Rygestopkurser favoriserer akademikere

Region Hovedstaden har fået knap 2 millioner kroner fra TrygFonden til udvikling af et rygestopkoncept for kortuddannede.
Seks ud af ti kortuddannede ønsker rygestop
Fire gange så mange kortuddannede hovedstadsborgere ryger dagligt sammenlignet med borgere med lang uddannelse. Samtidig ønsker seks ud af ti kortuddannede hjælp til rygestop, men når de forsøger sig med eksisterende rygestoptilbud, løber de ofte panden mod en mur:

Behov for rygestopkurser målrettet kortuddannede
– De fleste rygestopkampagner er lavet af akademikere til akademikere, og traditionelle rygestopkurser har det med at blive domineret af de længere uddannede og langt mere talende rygere, så de kortuddannede føler sig kørt ud på et sidespor. Der er brug for i langt højere grad at inddrage målgruppens behov, så man kan skræddersy et forløb, der i højere grad tager højde for deres udgangspunkt. Blandt andet har kortuddannede brug for mere støtte, alene fordi de ofte er mere afhængige, forklarer Charlotta H. Pisinger, ph.d. og forskningsoverlæge ved Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

3000 ansatte på regionens hospitaler skal medudvikle kurserne
Med to millioner kroner fra TrygFonden i ryggen skal hun nu sammen med en række af regionens omkring 3000 kortuddannede ansatte, så som portører, SOSU-assistenter, lagerarbejdere, lægesekretærer og servicepersonale, udvikle nye rygestoptiltag for kortuddannede rygere.

Opfølgende telefonsamtaler og gratis nikotinprodukter kan være vejen frem
Initiativerne er i sagens natur endnu ikke på plads, idet de skal skræddersys til målgruppens behov. Ifølge Charlotta H. Pisinger spænder overvejelser dog vidt, lige fra løbende telefonsamtaler med professionelle rygestopkonsulenter, rollemodeller og samt gratis nikotinprodukter så som tyggegummi og plastre. Erfaringerne fra tidligere forsøg viser, at sidstnævnte fordobler sandsynligheden for rygestopsucces.

Rygning skaber stor ulighed i sundhed
Lise Müller (SF), formand for Region Hovedstadens Udvalg for udsatte borgere, ser en række fordele ved projektet:

– Med et sådant rygestopkoncept kan vi på én gang skabe bedre arbejdsmiljø på vores hospitaler, få mere raske medarbejdere og gøre noget ved én af de faktorer som skaber allermest ulighed i sundhed blandt borgerne i vores region. Vi er nået langt med både kampagner og rygelov. Men der er noget, som tyder på, at vi ikke kan nå mere ad den vej, hvis vi vil gabet i uligheden i sundhed til livs, så der er brug for at finde nye veje, forklarer Lise Müller.

Yderligere oplysninger hos

Charlotta H. Pisinger, ph.d. og forskningsoverlæge ved Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, tlf. 38 63 32 51
Lise Müller, formand for Region Hovedstadens Udvalg vedrørende udsatte borgere, tlf. 28 96 40 30
Anders Hede, forskningschef i TrygFonden, tlf. 41 10 61 36
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88.

Læs mere her

Stadig mange influenzasmittede

Udbruddet af influenza har endnu ikke sluppet sit tag i befolkningen. Regionen fastholder et særligt beredskab, for situationen er usædvanlig , siger ekspert
Mindst 150.000 smittede
Mindst 150.000 borgere har i hovedstadsregionen været smittet med influenza gennem de seneste seks til otte uger.

Fortsat øget influenza-aktivitet
Sådan lyder et groft skøn nu fra Region Hovedstaden, der fortsat kan konstatere en øget influenza-aktivitet i regionen. De sidste 3 uger har regionens hospitaler haft mindst 40 nye influenzatilfælde indlagt om ugen. Men langt de fleste smittede har ikke haft behov for indlæggelse.

Influenzaen vil ikke give slip
– Vi oplever, at influenzaudbruddet fra før jul trækker en hale af nye tilfælde ind i det nye år. Normalt ville denne hale være udbrændt nu, men denne gang vil influenzaen ikke helt give slip.

