Ny hjemmeside skal forhindre at knogleskørhed bliver til knoglebrud

Vidste du, at kalk og D–vitamin forebygger knogleskørhed Vidste du også, at sygdommen er arvelig Og ved du, at du kan få en knogleskanning, hvis du er i risikogruppen for at få sygdommen

Knogleskørhed er en usynlig sygdom, som patienten ofte ikke opdager før uheldet er ude, og man får et smertefuldt brud. Kun én ud af ti danskere med knogleskørhed er i behandling. Derfor er der et stort behov for, at danskerne selv er opmærksomme på, om de har en adfærd eller tegn på, at de måske kunne have sygdommen.

Udover kvinders tidlige indtræden i overgangsalderen, er en spinkel kropsbygning, et nært familiemedlem med knogleskørhed, for lidt motion, rygning og stort alkoholforbrug alle faktorer, der kan indikere, at man tilhører risikogruppen for, at man har eller kan udvikle knogleskørhed.

Det ved mange praktiserende læger, men patienterne og den brede offentlighed er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på problematikken, og derfor er antallet af brud som følge af knogleskørhed unødigt højt. Undersøgelser viser, at 40 % af alle kvinder og 15 % af alle mænd i dag får et såkaldt osteoporotisk brud i løbet af deres levetid.

De tal skal en ny 80–siders hjemmeside om knogleskørhed, Osteoporosedoktor.dk, nu medvirke til at nedbringe.

"Det store problem med folkesygdomme, som knogleskørhed, er, at det er svært at informere befolkningen om alle risikofaktorerne", siger overlæge Lars Hyldstrup, der er endokrinolog og overlæge ved Osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital, og forsætter:

"Men med denne hjemmeside, håber vi at kunne nå ud til flere borgere end hidtil. For det er folk selv, der skal være opmærksom på, om de er i risikogruppen, så de kan gå til læge og få foretaget den nødvendige knogleskanning."

I alt anslår man, at mere end 500.000 danskere i dag har knogleskørhed. Bliver diagnosen knogleskørhed stillet i tide, kan lægen sætte ind med forebyggende behandling, såsom medicinsk behandling, kalk og D–vitamin tilskud, samt tilråde ændret livsstil og øget motion.

Indholdet på hjemmesiden er udviklet af lægefaglige specialister i osteoporose og Prescriba. Prescriba står bag en række kliniske og patientorienterede hjemmesider om sundhed, forebyggelse og behandling.

Prescriba ejer og har udviklet Osteoporosedoktor.dk, og har fuld redaktionel frihed over hjemmesiden, som er sponseret af Roche Danmark a/s og GlaxoSmithKline A/S.

Osteoporosedoktor.dk følger de til enhver tid gældende retningslinjer for diagnostik, forebyggelse og behandling af osteoporose, nationale såvel som internationale.

For at få kontakt til patienter eller indhente "knoglesunde madopskrifter", kontakt:
Redaktør, Mille Schütten: 3917 9943

Yderligere information:
Adm. Direktør Anna Lise Frier, Prescriba:
Telefon: 20 11 06 33

Hovedredaktør, Overlæge Lars Hyldstrup, Osteoporosedoktor:
Telefon: 24 25 58 02
 

Læs mere her

Ny hjemmeside om Osteoporose

En ny hjemmeside, Osteoporosedoktor.dk, vil fremover give professionelle behandlere adgang til opdateret viden om diagnosticering, udredning og behandling af osteoporose.

Undersøgelser viser, at 40 % af alle kvinder og 15 % af alle mænd får et osteoporotisk brud i løbet af deres levetid. Mange patienter får desværre først konstateret osteoporose på et sent tidspunkt, og antallet af brud som følge af knogleskørhed er derfor unødigt højt.

Med Osteoporosedoktor.dk får professionelle behandlere nu et digitalt værktøj og en vidensbank, som guider brugeren gennem de forskellige trin i diagnoseprocessen, hjælper med at tolke undersøgelsesresultater og vejleder i valg af behandling, opfølgning og kontrol.

Praktiserende læge Anders Winther, Birkerød, har testet hjemmesiden, og siger om dens brugervenlige design:

"Osteoporosedoktor er et brugbart og let tilgængeligt værktøj, der er nemt at integrere direkte i konsultationsprocessen. Sitet kan anbefales som et værktøj i en hverdag i almen praksis, hvor der er behov for hurtig formidling af viden, der kan anvendes direkte i konsultationen, mens man sidder over for patienten."

