, Regionshospitalet Viborg, 8927 2846 / 2122 2195

Janne Sommer, pollenbiolog og leder af Dagens Pollental, Astma-Allergi Danmark, 2548 6808

Læs mere her

Forældre skal tage større ansvar for teenageres solbadning

Alt for ofte må lægerne på Plastikkirurgisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, fortælle unge, at de er ramt af den farlige modermærkekræft.

Nu opfordrer overlæge Pia Sjøgren forældrene til at tage et større ansvar for børn og unges solbadning, efter at Plastikkirurgisk Afdeling i det seneste år har haft 15 patienter under 25 år, der er ramt af den alvorlige kræftform. Den yngste var blot 12 år.

– Vi ser en kraftig stigning i antallet af yngre mennesker, der får modermærkekræft. Det skyldes i 9 ud af 10 tilfælde for meget sol. I dag er det ikke usædvanligt, at børn ned til 12 år går i solarium, og at konfirmander lige tager en gang sol før den store dag, men det er overordentlig farligt, siger Pia Sjøgren.

På trods af at kampagner i årevis har advaret mod for megen soldyrkelse, er modermærkekræft en af de kræftformer, der er i stærkest vækst. Siden 2003 er antallet af tilfælde vokset med 30 procent, og sidste år blev 1650 danskere ramt. Fortsætter udviklingen, vil antallet af kræftramte være fordoblet om 10 år.

Ud over de velkendte råd om siesta, solhat, solcreme og om at slukke solariet opfordrer Pia Sjøgren forældre til at give små børn solbeskyttelses-dragter på, når børnene bader sydpå og til at holde øje med teenagebørnenes daglange ophold ved swimmingpoolen.

– Forældre ved godt, at modermærkekræft er meget farlig, men de tror ikke, at det rammer dem. Børnene kender ikke faren, og det er helt klar forældrenes ansvar, at børnene er ordentligt beskyttede for eksempel med t-shirt og høj solfaktor, siger Pia Sjøgren.

Overlægen undrer sig over, at Danmark er det eneste nordiske land, der ikke har forbudt solarier for børn og unge. Hun henviser til Island, der forbød solarier efter en eksplosiv vækst i antallet af modermærkekræft-tilfælde blandt unge piger. Her fik et forbud kurven til at falde igen.

Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt unge kvinder mellem 15 og 34 år, men selv om Danmark er et af de lande i verden, der har den højeste hyppighed af modermærkekræft, er dødeligheden blandt de laveste.

– Det skyldes, at folk er blevet bedre til at komme tidligt til læge, når et modermærke ændrer sig, og at hudlægerne er blevet mere opmærksomme på, hvordan de skal behandle modermærkerne helt fra starten, siger Pia Sjøgren.

Yderligere oplysninger:
Overlæge Pia Sjøgren, Plastikkirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus mobil 40 41 21 05

Læs mere her

Bliv slank med fisk

At fisk er sundt for mange ting, har vi længe vidst. At fisk også direkte er slankende, er derimod nok nyt for de fleste.

Et regelmæssigt indtag af fisk og skaldyr får overvægtige til at tabe sig mere, end de ellers ville have gjort, hvis de var på en energireduceret kost. Det viser en ny, dokumenteret forskning fra Islands Universitet udført under det EU-finansierede projekt Seafoodplus . Hvor er det dog herligt endelig at få dokumenteret, hvad vi længe har vidst , udtaler Inge Kauffeldt fra De Danske Vægtkonsulenter. Vi har gennem mange år registreret særligt flotte vægttab hos personer, der spiste fisk tre gange eller mere om ugen. At det nu også er videnskabeligt bevist er meget glædeligt.

324 overvægtige personer fordelt på fire grupper deltog i undersøgelsen, der strakte sig over otte uger. De grupper, der spiste mager eller fed fisk samt fiskeolie, tabte sig i gennemsnit et kilo mere end de grupper, der ikke spiste fisk. Jeg håber meget, at denne undersøgelse kan få endnu flere danskere til at spise fisk, fortsætter Inge Kauffeldt. Fisk skal spises, mens den er helt frisk og den skal ikke indeholde ben. Derfor har vi også allieret os med Skagenfood, der siden 2004 med stor succes har leveret helt frisk, nyfanget og håndfileteret fisk til vores mange medlemmer.

Fisk smager fantastisk godt, og det er både nemt og hurtigt at tilberede , slutter Inge Kauffeldt. Alene derfor bør vi alle spise fisk, så ofte vi har mulighed for det. Selvom du ikke har brug for at tabe dig, bør du også spise fisk, da det tillige er dokumenteret, at omega 3 fedtsyrerne i fisk har en lang række helbredsfremmende virkninger .