Fastholder særligt beredskab
Det er usædvanligt, og derfor er det logisk, at regionen fastholder et særligt beredskab på området, siger formand for Region Hovedstadens influenzaudvalg og professor i virussygdomme ved Rigshospitalet og Københavns Universitet, Jens Lundgren.

Belaster fortsat hospitalerne
Influenza-aktiviteten belaster da også fortsat sundhedssystemet i Region Hovedstaden, og hospitalerne oplever stadig generelt udfordringer med kapaciteten.

Rammer især ældre medborgere
– Belastningen skyldes især ældre medborgere, som tåler influenza dårligere end yngre, ligesom der har været en række andre infektioner i cirkulation, der også har medført alvorlig sygdom blandt de ældre medborgere, forklarer Jens Lundgren. Han understreger, at Region Hovedstaden gennem hele forløbet har fastholdt en særlig overvågning af situationen.

Borgere skal ikke være bekymrede
De fleste klarer det uden problemer
Jens Lundgren mener dog ikke, at borgerne i hovedstadsregionen generelt skal være bekymrede for udbruddet. Skulle man være så uheldig at blive syg med influenza, vil ens immunforsvar nemlig i langt de fleste tilfælde kunne klare virussen, der typisk varer op til en uges tid, før man igen er rask.

Vær opmærksomme på følgesygdomme
– Ældre mennesker og patienter med kroniske sygdomme og svaghedstilstande skal være opmærksomme på, at der kan kræves medicinsk behandling, hvis sygdommen allerede er brudt ud. Og generelt skal alle være opmærksomme på, om de oplever følgesygdomme efter influenzaen er overstået, påpeger Jens Lundgren.

Brug akuttelefonen 1813
I tvivlstilfælde vil det være en god ide at kontakte sin læge eller akuttelefonen 1813, der også kan give råd og vejledning.

Fakta:
Der er typisk, men ikke udelukkende, tale om tilfælde af Influenza-A også kaldt H3N2.
300 af regionens borgere er blevet diagnosticeret med influenza på hospitalerne. Dette antal er de bekræftede antal tilfælde, men et groft skøn er, at mellem 10-20% af regionens borgere har været smittet med influenza siden udbruddets start. Det vil sige mellem 150-300.000 borgere.
Den særlige situation i Region Hovedstaden er med til at påvirke belægningen på hospitalerne.
Influenza opstår typisk akut i modsætning til almindelig virusforkølelse. I løbet af få timer kan influenza medføre ledsmerter, forkølelseslignende symptomer og feber.
Hvis du er usikker på, hvordan du bør forholde dig, og hvornår det er en god ide at kontakte lægen eller lægevagten, kan du få vejledning på Region Hovedstadens akuttelefon 1813.
Yderligere oplysninger:
Region Hovedstadens pressevagt, tlf. 70 20 95 88.

Læs mere her

Stadig stort influenza-udbrud i Region Hovedstaden

Rigtig mange borgere i Hovedstaden døjer stadig med influenzalignende symptomer.
Anbefaling fra regionale sundhedsmyndigheder
Borgere med nedsat immunforsvar bør kontakte egen læge ved influenzasymptomer. Alle andre bør opsøge læge, hvis de stadig har stærke symptomer 3-5 dage efter symptomerne første gang viste sig. Sådan lyder de regionale sundhedsmyndigheders anbefaling nu.

Mange henvender sig stadig med influenzasymptomer
På anden uge oplever både Region Hovedstadens akuttelefon og lægevagten i Hovedstaden nemlig en kraftig stigning i antallet af henvendelser fra borgere, som har influenza eller influenzalignende symptomer:

– I forhold til samme periode sidste år får lægevagten i Region Hovedstaden 41 procent flere henvendelser og omkring hver fjerde henvendelse omhandler influenzalignende symptomer. Vi har i øjeblikket fire patienter liggende på intensivafdelinger med influenza, så sygdommen skal tages alvorligt, siger Jens Lundgren, der er formand for influenza-udvalget i Region Hovedstaden.

