by Webmaster -

Træn intensivt og undgå type 2 sukkersyge

Intensiv træning er mest effektfuldt i forhold til at dæmpe symptomer relateret til sukkersyge. Moderat og let træning er i den henseende virkningsløst.

Det er vist at der er et uheldigt fald i insulin følsomhed og glucosetolerence med stigende alder.

Man formoder at disse ændringer også er påvirket af kropslige ændringer, som ligeledes ses at være aldersrelaterede. Øgning i kropsfedt, fald i muskelmasse og fald i fysisk aktivitet.

Fald i insulinfølsomhed og glucosetolerence er symptomer, der er karakteristiske for patienter med type 2 sukkersyge. Derfor er det af relevans for os alle at forebygge forekomsten af disse symptomer.

I yngre mennesker ses der øgning i insulinfølsomheden straks træningsintensiteten øges. Ældre mennesker kan måske ikke indgå i intensive træningsprogrammer af helbredsmæssige årsager, men kan de så forvente at få de positive effekter ved en mere moderat træningsindsats

Læs hele artiklen på www.Go–motion.dk
 

Læs mere her

by Webmaster -

Halv million til forskningsprojekt: Blinde kæmper mod sukkersyge

Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Herlev har netop modtaget 523.000 kr. fra Dansk Blindesamfund. Pengene skal bruges til at sikre en bedre forebyggelse af blindhed blandt sukkersygeramte. Bevillingen gives af de midler som Dansk Blindesamfund har fået doneret til forskning

En gruppe forskere på Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Herlev skal undersøge de helt tidlige forandringer i nethinden hos sukkersygepatienter. Målet er at klarlægge de basale molekulære og cellulære årsager til udviklingen af diabetisk øjensygdom for at udvikle nye og mere effektive behandlingsmetoder til den alvorlige sygdom hos sukkersygeramte, som kan medføre blindhed.

Skader på nethinden som følge af sukkersyge er den hyppigste årsag til blindhed hos 20–65–årige i den vestlige verden. Diabetisk øjensygdom rammer 90% af alle diabetikere og er således den hyppigste følgesygdom af sukkersyge. I Danmark skønnes mellem 25–30.000 personer at have insulinkrævende sukkersyge, mens omkring 150.000 lider af aldersdiabetes.

Diabetisk øjensygdom er i en lang periode helt uden symptomer, og derfor er det vigtigt at kunne diagnosticere behandlingskrævende sygdom inden symptomerne viser sig, og skaden er sket. Hidtil har øjenlægerne ikke haft måleudstyr, som kunne opfange forandringerne i øjet før langt inde i forløbet. Med det nyudviklede multifokale ERG–udstyr, der måler nethindens nervecellefunktion i små lokale områder af nethinden, kan man nu lokalisere de allertidligste skader i øjet.

"Med det multifokale ERG–udstyr håber vi, at kunne afklare i hvilket omfang forhøjet blodsukker i sig selv kan være anledning til at nervevævet ødelægges. Udstyret kan måle de tidlige forandringer i øjet, og gør os i stand til at finde dem, inden de er synlige," siger professor Henrik Lund–Andersen, der leder projektet på Amtssygehuset i Herlev.

Han glæder sig over støtten fra Dansk Blindesamfund, som gør det muligt for dansk øjenforskning at være med på et internationalt niveau i forebyggelsen af synslidelser hos sukkersygeramte.

"Arbejdet går godt. Vi har fremgang i projekt og har fået etableret såvel nationale som internationale velfungerende netværk. Vi har netop deltaget ved den elektrofysiologiske kongres i Amsterdam og har tidligere deltaget ved et diabetesmøde i Udine, Italien samt ved et mindre elektrofysiologisk møde i Lund," forklarer professor Henrik Lund–Andersen og fortsætter:

"Det er min vurdering, at det nye udstyr inden for det næste halve til hele år også vil få en stor betydning for forståelsen og dermed også forebyggelsen af andre sygdomme på nethinden såsom aldersrelateret maculadegeneration og grøn stær. Det multifokale ERG–udstyr kan give os en bedre diagnose end tidligere, hvilket er af største betydning, når vi skal finde nye behandlingsmetoder af de alvorligste øjensygdomme, som hvert år koster mange danskere synet."

