Konference sætter fokus på de svageste patienter

De lider af sygdomme som sukkersyge, dårligt hjerte, rygerlunger og infektioner. Mange af dem er kronisk syge ældre, og de fylder godt på de danske sygehus¬afdelinger. De medicinske patienter står således i dag for mere end 4 ud af 10 indlæggelser. Og både befolkningens aldring og væksten i de såkaldte livsstilssygdomme tyder på, at den andel vil vokse i de kommende år.

Det er baggrunden for en konference onsdag den 18. januar på Christians¬borg. Her mødes sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen med topfigurer fra resten af sundhedsvæsenet. På dagsordenen er en af sundheds¬væsenets største, men sjældent diskuterede udfordringer: Hvordan kan vi tilrette¬lægge indsatsen for de medicinske patienter på en mere hensigtsmæssig måde end i dag.

Undersøgelser, der præsenteres på konferencen, viser, at hver femte medicinske patient, der indlægges akut, slet ikke har behov for sygehusbehandling. Og cirka en tredjedel af sengedagene ligger patienterne blot og venter på en under¬søgelse eller på, at der bliver skaffet fx hjemmehjælp, så de kan udskrives. Det er ikke blot spild af patienternes tid, men også af de knappe sundhedskroner.

"Såvel spildtid som uhensigtsmæssige indlæggelser svækker den faglige kvalitet i sundhedsvæsenet. Men det er også symptomer på, at vi i sundhedsvæsenet mangler en overordnet diskussion af, hvordan vi i fremtiden skal tilrettelægge behandlingen af de medicinske patienter. Det er den diskussion, vi med konferencen gerne vil sætte på dagsordenen," siger Thomas Gjørup, formand for Dansk Selskab for Intern Medicin.

Selskabet har arrangeret konferencen i samarbejde med Indenrigs– og Sundheds¬ministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og H:S. På konferencen samles omkring 150 inviterede nøglepersoner fra alle dele af sundhedsvæsenet for at høre om udfordringerne og om gode erfaringer med at håndtere dem. Dagen giver også flere bud på den nødvendige koordinering af de medicinske patientforløb i de nye regioner og kommuner.

Foruden sundhedsministeren taler blandt andet: Medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik, direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Finn Kamper–Jørgensen, Viborgs amtsborgmester Bent Hansen og borgmester Vagn Ry, Horsens. Hertil kommer en række ledende læger og sygeplejersker fra det medicinske område. Det fulde program kan ses på www.dsim.dk.

Konferencen er lukket for tilmelding, men journalister kan få adgangskort ved at kontakte Charlotte Stryhn, Dansk Selskab for Intern Medicin, telefon 3544 8407 eller e–mail cs@dadl.dk senest den 17. januar.
 

Læs mere her

Ny Forskning viser positive resultater i behandling af psykiske lidelser med MusiCure

Dansk forskning dokumenterer positiv virkning af den specialdesignede musik MusiCure på angste psykiatriske patienter.

Ny udgivelse på de danske apoteker: "MusiCure 4. Northern Light" med forskningsdokumenteret musik af komponisten Niels Eje, og tilhørende bog med forskningsresultater og artikler.

Ny forskning i behandling af psykiske lidelser med MusiCure

På Horsens sygehus’ psykiatriske afdeling har man opnået enestående resultater i det første pilotprojekt med anvendelse af det videnskabeligt dokumenterede musikprogram MusiCure i forbindelse med behandling af angste psykiatriske patienter. Med en positiv effekt–kvotient på 87 % er det nu dokumenteret, at specialkomponeret musik virker både beroligende og stimulerende på svært psykisk syge, og at denne form for supplerende behandling med musik klart kan anbefales som terapi i fremtiden. Resultaterne af undersøgelsen vil blive offentliggjort i den medfølgende bog til den nye MusiCure udgivelse "MusiCure 4. Northern Light", samt på forskningsgruppen Musica Humana’s hjemmeside www.musicahumana.dk

MusiCure mod posttraumatisk stress efter aktiv krigstjeneste

Traumer forsaget af voldsomme og chokerende oplevelser kan udløse posttraumatisk stress syndrom, endda flere år efter de traumatiske begivenheder. Behandling med MusiCure har vist sig at have en meget overbevisende positiv effekt på patienter med denne lidelse. En oversergent i hærens operative kommando, som bl.a. har gjort tjeneste i Bosnien, udtaler: MusiCure–konceptet er ualmindelig godt og virkningsfuldt til restituering efter at have været involveret i direkte kamphandlinger som soldat – endog med utrolig stærk effekt.

