by Webmaster -

Stadig flere danskere smittes med MRSA-bakterier

Stigningen i antallet af danskere smittet med MRSA-bakterier fortsatte i 2012, og det totale antal smittede er næsten fordoblet siden 2009. Langt de fleste bliver smittet udenfor hospitalerne, for eksempel ved familiebesøg i udlandet eller i landbruget. Også blandt slagtesvin er antallet af smittede steget, oven i købet markant fra 2011 til 2012. Det viser DANMAP-rapporten fra 2012 fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.
I 2012 blev 1.556 danskere smittet med antibiotikaresistente stafylokokker, MRSA. Det er en stigning på 20% i forhold til 2011. Siden 2009 er det totale antal smittede næsten fordoblet. MRSA-bakterier er resistente over for antibiotika, der er vigtige for behandling af livstruende infektioner hos mennesker.

Raske personer kan være smittet med MRSA uden at have symptomer eller infektioner. Men problemet med personer, som bærer MRSA, er, at bakterierne kan spredes på hospitaler, hvis de ikke bliver opdaget i tide. Af de 1.556 smittede havde 54% en infektion ved fundet af MRSA. For svækkede personer, specielt patienter indlagt på hospitaler, kan MRSA give meget alvorlige infektioner.

Som tidligere år blev kun få danskere smittet ved kontakt til sygehuse – 67 i 2012 mod 58 i 2011. Derimod steg antallet af smittede personer, såkaldt samfundserhvervet MRSA fra 596 smittede i 2011 til 726 i 2012. Disse personer er smittet andre steder end på hospitaler, ofte ved familiebesøg i eller fra udlandet eller ved at arbejde i svinelandbrug.

MRSA af svinetypen den såkaldte CC398 blev fundet hos 232 personer (164 i 2011), heraf havde 92 en infektion ved diagnosen (63 i 2011).

Den fortsatte stigning i antallet af MRSA, specielt for personer med kontakt til landbruget, giver problemer både for de borgere, der er ramt og det sundhedspersonale, der skal håndtere de smittede patienter , siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut.

MRSA-vejledning har effekt
Den lave forekomst af smittede på hospitaler er et udtryk for, at de danske regelsæt fungerer og ikke mindst, at sundhedspersonalet er gode til at efterleve dem , fortsætter Robert Skov.

Som konsekvens af den fortsatte stigning i forekomsten af MRSA er MRSA-vejledningen fra Sundhedsstyrelsen blevet revideret i november 2012. Kontakt til svin er indført som risikofaktor for MRSA, og ved hospitalsindlæggelse skal patienterne spørges, om de har haft kontakt til svin. Opfølgningen af effekten for behandling af raske bærere af MRSA er desuden blevet skærpet.

Stigning af MRSA i svin
I 2012 blev forekomsten af MRSA desuden undersøgt i 709 svin på slagterierne og i 219 tankmælkprøver fra malkekvæg.

Sammenlignet med 2011 er antallet af MRSA-positive svin ved slagtning steget markant – fra 44% i 2011 til 77% i 2012. Den markant højere forekomst kan skyldes, at der er flere positive besætninger end tidligere, men da MRSA overføres mellem dyrene under transport og før slagtning, kan det ikke konkluderes med sikkerhed.

Fund i tankmælk fra malkekvæg
For første gang har forskerne undersøgt tankmælk for tilstedeværelse af MRSA. Der blev fundet MRSA i 2% af prøverne, og to prøver var identiske med en MRSA-type, der findes hos svin den såkaldte MRSA CC398.

De positive besætninger er efterfølgende testet igen. Resultaterne viser, at flere af prøverne ikke længere indeholdt MRSA. Resultaterne kan pege i retning af, MRSA i kvæg er mere flygtig end i svin. Hvis MRSA en gang er fundet i en svinebesætning, er det svært at slippe af med den igen.

Råmælken pasteuriseres og gennemgår flere bearbejdningsprocesser, derfor bliver mælk og andre typer mælkeprodukter ikke anset som en kilde til MRSA.

I 2012 har vi ikke undersøgt MRSA i kød, fordi der fortsat ikke er tegn på, at indtagelse af kød udgør en væsentlig risiko for smitte med MRSA til mennesker. Svin ser fortsat ud til at være det vigtigste kilde til MRSA-CC398, og forekomsten af MRSA-CC398 i tankmælk kan skyldes en spredning fra svineproduktionen , siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet.