Udsatte borgere bør være opmærksommme
Han opfordrer derfor alle udsatte borgere, som i forvejen har nedsat immunforsvar, til at henvende sig til lægen eller lægevagten med henblik på podning og eventuel medicinsk behandling, hvis de oplever influenzalignende symptomer. Borgere med normalt immunforsvar bør også kontakte lægen eller lægevagten, hvis de tre dage efter deres indledende symptomer stadig har feber og oplever en forværring af sygdommen.

Forsøg at undgå smitte
Jens Lundgren kommer med følgende råd til borgerne i hovedstaden for at undgå at smitte andre:

– Hvis du er syg, bør du gøre hvad du kan for at undgå at smitte andre. Hold dig hjemme under dynen, indtil du er symptomfri, vask dine hænder ofte og nys ind i dit ærme frem for ind i hånden eller ud i luften. Hvis du er usikker på, hvordan du bør forholde dig, og hvornår det er en god ide at kontakte lægen eller lægevagten, kan du få vejledning på Region Hovedstadens akuttelefon 1813, siger Jens Lundgren.

For yderligere information:

Jens Lundgren, formand for Region Hovedstadens influenza-udvalg, tlf. 40 87 93 03
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her

Århus får nationalt center for partikelterapi

Region Hovedstaden vil anskaffe eget anlæg
Nationalt center for partikelterapi forventes placeret i Århus
Torsdag den 20. december forventes det besluttet, at Danmark skal have ét nationalt center for partikelterapi, og dette foreslås placeret i Århus.

Finansiering på plads til partikelanlæg i hovedstaden
Region Hovedstaden går videre med planerne om at anskaffe sig eget partikelanlæg og har allerede finansieringen på plads.

Orientering via pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet
Århus Universitetshospital får Danmarks første partikelterapianlæg til behandling af kræftpatienter. Det er Region Hovedstaden og Rigshospitalet blevet orienteret om, via en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet.

Udmelding sker efter flere års debat
Det sker efter flere års debat, om hvorvidt partikelanlægget skulle placeres i Århus eller på Rigshospitalet i København, som i forvejen er landets største kræfthospital.

Egen patientbehandling hurtigst muligt
– Jeg er blevet spurgt om, hvad jeg mener om, at regeringen vil have forskningsanlægget i Århus.
Og jeg har svaret, at hvis regeringen vil bruge 1.4 milliarder kroner på forskning i Århus, kan jeg jo ikke gøre noget ved det. Vi bør gå videre med så hurtigt som muligt selv at få startet egen patientbehandling, siger Vibeke Storm Rasmussen, regionsrådsformand for Region Hovedstaden.

Har længe arbejdet på selvstændig løsning
Region Hovedstaden har længe arbejdet på en selvstændig løsning, som blandt andet indebærer indkøb af eget partikelterapianlæg. Det er den plan, man nu vil arbejde videre på.

Kan få stor betydning for kræftpatienter
– Vi har afsat penge til at købe et nyt og mere kompakt anlæg selv, da vi prioriterer patientbehandlingen højest – Og det kan få stor betydning for at kunne hjælpe kræftpatienterne, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Vil kunne stå klar i 2015
Partikelterapianlægget vil koste omkring 300 millioner kroner. Og det vil kunne stå klar til anvendelse allerede i 2015.

For yderligere information:
Pressevagten Region Hovedstaden 70 20 95 88
Vibeke Storm Rasmussen: 43 64 25 21

Læs mere her

Større fokus på medicinforbrug og inddragelse

Tre nye rapporter med konkrete anbefalinger skal forbedre behandlingen i Region Hovedstadens Psykiatri
Øget tilsyn med den enkelte psykiatriske patients medicinforbrug og stuegang med kliniske farmakologer, som skal vurdere patientens samlede medicinforbrug. Flere dialogmøder, mere direkte patientfeedback og en visionskonference. Større inddragelse af centercheferne i overordnede beslutninger og mere ledelseskraft i psykiatri-direktionen.

Tre seperate rapporter
Det er nogle af de anbefalinger, som tre separate rapporter nu kommer med for at styrke Region Hovedstadens Psykiatri. Rapporterne blev bestilt af Region Hovedstaden oven på sommerens afsløring af flere tilfælde af overmedicinering i psykiatrien med udspring i Psykiatrisk Center Glostrup.