Støtten til forskningsprojekter er tiltrængt Forskningsenheden på Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Herlev fik bevilget 300.000 kr. af Statens Forskningsråd til anskaffelse af et multifokalt udstyr, medens Dansk Blindesamfund bevilgede mere end en halv million.

"For at Dansk Blindesamfund kan videreføre sin virksomhed, herunder støtte til forebyggelse af øjensygdomme, håber vi at årets igangværende Solgavekampagne bliver gennemført med et fint resultat," siger Poul Lüneborg, landsformand i Dansk Blindesamfund.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Københavnsk forsker i front

Alle med svær psoriasis har en øget risiko for at få livsstilssygdomme og dø før tid.
Nu undersøger læge og ph.d. Kristian Kofoed fra Bispebjerg Hospital endelig ‘hvorfor’ og de første resultater ventes til sommer.

Inden for de senere år har forskere fundet ud af, at psoriasis ikke kun er en hudsygdom, men i stedet en sygdom, der påvirker hele kroppen og øger risikoen for overvægt, sukkersyge, forhøjet blodtryk, åreforkalkning samt blodpropper i hjerte og hjerne – og i værste fald en tidlig død.

Derfor har Psoriasis Forskningsfonden netop uddelt fondens største legat i år til læge og ph.d. Kristian Kofoed, hudafdelingen på Bispebjerg Hospital. Han undersøger nemlig sammenhængen mellem psoriasis og hjerte-kar-sygdomme – og om nogle af de nye psoriasisbehandlinger kan mindske risikoen for livsstilssygdomme og tidlig død.

Insulinfølsomhed hovedskurken

Mange med psoriasis har forhøjet blodtryk og er overvægtige, ligesom de har en forhøjet mængde fedtstof og sukker i blodet. Alt samme faktorer, der øger risikoen for hjertekarsygdomme. Det helt nye er, at psoriasis derudover sandsynligvis har en selvstændig negativ indflydelse. Vi tror, at det skyldes, at personer med psoriasis har en form for generel kronisk betændelsestilstand, som er med til at nedsætte følsomheden for insulin , fortæller Kristian Kofoed.

Vi ved også, at biologiske lægemidler kan bremse den kroniske betændelsestilstand og dermed muligvis øge insulinfølsomheden. Hvis vi kan dokumentere en direkte sammenhæng, kan en justeret behandling og livsstils- og kostråd begrænse deres symptomer på kort sigt og på lang sigt forebygge disse livsstilssygdomme. Behandlingen bliver derfor pludselig også til forebyggelse, til glæde for de 150.000 danskere, der lige nu har psoriasis og de 50.000 nye tilfælde, der kommer hvert år.

Hurtige resultater

Kristian Kofoed forventer, at folk med psoriasis kan få gavn af resultaterne af undersøgelsen i løbet af kort tid – men også at det kræver en ekstra indsats fra både læger og patienter:

Vi læger skal måske til at tilbyde mere struktureret kontrol med jævnlig måling af blodtryk, kolesterol og blodsukker – fx hvert år. Samtidig tyder meget på, at vi allerede tidlig i forløbet bør tilbyde en kraftig behandling, der både hurtigt giver patienterne færre hudsymptomer, men som samtidig på sigt forebygger livsstilssymptomerne og for nogen tidlig død, forklarer Kristian Kofoed, der forventer, at de på Bispebjerg Hospital har særlige retningslinjer om et år.

Meget tyder på, at folk med psoriasis skal til at leve sundere og især holde deres blodsukker og dermed stofskiftet i ro. Vejen dertil er motion samt sund kost og evt. kostomlægning, fordi nogen mad giver et uroligt stofskifte. Og naturligvis vægttab for de overvægtige .

De første endelige resultater af undersøgelsen bliver præsenteret på den næste internationale Psoriasis-kongres i Paris næste år.