Indholdet på hjemmesiden er udviklet af specialister i osteoporose og Prescriba, der er en sundhedsvidenskabelig formidlingsvirksomhed, som står bag en række såvel kliniske som patientorienterede hjemmesider om sundhed, forebyggelse og behandling.

Lars Hyldstrup, der er endokrinolog og overlæge ved Osteoporoseenheden på Medicinsk Endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital, er en af de faglige redaktører på Osteoporosedoktor.dk, der sikrer et opdateret videnskabeligt og kommercielt uafhængigt indhold på hjemmesiden. Han mener, at en af styrkerne ved hjemmesiden er, at den giver professionelle behandlere mulighed for nemt og hurtigt at gøre brug af specialisternes ekspertise.

"Hjemmesiden kan både bruges som opslagsværk og under selve konsultationen. Indholdet er udarbejdet af speciallæger i samarbejde med praktiserende læger, netop for at sikre, at informationen er rettet mod den travle klinikers dagligdag. Relevant information er højst 2 klik væk, så svar på spørgsmål om osteoporose kan findes på få sekunder", udtaler Lars Hyldstrup.

Prescriba, som har udviklet og ejer Osteoporosedoktor.dk, har indgået en 3–årig distributions– og sponsoraftale med Roche Danmark a/s og GlaxoSmithKline Pharma A/S.

Hjemmesiden følger de til enhver tid gældende retningslinjer for diagnostik, forebyggelse og behandling af osteoporose, nationale såvel som internationale.

Yderligere information:
Adm. Direktør Anna Lise Frier Ruge, Prescriba:
Telefon: +45 20 11 06 33

Hovedredaktør, Overlæge Lars Hyldstrup, Osteoporosedoktor:
Telefon: +45 24 25 58 02
 

Læs mere her

Ny elcykel-kampagne skal få flere til at cykle til arbejde

Mandag den 3. marts 2014 indleder Gentofte Kommune og syv andre kommuner sammen med otte hospitaler den toårige kampagne ”Test en elcykel”. Kampagnen skal vise borgerne, at der er mange fordele ved at tage elcyklen, frem for bilen, til arbejde.

”Test en elcykel – og få en flyvende start på en sundere hverdag”. Sådan lyder opfordringen, når otte kommuner og otte hospitaler i Region Hovedstaden fra uge 10 kickstarter den kampagne, der skal få flere pendlere til at bruge transporttiden som daglig motion.

Kampagnen ”Test en elcykel” tilbyder Gentofte-borgere, der normalt kører i bil og har mere end fem km til arbejde, at prøve en elcykel i tre måneder. I prøveperioden har testpersonerne mulighed for at konkurrere mod hinanden om at køre flest kilometer og flest ture på elcyklen. Cykelturene kortlægges via en app, som testpersonerne henter ned på deres smartphone. På websitet www.testenelcykel.dk kan deltagerne se de tilbagelagte ture og deres placering på ranglisten.

Borgere i Gentofte Kommune kan tilmelde sig kampagnen på www.testenelcykel.dk

Største fælles fremstød
Kampagnen er det største, samlede danske fremstød for elcykler til dato. Samlet set kommer 1.700 personer i perioden 1. april 2014 til 1. juni 2016 til at prøvekøre en elcykel. 1. april kører de første 20 testpersoner i Gentofte af sted på en elcykel. Kampagnens målsætning er, at tre ud af fem testpersoner efter prøveperiodens ophør, vælger at pendle til arbejde på en elcykel. Flere elcykler på vejene vil kunne nedbringe trængslen og CO2-udledningen fra transporten.

Mange flere kan få gavn af elcyklen
”Elcyklen er et oplagt transportmiddel til personer, der gerne vil dyrke daglig motion, men som ikke ønsker at møde svedige op på arbejde. Eller som har svært ved at tage sig sammen til at cykle, hvis det blæser eller er bakket. I kampagnen ”Test en elcykel” får borgerne mulighed for at afprøve, om elcyklen passer ind i deres dagligdag,” fortæller formand for Teknik og Miljøudvalget i Gentofte Kommune Lisbeth Winther.

Fakta
Partnerne i ”Test en elcykel” er: Kommunerne: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Odense og Roskilde. Følgende hospitaler i Region Hovedstaden: Bornholm, Herlev, Rigshospitalet, Frederiksberg & Bispebjerg, Glostrup, Gentofte, Amager & Hvidovre, samt Nordsjælland.
Kampagnens budget er ca. 7,5 mio. kr., hvoraf Region Hovedstaden og Vejdirektoratets Cykelpulje støtter projektet med knap 5 mio. kr.