Udvalgformand tilfreds med kritiske gennemgang
Arly Eskildsen (SF), formand for Region Hovedstadens Psykiatriudvalg, er tilfreds med den kritiske gennemgang
– En tættere overvågning af den enkelte psykiatriske patients medicinering er helt afgørende for at kunne forebygge sager om overmedicinering i fremtiden. Derfor er jeg især tilfreds med, at regionen arbejder på at have et sådant system klar i begyndelsen af 2013 og vil dele sine erfaringer med de øvrige regioner.

Psykiatrien er klar til at genopbygge
– Ifølge afrapporteringerne er Region Hovedstadens Psykiatri fuldt ud indstillet på at genopbygge tilliden til vores patienter og pårørende, så lad dette være startskuddet til et fokuseret arbejde på at omsætte vores politiske visioner i det daglige arbejde, siger Arly Eskildsen.

Fuld opbakning til at genskabe tilliden til hovedstadens psykiatri
Katja Kayser er koncerndirektør i Region Hovedstaden med ansvar for psykiatri og har haft formandskabet for to af de tre afrapporteringer:
– Rapporterne gennemlyser alt lige fra medicinforbruget i den antipsykotiske behandling, kommunikationsvejene i psykiatrien samt styrker og begrænsninger i ledelsen af Region Hovedstadens Psykiatri.

Har allerede sat meget i gang
– Rapporterne beskriver, at vi allerede sat mange rigtige ting i gang siden i sommer, men tegner også et konstruktivt billede af, hvor vi bør sætte yderligere ind, hvis vi skal omsætte politikernes vision om at sætte patienten i centrum til virkelighed. Der skal sættes en del nye skibe i søen, vurderer Katja Kayser.

Halvårlige afrapporteringer i fremtiden
Psykiatriudvalget vil som led i anbefalingerne blandt andet også modtage halvårlige afrapporteringer for, hvordan det på konkrete målepunkter går med at implementere de politiske visioner om bl.a. mere sammenhængende behandlingsforløb og mindre tvang i psykiatrien.

Fakta:

Følgende tre afrapporteringer blev offentliggjort i forbindelse med Psykiatriudvalgets møde den 26. november:
En afrapportering fra ekspertgruppen om antipsykotisk behandling i Region Hovedstadens Psykiatri, bestående af fageksperter fra alle landets fem regioner.
En afrapportering fra en intern arbejdsgruppe om kommunikationsveje og visioner for psykiatrien.
En ekstern konsulentrapport fra Mercuri Urval om direktionen i Region Hovedstadens Psykiatris styrker og begrænsninger i forhold til at sikre gennemførslen af regionens overordnede visioner, politikker og beslutninger.
Links:

Mødesagen med alle tre afrapporteringer:

Region Hovedstadens visioner for fremtidens psykiatri fra 2011

Yderligere oplysninger hos
Arly Eskildsen (SF), formand for Region Hovedstadens Psykiatriudvalg, tlf. 21 99 58 84
Katja Kayser, koncerndirektør i Region Hovedstaden, tlf. 38 66 50 02
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her

Zymenex enzym opnår EU Orphan Drug Designation godkendelse

Den Europæiske Kommission (EU) har den 27. september 2011 tilkendt ACE BioSciences A/S (et datterselskab af Zymenex Holding A/S) Orphan Drug Designation for selskabets rekombinante humane enzym Galaczym, til behandling af den sjældne, lysosomale sygdom Globoid Celle Leukodystrofi (Krabbes sygdom). Orphan Drug Designation kvalificerer produktets sponsor til reducerede gebyrer, protokol assistance, centraliseret ansøgningsprocedure og tilgang til 10 års markedseksklusivitet når produktet er godkendt, ifølge Orphan Drug Regulation. Zymenex har tidligere fået Orphan Drug Designation i både EU og USA for selskabets to andre lysosomale enzym produkter Metazym til behandling af Metakromatisk Leukodystrofi og Lamazym til alfa- Mannosidosis, der er i fase 2 klinisk afprøvning i dag.

