Plan for nordvestjysk akutberedskab i høring

Regionsrådet sender nu en plan for akutberedskabet i Nordvestjylland i offentlig høring. Planen beskriver, hvilken akut hjælp der skal være til borgerne i den nordvestlige del af Region Midtjylland, når det nye hospital i Gødstrup er bygget færdigt. Borgerne får lejlighed til at debattere planen på borgermøder i Lemvig og på Thyholm.

Når akuthospitalet i Gødstrup står færdigt, har Region Midtjylland i alt fem akutmodtagelser. Færre akutmodtagelser med større ekspertise er dels resultatet af Sundhedsstyrelsens krav, dels af den akutplan, som det midtjyske regionsråd har vedtaget.

I Nordvestjylland bliver den længste afstand til en akutmodtagelse 88 km. For at borgerne i Nordvestjylland stadig skal kunne føle sig trygge, bliver det præhospitale beredskab i området derfor styrket.

Planen har tre hovedtræk:

Et døgnåbent akuthus i Lemvig, hvor personalet kan behandle mindre skader og lettere tilstande. Akuthuset er også base for en døgndækkende akutbil.
En akutklinik i Holstebro, som holder åben fra kl. 8-22.
En national helikoptertjeneste, som kan bidrage til at øge trygheden i yderområderne, herunder i Nordvestjylland.

– Det giver ganske forståeligt bekymring og mange spørgsmål, når der bliver længere til hospitalet. Den bekymring har vi forsøgt at imødekomme med planen. Nu ser jeg frem til at få kommentarer fra en bred kreds af borgere, kommuner, fagpersoner på sundhedsområdet og patientforeninger, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).

Planen er i offentlig høring frem til 17. april. Som led i høringen holder regionsrådet to borgermøder. Det første bliver i Lemvig tirsdag 6. april kl. 19.00 21.30 i Lemvig Idræts- og Kulturcenter. Og mandag 12. april er der igen borgermøde, denne gang i Midtpunktet Thyholm i Hvidbjerg kl. 19.00 21.30.

Regionsrådet drøfter et endeligt planforslag 26. maj.

Se planforslaget, der nu er i høring, på www.akutnordvest.rm.dk

Flere oplysninger
– Regionsrådsformand Bent Hansen (S), tlf. 4031 3707
– Formand for regionsrådets Hospitalsudvalg, Carl Johan Rasmussen (S), tlf. 2068 1836

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer :
http://www.regionmidtjylland.dk/politik/politikerne

Læs mere her

Borgermøde med spørgelyst

Er den overhovedet nogen nytte til, sådan en helikopter Hvor hurtigt kan ambulancen være fremme i Thyborøn og kan vi nu regne med, at I ikke sparer akuthuset i Lemvig væk, så snart vi har fået det

Spørgsmålene var mange, og skepsisen og utrygheden ikke til at tage fejl af blandt de ca. 700 borgere, der havde taget imod Region Midtjyllands invitation og var kommet til borgermøde i Lemvig tirsdag aften. Mødet var arrangeret i samarbejde med Lemvig Kommune.

Emnet var regionsrådets forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland, som er i høring frem til 17. april.

Til at svare på borgernes spørgsmål var politikerne fra regionens Rådgivende udvalg vedrørende hospitaler, sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen og overlæge for akutlægebilen i Århus, Troels Martin Hansen.

Til at få syn for sagen var der desuden en lægebil, en ambulance og en lægehelikopter udlånt fra Region Syddanmark, som borgerne kunne kigge på, ligesom de kunne stille spørgsmål til personalet.

Spørgelysten var så stor, at mødet trak en halv time ud over planlagt. Spørgsmålene kommer til at indgå i det høringsmateriale politikerne i Regionsrådet skal bruge, når de inden 1. juni træffer den endelige beslutning om, hvordan det akutte beredskab i Nordvestjylland skal være.

Udover borgermødet i Lemvig arrangerer Region Midtjylland yderligere to borgermøder i Hvidbjerg og Ulfborg i samarbejde med henholdsvis Struer og Holstebro kommuner.

