by Webmaster -

Konference sætter fokus på de svageste patienter

De lider af sygdomme som sukkersyge, dårligt hjerte, rygerlunger og infektioner. Mange af dem er kronisk syge ældre, og de fylder godt på de danske sygehus¬afdelinger. De medicinske patienter står således i dag for mere end 4 ud af 10 indlæggelser. Og både befolkningens aldring og væksten i de såkaldte livsstilssygdomme tyder på, at den andel vil vokse i de kommende år.

Det er baggrunden for en konference onsdag den 18. januar på Christians¬borg. Her mødes sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen med topfigurer fra resten af sundhedsvæsenet. På dagsordenen er en af sundheds¬væsenets største, men sjældent diskuterede udfordringer: Hvordan kan vi tilrette¬lægge indsatsen for de medicinske patienter på en mere hensigtsmæssig måde end i dag.

Undersøgelser, der præsenteres på konferencen, viser, at hver femte medicinske patient, der indlægges akut, slet ikke har behov for sygehusbehandling. Og cirka en tredjedel af sengedagene ligger patienterne blot og venter på en under¬søgelse eller på, at der bliver skaffet fx hjemmehjælp, så de kan udskrives. Det er ikke blot spild af patienternes tid, men også af de knappe sundhedskroner.

"Såvel spildtid som uhensigtsmæssige indlæggelser svækker den faglige kvalitet i sundhedsvæsenet. Men det er også symptomer på, at vi i sundhedsvæsenet mangler en overordnet diskussion af, hvordan vi i fremtiden skal tilrettelægge behandlingen af de medicinske patienter. Det er den diskussion, vi med konferencen gerne vil sætte på dagsordenen," siger Thomas Gjørup, formand for Dansk Selskab for Intern Medicin.

Selskabet har arrangeret konferencen i samarbejde med Indenrigs– og Sundheds¬ministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og H:S. På konferencen samles omkring 150 inviterede nøglepersoner fra alle dele af sundhedsvæsenet for at høre om udfordringerne og om gode erfaringer med at håndtere dem. Dagen giver også flere bud på den nødvendige koordinering af de medicinske patientforløb i de nye regioner og kommuner.

Foruden sundhedsministeren taler blandt andet: Medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik, direktør for Statens Institut for Folkesundhed, Finn Kamper–Jørgensen, Viborgs amtsborgmester Bent Hansen og borgmester Vagn Ry, Horsens. Hertil kommer en række ledende læger og sygeplejersker fra det medicinske område. Det fulde program kan ses på www.dsim.dk.

Konferencen er lukket for tilmelding, men journalister kan få adgangskort ved at kontakte Charlotte Stryhn, Dansk Selskab for Intern Medicin, telefon 3544 8407 eller e–mail cs@dadl.dk senest den 17. januar.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Bofællesskabet Godthåbsvej er på vej mod nye tider

Den private virksomhed Cura Handicap A/S driver nu bofællesskabet Godthåbsvej i Hillerød, hvor tre hjerneskadede beboere får pleje døgnet rundt, året rundt.

Bofællesskabet Godthåbsvej i Hillerød drives efter Servicelovens §108 og retter sig mod voksne med medfødte hjerneskader eller senhjerneskadede med nedsat funktionsniveau og kognitive vanskeligheder. Botilbuddet er baseret på 24 timer dækning af pleje og praktisk hjælp ud fra den enkeltes ressourcer og formåen.

Indtil den 31. december 2012 var det Hillerød Kommune, der drev bofællesskabet, der har plads til seks beboere, men hvor der i øjeblikket kun bor tre borgere. Hillerød Kommune ønskede ikke at videreføre stedet, hvilket både beboerne og de pårørende var kede af, idet beboerne ved lukning skulle flytte fra hinanden.

De tre borgere har boet mellem otte og 20 år på stedet. Både de nuværende beboere og deres pårørende er glade for, at de nu kan blive boende i deres trygge og vante rammer. Marianne har boet på Godthåbsvej siden 1992 og hendes mor, Lizzie Nielsen, er meget glad for, at datteren kan blive boende på Godthåbsvej.