Landsdækkende forskning i musikbehandling af psykiske lidelser

De opnåede forskningsresultater er nu medvirkende til, at bl.a. Rigshospitalets traumecenter og Horsens sygehus’ psykiatriske afdeling iværksætter yderligere tilbundsgående undersøgelser og forskning i den special–komponerede musik MusiCure’s positive effekt på både psykiatriske patienter og patienter med traumer og posttraumatisk stress. Resultaterne vil løbende blive offentliggjort og præsenteret ved konferencer og kongresser i Danmark og udlandet.

Dansk musik–forskning i internationale fagtidsskrifter og medier

Den danske forskningsorganisation Musica Humana’s forskning i lydmiljøet bliver nu også publiceret i anerkendte internationale fagtidsskrifter, hvor bl.a. "European Journal of Cardiovascular Nursing" og "Intensive and Critical Care Nursing" bringer artikler om Musica Humanas resultater. I løbet af 2001–2004 har den danske forskning desuden været præsenteret ved konferencer, symposier og kongresser i Sydney, Paris, Salzburg, Barcelona, Stockholm, Oslo, Amsterdam, Boston, samt en række sygehuse og institutioner i Danmark.

Ny CD udgivelse på de danske apoteker: "MusiCure 4. Northern Light"

Siden 2003 er både musikken og forskningsresultaterne løbende blevet offentliggjort som et kombineret CD/bog produkt i MusiCure serien. Den nye CD/bog udgivelse i serien hedder "Northern Light" og vil bl.a. præsentere musik inspireret af det nordiske lys, og de enestående nye forskningsresultater indenfor behandling af psykiatriske patienter med MusiCure.

MusiCure formidles eksklusivt af apotekerne i Danmark

På grund af de mange års videnskabelige forskning som ligger bag offentliggørelsen af MusiCure og den tilhørende dokumentation, som svarer til dokumentationen for ethvert andet lægemiddel, kan MusiCure kun købes apoteket.
 

Læs mere her

Det går godt med Region Midtjyllands sundhedsundersøgelse Hvordan har du det

Det nationale helbredstjek er i fare. Sådan lyder det i dagens udgave af Jyllands-Posten. Men det billede kan sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen, som er ansvarlig for Region Midtjyllands sundhedsundersøgelse slet ikke genkende.

– Det går faktisk rigtig godt med at få folk til at svare. Vi runder i dag 60% deltagelse, og hver dag bringer postvæsenet nye kasser med udfyldte spørgeskemaer, fortæller Finn Breinholt Larsen og forklarer:

– Region Midtjylland lavede i 2006 en tilsvarende undersøgelse af danskernes helbred og endte dengang på den flotte svarprocent 69.
Sammenlignet med sidst ligger vores svarprocent på nuværende tidspunkt på nogenlunde samme niveau.

– Men når det er sagt, har vi også visse udfordringer. Fx har vi svært ved at få svar fra indvandrere og ældre kvinder. Ligesom vi også har haft problemer med at få de unge mænd til at svare.

Man kan stadig nå at deltage
Finn Breinholt Larsen understreger, at man stadig kan nå at indsende spørgeskemaet.

– Hvert eneste svar tæller, og de der svarer, er med til at sætte deres fingeraftryk på fremtidens sundhedsvæsen, siger Finn Breinholt Larsen og fortsætter:

– Man ikke kan sætte nogen håndfast grænse for, hvor høj svarprocenten skal være for at undersøgelsen kan bruges. Jo højere, jo mere pålidelige er data. Det allerbedste ville være 100%. Det når vi aldrig. Men med de 60% vi allerede har nu, er vi godt på vej til at få et datasæt i hus af høj kvalitet.

Fakta om undersøgelsen
52.400 borgere fra 16 år og op modtager et spørgeskema, herunder også borgere af anden etnisk baggrund end dansk.

Der indgår 2.500 personer fra hver kommune, dog 8200 fra Århus Kommune.
Undersøgelsen i Region Midtjylland gennemføres af regionens Center for Folkesundhed i samarbejde med regionens 19 kommuner.