Fakta

– Høringsfristen udløber den 17. april
– Regionsrådet træffer beslutning den 26. maj
– Planen for akutberedskabet indgår i regionens samlede ansøgning til regeringen om penge til at bygge et nyt hospital i Gødstrup
– Læs mere på http://www.akutnordvest.rm.dk/

Se powerpointpræsentationerne fra mødet:

– Overlæge for aktulægebilen i Århus Troels Martin Hansen :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/Akutberedskab%20Nordvest/100407_Troels%20Martin%20Hansen%20pp.pdf

– Direktør i Region Midtjylland: Leif Vestergaard Pedersen :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/Akutberedskab%20Nordvest/100407_Leif%20Vestergaard%20Pedersen%20pp.pdf

Læs mere her

Borgermøde med spørgelyst

Er den overhovedet nogen nytte til, sådan en helikopter Hvor hurtigt kan ambulancen være fremme i Thyborøn og kan vi nu regne med, at I ikke sparer akuthuset i Lemvig væk, så snart vi har fået det

Spørgsmålene var mange, og skepsisen og utrygheden ikke til at tage fejl af blandt de ca. 700 borgere, der havde taget imod Region Midtjyllands invitation og var kommet til borgermøde i Lemvig tirsdag aften. Mødet var arrangeret i samarbejde med Lemvig Kommune.

Emnet var regionsrådets forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland, som er i høring frem til 17. april.

Til at svare på borgernes spørgsmål var politikerne fra regionens Rådgivende udvalg vedrørende hospitaler, sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen og overlæge for akutlægebilen i Århus, Troels Martin Hansen.

Til at få syn for sagen var der desuden en lægebil, en ambulance og en lægehelikopter udlånt fra Region Syddanmark, som borgerne kunne kigge på, ligesom de kunne stille spørgsmål til personalet.

Spørgelysten var så stor, at mødet trak en halv time ud over planlagt. Spørgsmålene kommer til at indgå i det høringsmateriale politikerne i Regionsrådet skal bruge, når de inden 1. juni træffer den endelige beslutning om, hvordan det akutte beredskab i Nordvestjylland skal være.

Udover borgermødet i Lemvig arrangerer Region Midtjylland yderligere to borgermøder i Hvidbjerg og Ulfborg i samarbejde med henholdsvis Struer og Holstebro kommuner.

Fakta

– Høringsfristen udløber den 17. april
– Regionsrådet træffer beslutning den 26. maj
– Planen for akutberedskabet indgår i regionens samlede ansøgning til regeringen om penge til at bygge et nyt hospital i Gødstrup
– Læs mere på http://www.akutnordvest.rm.dk/

Se powerpointpræsentationerne fra mødet:

– Overlæge for aktulægebilen i Århus Troels Martin Hansen :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/Akutberedskab%20Nordvest/100407_Troels%20Martin%20Hansen%20pp.pdf

– Direktør i Region Midtjylland: Leif Vestergaard Pedersen :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/Akutberedskab%20Nordvest/100407_Leif%20Vestergaard%20Pedersen%20pp.pdf

Læs mere her

Helikopter skal hjælpe nordjyske borgere

En akutlægehelikopter skal tilbyde hurtig patientbehandling og være en del af den samlede nordjyske akutløsning. Helikopteren er forventelig i drift i foråret 2011.
Region Midtjylland og Region Nordjylland ønsker tilbud på at udføre en opgave med akutlægehelikopter.

– Akutlægehelikopteren imødegår ønsket om, at vi gerne vil kunne tilbyde flere borgere nogle af de store fordele, der er i præhospitale løsninger. Vi vil ud til den tilskadekomne og tilbyde hjælp hurtigst muligt, og det kan en helikopter, sammen med de mange andre akuttilbud, være en løsning på, siger Ulla Astman, regionsrådsformand.

Ordningen med en helikopter er et supplement til Region Nordjyllands eksisterende præhospitale løsninger.

– Vi har investeret massivt i præhospitale løsninger de senere år, og vi har et veludbygget akutberedskab, og derfor bliver helikopteren et supplement til de eksisterende løsninger, siger Ulla Astman.

Helikopteren skal kunne tilbyde flere borgere bedre adgang til hurtig akut hjælp på stedet og hurtigt bringe patienter til specialiseret behandling Aalborg Sygehus.