Det er vigtigt at forebygge, at forekomsten af MRSA i svin stiger og spredes yderligere til anden animalsk produktion, fortsætter seniorforsker Yvonne Agersø.

Fakta
MRSA-bakterier
MRSA står for methichillin resistente Staphylococcus aureus.
Når bakterier udsættes for antibiotika, beskytter de sig ved at udvikle resistens. Det sker ved, at de ændrer deres gener, enten ved mutationer eller ved at resistensgener overføres imellem bakterier. Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika, men kun anvende det, når det er nødvendigt.

Stafylokokker er bakterier, som findes hos mennesker, dyr og i vores omgivelser. Staphylococcus aureus er en del af den normale næse- og hudflora hos cirka 50% af befolkningen. Staphylococcus aureus kan give anledning til en lang række infektioner, lige fra overfladiske sår og bylder til alvorlige infektioner som knoglebetændelse og betændelse i hjerteklappen. På hospitaler er Staphylococcus aureus den hyppigste årsag til infektioner efter operationer.

I 2012 blev MRSA fundet hos 1.556 personer. Det er en stigning på 20% i forhold til 2011, hvor 1.292 var smittede. Kun 67 personer blev smittet på hospitaler, hvilket er på samme niveau som i 2011 (58 tilfælde). Samfundserhvervet MRSA blev fundet hos 726 personer sammenlignet med 596 i 2011 (stigning på 22%), og MRSA af svinetypen CC398 steg med 41% fra 164 i 2011 til 232 personer i 2012. 92 (40%) med MRSA af svinetypen havde en infektion ved diagnosen sammenlignet med 62 (38%) i 2011
Forekomsten af MRSA hos mennesker i Danmark er fortsat lav sammenlignet med mange andre lande i Europa.

Produktion af dyr og kød i Danmark
Langt det meste kød, som er produceret i Danmark, stammer fra svin. I 2012 blev der i Danmark produceret 29.047.000 svin svarende til 1.902 millioner kg svinekød, 111.080.000 slagtekyllinger svarende til 168 millioner kg kyllingekød, og 539.000 kvæg svarende til 138 millioner kg oksekød. Mælkeproduktion var desuden på 580.000 malkekvæg med en mælkeproduktion på 4.928 millioner kg mælk.
I 2009-2011 blev kød undersøgt for MRSA. Det er ikke tilfældet i 2012. Risikoen for, at kød udgør en kilde til smitte med MRSA for mennesker, bliver fortsat vurderet at være meget lille.

Ny MRSA-vejledning i 2012
I november 2012 udkom 2. udgave af Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA. Det er en national vejledning til personer på sundheds- og plejeområdet, som har til formål at forebygge spredning af MRSA både indenfor og udenfor hospitaler. I den reviderede vejledning er kontakt til svin indført som risikofaktor. Desuden er opfølgning af behandling af raske bærere af MRSA blevet skærpet for at mindske spredning af MRSA. Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at hele husstanden bliver kontrolleret efter behandling for at finde de tilfælde, hvor behandlingen ikke har virket, og som derfor kan medføre fortsat smittespredning.

DANMAP 2012
Tallene stammer fra DANMAP-rapporten for 2012, der i år er udkommet for 17. gang. Hvert år opgør rapporten forbrug af antibiotika og forekomsten af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Læs mere her

by Webmaster -

Motionshold.dk – find en motionspartner i lokalområdet

“Medlemmer af hjemmesiden kan oprette motionsaktiviteter og arrangementer i flere end 30 af de største danske byer, og derigennem skabe et aktivt og givende motionsnetværk i lokalområdet. Jeg har oprettet hjemmesiden, fordi jeg af erfaring ved, hvor svært det kan være at holde motivationen oppe, hvis ikke man har det rette netværk.”

Udtalelsen kommer fra initiativtageren, den 37 årige Claus Antony Bang Andersen fra Tranbjerg som i 2012 blev lokalkendt, da han blev hædret for netværkssiden sindnet.dk og modtog Aarhus Kommunes Handicappris.

Åbner over hele landet.
I begyndelsen af august 2013 åbnede Claus for lokale motionsnetværk over hele landet. Sidens motionshold henvender sig til alle, der lige som ham selv gerne vil røre sig mere i det daglige, men som savner selskab og motivationsstøtte under aktiviteterne.

