Fokus på tandpleje i sygehusvæsenet kan redde liv

Patienter, der bliver indlagt på hospitalet, kan i yderste konsekvens dø af mangelfuld mundhygiejne. Patienter rammes bl.a. af lungebetændelse, der i visse tilfælde skyldes dårlig tandpleje. Dansk Tandplejerforening har derfor valgt tandpleje i det offentlige sygehusvæsen som tema for den internationale tandplejerdag onsdag den 10. oktober.

– Tidligere på året kunne man i fagpressen læse om patienter, der blev ramt af livsfarlig lungebetændelse på intensivafdelinger, og hvor årsagen var mangelfuld mundhygiejne. Indlagte patienters mundhygiejne er generelt en overset problemstilling i hospitalsregi. Derfor har vi valgt det som årets tema i forbindelse med den internationale tandplejerdag, udtaler Elisabeth Gregersen, formand for Dansk Tandplejerforening.

Særligt fokus på hospitalsindlagte

Den internationale tandplejerdag skal sætte fokus på en forbedring af mundhygiejnen på danske hospitalsafdelinger. En tidligere undersøgelse har bl.a. vist at 65 % af de hospitalsindlagte patienter på en intensiv afdeling havde bakterier i plakken, som kan medføre lungebetændelse. Samme bakterie blev kun fundet hos 16 % af patienterne i almindelig tandlægepraksis.

– Vores målsætning er at sætte fokus på manglen på tandpleje i hospitalsregi. Alle sygehusafdelinger bør have en standard for mundhygiejne. Desuden bør relevante sygehusafdelinger, herunder intensivafdelinger, have ansat eller tilknyttet tandplejere på konsulentbasis på samme måde, som der i dag findes hygiejne– og udviklingssygeplejersker på sygehusene, siger Elisabeth Gregersen.

Den internationale tandplejerdag 2007

På selve dagen har Dansk Tandplejerforening fået en aftale med intensivafdelingen på Hillerød Hospital, hvor personalet vil blive informeret om korrekt mundhygiejne. Hospitalet har i forvejen fokus på mundpleje, men vil gerne lære mere om god mundpleje af deres forskellige svage patienter. Ud over en lang række besøg på andre danske hospitalsafdelinger vil foreningen desuden udsende artikler, debatoplæg mv. om behovet for at forbedre mundhygiejnen for hospitalsindlagte patienter.

Patienter, der er svækket på grund af alder eller alvorlig sygdom, og som derfor ikke er i stand til at tage vare på deres egen mundhygiejne under indlæggelse, er naturligvis en af de primære målgrupper for en styrket indsats på området. Men også andre patientgrupper kan have særlige problemer, som kræver en øget opmærksomhed på mundhygiejnen.
 

Læs mere her

Nyt IT-system – der følger med tiden

Misbrugscentret i Frederiksborg Amt indfører nu Bosted Systemet i hele organisationen. Det sker ud fra et ønske om at gøre sagsbehandlingen mere smidig.

– Hidtil har vi benyttet os af andre dokumentationssystemer uden indbyrdes sammenhæng. Nu får vores 120 medarbejdere i organisationen adgang til alle relevante oplysninger om de enkelte brugere, siger centerleder Søren Niendam.

Indførelsen af Bosted Systemet forestås af IT–konsulent Anni Maan og psykolog og konsulent for behandlingsudvikling Ulrik Thomsen. De har arbejdet med at udvikle standardudgaven af Bosted Systemet, så det nu bedre matcher behandlingen af de godt 2000 stof– og alkoholmisbrugere samt hjemløse, der kommer i Misbrugscentret hvert år.

– Det er et vilkår for medarbejderne, at misbrugernes livssituation hele tiden ændrer sig. Selv om der foreligger en behandlingsplan, kan der fra time til time opstå tilbagefald og kriser, som forhindrer misbrugeren i at overholde aftaler. Derfor har vi sikret os, at Bosted Systemets medicin–modul understøtter vores daglige arbejde ved at tage højde for misbrugerens udsving gennem en række indbyggede alarmsystemer, siger Ulrik Thomsen.