Helikopteren skal være bemandet med en speciallæge i anæstesi og en ambulancebehandler med betydelig præhospital erfaring.

Indkøb og drift af en helikopter er en kostbar affære, og derfor samarbejder Region Nordjylland og Region Midtjylland om en samlet løsning. Midlerne til indkøb og drift kommer fra Regeringens akutmidler, og helikopterordningen sker i en forsøgsperiode på halvandet år.

Samarbejdet mellem de to regioner sker efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I løbet af oktober sender Regionerne opgaven i EU-udbud, og det er planlagt, at helikopteren skal have base i Karup.

Forretningsudvalget i Region Nordjylland bliver orienteret på førstkommende møde.

Læs mere her

Region Hovedstaden vil selv drive lægevagt

Sundhedshuset i Helsingør får en lægevagt tilknyttet
Hovedstaden skal have et enstrenget akutsystem
Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre og Andreas Røpke (uden for partierne) er enige om, at der skal skabes et enstrenget akutsystem i hele Region Hovedstaden pr. 1. januar 2014.

Alt akutarbejde skal koordineres ét sted fra
Alt akutarbejde fra 112, akuthelikoptere, akutlægebiler, paramedicinerbiler, ambulancer og liggende sygetransport samt rådgivning og visitationshjælp via akuttelefonen 1813 og lægevagten integreres i den Præhospitale Virksomhed. Der sikres tæt opkobling til akutmodtagelser, akutklinikker og sundhedshuse.

Borgerne behøver kun at huske telefonnumrene 112 og 1813
Det vil i praksis betyde en sammenlægning af akutmodtagelser, akutklinikker og sundhedshuse med lægevagten i regionens regi.

Borgerne vil med et sådant system blot skulle huske to telefonnumre, nemlig 112 ved akut livstruende sygdom eller tilskadekomst, og 1813 ved behov for rådgivning og visitation til relevante akuttilbud.

1813 skal også kunne tilbyde lægevagtsbesøg
Akuttelefonen 1813 vil blive udvidet med flere sygeplejersker og læger. Akuttelefonen 1813 vil fremover også kunne tilbyde vagtlægebesøg. Det vil herefter være muligt at indrette nye og forskellige sundhedstilbud til borgerne i Region Hovedstaden.

Hovedstaden skal drive egen lægevagt fra årsskiftet
Partierne er derfor enige om, at lægevagtordningen hjemtages med virkning fra 1. januar 2014.

Sundhedshuset i Helsingør får egen lægevagt
Der etableres en lægevagt i Sundhedshuset i Helsingør. PLOs lægevagt kan flytte ind samtidig med, at regionen bevarer akutlægedækning i huset, som ønsket af PLO, frem til 1. januar 2014. Derefter fortsætter regionens egen lægevagt.

Yderligere information hos partierne:

Leila Lindén (S), tlf. 20 15 10 55
Thor Grønlykke (S), tlf. 27 60 14 30
Arly Eskildsen (SF), tlf. 21 99 58 84
Bent Larsen (V), tlf. 25 35 24 24
Michael Lange (V), tlf. 21 20 90 91
Kirsten Lee (R), tlf. 20 20 11 56
Charlotte Fischer (R), tlf. 41 91 91 00
Andreas Røpke (uden for partierne), tlf. 61 77 13 79
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88
Vibeke Storm Rasmusen (S), tlf. 43 64 25 21 (hjemmenummer)

Læs mere her

Gode resultater i Region Sjælland

Region Sjælland har siden 2008 tilbudt den såkaldte trombolysebehandling på Roskilde Sygehus. Behandlingen gives til patienter, som har en blodprop i hjernen, og forbedrer både chancerne for overlevelse og bedre førlighed. Region Sjælland har gode resultater med trombolysebehandling.

I Region Sjælland får cirka 2000 patienter om året apopleksi (slagtilfælde) på grund af en blodprop eller en blødning i hjernen.

Cirka 500 patienter bliver hvert år på baggrund af en akut vurdering på stedet transporteret til Roskilde Sygehus med henblik på trombolyse de transporteres meget hurtigt til Roskilde Sygehus fra hele regionen med enten ambulance eller helikopter.