Undersøgelsen er endel af en national undersøgelse, så vi fremover kan sammenligne sundheden på tværs af landet.

Svarprocent den 12.marts 2010, fordelt på de enkelte kommuner

Pct. Kommune
65 – Favrskov
65 – Skanderborg
62 – Syddjurs
62 – Odder
62 – Hedensted
61 – Viborg
61 – Hering
60 – Struer
60 – Lemvig
60 – Randers
60 – Silkeborg
60 – Skive
60 – Ringkøbing-Skjern
59 – Holstebro
59 – Norddjurs
59 – Ikast-Brande
58 – Samsø
57 – Horsens
57 – Århus
60 – Region Midtjylland

Læs mere og hent grafik og fakta på :
http://www.hvordanhardudet.rm.dk

Læs mere her

Tilfredse børnefamilier i Horsens og Hedensted

Børneafdelingen på hospitalet i Randers modtager hvert år omkring 1100 børn fra Horsens og Hedensted kommuner. Afstanden til trods er 9 ud af 10 af børnefamilierne tilfredse med behandlingen, viser en undersøgelse fra Region Midtjylland.

Godt eller virkelig godt. Sådan lyder det positive svar fra 94% af de børnefamilier fra Horsens og Hedensted, der er blevet spurgt om deres samlede indtryk af behandlingen på Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers.

– Vi tager det som et kæmpe skulderklap til hele afdelingen, at familierne på trods af afstanden er positive og tilfredse med indlæggelsen her hos os i Randers, siger ledende overlæge på Børneafdelingen, Lene Rytter.

Siden 2008 har Regionshospitalet Horsens samarbejdet med Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers om behandlingen af syge børn fra Horsens og Hedensted kommuner.

Indlæggelser sker i Randers, mens ambulant behandling og opfølgning sker i børneambulatoriet på hospitalet i Horsens, som varetages af speciallæger fra Randers. Tidligere blev syge børn henvist til Kolding Sygehus.

Tryghed vigtig
91% af indlagte familier fra Horsens og Hedensted kommuner giver udtryk for, at de har fået en god modtagelse på afdelingen i Randers, og er trygge når barnet udskrives.

– Vi er meget opmærksomme på, at afstanden fra hjemmet i Horsens eller Hedensted til hospitalet her i Randers kan gøre nogen utrygge.

Derfor bestræber vi os på, at begge forældre i vidst mulige omfang kan blive på afdelingen eller på Patienthotellet, siger Lene Rytter.

– Vi kan selvfølgelig stadig forbedre os på nogle områder, som f.eks. at blive bedre til at informere om ventetiden ved modtagelse og mellem undersøgelser. Vi er hele tiden er opmærksomme på at skabe bedst mulige forhold for indlagte børn og deres forældre, siger Lene Rytter.

Undersøgelsen af patienttilfredsheden er udført af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.

Yderligere information
– Lene Rytter, ledende overlæge, Børneafdelingen, Regionshospitalet Randers, tlf. 8910 2700 / 2218 9414

– Nina Søndergaard, oversygeplejerske, Børneafdelingen, Regionshospitalet Randers, tlf. 8910 2710 / 2962 7665

– Læs mere om Børneafdelingen på http://www.regionshospitalet-randers.dk

Læs mere her

Skadestue på skovtur

En gruppe frivillige læger og sygeplejersker har i denne uge travlt med at hjælpe syge og tilskadekomne på Skovskadestuen på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg.

De første gæster har allerede nu slået telt op på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg, som officielt åbner på torsdag. Samtidig er en gruppe frivillige læger og sygeplejersker rykket ind i en noget anderledes skadestue, nemlig Skovskadestuen ved festivalpladsens indgang.
Skadestuen er døgnbemandet med 13 læger og omkring 40 sygeplejersker. Hertil kommer en stor gruppe førstehjælpere, som enten er erfarne lægestuderende eller yngre læger.

Alle, der arbejder i Skovskadestuen, stiller ganske gratis deres arbejdskraft til rådighed i 20 timer på festivalen.
Indsatsen bliver belønnet med gratis adgang til festivalen, og derfor er der aldrig problemer med at finde frivillige til tjansen, fortæller Skovskadestuens formand, Peter Voss.