– Bostedets beboere bestod i efteråret 2012 af seks multihandicappede og hjerneskadede personer, der for de flestes vedkommende havde boet i 20 år på Godthåbsvej. Da kommunen ønskede at lukke stedet lød meldingen, at vi ikke kunne forvente, at beboerne kunne flytte samlet til et andet kommunalt botilbud. Det væltede vores verden, fortæller Lizzie Nielsen fra pårørendegruppen.

Men det ændrede sig, da der med pårørendegruppens mellemkomst blev etableret dialog mellem Hillerød Kommune og Cura Pleje A/S, der i forvejen løser hjemmehjælpsopgaver under Frit Valgs-ordningen i en række kommuner, herunder Hillerød. Cura Plejes søsterselskab, Cura Handicap A/S, har fokus på handicappede med særlige behov, og de bød ind på opgaven.

– Cura Handicap overtog plejen og hjælpen i huset ved årsskiftet, da kommunen ophørte med at drive Godthåbsvej som kommunalt bosted, fortæller driftsdirektør Jakob Damsgård.

– Siden da har vi gennem første halvår været i en proces, hvor vi kort før sommerferien endelig blev enige med Hillerød Kommune om, at vi kunne opstarte bostedet i vores regi fra 1. september.

Driftsaftalen mellem Cura Handicap A/S og Hillerød Kommune tager afsæt i de tre eksisterende beboere, men pr. 1. oktober flytter en ny beboer ind. Så kommer der nyt liv til stedet, hvor der lægges stor vægt på, at beboerne inddrages mest muligt under hensyntagen til deres funktionsevne.

– Vi skal som medarbejdere sikre, at beboerne lever i et miljø, der tilgodeser deres individuelle behov for udvikling og vedligeholdelse af psykiske og fysiske færdigheder, således at der i videst muligt omfang ikke sker en forringelse af beboernes aktuelle funktionsniveau, fortæller Cura Handicaps daglige leder Mette Prip, der er sygeplejerske og som ligesom de øvrige medarbejdere har lang erfaring inden for socialpædagogisk arbejde

– Beboerne og vi pårørende kunne ånde lettet op, da vi fik at vide, at der igen ville blive døgndækning på Godthåbsvej. Overgangen fra kommunalt til privat bosted er gået over al forventning, og nu ser vi frem til, at vi i fællesskab kan skabe rammerne for den ro og tryghed i beboernes hverdag, som de alle har så stærkt behov for, fastslår en lettet Lizzie Nielsen.

Det nye samarbejde markeres torsdag den 3. oktober med en reception fra kl. 15.00, hvor familie, pårørende, samarbejdspartnere og venner af bofællesskabet er meget velkomne.

Læs mere her

by Webmaster -

Elektriske impulser skal højne patienters livskvalitet og spare samfundet for 700 millioner

Ny banebrydende opfindelse skal lære patienter, som har fået et slagtilfælde, at gå igen. Teknologien kan forbedre livskvaliteten for slagtilfælde-patienter drastisk og spare samfundet for millioner af kroner. Venturefonden SEED Capital har netop investeret i et nyt lovende spin-out firma Nordic NeuroSTIM ApS fra forskningsgruppen Integrative Neuroscience ved Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet.

Refleksbaseret el-terapi hedder opfindelsen, som skal hjælpe patienter tilbage på benene efter et slagtilfælde og derved være med til at løse et stadigt voksende problem. I Europa er der hvert år 1.3 millioner mennesker, der får et slagtilfælde svarende til godt og vel Københavns befolkning. En gruppe der på grund af den aldrende befolkning forventes at vokse til 1.5 millioner i 2020, og lægge et stadigt større beslag på ressourcerne i sundhedsvæsenet.