Bedre styr på udleveringen

– Vi har af hensyn til brugernes helbred en regel om, at man ikke må udlevere metadon til en bruger, som tre gange i træk er udeblevet fra udleveringen. Systemet sikrer en bedre koordination mellem de forskellige udleveringssteder, sådan at vi nu ved præcist hvor og hvornår, brugeren får udleveret sin medicin, og dermed også om han er udeblevet. Medarbejderen får automatisk af systemet en meddelelse, når brugeren er udeblevet tre gange. Det nye i forhold til vores hidtidige dokumentationssystem er faktisk, at Bosted Systemet alarmerer medarbejderen om udeblivelser og fejlregistreringer og dermed sikrer en bedre sagsgang, fortæller Anni Maan.

Frederiksborg Amts Misbrugscenters centerledelse og administration ligger i Hillerød, og Misbrugscentret består i øvrigt af fem misbrugsambulatorier fordelt lokalt rundt i amtet samt en hjemløseafdeling og to pensionater. Institutionen er fra 1. januar 2007 en regional institution i Region Hovedstaden.

Læs mere om centret på www.misbrugscentret.fa.dk.

Bosted Systemet
Bosted Systemet er et socialpædagogisk IT–værktøj udviklet til arbejdet på de socialpædagogiske specialinstitutioner. Tilpasningen af systemet til misbrugsområdet er sket i tæt samarbejde mellem Århus og Frederiksborg amter og Team Online A/S.
Læs mere om Bosted Systemet på www.bosted.net.

Yderligere oplysninger
Centerleder Søren Niemann, Misbrugscenteret, Frederiksborg Amt, telefon 48 20 02 69.
Direktør Michael Sandal, Team Online A/S telefon 66 17 73 13.
 

Læs mere her

Bofællesskabet Godthåbsvej er på vej mod nye tider

Den private virksomhed Cura Handicap A/S driver nu bofællesskabet Godthåbsvej i Hillerød, hvor tre hjerneskadede beboere får pleje døgnet rundt, året rundt.

Bofællesskabet Godthåbsvej i Hillerød drives efter Servicelovens §108 og retter sig mod voksne med medfødte hjerneskader eller senhjerneskadede med nedsat funktionsniveau og kognitive vanskeligheder. Botilbuddet er baseret på 24 timer dækning af pleje og praktisk hjælp ud fra den enkeltes ressourcer og formåen.

Indtil den 31. december 2012 var det Hillerød Kommune, der drev bofællesskabet, der har plads til seks beboere, men hvor der i øjeblikket kun bor tre borgere. Hillerød Kommune ønskede ikke at videreføre stedet, hvilket både beboerne og de pårørende var kede af, idet beboerne ved lukning skulle flytte fra hinanden.

De tre borgere har boet mellem otte og 20 år på stedet. Både de nuværende beboere og deres pårørende er glade for, at de nu kan blive boende i deres trygge og vante rammer. Marianne har boet på Godthåbsvej siden 1992 og hendes mor, Lizzie Nielsen, er meget glad for, at datteren kan blive boende på Godthåbsvej.

– Bostedets beboere bestod i efteråret 2012 af seks multihandicappede og hjerneskadede personer, der for de flestes vedkommende havde boet i 20 år på Godthåbsvej. Da kommunen ønskede at lukke stedet lød meldingen, at vi ikke kunne forvente, at beboerne kunne flytte samlet til et andet kommunalt botilbud. Det væltede vores verden, fortæller Lizzie Nielsen fra pårørendegruppen.

Men det ændrede sig, da der med pårørendegruppens mellemkomst blev etableret dialog mellem Hillerød Kommune og Cura Pleje A/S, der i forvejen løser hjemmehjælpsopgaver under Frit Valgs-ordningen i en række kommuner, herunder Hillerød. Cura Plejes søsterselskab, Cura Handicap A/S, har fokus på handicappede med særlige behov, og de bød ind på opgaven.

– Cura Handicap overtog plejen og hjælpen i huset ved årsskiftet, da kommunen ophørte med at drive Godthåbsvej som kommunalt bosted, fortæller driftsdirektør Jakob Damsgård.

– Siden da har vi gennem første halvår været i en proces, hvor vi kort før sommerferien endelig blev enige med Hillerød Kommune om, at vi kunne opstarte bostedet i vores regi fra 1. september.