Du kan læse mere på www.vaegtkonsulenterne.dk, hvor du også kan bestille opskriftsbogen Spis dig sund med fisk af Inge Kauffeldt.

Læs mere her

Run for Fun vil samle danske motionister fra Valby til Vestkysten

Den 26-årige løbeentusiast, Peter Rydahl Mols, har sat sig for at løbe fra Valby til Esbjerg på 10 dage, og han inviterer samtidig danskerne til at følge med ham undervejs. Uanset om det er i løbesko, på en cykel eller på et par rulleskøjter; og uanset om det er 1 km; 5 km eller 40 km er alle velkomne til at følge med Peter rundt i det smukke danske sommerland. Peter håber på at samle 10.000 kr. ind til at støtte Røde Kors Run for Water-initiativ, og Scandic har tilbudt Peter gratis overnatning på deres hoteller i de byer, som han krydser på Run for Fun-turen

Run for Fun er et initiativ, som Peter Rydahl Mols har fået som følge af sin egen passion for løb og motion, der blandt andet inkluderer et ultramarathon over de islandske bjerge. Med udviklingen af Run for Fun-løbet håber han at kunne skabe nogle smukke og festlige rammer for at få danske motionister med ud i sommerlandet og følge med på den rute, han har lagt. Ruten er på mindre veje og stier, således at ruten også er børnevenlig. Turen starter d. 26. juni og går over Sjælland på 3 dage, videre over Fyn på 3 dage, og gennem Jylland på 3 dage. Alle er velkomne til at deltage.

Motion for folket

Run for Fun-ruten starter ved Toftegaards Plads i Valby på lørdag d. 26/6 kl. 10.00, og skydes i gang af Scandics Salgs- og Marketingdirektør, Casper Puggaard.

– Et initiativ som Run for Fun stemmer godt overens med Scandics værdier, hvorfor vi ønsker at bakke op om initiativet. Peter Rydahl Mols er en ildsjæl, der egentlig bare ønsker at dele sin passion for løb og motion med danskerne uden nogen kommercielle interesser. Det er et sympatisk initiativ, og derfor vil vi gerne bidrage med at stille hotelovernatning til rådighed for Peter Rydahl Mols på vores hoteller på ruten, så han er sikret en god seng at sove i efter de mange kilometer på vejene, og ikke mindst en god og nærende morgenbuffet næste dag, siger Casper Puggaard.

Løbet afsluttes d. 5/7 på en 19 km lang rute fra Bramming med mål ved Scandic Olympic i Esbjerg kl. ca. 12.00.

– Det gode ved løb er, at det er simpelt og alle kan følge med. Løbet er sat op sådan, at alle motionister og andre kan komme med på turen eller dele af den. Ruten har jeg lagt gennem nogle af de smukkeste områder i Danmark og jeg håber, at jeg kan være med til at starte en bevægelse, hvor endnu flere kommer til at betragte motion som noget sjovt, rekreativt, og samtidig støtte et godt formål, udtaler Peter Rydahl Mols.

Følg optakten til løbet og se en detaljeret rutebeskrivelse på:

http://www.facebook.com/#!/group.php gid=119349434762579&v eller http://sjovmotion.blogspot.com/

Om Peter Rydahl Mols:

Peter Rydahl Mols er 26 år og er netop blevet færdig med sine studier i International Business ved CBS og Reykjavik University i Island. Sidste år gennemførte han sit første ultramarathon 55km over de islandske bjerge, og det var en tur, som inspirerede ham til at bruge sin fysiske form til at være et forbillede for andre. I år er målet Swiss Alpine Marathon, et 78km langt bjergløb i de schweiziske alper. Det var netop under træningen til dette løb, at han fik ideen til at hans træning kunne komme andre til gode også, og sådan blev Run for Fun en realitet.

Om Run for Water: http://aidbuilder.com/start-min-egen-indsamling/vand/indsamling.aspx CollectionId=681

Presseinfo: Mød Peter Rydahl Mols til en snak om Run for Fun på Scandics hoteller ca. fra kl. 14.00 på følgende datoer:

Den 26. juni, Scandic Roskilde, Søndre Ringvej 33, 4000 Roskilde
Den 29. juni, Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV
Den 2. juli, Scandic Jacob Gade, Flegborg 8-10, 7100 Vejle
Den 5. juli, Scandic Olympic, Srandbygade 3, 6700 Esbjerg

Læs mere her

Copenhagen Cycling

Politiets Idrætsforening og Danmarks Cykel Union arrangereer søndag den 29. august 2010 Copenhagen Cycling i samarbejde med Wonderful Copenhagen, Kræftens Bekæmpelse m.fl.