Den rette motionspartner kan være altafgørende for at holde motivationen oppe.
“Overvægt er i dag blevet den største trussel mod folkesundheden, men det kan være svært at bekæmpe den alene.”

For mange er det svært at fastholde sig selv i daglige rutiner med motion og sunde vaner, særligt hvis der ikke er den nødvendige opbakning fra omgivelserne.

Gennem motionshold.dk kan man hente støtte hos andre i samme situation. Så simpelt er det!

Opret et gratis medlemskab. Tilføj en holdaktivitet. Afvent tilmeldinger.
“Jeg har forsøgt at holde fremgangsmåden så simpel som mulig, for at det skal være let at komme i gang. Man opretter sit gratis medlemskab, logger ind med sin profil og herefter kan man enten tilmelde sig de aktiviteter, der er på siden eller oprette sine egne holdaktiviteter, hvor holdkammeraterne kan tilmelde sig. Når man senere har dannet et netværk via hjemmesiden, kan der også oprettes private aktiviteter, kun for interesserede i ens eget motionsnetværk. Jeg har lavet det sådan, at man gratis kan prøve konceptet af, for derefter at tage stilling til, om det er noget man ønsker at fortsætte med.”

Lokale foreninger og virksomheder kan hjælpe os med at opnå et vægttab.
“Jeg har tænkt længe over muligheder for at skabe økonomi til vores aktiviteter i projektet. Og fået den idé, at jeg vil kontakte foreningslivet og mindre erhverv i lokalområdet. Hvis de har nogle flyers, foldere eller andet materiale de gerne vil have husstandsomdelt, kan vi jo støtte hinanden, så vi står for uddelingen via gåben og derved får masser af ekstra motion.”

Søger frivillige.
Siden er landsdækkende men Claus har selv base i Aarhus, hvorfor det er her hans eget fokus kommer til at ligge. Der søges derfor interesserede, som kunne have lyst til at sætte skub i tingene andre steder i landet eller som gerne vil bidrage med det, de nu kan i Aarhus og omegn. Hvis det skulle fange din interesse, kan Claus kontaktes via support linket på www.motionshold.dk.

Læs mere her

by Webmaster -

Lang ventetid på diagnose er utilfredsstillende

Selvom danskerne ofte benytter det offentlige sundhedsvæsen, er mange alligevel overraskede over, hvor lang tid det tager at få stillet en diagnose. Det viser en undersøgelse fra Codan Forsikring, hvor også tre ud af fire finder den reelle ventetid utilfredsstillende. De nye udredningsregler, der træder i kraft 1. september i år, vil tilsyneladende ikke ændre ventetiderne.

Selvom mere end halvdelen af danskerne overordnet er tilfredse med det offentlige sundhedsvæsen, er det hele 76 procent, der finder det utilfredsstillende, at det i dag tager i gennemsnit 60 dage at få stillet en diagnose ved et sygdomsforløb. Det viser en undersøgelse foretaget af Codan.

60 dages ventetid på en diagnose er selvfølgelig utilfredsstillende for mange, fordi man i to måneder har smerter og måske ikke kan gå på arbejde uden at vide, hvad man egentlig fejler og derfor heller ikke kommer i bedring , siger Morten Jepsen fra Codan Forsikring.

Ifølge undersøgelsen har mere end hver tredje dansker (36 procent) på et tidspunkt fået stillet en diagnose fra det offentlige sundhedsvæsen, der har forhindret vedkommende i at udføre sit arbejde på kort eller længere sigt. Og det er både alvorligt for patienten, der har smerter, og for den virksomhed, som mangler sin medarbejder.

Risiko for falsk tryghed
Den 1. september 2013 indføres en ny udredningsret, som giver patienten ret til at få stillet en diagnose (udredning) på et sygehus inden for 30 dage. Samtidig differentieres behandlingsgarantien, så patienter med ikke-akutte sygdomme kan komme til at vente op til 60 dage på behandling mod de nuværende 30 dage.