Driftsaftalen mellem Cura Handicap A/S og Hillerød Kommune tager afsæt i de tre eksisterende beboere, men pr. 1. oktober flytter en ny beboer ind. Så kommer der nyt liv til stedet, hvor der lægges stor vægt på, at beboerne inddrages mest muligt under hensyntagen til deres funktionsevne.

– Vi skal som medarbejdere sikre, at beboerne lever i et miljø, der tilgodeser deres individuelle behov for udvikling og vedligeholdelse af psykiske og fysiske færdigheder, således at der i videst muligt omfang ikke sker en forringelse af beboernes aktuelle funktionsniveau, fortæller Cura Handicaps daglige leder Mette Prip, der er sygeplejerske og som ligesom de øvrige medarbejdere har lang erfaring inden for socialpædagogisk arbejde

– Beboerne og vi pårørende kunne ånde lettet op, da vi fik at vide, at der igen ville blive døgndækning på Godthåbsvej. Overgangen fra kommunalt til privat bosted er gået over al forventning, og nu ser vi frem til, at vi i fællesskab kan skabe rammerne for den ro og tryghed i beboernes hverdag, som de alle har så stærkt behov for, fastslår en lettet Lizzie Nielsen.

Det nye samarbejde markeres torsdag den 3. oktober med en reception fra kl. 15.00, hvor familie, pårørende, samarbejdspartnere og venner af bofællesskabet er meget velkomne.

Læs mere her

Region Hovedstadens Blodbank får Den Gyldne Skalpel

Region Hovedstadens Blodbank fik den 10. september 2013 Dagens Medicins pris Den Gyldne Skalpel for nytænkning og engagement. Udviklingen af Blodbanken har bl.a. betydet, at flere i dag overlever akut livstruende blødning, og at patientbehandlingen med blod og blodprodukter er skræddersyet og mere sikker på alle regionens hospitaler.

En kulturændring i Blodbanken har skabt øget fokus på patientforløbene.

Den Gyldne Skalpel bliver givet for nytænkning og engagement, der har udviklet kvaliteten til gavn for patienter og sundhedspersonale. Region Hovedstadens Blodbank har over de seneste år været igennem en udvikling, hvor ny forskning er blevet omsat til behandling. Samtidig har en kulturændring i Blodbanken øget fokus på patientforløbene og øget samarbejde på tværs af alle regionens afdelinger og klinikker.

– Patienterne på Region Hovedstadens hospitaler har fået øget kvaliteten og sikkerheden, fordi Blodbanken har udviklet organisationen, skabt en kulturændring og været gode til at bruge den nyeste forskning i patientbehandlingen, siger Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden.

De resultater vi håbede på
Klinikchef Morten Bagge Hansen, der er Blodbankens øverste leder, er glad for anerkendelsen:

– Prisen er en anerkendelse af, at vores udvikling har givet de resultater, som vi håbede på, siger han.

Blodbankens forskning og behandlingskonceptet – The Copenhagen Concept – er internationalt anerkendt og bruges bl.a. i USA. Det er også implementeret i Region Hovedstaden.

Resultatet er en langt mere sikker og effektiv patientbehandling med blod og blodprodukter til patienterne i Region Hovedstaden. Overlevelsen på Rigshospitalets TraumeCenter for patienter med akut og livstruende blødning er i dag verdens bedste, hvilket er affødt af Blodbankens behandlingskoncept.

Desuden er blodforbruget blevet mere effektivt og sikkert på alle regionens hospitalsafdelinger. I dag har lægerne og sygeplejerskerne tæt på patienterne f.eks. mulighed for at få direkte telefonrådgivning fra Blodbanken, så patienterne kan få en skræddersyet behandling.

100 flere overlever hvert år
– Vi har vel som de første i verden systematiseret behandlingen af svært blødende patienter. Det handler i høj grad om patientsikkerhed, fortæller Pär Johansson, der er overlæge i Blodbanken, og som sammen med et hold forskere står bag The Copenhagen Concept.

Udenlandske traumecentre, som man kan sammenligne Rigshospitalets Traumecenter med, har 30-40 procents dødelighed på grund af voldsom blødning.

– Vi er nede på mindre end 15 procent, og det svarer til, at 100 massivt blødende patienter på Rigshospitalet hvert år redder livet, siger Pär Johansson.

Blodbankens eksperter underviser på en række hospitalsafdelinger. Det har f.eks. betydet, at Hillerød Hospitals Ortopædkirurgiske Afdeling i dag har halveret brugen af blod på bare ét år.