Læs mere her

Ressourcestærke kvinder steriliseres med ESSURE

Var det noget at blive steriliseret uden ar
For mange danske kvinder ender valget om en sterilisation med både ar og fuld narkose, men sådan behøver det ikke at være.

I stedet kan de blive steriliseret ved at få opereret en mikro–indsats, kaldet ESSURE, ind i æggelederne – under lokalbedøvelse og ambulant.

Anæstesisygeplejerske Jette Brandt på 39 år er en af de få danske kvinder, der er blevet steriliseret med ESSURE. Det skete for fire år siden. Dengang fandt hun selv oplysninger om metoden på nettet og fandt også selv ud af, at hun kunne få indgrebet på Glostrup Hospital.

– Jeg var glad for, at behandlingen kunne foretages i lokal bedøvelse og ikke fuld bedøvelse, og at jeg slap for ar. Jeg ville vælge denne behandling igen, da det gik hurtigt og med meget få smerter efterfølgende, siger hun.

Jette Brandt er prototypen på den type kvinder, der bliver steriliseret på netop denne måde: De er ressourcestærke og finder selv deres oplysninger på nettet.

Gynækolog og overlæge Lotte Clevin, Hvidovre Hospital er en af de læger, der anbefaler metoden. Selv har hun kun steriliseret få kvinder med ESSURE. Men hun opfordrer de praktiserende gynækologer til at begynde at efterspørge metoden noget mere, for så vil de offentlige hospitaler måske begynde at tilbyde den.
Dog bruger hun ESSURE på sit bijob som gynækolog på Allerød Privathospital.

Bruges i resten af den vestlige verden
I USA og resten af Europa er over 100.000 kvinder blevet steriliseret på denne måde igennem de sidste 10 år, og især i Frankrig er det en almindelig måde at blive steriliseret på. Metoden er så småt begyndt at vinde indpas i Danmark, hvor den har været på markedet i seks til syv år.
Gynækolog og overlæge dr. med, Per Lundorff, Regionshospitalet Viborg er en af de læger, der bruger metoden mest. Han har steriliseret omkring 30 kvinder på den måde de sidste fire år, og han kan mærke, at metoden bliver mere og mere efterspurgt.
–Flere af de praktiserende læger kender metoden nu, og den er især god til overvægtige, meget tynde kvinder eller kvinder, der tidligere er blevet opereret i maven flere gange, da de har en øget risiko for at få komplikationer ved en kikkertoperation. Jeg vil mene, at der er en økonomisk gevinst med implantatet ESSURE, da udgifterne til ESSURE oplagt i lokal bedøvelse opvejer udgifterne til fuld narkose, overvågning efter operationen samt eventuelle udgifter ved komplikationer, som kan opstå ved kikkertoperationen ved standardmetoden. Der er ikke nogen ulemper ved ESSURE. Måske bortset fra at der i modsætning til de tidligere metoder ikke er nogen vej tilbage, siger han.
Indtil videre bliver kvinder steriliseret med ESSURE på Glostrup Hospital, Falster Sygehus, Regionalhospitalet Viborg samt enkelte privathospitaler.

Fakta
Tidligere er danske kvinder blevet steriliseret ved, at små klips stikkes via to huller ind i maven, hvorefter de klemmer æggelederne sammen. Den metode giver to ar på ½ til 1 centimeter.
ESSURE er så meget mere skånsom, fordi den føres ad naturlig vej op gennem skeden og livmoderen. Den sættes ind i hver af kvindens æggeledere. I løbet af de næste tre måneder vokser kroppens væv ind i Mikro–indsatserne og blokerer på den måde æggelederne, hvorefter sæden ikke kan komme ind og befrugte ægget.
Typisk er kvinden lokalbedøvet under indgrebet, som varer cirka en halv time. Hun får ingen ar, da kirurgerne ikke skærer i huden. Dog virker metoden først efter omkring tre måneder.
Mikro–indsatserne indeholder eller frigiver ingen hormoner som østrogen og progesteron. Metoden er 99,8 procent sikker, hvilket er omkring det samme som en almindelig sterilisation.
8000 gynækologer i USA udfører sterilisation med ESSURE.

Kontakt
Jette Brandt, ida2797b@post.cybercity.dk eller 36 96 95 99 (bosiddende i USA, hvor tiden er ni timer bagud dansk tid så ring venligst efter kl.17.00.)