Læs mere her

by Webmaster -

Produkt til varetagelse af insulin krævende diabetikeres egenomsorg møder en mur af tavshed hos diabetes eliten

Diabetes type 1 er en krævende sygdom. Den kræver konstant opmærksomhed og måling af blodsukkerniveauet. Og da type 2-diabetes er en progressiv sygdom, er der for mange patienter, der aldrig når en acceptabel regulering af deres diabetes. Resultatet er invaliderende og dyre senkomplikationer.

Et særdeles velegnet produkt til styring af diabetes har igennem en årrække mødt en mur af tavshed hos de etablerede diabetes myndigheder, selv den højt basunerede formand for diabetes foreningen, der siden 2001 har skullet varetage medlemmernes interesse har efter gentagne personlige henvendelser ikke vist produktet den ringeste interesse.

Problemet er, at produktet der er en slags diabetes “GPS” hvor diabetikeren til enhver tid, i enhver situation guides til en god blodsukker ballance, ikke er fremstillet af folk indenfor lægevidenskab, men af brugerne selv, altså diabetikerne, og sandheden er, at de med det lille program lagt i apex på mobilen, kan leve fuldstændig som ikke diabetikere, minus insulin indtagelsen.

Selve programmet er så let og brugervenligt, at selv plejepersonale, uden nogen større indsigt i diabetes vil kunne justere indholdet af blodsukker hos enhver ældre/yngre/handicappet eller andre plejekrævende patienter, og herved sikre egenomsorgen for disse også.

Diabetes er forbundet med en kolossal økonomi, og de etablerede, herunder både Novo nordisk/Steno har en meget stærk interesse i, at ingen andre kommer ind på det marked hvor de i mange år har været enerådende.

Deres politik er, når sandheden skal frem, profit på diabetikerens bekostning. Det sidste de ønsker er, trods påstande om det modsatte, en helbredelse af diabetes, idet de så mister deres uhyrlige indkomster.

Behandling af diabetes og diabetesrelaterede sygdomme koster årligt den danske sundhedsfaktor -21.960.000.000 kroner !!!!

I 2006 udkom syddansk universitets rapporter: The societal impact of diabetes, hvor sundhedssektoren årlige omkostninger til behandling af diabetes og diabetesrelaterede sygdomme blev opgjort til 13.100.000.000 kroner.

Disse tal var for 2001. 1.marts 2008, i forbindelse med diabetestinget 2008, blev omkostningerne fremskrevet til 2006 tal, og resultatet viser at de direkte udgifter til diabetes på 5 år er steget ca. 9 mia.kr. til nu at udgøre det astronomiske 21.960.000.000kr pr år.

Hertil skal lægges samfundets omkostninger til produktionstab som følge af diabetes som årligt udgør yderlige 9,5 mia.kr.

Ved, at benytte allerede kendte alternativer,til diabetes styring, må man formode, at staten i hurtigt tempo kan nedbringe disse uhyrlige beløb, samtidig med, at diabetikere får en langt større livskvalitet. Desværre sætter diabetes eliten, sammen med lægemiddelstyrelsen en solid stopper for dette alternativ, der ikke kommer fra de rigtige kanaler.

Denne økonomiske interesse i diabetes gør, at nye produkter ikke får en jordisk chance for, at nå ud til diabetikeren,, og herved er insulin krævende diabetikere holdt i et ufrivilligt greb af diabetes toppen, der jo lever af at klippe og barbere hinanden og fakta er, at diabetikernes diabetes til stadighed behandles efter ekstremt fortidige metoder.

Tankevækkende er det, at til trods for de uhyrlige summer der kontinuerligt strømmer til diabetes forskningen, så har det ikke affødt en eneste landvinding i årevis, man er altså ikke, trods lovende ord, og titusinder af dybsindige rapporter, kommet en millimeter nærmere en brugbar løsning mht. behandlingen af diabetes,og da slet ikke til elimineringen af denne defekt.

Dette fakta står i stærk kontrast til den store indsats eliten lægger for dagen for, at overbevise befolkningen om det modsatte, men donationerne skal jo retfærdiggøres.

Det kunne se ud som om forskerne sidder i egen fordybelse, og dypper pipetter i frugtfarve, resultaterne taler ikke imod denne hypotese..