I Region Hovedstaden er det samlede blodforbrug reduceret, så det i dag er på niveau med andre hovedstadsregioner i Europa.

Udviklingen er sket ved en kulturændring blandt Blodbankens medarbejdere. Før var selvopfattelsen, at man var producent af blod og blodprodukter. I dag har Blodbankens medarbejdere et bredere fokus på hele patientforløb. Det er sket ved en ny organisering, målrettede effektiviseringer og hurtig anvendelse af forskning.

Fakta om Den Gyldne Skalpel
Den Gyldne Skalpel er Dagens Medicin pris. Prisen hædrer et initiativ, der demonstrerer nytænkning og engagement i sundhedssektoren og viser en vej til højere kvalitet i samarbejde og behandling, til gavn for patienter og sundhedspersonale. Samarbejde er et centralt kriterium, men også evnen til at reducere fejl, sikre kvalitet, forebygge, indføre nye teknikker, undervise, forske, udvikle ledelsesredskaber, håndhæve etiske standarder, synliggøre svage grupper, rationalisere og udnytte økonomiske redskaber vil være væsentlige parametre i bedømmelsen af årets bedste initiativ.

Modtageren af Den Gyldne Skalpel udpeges af en komité bestående af:
Paul Bartels, cheflæge, Det Nationale Indikatorprojekt
Kjeld Møller Pedersen, professor, Syddansk Universitet
Jens Kr. Gøtrik, tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen og Medicoindustriforeningen
Peter Qvortrup Geisling, læge og journalist, Danmarks Radio
Beth Lilja, ledende overlæge, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Vibeke Krøll, chefsygeplejerske, Skejby
Kristian Lund, chefredaktør, Dagens Medicin (indtil 26/8 2013)

Læs mere her

Leversygdom kan sløre tegn på depression

Hepatitis C patienter i behandling med interferon er i risiko for ikke at blive diagnosticeret korrekt

I et forskningssamarbejde mellem hepatitis centre i norden (NORDynamIC) er det påvist, at patienter i behandling med interferon for kronisk viral hepatitis C (HCV), som får svær depression af behandlingen, har en betydelig risiko for at sundhedspersonalet overser depressionen ved de ambulante rutine kontrol besøg.

Som led i et HCV behandlingsstudie blev 325 patienter hver anden uge undersøgt for forekomst og sværhedsgrad af depression med anvendelse af MDI (major depression rating) skema, der er udviklet af professor Per Bech fra Psykiatrisk Forskningsenhed i Hillerød og valideret i WHO regi.

Ved opstart af behandling fandtes 19 (6%) med symptomer forenelig med svær depression. Yderligere 114 (37%) udviklede svær depression under behandling.

Forhøjet MDI score ved behandligsstart og kvindelig køn var associeret med øget risiko for udvikling af svær depresion.

Ved efterfølgende gennemgang af patient journaler viste det sig at blot 36 (32%) personer var blevet korrekt identificeret med svær depression i forbindelse med den ambulante kontrol.

Studiet kunne envidere påvise en signifikant lindring i det depressive symptombillede for den gruppe af patienter, som efterfølgende var blevet sat i anti-depressiv behandling. Endvidere er det påvist, at anti-HCV terapi relateret svær depresion er assopcieret med øget risiko for behandlingssvigt.

Det er på den baggrund vigtigt systematisk at undersøge for udvikling af interferon-induceret svær depression hos patienter i anti-HCV behandling.

Et depressionsskema som MDI (eller andre tilsvarende) er velegnet som initiel tilgang til screening og diagnosticering af depression hos patienter i HCV behandlingsforløb.

Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel: Evaluation of depression as a risk factor for treatment failure in chronic hepatitis C. Leutscher PD, Lagging M, Buhl MR, Pedersen C, Norkrans G, Langeland N, Mørch K, Färkkilä M, Hjerrild S, Hellstrand K, Bech P; for the NORDynamIC Group. Hepatology. 2010 Aug;52(2):430-435.