– Der er ganske stor søgning, og vi har folk på venteliste, siger han, der selv har været med i 15 år.
Peter Voss er til daglig praktiserende læge i Skanderborg, men når festivalfolket rykker ud i skoven, så rykker han med.

5-600 patienter
Skovskadestuen åbner altid mandag inden festivalstart, og den lukker først igen, når de sidste toner er forstummet og teltene er slået sammen mandag efter festivalen.

– Vi skal være klar, når teltfolket rykker ind, og så er vi på døgnet rundt, fortæller Peter Voss.
Skovskadestuen består af fire afdelinger . En skadestue til behandling af småskavanker, en modtagelse, hvor bevidsthedspåvirkede og syge kan vurderes, et overvågningsafsnit, hvor svært berusede kan observeres og en operationsstue , som er steril, hvor større sår kan behandles.

Patienter, som ikke kan færdigbehandles i Skovskadestuen bliver sendt videre til enten Århus Universitetshospital, Århus Sygehus i Nørrebrogade, eller til Regionshospitalerne i henholdsvis Silkeborg og Horsens.

Skovskadestuen registrerer alle sygdomstilfælde og tilskadekomster. Derfor har Peter Voss på forhånd et godt billede af, hvilke lægelige udfordringer, festivalen kommer til at byde på.

– Statistisk set kommer vi til at behandle 5-600 personer. 45 procent af dem er blevet syge under festivalen. For eksempel ondt i halsen, blærebetændelse eller ondt i maven. Andre 45 procent er kommet til skade. Det kan være forstuvninger eller sår. De sidste 10 procent kommer i Skovskadestuen på grund af beruselse, fortæller Peter Voss.

Region Midtjylland stiller genoplivningsudstyr og medicin til rådighed for beredskabet på Danmarks Smukkeste Festival.

Yderligere information:
Vagthavende læge på Skovskadestuen. Tlf. 8793 7243 eller 6161 4159.

Læs mere her

Viborgs hjertelæger konfererer via video

Med et nyt videokonference-system kan hjertelægerne i Viborg via kamera og storskærme holde konference med hjertekirurger og andre specialister i bl.a. Aalborg og Skejby.

Torsdag den 26. august forventer lægerne at holde den første hjerteklapkonference med Aalborg, og det sparer tid for både patienter og læger.

Det er allerede en succes. Sådan siger specialeansvarlig overlæge Per Dahl Christensen fra Regionshospitalet Viborg om den nye videokonference-løsning, som i morgen skal forbinde ham med hjertespecialister på Aalborg Sygehus.

Lægerne testede videoløsningen i sidste uge med prøvekonference, og da fungerede teknikken og de to skærme til formidling. På den ene skærm kan lægerne se hinanden og på den anden vise de forskellige undersøgelser af den pågældende patientens hjerte.

Via skærmene kan specialisterne i f.eks. Aalborg og Skejby også læse med på patientens journal, og hvad der ellers er relevant for at stille den rigtige diagnose og finde den bedste behandling.

– Det bliver en kæmpe succes. Vi kan tale med vores vigtigste sparringspartnere, videoudstyret er simpelt at betjene, og konferencerne kan holdes inden for arbejdstiden.

– Det betyder også, at sekretærerne kan få konferencebeslutningerne samme dag, og så får patienterne brev med den kommende behandlingsmulighed hurtigere end ellers, forklarer Per Dahl Christensen, der også er medlem af Region Midtjyllands hjertestyregruppe og selvsagt har glædet sig til video-løsningen.

Løsningen er tidsbesparende for de hjertemedicinske overlæger, der tidligere var nødt til at tage bilen og bruge kostbar tid på landevejene.

Herudover betyder videokonferencen, at mange flere læger har mulighed for at være med og lære. Og i Viborg er det nemt, for modsat nogle af de andre hospitaler er konferenceanlægget sat op lige i hjertekulen af ambulatoriet og ikke i et afsides konferencelokale. Det betyder også, at systemet lettere kan bruges i akutte situationer.

– Det er helt perfekt. Vi kan i princippet have patienten liggende lige inde ved siden af, mens vi drøfter billederne med en hjertelæge fra et andet hospital. Det kræver blot, at man laver en aftale med en læge i den anden ende, som tænder for videokonferencen der, forklarer Per Dahl Christensen.