Alternativerne findes, men de går desværre udenom Danmark.

by Webmaster -

Børn og unges sundhed – nyt temanummer af mi(d)t Liv

Hos børnene ligger nøglen til vores samfunds fremtid.

Sådan indledes dette temanummer af mi(d)t Liv, der har fokus på børn og unges sundhed og trivsel og afspejler mangfoldigheden af aktiviteter i de midtjyske kommuner og regionen.

Bladet sætter tal på trivsel, sundhed og sygdom og fortæller om kommunale initiativer, der skal hjælpe børn og unge til en mere sund adfærd. Det giver eksempler på, hvordan kommuner arbejder på at virkeliggøre deres sundhedspolitik ved at uddanne medarbejdere til sundhedsambassadører, og det præsenterer flere indsatser, fx Sundhedsplejersketelefonen. Ifølge en ny årsrapport er den en gavnlig støtte til forældre, der er bekymrede for deres børns helbred og gøres derfor nu permanent. Læs mere side 23-24.

Familieambulatorium på vej
Børns trivsel er tæt forbundet med familiens trivsel. Derfor er det nødvendigt at have tilbud til de sårbare familier. Ét nyt initiativ er regionens kommende familieambulatorium, som etableres i løbet af 2010. Ambulatoriet skal forebygge skader og sygdomme hos nyfødte, hvor moderen har et misbrug af alkohol, stoffer, medicin el.lign., samt støtte børn og familier indtil barnets 7. leveår.

Ifølge Joan Dürr, chefjordemoder på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby, er det vigtigt at identificere de gravide i tide, så forebyggelse og behandling kan iværksættes tidligt og intensivt i forhold til familiens samlede situation.

Der er en formodning om, at langt flere gravide i Region Midtjylland har et risikoforbrug af rusmidler, end det antal, vi har kendskab til i dag, siger hun. Planen er derfor at udsende spørgeskema til alle gravide, for at identificere dem, som har brug for hjælp, og som ikke ville komme i kontakt med familieambulatoriet ad andre veje. Læs mere side 26-27.

Insulinpumper giver forbedret livskvalitet til børn med diabetes
Også børn med kroniske sygdomme, som fx diabetes, er udsatte. Sygeplejerske Henriette Qvist, Børnediabetesteamet på Regionshospitalet Randers, fortæller, at behandling med insulinpumpe i stedet for injektioner i huden giver børnene og deres familier mere overskud i hverdagen.

Friheden til selv at kunne bestemme over sin diabetes og ikke være styret af sin sygdom har givet familien og barnet med diabetes et nyt perspektiv på den kroniske sygdom og overskud til selv at tage ansvar, fortæller hun, og giver eksempler på, hvordan insulinpumpen har ændret hverdagen for tre af de små patienter. Der er Børnediabetesteams i Viborg, Herning, Randers og Århus. Læs mere side 32-34

Flere børn og unge med psykiske lidelser
Ifølge Per Hove Thomsen, overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, tyder undersøgelser på, at omkring 15% af skolebørn opfylder kriterierne for en psykiatrisk lidelse. Han understreger, at en indsats over for disse børn skal være tredelt. Den skal ikke kun rumme forebyggende elementer og en effektiv helhedsorienteret behandling, men også en tæt opfølgning.

Børne- og ungdomspsykiatrien bruger ganske mange ressourcer på at følge diagnosticerede patienter, men dette er en nødvendig investering, hvis de unge ikke skal tabes på gulvet, siger Per Hove Thomsen. Læs side 30-32.

Niels Callesø, formand for Region Midtjyllands Rådgivende Udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet, peger på, at der bør sættes mere ind i forhold til det stigende omfang af stress, angst og psykiske lidelser blandt børn og unge. Han siger, at det er vanskeligt at præcisere klare årsager til stigningen, og at:
Vi må nøjes med at konstatere, at problemet eksisterer og indstille os på at bruge ressourcer på at undersøge og forstå årsagerne hertil. Det vil vi i Region Midtjylland i samarbejde med både kommunerne og børnene selv.