Læs mere om kronisk træthed, depression og kognition ved kronisk hepatitis C på www.hcvcns.dk

Yderliger information :
Læge, ph.d Peter Leutscher, tlf. 8949 8325

Læs mere her

Få gratis behandling for stress og vær med til forskning i, hvilken behandling, der virker bedst

Overlæge Bo Netterstrøm og Bispebjerg Hospital indleder nu et storstilet forskningsprojekt, der skal vise, hvilken stressbehandling, der virker bedst. Bo Netterstrøm og Bispebjerg Hospital efterlyser personer, der har brug for behandling til projektet.

Projektet COPESTRESS er lige skudt i gang, og Bispebjerg Hospital og overlæge Bo Netterstrøm efterlyser stressede mennesker, der er sygemeldt og tilknyttet en arbejdsplads i hovedstadsregionen.
De kan nemlig få behandling for stress og samtidig være med til at hjælpe fremtidige stressede. Forskningsprojektet skal nemlig vise, hvilken behandling, der forskningsmæssigt er allerbedst i forhold til sygemeldte stressede medarbejdere.
Det er allerførste gang i Danmark, at vi undersøger, hvilke stressbehandlingsprogrammer med en arbejdspladstilgang, der har dokumenteret effekt, fortæller overlæge Bo Netterstrøm, der er leder af projektet.
Det er vores erfaring fra Stressklinikken i Hillerød, at man i behandlingen af stressramte både bør inddrage motionsplaner, lære den sygemeldte at håndtere egne stresssymptomer og samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads i stressbehandlingen. Det kan jo ikke nytte noget, at man efter behandlingen kommer direkte tilbage til de arbejdsforhold, der gjorde en syg, siger Bo Netterstrøm.

Gratis behandling

Lige nu efterlyser Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital mennesker, som er sygemeldt med stress, og som er ansat på en arbejdsplads.
De vil få tilbudt gratis behandling, og det er et helt enestående tilbud, som jeg håber mange vil benytte sig af. De kan både få behandling for deres egen stress og være med til at sikre, at vi fremover kan tilbyde behandling til stressede mennesker, som er forskningsmæssigt dokumenteret, og det vil være et stort skridt fremad for dansk stressbehandling, siger Bo Netterstrøm.
For at deltage i projektet skal man være sygemeldt, heltids- eller deltidssygemeldt, og man skal henvises via sin praktiserende læge.

Læs mere her

Børn skal lære at vaske hænder med nyt computerspil

Magnus & Myggen blæser i en ny kampagne til kamp mod bakterierne på børneafdelingerne i Region Hovedstaden.

Færre skal smittes på hospitalet
Der skal være færre børn og voksne, der bliver smittet med en infektion, når de er på hospitalet. Derfor lancerer Region Hovedstaden et Magnus & Myggen-spil, der går ud på at skyde bakterier ned med sæbebobler.

Kampagne målrettet 6- til 12-årige
Magnus & Myggen-spillet er en del af en kampagne målrettet børn fra seks til 12 år. Kampagnen skal lære børn og deres forældre om god håndhygiejne og være med til at mindske smitterisikoen for indlagte patienter.

230.000 børn skal vaske hænder bedre
Dårlig håndhygiejne er den største årsag til, at en ud af ti patienter får en infektion, når de er på hospitalet.

Tidligere kampagner og indsatser har rettet sig mod de ansatte personalegrupper samt voksne patienter og besøgende. Men hvert år bliver ca. 230.000 børn indlagt eller undersøgt på hospitalerne i Region Hovedstaden.

Sammen med deres forældre udgør børn en stor gruppe potentielle smittebærere, der endda er i tæt kontakt med nogle af de svageste patienter nemlig syge børn.

– I Region Hovedstaden gør vi alt, hvad vi kan for at sikre et højt hygiejneniveau på vores hospitaler og nedbringe antallet af de infektioner, som folk får, når de er indlagt, siger Kirsten Lee (R), der er formand for Region Hovedstadens kvalitetsudvalg og fortsætter:

– Vi har sat et politisk mål om at halvere antallet af infektioner inden udgangen af 2013. Og udover grundig rengøring efter internationale standarder, som vi bliver bedre og bedre til, er god håndhygiejne det vigtigste våben mod at smitte.

– De ansatte har selvfølgelig et særligt ansvar, men bakterierne skelner ikke mellem medarbejdere, patienter, børn eller voksne, siger Kirsten Lee.