I Viborg kan man holde telemedicinske konferencer via regionens datanet med Skejby, Randers, Horsens og Silkeborg, og inden længe kommer Herning også med. Aalborg er via internettet også koblet på systemet som samarbejdspartner og et af landets fire hjertecentre.

Yderligere oplysninger:
– Per Dahl Christensen, specialeansvarlig overlæge, hjertemedicinsk afsnit, Regionshospitalet Viborg, Skive, tlf. 8927 2625

– Hans Henriksen, business manager og ansvarlig for videokonferenceløsningen, Atea, tlf. 3078 0478

– Lene Christensen, kommunikationschef, Regionshospitalet Viborg, Skive, tlf. 8927 3345 / 5183 6020

Læs mere her

Fodboldkegler redder liv

Regionshospitalet Horsens bruger fodboldkegler til at sikre, at hjertestop-holdet finder hen til den patient, der har fået hjerte stop på hospitalet.

– Når en patient får hjertestop, meldes dette til et hjertestop-hold. Men det kan være svært at finde frem til, hvilken stue patienten er på. Derfor har vi brug for tydelig visning af, hvor vi finder patienten, siger overlæge Mads Koch Hansen fra Anæstesiologisk Afdeling.

Fodboldkeglen viser vej
– Vi anvender en fodboldkegle, som placeres foran døren, hvortil hjertestop-holdet skal gå. På den måde sikrer vi, at vi hurtigst muligt kan finde patienten og komme i gang med den rette behandling, fortæller overlæge Mads Koch Hansen.

– Vi behøver ikke at spørge eller lede efter patienten i for eksempel sen-geafdelingen, og derved spilde kostbare minutter for patienten. En fodboldkegle kan synes at være en lille ting, men faktisk har den enorm stor betydning for vores mulighed for at finde hen til patienten. Vi er aldrig i tvivl, når vi ser fodboldkeglen, siger Mads Koch Hansen.

Læs hele pressemeddelelsen på hospitalets hjemmeside www.regionshospitalet-horsens.dk

Flere oplysninger
Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen, tlf. 7927 4401
Konstitueret cheflæge Jørgen Schøler Kristensen, tlf. 79 27 4402
Chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath, tlf. 7927 4403

Læs mere her

Regeringens liberaliseringsforslag lukker mange apoteker i udkantsdanmark

Apotekerne undrer sig over de initiativer, som regeringen vil gennemføre på apoteksområdet. Forslagene er set før, og det er kendt, at forbrugerne risikerer at betale en høj pris for dem. Apoteker i udkantsdanmark risikerer lukning, og adgangen til medicin bliver mere besværlig, hvis regeringen får gennemført sin politik.

– Det kan umuligt være meningen med en politik, som skal gavne danskerne i hverdagen, at en stor del af befolkningen risikerer at miste adgangen til et apotek i deres nærområde. Der bliver muligvis kortere mellem apotekerne i byerne, hvor der i forvejen er en god dækning. Til gengæld kan det medføre apotekslukninger i udkantsdanmark, siger formanden for Danmarks Apotekerforening, Niels Kristensen.

Regeringen foreslår i forbindelse med Vækstforums møde i denne uge bl.a. en lempelse af reglerne for åbningstider. Det bliver positivt modtaget i Apotekerforeningen, som i forvejen arbejder på forslag, som skal øge tilgængeligheden, serviceniveauet og patientsikkerheden på apotekerne.

Omvendt vækker det undren, at regeringen vil slække på reguleringen af området, og bl.a. overvejer at afskaffe udligningsordningen mellem apotekerne. Udligningsordningen betyder, at store apoteker i byerne yder driftstilskud til små apoteker i tyndt befolkede egne. Det er den mekanisme, som sikrer, at alle danskere har nem og hurtig adgang til medicin, og hvis den bliver fjernet, vil apoteker i 26 kommuner være lukningstruede, viser tidligere beregninger fra Apotekerforeningen.

– Fordelen ved det nuværende system er, at alle borgere hurtigt kan få den nødvendige medicin til de samme priser over hele landet. At alle borgere har adgang til rådgivning om den medicin, de modtager. Og at alle er omfattet af den sikkerhed og sundhedsfaglige rådgivning, der omgærder udlevering af medicin på apotekerne. Vi fanger dagligt syv fejl, som ville have ført til indlæggelse. Så det er svært at se en gevinst ved at ændre den ordning, siger Niels Kristensen.