Lotte Clevin, gynækolog og overlæge, Hvidovre Hospital: 36 32 65 25 eller lotte.clevin@hvh.regionh.dk

Per Lundorff, gynækolog, overlæge dr. med, Regionshospitalet Viborg, 89 27 27 27 eller per.lundorff@sygehusviborg.dk

Henrik Schjødt, Administrerende direktør i KEBO MED, 36 39 80 33, 40 57 46 60 eller hesc@kebomed.dk

Du kan læse mere på http://www.kebomed.dk/flx/dk/produkter/sterilisation/
 

Læs mere her

Fire skarpe efter DRs udsendelse om hospitalserhvervede infektioner

DR1 s dokumentar 24. juni om hospitalserhvervede infektioner, efterlod en række spørgsmål. Her er regionens svar på fire af dem.
Udsendelsen, som er produceret af produktionsselskabet Larm Film for DR, satte fokus på de infektioner, som en ud af ti danskere får, når de bliver indlagt, og hospitalsvæsenets forsøg på at bekæmpe disse.

Dokumentaren efterlod desuden en række spørgsmål:

Skal patienter og pårørende være nervøse for at blive indlagt efter at have set programmet
Man skal ikke være nervøs for at blive indlagt på et hospital i Region Hovedstaden. Hospitalerne gør en stor og målrettet indsats for at undgå, at patienterne får infektioner, og de nyeste tal viser, at indsatsen virker.

I programmet bruges en særlig ATP-måling, som slår meget ud i forhold til menneskelige proteiner. Selv meget små mængder protein giver høje tal, men det siger intet om, hvor farligt det er for patienterne. Metoden er egnet til spottjek af rengøringen, umiddelbart efter at rengøringen er foretaget, men den er ikke egnet til en dagligdag på et hospital, fordi den slår ud, selv når det ikke har betydning overhovedet. Derfor er den type målinger fravalgt på hospitalerne.

Men selvfølgelig er der risiko for at blive smittet, når man er indlagt. Hospitalerne behandler jo syge mennesker. Og både patienter, personale og pårørende er samlet på et sted, som alle tager bakterier og andet med sig rundt.

Det betyder, at der ikke findes helt enkle løsninger til at undgå infektioner.

Har hospitalerne så store problemer med infektioner, som DR s program siger
Ifølge vicedirektør Torben Mogensen, formand for Region Hovedstadens komite for infektions kontrol og hygiejne, som medvirker i udsendelsen, så både ja og nej.

– DR s program præsenterede desværre et alvorligt og kompliceret problem på en meget forsimplet og sensationssøgende måde. Man kan ikke som det blev gjort i programmet – sætte lighedstegn mellem rengøringsmålinger og infektionsrisiko. Der er mange andre faktorer, der spiller ind som fx håndhygiejne, desinfektion og sterilisation af udstyr. Det er vigtigt, at der er fokus på hospitalsinfektioner, men programmet skaber unødig frygt og tegner et unuanceret billede. Det er en skam, siger Torben Mogensen.

Studieværten nævner i en speak, at Region Hovedstaden ikke vil kommentere på Larm Films optagelser. Hvorfor vil Region Hovedstaden ikke det
Region Hovedstaden vil altid gerne kommentere regulære og aftalte optagelser. I dette tilfælde bragte udsendelsen optagelser foretaget med skjult kamera fra en række hospitaler i Region Hovedstaden, hvor eksempelvis rengjorte senge efterprøves med ATP-metoden.

Ifølge DRs interne regler er det kun tilladt at bruge skjult kamera, hvis optagelsen tjener en væsentlig offentlig interesse, der klart overstiger hensynet til de personer, der optages, og dokumentationen ikke kan tilvejebringes på anden vis.

Larm Film har den 3. april lavet en optagelse på Hvidovre Hospital med den omtalte ATP-måling, som blev til efter en anmodning om et interview.

Men før de efterfølgende optagelser er hospitalernes direktioner ikke blevet spurgt, om de ville indgå i en efterprøvning af ATP-metoden, en anmodning som naturligvis ville være blevet behandlet seriøst.

Region Hovedstaden har derfor klaget til DR over, at optagelserne kunne være lavet på anden vis ved simpelthen at bede om lov, og at DRs interne regler for skjulte optagelser ikke er opfyldt.

Derfor ville vi heller ikke kommentere på de skjulte optagelser

Studieværten får lov til at besøge og måle på en operationsstue på Hvidovre Hospital og ønsker pludselig at besøge yderligere operationsstuer. Han får ikke lov. Hvorfor ikke
På operationsgangen fik Larm Film lov at måle i den stue, hvor det kunne lade sig gøre den pågældende morgen, uden at forhindre eller forsinke operationerne. Vi lod ikke hensynet til DR tælle over hensynet til patienterne, der så skulle have aflyst deres operation, fordi en journalist ville måle i operationsstuen.