Globoid celle leukodystrofi (Krabbes sygdom) er en arvelig sygdom, der skyldes mangel på et enzym (et specielt type protein) galactocerebrosidase (GALC). Dette enzym er nødvendigt for at nedbryde visse fedt substanser, der indbefatter to lipid substanser kaldet galactosylceramide og psykosin. Man mener, at ophobning af disse substanser ødelægger de celler der danner myelin, en beskyttende fedtskede, der omkranser nerveceller og medfører skader på nerver i hjernen og andre dele af kroppen. Symptomerne viser sig som ekstrem irritabilitet eller hypersensitivitet, spasticitet og forsinket udvikling. Symptomer og tegn på centralnervesystemets involvering er alvorlige og der ses intellektuel forringelse, der fører til mangel på frivillig bevægelse og kontakt med omgivelserne.

Krabbe sygdom er en langsom svækkende sygdom, der kan være livstruende især i den tidligt indtrædende form, der typisk fører til død i tidlig barndom.

Zymenex Holding A/S www.zymenex.com der består af Zymenex A/S og ACE BioSciences A/S, er en dansk biofarmaceutisk virksomhed, der blev grundlagt i 1998, med hovedkontor i Hillerød og forskningslaboratorier på Lidingö i den svenske hovedstad Stockholm. Firmaet fokuserer på forskning- og udvikling af farmaceutiske produkter til behandling af sjældne, arvelige sygdomme, hvortil der ikke er behandling i dag.

Zymenex har to andre lysosomale produkter i udvikling, Lamazym til behandling af alfa-Mannosidosis der er i fase 2 klinisk afprøvning og et andet tidlig stadie lysosomal udviklingsprojekt.

Den danske venture capital investor Sunstone Capital støtter Zymenex finansielt.

Læs mere her

Flere socialsygeplejersker skal hjælpe socialt udsatte i Region Hovedstaden

Et succesfyldt pilotprojekt, hvor socialsygeplejersker har gjort en særlig indsats for socialt udsatte, bliver nu udbredt til hele hovedstadsregionen.
Gode resultater
Et pilotprojekt med to socialsygeplejersker på Bispebjerg og Hvidovre Hospital har fungeret så godt, at politikerne i Region Hovedstaden har besluttet at gøre de to stillinger permanente og udvide projektet, så også Herlev og Hillerød Hospital får en socialsygeplejerske fra 2013.

Værdig og god behandling
– Det er vigtigt, at vi får skabt mere lighed i sundhedssystemet. Socialt udsatte, som for eksempel stofmisbrugere og hjemløse, er en helt særlig gruppe med nogle meget specielle behov, og socialsygeplejerskerne sørger for, at de får en værdig og god behandling på hospitalerne. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu får sygeplejerskerne ud på alle akuthospitalerne, så flere kan få glæde af dem, siger Lise Müller (SF), formand for Udvalget vedrørende udsatte borgere.

Mere tryghed på afdelingerne
Socialsygeplejersker har et særligt kendskab til de miljøer, hvor mennesker med store sociale problemer ofte færdes, og de kender de tilbud, der er til stofmisbrugere, alkoholikere og hjemløse. Det gør dem i stand til at hjælpe patienterne både under indlæggelsen og efter udskrivelsen ved at formidle kontakt mellem hospitalerne og det øvrige system. Deres viden om de udfordringer, der følger patienter med for eksempel store misbrugsproblemer, gør dem også i stand til at aflaste det almindelige personale i hverdagen og skabe mere tryghed på afdelingerne.

Store udfordringer
– Hvis man ikke har kendskab til misbrugsmiljøet på forhånd, kan det være en stor udfordring at håndtere patienter, der pludselig sidder og fixer i sengen, insisterer på at medbringe deres hunde på stuen eller har så store abstinenser, at de bliver aggressive, siger projektleder Nina Brünés, der selv har arbejdet som socialsygeplejerske i en årrække. Hun fik idéen til konceptet i 2006, hvor hun arbejdede som gadesygeplejerske for hjemløseprojektet Projekt Udenfor i København.

Lige adgang til sundhed
– Jeg så, at vi slet ikke var gode nok til at håndtere patienter med tunge sociale problemer på hospitalerne, siger hun. Det første skridt til at komme uligheden i sundhed til livs er, efter min mening, at sikre lige adgang til sundhed, og der er socialsygeplejerskerne en nøgleperson, fordi de hjælper med at koordinere patientforløbet og støtter de socialt udsatte patienter i at komme godt igennem behandlingen.