Nyt nummer af mi(d)t Liv hent bladet her

Læs mere her

by Webmaster -

Medicinfri efter kostomlægning

Nu ligner jeg ikke længere en elefant , siger Frands, efter at han har tabt 30 kilo. Jeg har ikke kun fået en ny og slankere krop, jeg behøver nu heller ikke hverken insulin eller blodtryksmedicin.

Siden Frands i 1990 fik konstateret diabetes type 2, har han været på stadig større daglige doser af insulin og blodtryksmedicin. Efter at han i 2008 startede med kostomlægning, er han nu blevet helt medicinfri. Frands Bærentsen er 56 år, bor i Kolding og arbejder som sygehjælper på Kolding Sygehus. Han er gift med Lene, og sammen har de tre dejlige drenge.

Jeg har aldrig levet specielt usundt , siger Frands, men efter at jeg forlod Søværnet i 1973 kom der stille og roligt 5 kilo på år efter år. Når vægten nåede 105 kilo, sagde jeg dog altid stop og gik enten på Nupo eller på piller, men vægten kom altid på med det samme igen, når jeg stoppede . I 1990 fik Frands problemer med maven (diarré), og knæene havde det heller ikke længere godt. Han gik op til lægen, der konstaterede at Frands havde sukkersyge (diabetes type 2) og for højt blodtryk. Begge diagnoser krævede øjeblikkelig medicinsk behandling.

Da jeg begyndte på insulinbehandlingen, var det som om, der blev fjernet 25 kilo dødvægt fra min krop , fortsætter Frands. Jeg begyndte at cykle og dyrke motion igen. Men på et tidspunkt hjalp motionen ikke længere, og min fysiske overvægt blev heller ikke mindre. Pulver og piller var jeg færdig med, og diætisten, som jeg først opsøgte, var ikke til megen hjælp, da hun var mere interesseret i at vide, hvad jeg spiste frem for at rådgive mig om, hvad jeg skulle spise .

I 2008 opsøgte Frands derfor De Danske Vægtkonsulenter i Kolding sammen med sin kone Lene, der også trængte til at tabe sig. I dag er hun 20 kilo lettere, og selv har Frands tabt 30 kilo. Nu springer han rundt som en ung mand, spiller badminton en gang om ugen og har seriøse ambitioner om igen at komme i gang med sin yndlingssport cykling.

Blodtryksnedsættende medicin er for livet, plejer man at sige. Men jeg behøver det ikke længere. Og holder jeg fast i de sunde kostvaner, behøver jeg heller ikke længere insulinen. Det fysiske velvære, som jeg har i dag, vil jeg aldrig igen tabe på gulvet , slutter Frands. Jeg har så meget at miste, hvis jeg ikke holder ved. Langt om længe har jeg endelig fundet ud af, at det gælder om at tage ansvar for sit eget liv og gøre noget ved det! Det, du har gjort, er bare så godt , siger min læge hver gang jeg kommer til kontrol for min diabetes.

Læs mere her

by Webmaster -

Det er aldrig for sent

Nu ligner jeg ikke længere en elefant , siger Frands på 56, efter at han har tabt 30 kilo. Jeg har ikke kun fået en ny og slankere krop, jeg behøver nu heller ikke hverken insulin eller blodtryksmedicin.

Siden Frands i 1990 fik konstateret diabetes type 2, har han været på stadig større daglige doser af insulin og blodtryksmedicin. Efter at han i 2008 startede med kostomlægning, er han nu blevet helt medicinfri.Frands Bærentsen er 56 år, bor i Kolding og arbejder som sygehjælper på Kolding Sygehus. Han er gift med Lene, og sammen har de tre dejlige drenge.

Jeg har aldrig levet specielt usundt , siger Frands, men efter at jeg forlod Søværnet i 1973 kom der stille og roligt 5 kilo på år efter år. Når vægten nåede 105 kilo, sagde jeg dog altid stop og gik enten på Nupo eller på piller, men vægten kom altid på med det samme igen, når jeg stoppede .

I 1990 fik Frands problemer med maven (diarré), og knæene havde det heller ikke længere godt. Han gik op til lægen, der konstaterede at Frands havde sukkersyge (diabetes type 2) og for højt blodtryk. Begge diagnoser krævede øjeblikkelig medicinsk behandling.