Larm Film blev opfordret til at spørge direktionen, om de måtte komme igen en anden dag og måle flere operationsstuer, men det har de aldrig gjort. De fik de vilkår, som eksterne kontrollanter altid har: De måler umiddelbart efter rengøringen. Og de forhindrer eller forsinker ikke operationer.

Læs mere her

Børn skal lære at vaske hænder med nyt computerspil

Magnus & Myggen blæser i en ny kampagne til kamp mod bakterierne på børneafdelingerne i Region Hovedstaden.

Færre skal smittes på hospitalet
Der skal være færre børn og voksne, der bliver smittet med en infektion, når de er på hospitalet. Derfor lancerer Region Hovedstaden et Magnus & Myggen-spil, der går ud på at skyde bakterier ned med sæbebobler.

Kampagne målrettet 6- til 12-årige
Magnus & Myggen-spillet er en del af en kampagne målrettet børn fra seks til 12 år. Kampagnen skal lære børn og deres forældre om god håndhygiejne og være med til at mindske smitterisikoen for indlagte patienter.

230.000 børn skal vaske hænder bedre
Dårlig håndhygiejne er den største årsag til, at en ud af ti patienter får en infektion, når de er på hospitalet.

Tidligere kampagner og indsatser har rettet sig mod de ansatte personalegrupper samt voksne patienter og besøgende. Men hvert år bliver ca. 230.000 børn indlagt eller undersøgt på hospitalerne i Region Hovedstaden.

Sammen med deres forældre udgør børn en stor gruppe potentielle smittebærere, der endda er i tæt kontakt med nogle af de svageste patienter nemlig syge børn.

– I Region Hovedstaden gør vi alt, hvad vi kan for at sikre et højt hygiejneniveau på vores hospitaler og nedbringe antallet af de infektioner, som folk får, når de er indlagt, siger Kirsten Lee (R), der er formand for Region Hovedstadens kvalitetsudvalg og fortsætter:

– Vi har sat et politisk mål om at halvere antallet af infektioner inden udgangen af 2013. Og udover grundig rengøring efter internationale standarder, som vi bliver bedre og bedre til, er god håndhygiejne det vigtigste våben mod at smitte.

– De ansatte har selvfølgelig et særligt ansvar, men bakterierne skelner ikke mellem medarbejdere, patienter, børn eller voksne, siger Kirsten Lee.

Prøv selv på renehænder.dk
Det ny spil er tilgængeligt for alle på renehænder.dk , hvor man også kan se film om korrekt håndvask, lære vaske-hænder-sange og downloade tegneark med Magnus & Myggen.

Derudover kommer der plakater, tegneark og tegneserier i ventearealerne, hvor der kommer børn, på hospitalerne i Hillerød, Herlev, Hvidovre, Bornholm og Rigshospitalet samt på de psykiatriske centre, hvor der er børn i aldersgruppen.

Læs mere her

To selvstændige afdelinger for kræftpatienter

Onkologisk/Hæmatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus opdeles nu i to selvstændige afdelinger med virkning fra 1. januar. Klinisk onkologi er behandling og pleje af en lang række kræftsygdomme, og hæmatologi er speciale i blodsygdomme, for eksempel lymfeknudekræft.

I forbindelse med implementeringen af den nye specialeplan, sker der en større fysisk udvidelse af Onkologisk/Hæmatologisk Afdeling. Udvidelsen er begyndt og forventes afsluttet i maj 2011. Som led i Sundhedsstyrelsens specialeplan skal Roskilde Sygehus varetage hæmatologi på regionsniveau.

Hæmatologisk Afdeling skal betjene cirka 420.000 borgere fra den nordlige del af Region Sjælland og 820.000 borgere med sine regionsfunktioner. Afdelingen vil få et sengeafsnit med 19 senge og et ambulatorium, der vil vokse i forbindelse med hjemtagningen af patienter fra Region Hovedstaden og senere fra Næstved Sygehus. Afdelingen vil også få en klinisk forskningsenhed, og der er aktuelt ved at blive besat et klinisk professorat i hæmatologi i afdelingen.

På sigt skal hæmatologien flyttes til det kommende hovedsygehus i Køge.