Arrangementet kan have betydning for afviklingen af trafikken i København.
Der afvikles følgende cykelarrangementer

Motionsløb, 120 km (amatører)
Motionsløb (befæstningsrute), 68 km (amatører)
Motionsrace, 120 km (amatører)
Cykelsighseeing, 25 km (amatører)
Eliteløb, 70 km (elite)

Motionsløb og motionsrace, 120 km
Motionsløbet starter kl. 0800 fra Slotsholmsgade og kører ud af København uden ledsagelse (på cykelstier). Løbet køres efter færdselslovens bestemmelser uden følgeskab af politiet – men dog under kontrol og vejvisning.

Motionsracet starter kl. 1000 fra Slotsholmsgade og kører ud af København under ledsagelse af færdselspolitiet til Bellevue Strand hvor den endelige start går. Løbet vil blive escorteret af politiets motorcykler, ligesom der er trafikmarchals og følgebiler med.

Begge løb returnerer til København, hvor der er mål på Slotsholmen ved Christiansborg Slotsplads.

Se rutekort over motionsløbet og motionsracet her

Motionsløb (befæstningsrute), 68 km
Københavns Befætningsrute kører fra Slotsholmen rundt i 9 kommuner i Storkøbenhavn. Deltagerne kommer rundt med direkte udsyn til en række af de gamle befæstningsværker samt en længere tur på hele 14 km langs Vestvolden.

Se rutekort over befæstningsruten her

Cykelsightseeing, 25 km
Start- og mål på Slotsholmen, herfra til Christianshavn, Holmen, Operaen, Amager Strandpark, Kastrup Havn og retur til Christianshavn, hvorfra der køres under Langebro og videre til Islands Brygge, inden der afslutningsvis kører over til Fisketorvet og videre til mål.

Der køres på en kontrolleret rute, endvidere er der MC eskorte hele vejen.

Eliteløb, 70 km
Rytterne dyster på den historiske og udfordrende 1,6 km lange rundstrækning “Rundt om Christiansborg”, der skal gennekøres 40 gange.

Den afspærrede rute er: Slotsholmsgade, Rigsdagsgården, Tøjhusvej, Bryghusgade, Christiansbrygge, Slotholmsgade.

***

Yderligere oplysninger kan hentes på hjemmesiden: www.copenhagencycling.dk

Læs mere her

Advarsel mod kosttilskud fra 24h7diet.com

Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod at indtage en række kosttilskud, som sælges på den dansksprogede hjemmeside www.24h7diet.com, da produkterne indeholder sundhedsskadelige ingredienser. Kosttilskuddene markedsføres som muskelfremmende og slankende.

Hjemmesiden forhandler blandt andet produkterne:
– Thermo X power med indhold af Maca (Lepidium meyenii Walp).
– Testodren Testosteron med indhold af Tribulus terrestris L.
– Muscle & Libido Boost med indhold af Maca (Lepidium meyenii Walp) og Tribulus terrestris L.

Maca (Lepidium meyenii Walp) kan påvirke blodtrykket og har vist sig at kunne påvirke seksualadfærd og hormonsystemet i dyr. Tribulus terrestris L vurderes at kunne give alvorlige toksiske effekter på leveren og centralnervesystemet.

Det kan ikke udelukkes, at hjemmesiden markedsfører andre sundhedsskadelige produkter.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt produkterne, til at kassere dem.

Hjemmesiden henvender sig til de danske forbrugere, men er registreret i Island og har kontaktadresse i Storbritannien. Hjemmesiden er ikke underlagt de danske myndigheders kontrol. Fødevarestyrelsen vil orientere myndighederne i Island og i Storbritannien.

Gode råd om kosttilskud
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at være varsomme i forbindelse med køb af kosttilskud på internettet. Søg grundige oplysninger om kosttilskud, hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.

Vær især varsom ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da de ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol.

Tjek Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk, hvis du vil sikre dig, at et kosttilskud er registreret til markedsføring i Danmark og dermed omfattet af Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol. Vær dog opmærksom på, at indholdet i et produkt, der sælges fra en udenlandsk hjemmeside, kan være anderledes, end indholdet i tilsvarende produkt, som sælges i Danmark. Du kan også på altomkost.dk finde oplysninger om indholdet i det produkt, der er registreret til markedsføring i Danmark.

Kontakt:
Fødevarestyrelsens kosttilskudsgruppe; Maria Christensen, tlf. 72 27 64 61.