Han er helt enig med statsminister Lars Løkke Rasmussen i, at det er vigtigt at have fokus på borgernes behov, men understreger, at regeringens tanker på apoteksområdet vil forringe forholdene for forbrugerne.

– De særlige regler for kopimedicin betyder, at priserne er blandt de laveste i EU. Det skyldes dels stærk konkurrence, dels at apotekerne sikrer udlevering af den billigste medicin. Ventetiden på apotekerne er barberet ned til under fire minutter de seneste år. Og dertil kommer en høj produktivitet, som bl.a. bekræftes i den McKinsey-rapport, som ligger bag regeringens forslag, siger Niels Kristensen.

Han peger på, at medicinpriserne og apoteksavancen i Danmark er blandt Europas laveste, og priserne på den medicin, som kun må forhandles på apotekerne er faldet med 33 pct. siden 2000. Ifølge Konkurrencestyrelsen betyder det, at priserne er 14 procent lavere end EU-gennemsnittet.

– I regeringens egen formulering lyder opgaven til Vækstforum, at det skal ruste dansk økonomi til fornyet vækst . Det forekommer paradoksalt, at det skulle kunne ske gennem apotekslukninger i udkantsområderne, som i forvejen døjer med blandt andet høj arbejdsløshed, lægemangel og sygehuslukninger. Hvis regeringens forslag bliver til virkelighed, vil mange ældre patienter i yderområderne ikke have mulighed for at komme på apoteket i deres eget nærområde, men vil være henvist til e-handel, postordrehandel eller en længere rejse for at komme på apotek, siger Niels Kristensen.

FAKTA
Konkurrencestyrelsen fremlagde i februar en undersøgelse, hvor udligningsordningen også var i spil. Dengang viste Danmarks Apotekerforenings tal, at apoteker i følgende kommuner ville være truet af lukning:

Sorø
Rebild
Stevns
Jammerbugt
Ringkøbing-Skjern
Varde
Bornholm
Faxe
Tønder
Guldborgsund
Slagelse
Kalundborg
Viborg
Vejle
Hjørring
Horsens
Thisted
Hedensted
Svendborg
Vordingborg
Frederikshavn
Silkeborg
Faaborg-Midtfyn
Næstved
Holstebro
Sønderborg

Læs mere her

Patientsikkerheden ses efter på Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens er et af fem danske sygehuse, der er med i Patientsikkert Sygehus. Der er netop indgået en aftale med COWI at patientsikkerhedsinitiativet at Horsens og de fire andre sygehuse i de tre kommende år skal evalueres. Formålet er at skabe grundlag for beslutningstagere og ledere i det danske sundhedsvæsen ved fremtidig planlægning af indsatser for patientsikkerhed.

Patientsikkert Sygehus er et initiativ, der er sat i værk i samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Det skal demonstrere, at det på et helt sygehus er muligt at bringe patientsikkerheden op på et nyt niveau.

Målet for de fem sygehuse i projektet er at reducere antallet af patientskader med 30% og antallet af dødsfald med 15% blandt andet ved at reducere antallet af uventede hjertestop, eliminere en række hospitalsinfektioner og forebygge tryksår og medicineringsfejl.

Til at evaluere initiativet har Patientsikkert Sygehus nu indgået aftale med COWI, som er et rådgivningsfirma, der har erfaring med sundhedssektoren og erfaring med projekthåndtering af tværfaglige og komplekse projekter. Evalueringen af Patientsikkert Sygehus omfatter effektevaluering, procesevaluering og en økonomisk evaluering, der skal vise, om effekterne står mål med det ekstra ressourceforbrug, der vil være ved patientsikkerhedsinitiativerne. Desuden vil det blive undersøgt, om kulturen omkring patientsikkerhed på de fem sygehuse forandrer sig i forbindelse med interventionen.

Arbejdet med patientsikkerhed på de fem sygehuse: Regionshospitalet Horsens, Sygehus Thy-Mors, Kolding Sygehus, Hillerød Hospital og Næstved Sygehus, sker med opbakning fra projektsekretariatet og konsulenter fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement. Indsatsen startede i april sidste år.

Forbedringerne opnås blandt andet ved at systematisere arbejdsgange, forbedre rutiner og indføre tjeklister, så det sikres, at alle patienter får alle elementer af den relevante behandling.