Onkologisk Afdeling bliver ligeledes en selvstændig afdeling, som skal have regionsfunktion inden for kræft i livmoder og æggestokke. Afdelingen vil få et sengeafsnit med 22 senge og en stigning i ambulatoriefunktionen med minimum 1500 besøg årligt.

To afdelingsledelser
Den nuværende afdelingsledelse, ledende oversygeplejerske Helle Gert og ledende overlæge Peter Michael Vestlev, bliver ledere af den nye Onkologiske Afdeling.

Der er ansat en ny afdelingsledelse for Hæmatologisk Afdeling, bestående af ledende overlæge Lars Møller Pedersen og ledende oversygeplejerske Ole Toftdahl Sørensen. Lars Møller Pedersen har tidligere været ansat som specialeansvarlig overlæge i hæmatologi på Roskilde Sygehus, og er aktuelt ansat som specialeansvarlig overlæge ved Odense Universitetshospital. Ole Toftdahl Sørensen kommer fra en stilling som ledende oversygeplejerske ved Endokrinologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Yderligere oplysninger:
Sygehusdirektør Ib Steen Mikkelsen, tlf. 47 32 10 01
Lægefaglig vicedirektør Teis Andersen, tlf. 47 32 10 02

Billede i høj opløsning:
Byggeriet er i gang.jpg

Læs mere her

Hjertesvigtpatienter måler selv blodtryk og sender data til ambulatoriet

17 patienter deltager i telemedicinforsøg, hvor de selv er aktive medspillere i deres behandlingsforløb.
På Herlev, Hvidovre og Bornholms hospitaler har 17 kroniske hjertesvigtpatienter meldt sig til at deltage i et demonstrationsprojekt med telemedicin, hvor computere og webcam spiller en vigtig rolle.

Patienterne er via deres egen hjemmecomputer i kontakt med deres sygeplejerske eller speciallæge og tager selv en aktiv rolle i deres behandlingsforløb.

I projektet, der varer et lille år, kan hjertesvigtpatienten hver dag logge sig på sin computer og måle vægt, puls og blodtryk. Data sendes via måleapparaterne til ambulatoriet, og hver 14. dag er der telekonsultation, hvor sygeplejersken eller lægen kan spørge ind til patients tilstand.

Da hjertesvigtpatienter normalt modtager to til fire forskellige slags medicin, der skal justeres i dosis med vejledning fra en sygeplejerske og en læge, er det nødvendigt med mange kontroller. Disse kan med telemedicin foretages i hjemmet, og projektets formål er bl.a. at belyse, om patienterne hurtigere kan komme frem til rette dosis medicin.

Når patienten er i stabil medicinsk behandling, overtager praktiserende læge det videre forløb.

Dejligt at kunne sidde hjemme
Bruno Skovgaard Jensen er hjertesvigtpatient og begejstret for at deltage i projektet:

– Jeg er blevet bedre til at holde mig selv på dupperne med at få målt blodtryk og puls. Og så er det dejligt at kunne sidde herhjemme. Man skal ikke være bange for telemedicinen, for man får gode instrukser. Men systemet kan selvfølgelig drille i starten, sådan er det med al it, siger han.

Mere frihed til patien­terne

Afdelingssygeplejerske Jimi Claussen fra Kardio­logisk Ambulatorium på Herlev Hospital har flere patienter tilknyttet pro­jektet og understreger, at de får samme livskvalitetsforbedrende behandling, som de ville have fået, hvis de var mødt op på hospitalet.

– Teleme­dicinen er effektiv på den måde, at den giver mere fri­hed til patienterne, og samtidig udnytter hospitalernes ressourcer bedre til de patien­ter, som er så syge, at de har brug for et kontrolbesøg på ambulatoriet. Desuden har mange svært ved at komme til kontrol, fordi de bor langt væk fra hospitalet og skal med en transport, hvor der er lang ventetid i løbet af dagen, eller de kan ikke få fri fra arbejde. Nogle patienter er faktisk blevet væk fra behandlingen af de grunde, og så er de jo blevet endnu dårli­gere, når vi får dem ind, forklarer Jimi Claussen.

Telemedicin for alle
Overlæge Helena Dominguez Vall-Lamora fra Kardiologisk Afdeling på Herlev Hospital ser mange fordele i telemedicinen.

– Mange hjertesvigtspatienter er så syge, at de ikke kan magte de mange besøg i ambulatoriet. De bliver derfor afskåret fra at modtage den højtspecialiserede behandling som gør, at de kan undgå forværring af deres tilstand og genindlæggelser på hospitalerne. Udbredelsen af brugen af telemedicin med inddragelse af sundhedspersonale, som kan etablere telekonsultation med målinger i hjemme, gør det muligt at behandle disse patienter. Det stigende antal kroniske hjertesvigspatienter på ambulatorierne i kombination med danskernes generelle sundhedsbillede har gjort det oplagt at forsøge sig med telemedicin på dette område, siger hun.