Skal samarbejde via socialmedicinsk enhed
De fire socialsygeplejersker skal samarbejde via en ny socialmedicinsk enhed på Bispebjerg Hospital, der er et særligt tilbud til patienter, som skal hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet.

Fakta:
Projekt Socialsygepleje det gode patientforløb blev i 2011 præmieret med Dagens Medicins Lighedspris.
Projektet er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Sundhedsstyrelsen og Glostrup kommunes misbrugscenter KABS, som behandler misbrugere i hele Storkøbenhavn.
Socialsygeplejerskerne har været involveret i 706 patientforløb siden projektet startede i februar 2010.
Projektleder Nina Brünés arbejder i øjeblikket med at afrapportere Projekt Socialsygepleje det gode patientforløb. Den endelige evaluering er færdig i oktober 2012.
Socialsygeplejerskerne er et led i Region Hovedstadens indsats mod ulighed. Regionsrådet har desuden afsat en pulje på 50 millioner kroner hvert år frem til år 2015 til at udvikle og skabe aktiviteter for svage borgere i samarbejde med kommunerne.

Yderligere oplysninger:

Lise Müller (SF), formand for Udvalget vedrørende udsatte borgere, tlf. 28 96 40 30
Nina Brünés, projektleder og socialsygeplejerske, tlf. 61 71 37 74, email: nina.brunes@glostrup.dk
Jesper Hvolris, overlæge, Bispebjerg Hospital, tlf. 35 31 24 40, email: jhvo0001@bbh.regionh.dk
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her

Herlev Hospital slår dørene op for nyt patienthotel

Her er du gæst i stedet for patient
Gratis mad og overnatning på nyt hotel
Et nyt hotel i hovedstadsområdet har set dagens lys. Der er gratis måltider og overnatning for kernemålgruppen, der er både elevationsseng og fladskærms-tv på værelset og så er receptionisten uddannet sygeplejerske. Hotellet er nemlig beregnet til patienter på Herlev Hospital og deres pårørende.

Mange behandlingsopgaver vil kunne foregå på hotellet
– Faktisk har hospitalet siden 2006 haft patienthotel på 20. etage, men nu er det flyttet ind i nye lokaler på to etager i de tidligere administrationsbygninger. Det betyder dobbelt så meget plads og dobbelt så mange værelser som tidligere. Flytningen markerer samtidig overgangen til en ny strategi, hvor personalet på patienthotellet kommer til at spille en langt større rolle i det enkelte patientforløb, fordi langt flere behandlings- og sygeplejeopgaver fremover vil kunne foregå på hotellet, fortæller Annie Abildtrup, hotelchef på Herlev Hospital.

Bornholmsk kræftpatient er glad for tilbuddet
En af dem, der har glæde af det, er bornholmske Marit Paldan, som hver 14. dag opholder sig to dage på det nye patienthotel i forbindelse med sin behandling for cancer:

Patienthotellet øger kvaliteten af opholdet på hospitalet.
– Er man indlagt på en hospitalsafdeling mister man på en eller anden måde hurtigt noget af sin identitet. På patienthotellet er man gæst og ikke patient. Det gør en væsentlig forskel. Som gæst har du større frihed og kommer tættere på en normal hverdag, hvor du selv kan vælge, hvornår du har lyst til at være social eller blot kan trække sig tilbage på sit værelse eller have pårørende på besøg til sent på aftenen, forklarer Marit Paldan. Hun roser samtidig personalet for deres indsats.

Også værelser indrettet til handicappede
Patienthotellet på Herlev Hospital råder over knap 40 værelser. Udover almindelige patientværelser er der også værelser til pårørende og nogle til hele familier. Derudover er der fire værelser, som er særligt indrettet til handicappede. Endelig har hotellet aktivitetsrum med spillekonsoler, bordfodbold, fitnessrum og et caféområde.