Da jeg begyndte på insulinbehandlingen, var det som om, der blev fjernet 25 kilo dødvægt fra min krop , fortsætter Frands. Jeg begyndte at cykle og dyrke motion igen. Men på et tidspunkt hjalp motionen ikke længere, og min fysiske overvægt blev heller ikke mindre. Pulver og piller var jeg færdig med, og diætisten, som jeg først opsøgte, var ikke til megen hjælp, da hun var mere interesseret i at vide, hvad jeg spiste frem for at rådgive mig om, hvad jeg skulle spise .

I 2008 opsøgte Frands derfor De Danske Vægtkonsulenter i Kolding sammen med sin kone Lene, der også trængte til at tabe sig. I dag er hun 20 kilo lettere, og selv har Frands tabt 30 kilo. Nu springer han rundt som en ung mand, spiller badminton en gang om ugen og har seriøse ambitioner om igen at komme i gang med sin yndlingssport-cykling.

Blodtryksnedsættende medicin er for livet, plejer man at sige. Men jeg behøver det ikke længere. Og holder jeg fast i de sunde kostvaner, behøver jeg heller ikke længere insulinen. Det fysiske velvære, som jeg har i dag, vil jeg aldrig igen tabe på gulvet , slutter Frands. Jeg har så meget at miste, hvis jeg ikke holder ved. Langt om længe har jeg endelig fundet ud af, at det gælder om at tage ansvar for sit eget liv. Det er aldrig for sent at gøre noget ved overvægten. Det, du har gjort, er bare så godt , siger min læge hver gang jeg kommer til kontrol for min diabetes.

Læs mere her

by Webmaster -

En ud af fem diabetikere mister op til 15 arbejdstimer om måneden på grund af for lavt blodsukker (6 June 2011)

Næsten en ud af fem diabetikere må jævnligt opgive at gennemføre en hel arbejdsdag på grund af episoder med farligt lavt blodsukker, også kaldet hypoglykæmi.[1] Det viser en ny undersøgelse med fokus på produktivitetstab som følge af hypoglykæmi, der i dag er offentliggjort i det internationale tidsskrift Value in Health. Undersøgelsen omfattede 1.404 type 1- og type 2-diabetikere i USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig, som havde haft et tilfælde af hypoglykæmi i den forudgående måned.1

Undersøgelsens hovedkonklusioner var:

· Det gennemsnitlige produktivitetstab for arbejdspladsen pr. person pr. måned på grund af hypoglykæmi om aftenen eller om natten var 14,7 timer for dem, der ikke mødte på arbejde. Det svarer til anslået 2.294 US dollars i tabt produktivitet pr. person pr. år*.1

· Hypoglykæmi forekommer ofte om natten, og en ud af fem personer (22,7%) kom for sent på arbejde eller mistede en hel arbejdsdag på grund af et natligt tilfælde af hypoglykæmi.1 18,3% måtte enten gå tidligt hjem eller mistede en hel dag på grund af hypoglykæmi i arbejdstiden.1

Mange diabetikere kæmper jævnligt med hypoglykæmi, sagde forsknings­leder og sundhedspsykolog dr. Meryl Brod. Det påvirker ikke kun deres arbejdsliv, men giver et stigende behov for selv at måle blodsukkerniveauet. Desuden er hypoglykæmi, der opstår, mens man sover, et stort problem for diabetikere.

Undersøgelsen viste også, at patienterne gennemførte 5,6 ekstra blodsukker­målinger i de første syv dage efter et tilfælde af hypoglykæmi, og at 24,9% kontaktede en behandler (praktiserende læge, hospital, diabetesklinik eller anden sundhedsperson) efter et tilfælde.1 Blandt patienter i insulin­behandling oplyste 25%, at de nedsatte deres insulindosis efter anfaldet.1

Opretholdelse af en god blodsukkerregulering har langsigtede fordele for diabetikere, fordi det reducerer forekomsten af komplikationer.[2] Symptomerne i forbindelse med hypoglykæmi, hvor blodsukkerniveauet bliver for lavt, er ofte hjertebanken, rysten, sultfølelse, svedudbrud, koncentrationsbesvær eller forvirring.1 Diabetikere i insulinbehandling kan have 1 3 tilfælde af hypoglykæmi om måneden.2

Den samlede undersøgelse kan ses i julinummeret af Value in Health og online på: www.valueinhealthjournal.com. Undersøgelsen er sponsoreret af Novo Nordisk.