FAKTA:

Projektet viser, at det tager ca. 15. min at aflæse data fra patienten og tale med vedkommende over webcam. Det er fire patienter i timen. Normalt kan der ved fysisk kontrol ses to patienter i timen.
Projektets formål er at teste de kliniske og organisatoriske effekter af telemedicin.
Telemedicin kræver ikke, at patienter­ne er eksperter i it, men de skal være fortrolige med NemID og være vant til at bruge en computer. Derudover sørger hospitalet for oplæring i det meget brugervenlige udstyr, inden det bliver bragt hjem til patienten.
Da måling af blodtryk, puls og vægt ikke er unik for hjertepa­tienter, men også bruges som standard i behandlingen af man­ge andre sygdomme, er der samtidig skabt grobund for brugen af telemedicin hos andre patienter.
Projektet finansieres af Center for Telemedicin og har desuden fået bevilliget 4,6 mio. kr. fra Region Hovedstadens Kronikerprogram. Flere private firmaer deltager, da det er et OPI-projekt (Offentlig/ Privat Innovations Samarbejde).
Læs mere på:
http://www.regionh.dk/CenterforSundhedsinnovation/Menu/Projekter/Healthcare+Innovation+Lab/Telemedicin+-+Behandling+over+afstand/HjerteInsufficiens+Telemedicin/

Yderligere oplysninger:

Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her

Hovedstadens børn skal også have specialisthjælp døgnet rundt

Det er ikke alene de voksne, der skal serviceres af specialister døgnet rundt. Vi styrker også tilbuddet til børnene ved at samle kvinde- og børnesygdomme på de fire akuthospitaler.

– oversigt over hospitalernes fremtidige behandling af børnesygdomme :
http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/DE85C6C5-C20E-456B-8268-A0B40A8770C0/0/Fakta_til_Kvinde_barn_centrene.pdf

Viden samles og med plads til mor og far
Børn og unge skal indlægges, undersøges og behandles på en afdeling, hvor de ansatte har viden om børn og unges behov og udvikling. Og afdelingerne skal være indrettet, så der er plads til, at også mor, far og familien kan være indlagt samtidig.

Det er ideen bag de nye såkaldte Kvinde-barn-centre, som Hovedstaden vil indrette på regionens akuthospitaler. De specialer, som samles på Kvinde-barn-centrene er kvindesygdomme, fødsler og børnesygdomme (gynækologi, obstetrik og pædiatri).

God sammenhæng i behandlingen
Processen med at samle specialerne har været i gang siden 2007. Den 1. april 2011 vil Hovedstaden have samlet specialerne på henholdsvis Rigshospitalet, Hillerød Hospital, Hvidovre Hospital og Herlev Hospital. Her vil Kvinde-barn-centrene blive indrettet, så de indlagte er så tæt som muligt på de relevante faglige specialer. Det giver god sammenhæng i behandlingen.

Lukning af børneafdelinger
Med den endelige samling af specialerne lukker Hovedstaden samtidig børneafdelingerne på Glostrup Hospital og Gentofte Hospital den 1. april 2011.

– Selv om vi har haft gode og velfungerende børneafdelinger, får vi nu mulighed for også at give vores børn og unge en højere kvalitet, fordi vi samler alle specialisterne på samme hospital. Helt optimalt bliver det først, når vi også har de fysiske rammer på plads. Men patienter og pårørende vil allerede nu kunne opleve en større sammenhæng i behandlingen, og det vil være slut med at flytte kvinder og børn rundt mellem hospitalerne, siger Vibeke Storm Rasmussen (S), formand for Region Hovedstaden.

Det varer en årrække, inden de mange byggerier står klar
Behandlingen af kvindesygdomme, fødsler og børnesygdomme var tidligere spredt ud over ni forskellige hospitaler i regionen. Nu bliver de samlet på fire samt Bornholm. Det varer en årrække, inden de mange byggerier af Kvinde-barn-centrene er endelig færdige. Men efter planen vil det første, som bliver Herlev, stå klart i 2017.