Prøv selv på renehænder.dk
Det ny spil er tilgængeligt for alle på renehænder.dk , hvor man også kan se film om korrekt håndvask, lære vaske-hænder-sange og downloade tegneark med Magnus & Myggen.

Derudover kommer der plakater, tegneark og tegneserier i ventearealerne, hvor der kommer børn, på hospitalerne i Hillerød, Herlev, Hvidovre, Bornholm og Rigshospitalet samt på de psykiatriske centre, hvor der er børn i aldersgruppen.

Læs mere her

Stoppede vægtproblemet med 3-Step, og vandt en rejse.

Reguler syren med mineraler og undgå vægtforøgelse.

Jette Kühne "Hillerød" hører ikke til de personer, der er svært overvægtige, men som hun siger, så starter overvægten jo altid med få kg, så hvorfor ikke stoppe før det er for sent.

I efteråret 2007 besluttede Jette sammen med sin mand, at de ville afprøve slankekuren 3–Step, som de havde hørt flere omtale positivt, og som de ligeledes havde læst om i de lokale medier.
Gennemgangen omkring diæten blev foretaget af Tommy Laursen fra 3–Step, der ved et privat arrangement gennemgik kostplanen, samt fortalte om de erfaringer, der var lavet på området syre/base regulering til forbedring af forbrænding.
På trods af at Jette kun skulle tabe 7 kg, og faktisk fra starten var placeret som normalvægtig ved en BMI måling, så tabte Jette alligevel 7 kg på kun 3 uger, og kom derfor ned på den ønskede vægt. Det var helt sikkert noget der begejstrede hende meget, og kuren var utrolig nem at følge.
Prøvelsen kom efter ferie på Tenerife og de mange julefrokoster, for hvorledes ville vægten klare dette. Til stor overraskelse fandt hun hurtigt ud af hvor vigtigt syrereguleringen var for kroppen, og selvom hun flere gange kiksede med kostplanen, tog hun ikke på i vægt. Hun har derfor i dag ikke de samme problemer som tidligere, nemlig at vægten kommer snigende.

Mange kunder i hendes tøjbutik i Allerød kommenterede hendes vægttab, og adskillige kunder, som stod i prøverummene "brokkede" sig over deller diverse steder på kroppen. Hun fortalte derfor flittigt om kostomlægningen, syre/base reguleringen og 3–Step, hvilket resulterede i at over 10 personer fra omgangskredsen nu har haft god succes med slankekuren.
Idet Jette fortalte om diæten til andre, blev dette registreret hos 3–step, og det var derfor en overrasket Jette, der for blot 2 uger siden, fik meddelelsen om, at hendes omtale af kuren nu betød at hun kunne rejse på ferie. Hun havde vundet 1 af de rejsekort på 5.000,00 kr., som 3–Step udlodder til deres frivillige ambassadører.
Herunder ses Jette sammen med sin vejleder Tommy Laursen fra 3–Step.
 

Læs mere her

Patientsikkerheden ses efter på Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens er et af fem danske sygehuse, der er med i Patientsikkert Sygehus. Der er netop indgået en aftale med COWI at patientsikkerhedsinitiativet at Horsens og de fire andre sygehuse i de tre kommende år skal evalueres. Formålet er at skabe grundlag for beslutningstagere og ledere i det danske sundhedsvæsen ved fremtidig planlægning af indsatser for patientsikkerhed.

Patientsikkert Sygehus er et initiativ, der er sat i værk i samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Det skal demonstrere, at det på et helt sygehus er muligt at bringe patientsikkerheden op på et nyt niveau.

Målet for de fem sygehuse i projektet er at reducere antallet af patientskader med 30% og antallet af dødsfald med 15% blandt andet ved at reducere antallet af uventede hjertestop, eliminere en række hospitalsinfektioner og forebygge tryksår og medicineringsfejl.

Til at evaluere initiativet har Patientsikkert Sygehus nu indgået aftale med COWI, som er et rådgivningsfirma, der har erfaring med sundhedssektoren og erfaring med projekthåndtering af tværfaglige og komplekse projekter. Evalueringen af Patientsikkert Sygehus omfatter effektevaluering, procesevaluering og en økonomisk evaluering, der skal vise, om effekterne står mål med det ekstra ressourceforbrug, der vil være ved patientsikkerhedsinitiativerne. Desuden vil det blive undersøgt, om kulturen omkring patientsikkerhed på de fem sygehuse forandrer sig i forbindelse med interventionen.