Selvom det kunne lyde som om, at den nye udredningsret er godt nyt til alle de danskere, der er utilfredse med den nuværende ventetid på diagnoser, så er der desværre en risiko for at den ikke ændrer nævneværdigt på den nuværende situation. Det skyldes, at langt de fleste patienter bliver udredt og diagnosticeret hos den praktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge, mens udredningsretten udelukkende omfatter henvisninger, hvor patienten skal udredes på offentligt sygehus eller ambulatorium , fortæller Morten Jepsen og fortsætter:

Og hvis det offentlige sygehus ikke kan stille en diagnose inden for 30 dage, er de desuden alene forpligtet til at udarbejde en plan for patientens udredning men herefter er der ingen krav for, hvornår en diagnose skal være stillet og man dermed kan påbegynde den rette behandling. De nye regler omkring udredningsretten er derfor lidt som elastik i metermål, og af samme grund er de også allerede kritiseret fra flere steder .

Mange vil sandsynligvis opleve, at de kommer til at vente længere tid på at blive behandlet. Det gælder fx knæ-, ryg- og skulderskader samt andre ikke-alvorlige sygdomme, som dog stadig afholder folk fra at arbejde pga. smerter.

Det er især personer, der har været på arbejdsmarkedet i lang tid, som har oplevet at være uarbejdsdygtig som følge af en sygdom eller lidelse. Blandt undersøgelsens 45-59-årige er det nemlig cirka halvdelen (48 procent), der svarer ja til at have fået en diagnose, som forhindrede dem i at udføre deres arbejde.

Codans undersøgelse er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1010 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 4. – 6. januar 2013.

###

Om Codan Forsikring

Codan Forsikring er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap 340.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA. Dermed er Codan en del af et af verdens største forsikringsselskaber med ca. 17 millioner kunder og 23.000 medarbejdere. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook www.facebook.com/codanforsikring eller LinkedIn www.linkedin.com/company/codan-forsikring

Læs mere her

by Webmaster -

Danskerne slanker sig som aldrig før

I en tid, hvor finanskrisen kradser, og hvor de usunde kostvaner er en tikkende bombe under folkesundheden, er det positivt og meget opmuntrende at se den store tilstrømning af danskere, der aktivt opsøger en sundere livsstil, udtaler Inge Kauffeldt, stifter af De Danske Vægtkonsulenter (DDV). Det beviser mere end ord, at der er en stor motivation blandt befolkningen til at ændre tingenes tilstand.

Det er ligeledes meget opmuntrende, at det i højere grad end i de foregående år er hele familien, der kommer samlet. Børnene er nu også med. Når man står sammen om vægttabet i familien som et fælles projekt, går vægttabet meget nemmere, og der opstår desuden lidt sund konkurrence i familien. Hvem taber sig mest, og hvem taber sig hurtigst

Personer fra samme husstand betaler kun for én indmeldelse, når de melder sig ind, og det er der naturligvis rigtig mange, der benytter sig af. Selvom der skulle være personer i familien, der ikke har behov for at tabe sig, kan de sagtens spise samme slags mad , fortsætter Inge Kauffeldt. Blot skal de have lidt mere brød, kartofler og ris og måske lidt færre grønsager. Og de dejlige og sunde desserter, som vi har hundredvis af opskrifter på, gør lykke hos alle også hos gæsterne, der aldrig opdager, at de spiser slankemad .

Som medlem kan man tabe i gennemsnit 1 kilo om ugen, så der går ikke lang tid, før der skal bruges penge på at skifte garderoben ud. Det er der ingen, der er kede af.

Selvom de fleste vælger at tabe sig af sundhedsmæssige årsager, er oplevelsen af at kunne passe de gamle cowboybukser igen og noget nyt og mere moderigtigt tøj det, der umiddelbart giver medlemmerne den største glæde. Det er samtidig et signal til omverdenen og det helt åbenlyse tegn på, at vægttabet virker, og at man er på vej i den rigtige retning , slutter Inge Kauffeldt.

Læs mere her

by Webmaster -

Nye regler skal sikre hurtig indgriben mod resistente stafylokok-bakterier

En forenklet vejledning skal nu sikre, at sundhedsvæsenet hurtigere og mere effektivt kan opspore og dermed mindske udbredelsen af såkaldt MRSA – methilicinresistente stafylokok-bakterier, der kun vanskeligt kan bekæmpes med antibiotika.
Med vejledningen, der træder i kraft den 15. november, sættes desuden særligt fokus på den stigende forekomst af den særlige MRSA 398-bakterie, der kan smitte fra svin til mennesker.