Yderligere information om diabetes:[3],[4] · Forekomsten af diabetes er på verdensplan steget til det seksdobbelte i løbet af en generation. Det anslås, at der i 2010 var ca. 285 mio. mennesker med diabetes, og det tal forventes at stige til 438 mio. i 2030.3

· Mere end 50% af alle diabetikere er ikke klar over, at de har sygdommen.3

· Diabetes var i 2010 årsag til næsten 4 mio. dødsfald på verdensplan, svarende til næsten 7% af den samlede dødelighed på verdensplan, hvilket er en stigning på 5,5% i forhold til 2007.3 Diabetes er den fjerdehyppigste dødsårsag som følge af sygdom på verdensplan.4

· I 2010 udgjorde de globale udgifter til diabetes mindst 376 mia. US dollars, og udgifterne forventes at stige til over 490 mia. dollars i 2030.3

Yderligere information:

Medier:

Katrine Rud von Sperling
Tlf.: 4442 6718

Investorer:
Klaus Bülow Davidsen
Tlf.: 4442 3176

Referencer:

[1] Brod M, Christensen T, Thomsen TL, Bushnell DM. The Impact of Non-Severe Hypoglycemic Events on Work Productivity and Diabetes Management. Value In Health 2011 [publiceret online 6. juni 2011].

[2] Donnelly LA, Morris AD, Frier BM, et al. Frequency and predictors of hypoglycaemia in Type 1 and insulin-treated Type 2 diabetes: a population-based study. Diabet Med 2005; 22:749 755.

[3] Diabetes Atlas, International Diabetes Federation, second and third editions: 2007 / 2009.

[4] WHO’s landekontor i Pakistan: http://www.emro.who.int/pakistan/programmes_ncd.htm.

Læs mere her

by Webmaster -

Ultralangtidsvirkende insulin degludec giver god reduktion af langtids-blodsukkeret med færre tilfælde af hypoglykæmi ved behandling af type 1- og type 2-diabetes

Ultralangtidsvirkende insulin degludec, som Novo Nordisk har under udvikling, sænker blodsukkerniveauet med signifikant lavere forekomst af hypoglykæmi (lavt blodsukker) sammenlignet med insulin glargin. Det viser en række forskningsresultater, der præsenteres på det 71. årsmøde i den amerikanske diabetesforening, ADA, i San Diego. De nye data stammer fra to kliniske fase 3-studier, som strakte sig over 52 uger det ene inden for type 1-diabetes og det andet inden for type 2-diabetes.1,2

I en separat præsentation fremlægges resultater fra et 26-ugers studie i type 2-diabetes, der viste, at insulin degludec kunne doseres på forskellige tidspunkter fra dag til dag.

“Hypoglykæmi eller lavt blodsukker er en stor bekymring for mange diabetikere,” sagde professor Alan Garber fra Departments of Medicine, Baylor College of Medicine, Houston, Texas, USA. “Derfor er det særlig positivt, at insulin degludec markant nedsætter den generelle forekomst af hypoglykæmi hos type 2-diabetikere og natlig hypoglykæmi hos såvel type 1- som type 2-diabetikere. Resultaterne fra disse studier viser, at insulin degludec potentielt vil medføre væsentlige fordele for patienterne og deres muligheder for at sikre en velreguleret diabetes.”