Arbejdet med patientsikkerhed på de fem sygehuse: Regionshospitalet Horsens, Sygehus Thy-Mors, Kolding Sygehus, Hillerød Hospital og Næstved Sygehus, sker med opbakning fra projektsekretariatet og konsulenter fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement. Indsatsen startede i april sidste år.

Forbedringerne opnås blandt andet ved at systematisere arbejdsgange, forbedre rutiner og indføre tjeklister, så det sikres, at alle patienter får alle elementer af den relevante behandling.

COWI vil løbende gennem hele programmet indsamle data fra sygehusene, dels de data, som sygehusene i forvejen rapporterer i forbindelse med projektet, og dels data, der indsamles ved interview med forskellige aktører på sygehusene.

Læs mere her

Hovedstadens børn skal også have specialisthjælp døgnet rundt

Det er ikke alene de voksne, der skal serviceres af specialister døgnet rundt. Vi styrker også tilbuddet til børnene ved at samle kvinde- og børnesygdomme på de fire akuthospitaler.

– oversigt over hospitalernes fremtidige behandling af børnesygdomme :
http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/DE85C6C5-C20E-456B-8268-A0B40A8770C0/0/Fakta_til_Kvinde_barn_centrene.pdf

Viden samles og med plads til mor og far
Børn og unge skal indlægges, undersøges og behandles på en afdeling, hvor de ansatte har viden om børn og unges behov og udvikling. Og afdelingerne skal være indrettet, så der er plads til, at også mor, far og familien kan være indlagt samtidig.

Det er ideen bag de nye såkaldte Kvinde-barn-centre, som Hovedstaden vil indrette på regionens akuthospitaler. De specialer, som samles på Kvinde-barn-centrene er kvindesygdomme, fødsler og børnesygdomme (gynækologi, obstetrik og pædiatri).

God sammenhæng i behandlingen
Processen med at samle specialerne har været i gang siden 2007. Den 1. april 2011 vil Hovedstaden have samlet specialerne på henholdsvis Rigshospitalet, Hillerød Hospital, Hvidovre Hospital og Herlev Hospital. Her vil Kvinde-barn-centrene blive indrettet, så de indlagte er så tæt som muligt på de relevante faglige specialer. Det giver god sammenhæng i behandlingen.

Lukning af børneafdelinger
Med den endelige samling af specialerne lukker Hovedstaden samtidig børneafdelingerne på Glostrup Hospital og Gentofte Hospital den 1. april 2011.

– Selv om vi har haft gode og velfungerende børneafdelinger, får vi nu mulighed for også at give vores børn og unge en højere kvalitet, fordi vi samler alle specialisterne på samme hospital. Helt optimalt bliver det først, når vi også har de fysiske rammer på plads. Men patienter og pårørende vil allerede nu kunne opleve en større sammenhæng i behandlingen, og det vil være slut med at flytte kvinder og børn rundt mellem hospitalerne, siger Vibeke Storm Rasmussen (S), formand for Region Hovedstaden.

Det varer en årrække, inden de mange byggerier står klar
Behandlingen af kvindesygdomme, fødsler og børnesygdomme var tidligere spredt ud over ni forskellige hospitaler i regionen. Nu bliver de samlet på fire samt Bornholm. Det varer en årrække, inden de mange byggerier af Kvinde-barn-centrene er endelig færdige. Men efter planen vil det første, som bliver Herlev, stå klart i 2017.

Den omsorg pårørende kan give, betyder meget for patienten
– Når børn indlægges, skal vi kunne give den bedst mulige behandling. Men det er også vigtigt at tænke på hele familien, for den omsorg pårørende kan give, betyder meget for patienten, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Yderligere information:
Vibeke Storm Rasmussen, formand for Region Hovedstaden, på telefon 43 64 25 21.
Karen Vitting Andersen, klinikchef på Rigshospitalet, på telefon 35 45 43 05/35 45 13 49
Jesper Andersen, ledende overlæge, Hillerød Hospital, på telefon 48 29 58 93
Karsten Hjelt, ledende overlæge, Herlev Hospital, på telefon 38 63 29 64
Klaus Børch, ledende overlæge, Hvidovre Hospital, på telefon 38 62 2742

Læs mere her