Vejledningen er primært rettet mod ansatte inden for hele sundheds- og plejeområdet, der skal lokalisere og iværksætte behandling af personer, der kan være smittet med MRSA. Konkret betyder det, at personalet skal spørge ind til bestemte risikosituationer, hvis der ved indlæggelse, operation eller infektion kan være mistanke om stafylokokker. Sundhedspersonalet skal også efterleve gode hygiejneregler så smitte mellem patienter og borgere, der modtager pleje, undgås.

I forhold til den tidligere vejledning fra 2006 forenkles listen af de vigtigste risikosituationer til 4, hvoraf den ene netop omfatter personer, der enten arbejder med svin eller bor i en husstand med personer, der arbejder med svin. De øvrige tre risikosituationer omfatter personer, der tidligere har fået påvist MRSA eller som indenfor de seneste seks måneder har haft tæt kontakt med MRSA-positive personer samt personer, der indenfor de seneste seks måneder har modtaget bestemte former for behandling på hospital eller klinik udenfor Norden.

Med vejledningen reduceres perioden, hvor en person betragtes som værende i en risikosituation desuden fra 12 til 6 måneder. Det betyder, at personer, der har fået påvist MRSA, nu kan erklæres MRSA-negative, hvis der foreligger en negativ undersøgelse seks måneder efter behandling.

For MRSA af svinetype (MRSA 398) indskærper vejledningen, hvordan personalet i sundheds- og plejesektoren skal forholde sig, hvis en person smittes med MRSA 398.

I vejledningen understreges, at smitte mellem mennesker er sjældnere for MRSA 398 end for andre MRSA-typer, samt at man ved dagligt arbejde i en svinebesætning med MRSA hele tiden udsættes for bakterien, og at det derfor ikke giver mening at forsøge at fjerne MRSA 398 hos disse personer. MRSA 398 udgør først en alvorlig risiko, hvis personer udvikler en behandlingskrævende infektion, hvilket sker meget sjældent.

Læs mere her

by Webmaster -

Første uge en succes for akuttelefonen

Mange borgere benytter allerede akuttelefonen og ringer 1813 for at få hjælp og rådgivning
Akuttelefon godt fra start
Akuttelefonen 1813, der startede den 30. januar klokken 08.00, er kommet godt fra start.

Op mod 300 henvendelser i døgnet
Den første dag var der 127 henvendelser, og de efterfølgende døgn har der været mellem 250 og 296 henvendelser. Det giver i alt 1744 henvendelser for de første 7 dage af akuttelefonens levetid.

Overraskende mange henvendelser
– Antallet af henvendelser i den første uge været overraskende stort, og det viser, at borgerne har behov for at kunne henvende sig et sted 24 timer i døgnet og få hjælp og rådgivning ved akut skade eller sygdom. Vi kan se, at det drejer sig om mange forskellige problemstillinger, siger direktør for akutberedskabet i Region Hovedstaden, Freddy Lippert.

30 procent skulle ingen steder
Af det samlede antal henvendelser til den døgnåbne akuttelefon 1813 er:
30 pct. blevet henvist til egen omsorg for deres skade eller sygdom.
21 pct. henvist til lægevagten/egen læge i dagtid.
10 pct. henvist til egen læge næste hverdag.
17 pct. henvist til akutmodtagelse eller akutklinik.
18 pct. i rubrikken andet (alt lige fra folk der skal se, om telefonen virker til henvendelser fra andre regioner, som vi også hjælper)
4 pct. henvist til speciallæger, psykiatriske akutmodtagelse m.v.
10 procent ringer om natten
Ca. halvdelen af alle opkald kommer om eftermiddagen eller aftenen, omkring 40 procent i dagtiden og ca. 10 procent om natten.

Flest børnefamilier og ældre
Forventningen om at børnefamilier og ældre ville være de største brugergrupper har indtil videre holdt stik.

Mange former for henvendelser
Karakteren af folks henvendelser er alle former for mindre skade eller sygdom, aktuelt flere fald på is, hvor problemet var, om det var fornuftigt at tage på akutmodtagelse – eller det var unødvendigt.

Endnu ingen målt effekt på ventetider
Det er endnu for tidligt at sige noget om effekten på ventetiderne på akutmodtagelser og akutklinikker i Region Hovedstaden.

Husstandsomdelt brochure i uge 9
Det forventes, at akuttelefonen årligt vil få ca. 216.000 opkald, svarende til ca. 590 opkald om dagen, når kendskabet er blevet endnu større, bl.a. ved en husstandsomdeling i Region Hovedstaden af en informationsbrochure i uge 9.

Læs mere her