Læs mere her

Holdtræning i naturen – godt for krop og sjæl

Foråret er her og Københavns parker og anlæg skriger på at blive brugt. Det samme gør din krop, så hvorfor ikke kombinere din træning med et aktivt udendørsliv sammen med andre. Læs med her og bliv klogere på, hvad naturfitness går ud på, hvor i dit lokalområde du kan træne – og hvordan du kan afprøve konceptet kvit og frit den næste måneds tid.

De pruster og stønner, griner, kommer med opmuntrende tilråb til hinanden, holder pause og samler energi til den næste stribe øvelser. Nogle har ikke trænet i månedsvis. Andre er i deres livs form. Mænd og kvinder i alderen 20-45 er samlet foran Østre Anlæg en helt almindelig tirsdag eftermiddag i marts måned. Forårssolen titter periodevist frem og kaster et varmt lys over det kuperede parkområde. I forskelligt tempi spurter deltagerne på eftermiddagens MCT hold op og ned af stejle skrænter og bruger, så vidt som det er muligt, naturens egne unikke træningsredskaber.

Fokus på æstetik og sanselighed
– Herude er dyre fitnessredskaber fuldstændig overflødige. For når du træner i naturen, er det kun fantasien, der sætter grænsen for, hvordan du bruger naturlige elementer som træstammer, sten og terræn i din træning, fortæller Theis Rosenkvist, der er instruktør og medstifter af det nystartede Famfit, et nyt naturfitnesskoncept og Danmarks første samlede portal for udendørs holdmotion. Brugen af naturens egne redskaber kan nemt tilpasses den enkeltes formåen – og det gode ved at træne udendørs er, at der ikke kun er fokus på muskelmasse og kondition. Man får også en naturoplevelse med hjem. Sanseligheden er med andre ord i højsædet og vi tager os tid til at nyde naturen, fortæller Theis.

– Det er ikke ligegyldigt, om vi træner op ad en befærdet vej. Eller om laver øvelserne på en rolig plet med udsigt over en lille sø, fortsætter han. Og deltagerne elsker, at der udenfor de svedige og trange træningslokaler er højt til loftet.

Her I naturen kan man være sig selv. Her skal man ikke bekymre sig om, hvorvidt airconditioningen virker. Eller om der står 10 mennesker og puster dig i nakken, fordi de skal bruge lokalerne om fem minutter. Jeg tror, det er derfor konceptet er blevet så populært, slutter han.

Naturfitness-hypen
Holdtræning i naturen er en af de motionsformer, der er allermest i vækst. Og i USA har denne træningsform allerede slået alle rekorder. Og det er Ikke uden grund. Udendørs træning gavner nemlig ikke kun vores kondition og velbefindende. Det dæmper vores stresshormoner og giver os mulighed for at opnå den mængde dagslys og de D-vitaminer vi så hårdt har brug for. Og hvis sofaen ikke skal vinde, når vi fører vores egen indre kamp inden træningen, så hjælper det som regel at have nogen at træne sammen med. Netop derfor er holdtræning i naturen en træningsform der tiltaler rigtig mange, da den dækker vores behov for samvær med andre, motion, frisk luft og gode oplevelser i naturen.

Danmarks første portal for holdtræning i naturen
Theis Rosenkvist, instruktør, uddannet på institut for Idræt på Københavns Universitet har med partneren Allan Hansen stiftet naturfitness-konceptet FamFit . Famfit er ikke kun en udbyder af holdtræning i naturen for hele familien. Det er også en portal, der samler diverse naturfitness-hold med instruktører af en høj kvalitet, under én og samme hat. En slags Just Eat for udendørs holdtræning med den forskel, at udbyderne bliver kvalitetstjekket inden de bliver optaget. Fordelen ved portalen er, at fremtidige medlemmer kan dyrke en bred vifte af udendørs holdsport på ét og samme medlemskab.

Hvis du ønsker at afprøve konceptet helt gratis frem til d. 01. maj, eller høre mere om de gode opstartstilbud herefter, så tjek hjemmesiden: www.famfit.dk, eller ring/mail på: 7026 7585/info@famfit.dk.

Hvor kan du afprøve naturfitnesskonceptet
FamFit s deltagere mødes pt. på fire lokationer i København: Østre Anlæg, Kastellet, Islands Brygge (Havnebadet) og i Søndermarken. Her i opstartsfasen kan du træne på 8 ugentlige hold: løbetræning, forældre/barn træning, Multi Cross Training og seniortræning. Og i de følgende måneder vil mange flere hold komme til.

Læs mere her