25 % mindre hjemmehjælp
Refleksbaseret el-terapi vil betyde massive offentlige besparelser. Med en indførelse af den nye metode vil der opnås en 25% reduktion i udgiften til hjemmehjælp for de moderat til svært skadede patienter. En bedre gangfunktion vil derudover betyde et mindre behov for personlige hjælpere og en øget værdighed og livskvalitet for patienterne, da de derved i større grad vil være i stand til at klare sig selv.

Refleksbaseret el-terapi kræver ikke ændringer i måden patienterne genoptrænes. Dette gør refleksbaseret el-terapi ukompliceret og billig at indføre i genoptræningscentrene. Et refleks-baseret genoptræningsforløb koster ca. 5.000 kr. at gennemføre per patient og er derved en omkostningseffektiv måde at forbedre patienternes livskvalitet og nedbringe udgifterne til denne patientgruppe.

Citater:
Nordic NeuroSTIM ApS ser det som et privilegium at være med til at hjælpe denne patientgruppe;
Vi ser det som et privilegium at få muligheden for at hjælpe patienter, der har fået et slagtilfælde med at gå bedre en gruppe der har brug for al den hjælp, de kan få. Vi har et tæt og godt samarbejde med klinikere i Danmark at takke for, at denne mulighed er opstået, og vi ser frem til, at vi forhåbentlig vil gøre en stor forskel for dem og deres patienter, siger direktør for Nordic NeuroSTIM ApS, Kristian Hennings.

Venturefonden SEED Capital anser teknologien som meget lovende;
Vi glæder os til at følge udviklingen i Nordic NeuroSTIM. Skader forårsaget af slagtilfælde er en meget alvorlig sag og den teknologi, som selskabet har udviklet har et kæmpe potentiale. Teknologien er udviklet af nogle meget kompetente forskere og udviklere, som tilsammen udgør et rigtig stærkt team. Investeringen fra SEED Capital skal være med til at finansiere udviklingen af det færdige produkt, siger Investment Manager i SEED Capital, Jón Ingi Benediktsson.

Læs mere her

by Webmaster -

Mænd og kvinder ældes forskelligt

Der er store kønsforskelle i ældres behov og ressourcer. Flere ældre kvinder har fx et dårligt helbred end mændene, men de dyrker også flere fritidsaktiviteter. Generelt har ældre et bedre helbred og er mere aktive end tidligere, viser ny SFI-rapport.

På en række områder er der forskelle mellem ældre mænd og kvinders liv. Kvinder vurderer i højere grad end mænd, at de har et dårligt helbred, og en større andel kvinder end mænd modtager hjemmehjælp.

Det viser den nye SFI-rapport, der er baseret på den omfattende Ældredatabase. Her er der oplysninger om ældre indsamlet gennem interview i 1997, 2002 og 2007. Fokus i denne undersøgelse er ældre mellem 67 og 87 år.

Reagerer forskelligt
Der er også en større andel kvinder end mænd, der har mistet deres ægtefælle, de bor oftere alene og har oftere erfaring med at føle sig ensomme.

Selvom en større del af kvinderne vurderer, at de har et dårligt helbred og lavere funktionsniveau, end mændene gør, så er der flere kvinder, der deltager i fritidsaktiviteter som gymnastik eller motion og de gør det tilmed hyppigere end mænd.

Det viser, at mange af de kønsforskelle vi har fundet i undersøgelsen, kan hænge sammen med, at faktorer i aldringsprocessen rammer de to køn forskelligt. Fx har en mand større sandsynlighed for et lavere funktionsniveau, hvis han mister en ægtefælle, end hvis det sker for en kvinde, forklarer Heidi Hesselberg Lauritzen, SFI, der har været med til at lave rapporten.

Flere ressourcer og mindre behov
I 2007 er der en større andel ældre, der vurderer, at de har et godt heldbred end i 1997, og en mindre andel modtager hjemmehjælp sammenlignet med 10 år tidligere. Der er også flere, der dyrker fritidsaktiviteter.

Undersøgelsen er finansieret af Social- og Integrationsministeriet.

Yderligere oplysninger: Heidi Hesselberg Lauritzen, tlf. 33480882

Læs mere her