Patienter bliver hurtigere raske, hvis de er aktive
– Patienter ønsker privatliv og indflydelse på deres eget behandlingsforløb, så langt som deres ressourcerne nu rækker. Det har vi skabt rammerne for på Herlev Hospitals nye patienthotel, og det er en tilgang, som vi i regionsrådet vil arbejde for at udbrede i større dele af sundhedsvæsenet. Al erfaring viser nemlig, at patienterne bliver hurtigere raske, hvis de ikke ligger passivt i en hospitalsseng, men får andre rammer og bliver aktiverede, siger Flemming Pless, formand for Region Hovedstadens serviceudvalg.

Hotelgæster skal blandt andet selv kunne administrere medicin
Patienter kan blive indskrevet på patienthotellet, hvis de kan klare sig selv, ikke har behov for de tekniske og plejemæssige faciliteter på en sengeafdeling og selv kan administrere medicin og aftaler med behandlingsafdelingen.

11.000 overnatninger og dagophold årligt
Det forventes, at hotellet årligt vil lægge hus til knap 11.000 overnatninger og dagophold i forbindelse med behandlinger og observation efter dagkirurgi.

Riget og Hvidovre har også patienthoteller
Udover på Herlev ligger der også patienthoteller i tilknytning til Hvidovre Hospital og Rigshospitalet.

Yderligere oplysninger:

Annie Abildtrup, hotelchef på Herlev Hospitals patienthotel, tlf. 51 53 80 48
Flemming Pless, formand for Region Hovedstadens serviceudvalg, tlf. 21 65 23 60
Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her

Ny uddannelse udvider rekrutteringsgrundlaget i sundhedsvæsenet

Landets eneste operationsteknikere er begyndt på hovedstadens hospitaler.

Ny faggruppe på hovedstadens hospitaler
I februar introducerer Region Hovedstaden en helt ny faggruppe på sine hospitaler. Såkaldte operationsteknikere skal sammen med operationssygeplejersker gøre udstyr og lokale klar forud for operationer og assistere kirurgen under indgreb. Det er en 2,5-årig uddannelse, og det er første gang, at en region selv har skabt en formel kompetencegivende uddannelse:

Gør det, du er bedst til
– Som så mange andre områder i samfundet er uddannelserne i sundhedsvæsenet på et meget højt teoretisk niveau. Det fører desværre til et overskud af ufaglærte i forhold til, hvad virksomhederne efterspørger. Som den store arbejdsgiver vi er, har vi en særlig forpligtelse til ikke at lade unge i stikken, som både kan og vil arbejde i sundhedssektoren. Højtuddannede skal ikke varetage opgaver, som specialiserede medarbejdere med en kortere uddannelse kan varetage på samme høje niveau. Når vi bruger medarbejderne til det, de er bedst til, bruger vi ressourcerne bedst muligt til gavn for patienterne, siger Vibeke Storm Rasmussen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Rekrutteringsgrundlaget er blevet bredere
Og noget tyder da også på, at regionen har fået udvidet rekrutteringsgrundlaget. Blandt ansøgerne til det første hold operationsteknikere var således både skræddere, sikkerhedsvagter og pædagogmedhjælpere.

Godt modtaget af kollegerne på hospitalet
Blandt de otte nyuddannede operationsteknikere er Brian Wallentin Bagge, som er ansat på Rigshospitalets ortopædkirurgiske operationsafdeling, hvor han også var i praktik under uddannelsen:

– Jeg er overordnet blevet modtaget rigtig godt og har været glad for at være på afdelingen. Arbejdet er spændende og givende, så jeg glæder mig til at komme i gang og forhåbentlig få noget mere ansvar hen ad vejen, siger Brian Wallentin Bagge.

Regionerne vil målrette uddannelser til sundhedsvæsenets behov
Danske Regioner har netop vedtaget en ny uddannelsespolitik, som bl.a. har til formål at sikre, at uddannelserne matcher udviklingen i sundhedsvæsenet og de krav, der stilles til sundhedspersonalets kompetencer nu og i fremtiden. Uddannelsen skal samtidig ses i lyset af, at Danske Regioner i 2011 indgik en aftale med landets sundhedsfaglige organisationer om opgaveglidning i sundhedsvæsenet.

Yderligere oplysninger hos

Vibeke Storm Rasmussen, regionsrådsformand i Hovedstaden, tlf. 43 64 25 21 (hjemme)
Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her