COWI vil løbende gennem hele programmet indsamle data fra sygehusene, dels de data, som sygehusene i forvejen rapporterer i forbindelse med projektet, og dels data, der indsamles ved interview med forskellige aktører på sygehusene.

Læs mere her

Epokegørende aftale giver mere forskning i almindelige sygdomme

Vi vil få mere viden om almindelige sygdomme og de mindre hospitaler vil blive mere attraktive arbejdspladser. Det er nogle af de gevinster Region Midtjylland og Aarhus Universitet forventer kommer ud af en ny, epokegørende aftale.

Aftalen indebærer, at den forskning, der foregår på regionshospitalerne dvs. de hospitaler der ikke er universitetshospital, bliver tilknyttet universitetet. Dermed får hospitalerne tilgang til universitetets forskningsmiljø, erfaring og faciliteter, mens universitetet får et langt bredere felt af virkeligheden at fungere i.

Mandag eftermiddag blev regionsrådet præsenteret for aftalen på et temamøde. Formelt bliver den forelagt rådet på dets møde i november.

– Aftalen om regionshospitalernes tilknytning til universitetet er enestående i en dansk sammenhæng, siger regionsrådsmedlem og formand for regionens forsknings- og innovationsudvalg, Poul Müller (K).

Mere viden om almindelige sygdomme
Han fastslår, at det er vigtigt, forskningen bliver bredt ud til alle regionens hospitaler i stedet for alene at være koblet op på universitetshospitalet.

– På den måde er vi med til at opretholde en høj faglighed til glæde for behandlingen uden for Aarhus og samtidig kan vi bedre tiltrække og fastholde en attraktiv arbejdskraft også til glæde for patienterne, siger Poul Müller.

På Aarhus Universitet forudser institutleder for Klinisk Medicin, Jens Chr. Djurhuus, at aftalen vil skabe mere viden om de almindelige sygdomme. Eksempelvis åreknuder og hofteoperationer.

– Mens universitetshospitalet mest tager sig af de sjældne sygdomme og komplicerede forløb, tager regionshospitalet sig af det, langt de fleste fejler. En styrket forskning på regionshospitalet vil derfor øge fokus på de almindelige sygdomme og dermed give os bedre diagnostik og behandling for dem, siger han.

Øremærkede kroner
Forskningsaftalen med Aarhus Universitet følges op af en pulje på 9 mio. kroner, som i år er øremærket til at styrke forskningsindsatsen på regionshospitalerne.

De 9 mio. kr. stammer fra regionens forskningsfond, der hvert år uddeler 27 mio. kr. til forskningsprojekter.

Fakta
Læs hvad repræsentanter for regionshospitalerne siger til aftalen med kommentarer fra Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenheden Vest (http://bit.ly/mP4zoY)

Aftalen indebærer blandt andet at:
Tilknytningen til universitetet kan ske på fire niveauer:

– Universitetsklinikker , der er afdelinger på et regionshospital, som er godkendt til at fungere på universitetsniveau en slags lille universitetshospital

– Tilknytningsaftaler

– Fælles ansættelser mellem universitet og hospital

– Konkrete samarbejdsprojekter

Regionshospitalerne kan trække på universitetets forskellige forskningsstøttende enheder. Eksempelvis GCP enheden (GCP=Good Clinical Practise) og forskningsstøtteenheden

Flere oplysninger
Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland og formand for Udvalget vedrørende Forskning, Teknologi og Innovation i Sundhedsvæsenet, Poul Müller (K): 2844 5500

Institutleder, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Jens Chr. Djurhuus: 8949 5500 / 2043 5899

Cheflæge, dr. med, Regionshopsitalet Horsens, Jørgen Schøler Kristensen: 2016 3201

Forskningsleder, overlæge, phd. Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Hospitalsenheden Vest, Torben Bæk Hansen: 7843 7838 / 2213 2307

Projektchef Jens Krogh: 7841 2053 / 2097 5521

Kvalitets- og Forskningschef, Regionshospitalet Viborg, Charlotte Hjort: 7844 1301 / 5057 7785

Cheflæge Lone Winther, Regionshospitalet Randers, 7842 0102 / 4027 8297

Pressevagten i Region Midtjylland hverdage kl. 8 – 17: 7841 0666

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på www.rm.dk/politik/politikerne

Læs mere her