Cirka 150 patienter behandles med trombolyse, hvilket er flere end landsgennemsnittet. Samtidig er resultaterne fuldt ud på højde med de bedste i Danmark, selvom Region Sjælland som den sidste fik tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at udføre behandlingen.

Formand for Regionsrådet Steen Bach Nielsen oplyser, at Region Sjælland følger retningslinjerne for trombolysebehandling, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.

Regionen har i dag forespurgt Sundhedsstyrelsen, om man her tager initiativ til ændring af de nuværende nationale retningslinjer på baggrund af erfaringerne fra Skejby. Herudover har Region Sjælland meddelt Sundhedsstyrelsen, at der nu forberedes tiltag, som kan gøre det muligt at tilbyde trombolysebehandlingen til en større gruppe af patienter, som det sker i Århus.

Sagen behandles på Sygehusudvalgets møde d. 19. maj 2011.

På baggrund af de seneste opgørelser af dødelighed i forbindelse med apopleksi foretog Region Sjælland allerede i april 2011 en nærmere analyse og igangsatte tiltag, som skal forberede behandlingen af apopleksipatienter.

Der sættes herudover ind med en konkret gennemgang af procedurer og patientforløb på de afdelinger, der behandler disse patienter for at finde eventuelle årsager til kvalitetsbrist.

Region Sjælland har således stort fokus på behandling og øgning af overlevelse for denne patientgruppe.

Indsatsen afrapporteres til Sygehusudvalget d. 14. juni 2011

Yderligere oplysninger:

Steen Bach Nielsen
Formand for Regionsrådet
Telefon: 30 61 64 46

Flemming Stenild
Formand for Sygehusudvalget
Telefon: 21 68 25 36

Lars Onsberg Henriksen
Koncerndirektør
Telefon: 21 40 93 49

Vedhæftede filer:

Notat om apopleksi og trombolyse – 9.maj-2011.doc :
http://bit.ly/ld8r98

Læs mere her

Region Hovedstadens Blodbank vinder Den Danske Logistikpris 2011

Prisen tildeles blandt andet fordi akutindkøb af blod udefra er helt elimineret, ligesom leveringssikkerheden til de decentrale lagre er steget fra 93 til 98 % .

Overbevisende styring af forsyningskæderne
Lego har gjort det, flere af erhvervslivets sværvægtere som Danfoss og Arla Foods har gjort det taget prisen som danmarksmestre i logistik og supply chain management. Men i år tegner der sig et nyt billede. Region Hovedstadens Blodbank, Rigshospitalet, har med overbevisende styring af forsyningskæderne gjort sin entré i toppen af listen, der i alle årene ellers har været forbeholdt de fremmeligste private virksomheder.

Første gang en offentlig virksomhed løber med pisen
Det er første gang i Logistikprisens 18-årige historie, at en offentlig virksomhed løber med Logistikprisen. Og det siger ikke så lidt. For supply chain management (SCM) er, om noget, en disciplin, der traditionelt set har hørt til i det private erhvervsliv, hvor man igennem de seneste mange årtier har optimeret forsyningskæderne ved at styre de forskellige led, der kæder leverandør, producent, lagerbeholdning, distributør og slutbruger sammen med mindst muligt spild og størst muligt udbytte.

Blodbanksorganisationer lagt sammen
Region Hovedstaden valgte i 2008 at sammenlægge de tre eksisterende blodbanksorganisationer bestående af 10 tappesteder i én samlet organisation med base på Rigshospitalet, og efter fusionen har Blodbanken på få år formået at nytænke, udvikle og forandre blodforsyningen i hele regionen ved at sætte supply chain management på dagsordenen i et miljø, hvor logistik ikke er den naturlige kernekompetence og vel at mærke på en måde, hvor det bruges som løftestang for innovation.

Robust blodforsyning
Dommerkomitéens begrundelse for udpegningen lyder bl.a., at … akutindkøb af blod udefra er helt elimineret, ligesom leveringssikkerheden til de decentrale lagre er steget fra 93 til 98 % … blodbanken er på flere punkter førende internationalt, også fra en forskningsmæssig vinkel.
Forandringerne, som i høj grad har været båret frem af hele medarbejderstaben i Blodbanken, har ført til en mere effektiv anvendelse af blodet i dets forskellige bestanddele og blodprodukter, og med det er visionen om en robust blodforsyning på kort tid blevet til virkelighed.