Den omsorg pårørende kan give, betyder meget for patienten
– Når børn indlægges, skal vi kunne give den bedst mulige behandling. Men det er også vigtigt at tænke på hele familien, for den omsorg pårørende kan give, betyder meget for patienten, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Yderligere information:
Vibeke Storm Rasmussen, formand for Region Hovedstaden, på telefon 43 64 25 21.
Karen Vitting Andersen, klinikchef på Rigshospitalet, på telefon 35 45 43 05/35 45 13 49
Jesper Andersen, ledende overlæge, Hillerød Hospital, på telefon 48 29 58 93
Karsten Hjelt, ledende overlæge, Herlev Hospital, på telefon 38 63 29 64
Klaus Børch, ledende overlæge, Hvidovre Hospital, på telefon 38 62 2742

Læs mere her

Borgerne kom med deres mening om ny hospitals- og psykiatriplan

En række borgere valgte at bruge en tirsdag aften på Hvidovre Hospital for at kommentere og høre om Region Hovedstadens nye Hospitals- og Psykiatriplan 2020
Både spørgsmål og svar på borgermøde
Hvorfor skal alle hospitaler fornyes Hvordan sikrer I bedst mulig kvalitet for borgerne i akutmodtagelsen Hvorfor reklamerer I ikke for jeres fantastiske ambulancer

Der var både spørgsmål og svar ved et borgermøde på Hvidovre Hospital tirsdag den 12. april om Region Hovedstadens nye Hospitals- og Psykiatriplan 2020, som fremtidssikrer landets største hospitalsvæsen.

Det første af fire borgermøder
Borgermødet var det første af fire borgermøder, og mødet på Hvidovre Hospital handlede primært om den sydlige del af regionen kaldet planlægningsområde Syd og dermed konsekvensen for borgerne på den københavnske Vestegn og på Amager.

Endnu bedre hjælp
Essensen af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 er endnu bedre hjælp i telefonen, når skaden er sket, eller vi bliver syge. Hurtigere og nemmere adgang til eksperterne på hospitalet døgnet rundt. Mere ambulant behandling og flere enestuer for de psykiatriske patienter.

Plan i høring
Planen er nu i høring, og her spiller borgermøderne en vigtig rolle.

– Jeg håber, at borgerne her på Hvidovre Hospital fik en fornemmelse af linjerne i den nye hospitals- og psykiatriplan, og at de efterfølgende har en tryghed for, at vi politikere har tænkt os om i planen, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) efter mødet.

Nybyggeri på Hvidovre Hospital
På borgermødet fortalte hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen om det kommende byggeprojekt på Hvidovre Hospital.

– Vi skal bygge den 3. etape, som var planlagt, men aldrig bygget færdig, og vi skal have mere lys og luft ind i hospitalet, siger Torben Ø. Pedersen.

Nye rammer på Glostrup Hospital
Ligeledes fortalte hospitalsdirektør Klaus Lunding om byggeplanerne på Glostrup Hospital.

– Der skal bygges nye rammer for patienter med rygmarvsskade og hjerneskade, og genoptræningsfaciliteterne skal forbedres. Fremover skal vi være specialhospital for hjerne, ryg og øjne, siger Klaus Lunding.

Mere ambulant behandling
Også i psykiatrien skal der bygges nyt, bl.a. på Psykiatrisk Center Hvidovre.

– Der skal være en ny stor akutmodtagelse, og på sigt skal vi have moderne enestuer til alle. Behandlingen i psykiatrien skal være mere individuel, intensiv og ambulant, siger Martin Lund, der er direktør i Region Hovedstadens Psykiatri.

Høringsfrist 13. maj
Region Hovedstaden har inviteret til i alt fire borgermøder, inden høringsfristen for Hospitals- og Psykiatriplan 2020 udløber den 13. maj.

Møderne varer to timer fra kl. 19.00 – 21.00 og de næste tre finder sted:

27. april: I planlægningsområde Byen på Bispebjerg Hospital
2. maj: I planlægningsområde Midt på Herlev Hospital
4. maj: I planlægningsområde Nord på Hillerød Hospital

Mail kommentarer
Det er også muligt at komme med kommentarer på mailadressen hospitalsplan@regionh.dk.

Hospitals- og Psykiatriplan 2020 skal endeligt vedtages på Regionsrådsmødet den 21. juni 2011.

For yderligere information kontakt:

Vibeke Storm Rasmussen (S) – telefon 43 64 25 21
Hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen telefon 38 62 21 50
Hospitalsdirektør Klaus Lunding telefon 21 46 60 30
Direktør for Region Hovedstadens Psykiatri Martin Lund telefon 29 45 46 66
Pressevagten i Region Hovedstaden mobil 70 20 95 88

Læs mere her