Resultaterne omfatter bl.a.:

– 52-ugers-studierne var tilrettelagt med henblik på at nå ensartede glykæmiske mål for alle patienter (såkaldte treat-to-target-studier). Efter ét år oplevede patienter, der blev behandlet med insulin degludec, reduktioner i * HbA1C på 0,4% for type 1-diabetes og 1,2% for type 2-diabetes, hvilket var statistisk ikke-inferiørt i forhold til insulin glargin.1,2

– Blandt type 2-patienter sås en signifikant lavere forekomst af hypoglykæmi ved behandling med insulin degludec sammenlignet med insulin glargin (11,1 mod 13,6 episoder/patientår; p=0,0359)1

– Forekomsten af natlig hypoglykæmi, defineret som forekommende i tidsrummet mellem midnat og kl. 05.59, var 25% lavere blandt både type 1- og type 2-patienter, der blev behandlet med insulin degludec, end blandt dem, der blev behandlet med insulin glargin (henholdsvis 4,4 mod 5,9 episoder/patientår, p = 0,021; og 1,4 mod 1,8 episoder/patientår, p=0,0399)1,2.

Der blev på ADA også fremlagt forskningsdata vedrørende muligheden for at dosere insulin degludec på forskellige tidspunkter fra dag til dag hos patienter med type 2-diabetes. Studiet viste, at ændringer i tidspunktet for injektion af insulin degludec fra dag til dag (med op til 40 timers interval) ikke påvirkede den overordnede glykæmiske kontrol eller risikoen for hypoglykæmi sammenlignet med insulin glargin.

Insulin degludec blev doseret én gang dagligt ved at skifte mellem morgen- og afteninjektioner fra dag til dag, mens insulin glargin blev doseret på samme tidspunkt hver dag jf. forskrifterne for ordination.3 Insulin degludec og insulin glargin reducerede HbA1C med henholdsvis 1,28 og 1,26 procentpoint.

Studierne var tilrettelagt som såkaldte treat-to-target-studier, hvor justeringen af insulindosis skete gennem systematisk titrering for at opnå det ønskede fasteblodsukkerniveau. I de åbne studier havde patienterne, der fik hhv. insulin degludec og insulin glargin, samme blodsukkerniveau fra start, og forskerne havde derved mulighed for nøje at fastslå forskellene mellem de to behandlinger.

Yderligere information:

Medier:

Katrine Sperling
Tlf.: 4442 6718

Investorer:
Klaus Bülow Davidsen
Tlf.: 4442 3176

Jannick Lindegaard
Tlf.: 4442 4765

Frank Daniel Mersebach
Tlf.: 4442 0604

Lars Borup Jacobsen
Tlf.: 3075 3479

Læs mere her

by Webmaster -

Novo Nordisk får EU-godkendelse af FlexTouch® ny, innovativ engangspen med insulin

Novo Nordisk har i dag fået godkendelse fra Europa-Kommissionen for FlexTouch® den nye engangsinjektionspen, der leveres fyldt med insulin. Godkendelsen gælder de to moderne insuliner NovoRapid® (insulin aspart) og Levemir® (insulin detemir), der i dag leveres i FlexPen®.

FlexTouch® er det nyeste engangspensystem fra Novo Nordisk, som giver brugerne en helt ny oplevelse af det at tage en insulininjektion. Med de eksisterende insulinpenne skal injektionen foretages på traditionel vis, dvs. ved at trykke knappen i bund med tommelfingeren. Det kan være svært for nogle patienter.

Enkelhed er det væsentligste krav til en insulinpen, siger læge Tim Bailey fra AMCR Institute, USA. Det er til alles fordel, når pennen er nem og bekvem at bruge ikke bare for patienterne, men også for læger og de sygeplejersker, der underviser patienterne.

Injektionsknappen på FlexTouch® kræver kun et ganske let tryk for at injicere insulinen i en hvilken som helst dosis. Da trykmodstanden er meget lille, kan FlexTouch® bruges af stort set alle patienter, siger Tim Bailey.

Tidspunktet for lancering af FlexTouch® i de enkelte EU-lande afventer lokale forhandlinger.

Om FlexTouch®
FlexTouch® er en engangspen, der indeholder 300 enheder insulin. Doserne afgives i intervaltrin på 1 enhed, fra 1 til 80 enheder. Pennen kan bruges sammen med NovoTwist® nåle.

NovoTwist® leveres i to udgaver på henholdsvis 5 mm (32G Tip) og 8 mm (30G). Et hørligt og føleligt klik bekræfter, at nålen sidder fast.

Læs mere her