Hele teamet inddraget
Det kan vi godt være stolte over, lyder det fra centerdirektør Bettina Lundgren, Diagnostisk Center, Rigshospitalet. Den logistiske udfordring spænder fra frivillig bloddonation til blodtransfusion af korrekt match; i en lægehelikopter, på Rigshospitalet, et stort akut hospital eller et mindre nærhospital i Region Hovedstaden, og at løfte den opgave kræver en talentfuld ledelse, der forstår at forene faglig udvikling og drift til gavn for patientbehandlingen ved at inddrage hele teamet af ressourcebevidste, innovative medarbejdere.

Fra tappested til slutbruger
Blodbankens medarbejdere og ledelse har som et stærkt team vist viljen til forandring og på egen hånd udviklet et skræddersyet, realtidsbaseret IT-system, som gør det muligt at holde øje med lagerbeholdningen real time og samtidig styre blodforsyningen hele vejen fra tappested til slutbruger og helt ned til styring af blodets blandingsforhold under transfusioner ved operationsbordet fx hos patienter med livstruende blødning.

Har været medvirkende til at redde flere hundrede menneskeliv
Modellen er i supply chain-sammenhæng helt unik. En effektiv og intelligent forsyningsstyring, der har været medvirkende til at redde flere hundrede menneskeliv, som ellers ville være tabt. Og supply-systemet, der følger blodets sammensætning ned til mindste detalje og kan matche patientens behovsprofil i transfusionsøjeblikket, vækker allerede stor international opmærksomhed. Foreløbige tal fra opgørelser af patienter med livstruende blødning viser overlevelsesrater, der er steget med op til 50 %, efter at de nye tiltag med blodforsyningen og sammensætningen af blodkomponenterne ved transfusion er indført.

Ikke akut mangel på blod i fremtiden
Men historien om blodlogistikken stopper ikke her. De nye tiltag tæller bl.a. også et patient-blood-management-system og et kommende donor-booking-system. Tiltag, som skal sikre, at der ikke i fremtiden bliver akut mangel på blod i regionen.

Skal styre efterspørgslen på blod
Vi er nødt til at tage højde for befolkningsudviklingen og tænke den ind i vores måde at arbejde med blodforsyningen fremadrettet, siger Morten Bagge, Klinikchef for Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet og fortsætter: Allerede om 10-15 år vil samfundet opleve et væsentligt øget behov for blod til behandlinger, alt imens der vil være betydeligt færre donorer at tappe fra. Og det er et problem, hvis vi ikke begynder at forberede os på det. Derfor bygger visionen om en robust blodforsyning på flere områder. Et af de mange nye tiltag er bl.a. et blood management program, som skal sikre, at vi udover at styre kapaciteten af blodforsyningen også har mulighed for at styre efterspørgslen fx ved hjælp af forebyggende behandling inden indlæggelse, siger Morten Bagge.

Web-baseret donor-bookingsystem på vej
Der er derfor også et web-baseret, interaktivt donor-bookingsystem på vej, siger chefbioanalytiker Susan Mathiasen, ligeledes fra Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet.
Her kan den enkelte donor selv følge behovet for blod i forhold til den aktuelle blodsituation i Blodbanken herunder lagerbeholdning, blodtypemangel, donorstatistik og helbredsdata.

Udsnit af dommerkomitéens begrundelse
Ledelsen af blodbanken har været både forudseende, innovative og ambitiøse omkring udviklingen af SCM-konceptet. De har vist, at det er muligt at optimere ressourcer i den offentlige sektor, de har skabt imponerende resultater langs hele værdikæden fra indsamling af donorblod, produktion og lagring af blodkomponenter og blodprodukter med kort holdbarhed ved at udvikle kundetilpassede leverancemodeller. Dommerkomitéen udtrykker stor anerkendelse for det store entreprenørskab og evnen til at sætte Danmark på verdenskortet inden for et område, hvor logistik ikke er den naturlige kernekompetence .

Den Danske Logistikpris uddeles årligt i et samarbejde mellem effektivitet.dk og IDA Produktion & Logistik

Læs mere på: www.logistikkonferencen.dk

Læs mere her