Internationalt gennembrud for brystkræftbehandling

Brystkræftpatienter kan se frem til en mere effektiv behandling med langt færre bivirkninger takket være nye forskningsresultater

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har opdaget en metode til at forudsige, om nogle af de mest anvendte typer kemoterapi vil virke på den enkelte brystkræftpatient eller ej. Inden for et år eller to vil disse resultater kunne bruges af lægerne i praksis, så brystkræftpatienter hurtigere får den mest effektive behandling og dermed også færre bivirkninger. Resultaterne som er skabt i samarbejde med amerikanske forskere fra bl.a. Harvard Medical School blev offentliggjort i tidskriftet Nature Medicine for nylig.

Vigtigt gennembrud

Ved behandling af brystkræft kombineres fjernelse af kræftsvulsten oftest med kemoterapi for at forhindre spredning af kræften. Men for alle de mest almindelige typer kemoterapi gælder det, at medicinen kun virker effektivt på ca. 20-30 % af patienterne. De resterende 70 % vil ikke få andet ud af behandlingen end alvorlige bivirkninger såsom hjerteproblemer og hårtab.

Derfor står de behandlende læger over for nogle svære valg, når de skal beslutte, hvilken type kemoterapi de skal give patienten. Ofte er de tvunget til at prøve forskellige behandlinger for at finde frem til den, der virker. Det skyldes, at der mangler metoder til at forudsige, hvordan den enkelte kræftpatient vil reagere på en bestemt type medicin.

Derfor mener professor Zoltan Szallasi, der leder forskerholdet fra DTU Systembiologi, at de nye resultater er et vigtigt gennembrud:

Vi kan nu begynde at forudsige, hvilken type kemoterapi der skal gives eller ikke gives til en bestemt patient. Vi er også begyndt at forstå, hvorfor nogle typer medicin virker eller ikke virker på forskellige typer kræftceller.

Færre bivirkninger for 500 kræftpatienter

Helt konkret har forskerne ved hjælp af bioinformatik og genekspressionsanalyse opdaget, at nogle af de mest anvendte typer af kemoterapi, anthracycliner, ikke har nogen effekt på en bestemt gruppe af brystkræftpatienter. Fælles for disse patienter er, at de alle har en høj aktivitet (overekspression) af et bestemt gen på det 8. kromosom. Det får den effekt, at medicinen aldrig når ind i kræftcellens kerne.

Zoltan Szallasi anslår, at ca. 500 brystkræftpatienter om året i Danmark vil falde i denne gruppe. Med den nye viden har man fået en robust metode til at forudsige, om en brystkræftpatient vil respondere på anthracyclin eller ej. Det betyder altså, at en stor gruppe patienter vil kunne sparres for unødige bivirkninger og hurtigt sættes i behandling med en anden type kemoterapi.

Samtidig er dette et vigtigt skridt ind i en personaliseret tilgang til kræftbehandlingen, og det kan få store konsekvenser, fortæller Zoltan Szallasi:

Når vi bliver i stand til at forudsige, hvilken medicin der virker på den enkelte patient, så kan vigtige stoffer, som ellers var kasseret på grund af for lav succesrate, komme i spil igen.

Læs mere her

Hjælp mod hårtab – uden kirurgi og medicin

Hårtab og pletskaldethed kan ramme både børn og voksne af begge køn. I udlandet har man i mange år anvendt trikologi mod hår– og hovedbundsproblemer. Danmarks første trikologi–klinik, "Akatshi", kan nu fejre 1 års fødselsdag med gode resultater og hos 8 ud af 10, som er blevet behandlet på klinikken, er håret begyndt at gro igen.

"Med hårtab følger ofte manglende selvtillid og selvværd. Det har stor betydning for mange mennesker at have hår på hovedet, men både unge og ældre kan blive tyndhårede, bl.a. som følge af stress, allergi eller forurening. Mange tror, at man er nødt til at affinde sig med det, men i de fleste tilfælde kan man faktisk gøre noget ved det," siger Gunver Bitsch–Larsen, som har kvittet sit job som sygeplejerske og uddannet sig som trikolog for at starte Akatshi Hårpleje på Østerbro.

Ingen falske forhåbninger
"I løbet af det første år har vi behandlet børn og voksne, kvinder og mænd. Vores hidtil yngste kunde var bare 5 år og den ældste 90," fortæller Gunver Bitsch–Larsen. "Vi ønsker ikke at skabe falske forhåbninger, så hvis den første hårbundsanalyse viser total mangel på aktivitet i hårsækkene, fortæller vi det, som det er. Men så længe, der er det mindste tegn på liv i hårsækkene, er det muligt at få håret tilbage. Hos 8 ud af 10 af vores kunder er håret begyndt at gro igen inden for 3–6 måneder. Én af dem er Stine, som kom til os i januar 2008 med store bare pletter i hovedbunden. Efter 10 måneders behandlinger har hun fået næsten alt sit hår tilbage".

Blide behandlinger virker
Akatshi er Danmarks eneste trikologi–klinik og her bliver man hverken udsat for kirurgi, laser eller medicin. Klinikken afhjælper problemer som hårtab, kløe og skæl ved hjælp af trikologi, videnskaben om hår og hovedbund, og de effektive behandlinger har nærmest karakter af wellness. Først analyseres hårbunden med et mikrokamera for at finde den præcise årsag til hårtabet. Derefter igangsættes en personligt tilpasset behandling med massage, varme, rensende/plejende cremer, olier og essenser, der tilfører vitaminer og mineraler. "Vi bruger kun gennemprøvede naturprodukter, som har været benyttet i flere europæiske lande i næsten 50 år. De fleste kan mærke en positiv forandring allerede efter første behandling, så vi har også kunder, der kommer bare for velværets skyld eller køber produkter med hjem for at supplere behandlingen selv," slutter Gunver Bitsch–Larsen.
 

Læs mere her

Nye analysemetoder skal forbedre kemoterapi

Metalholdige lægemidler til kemoterapi binder meget nemt til proteiner i blodet. Det kan have betydning for patientens gavn af medicinen og graden af bivirkninger. Forskere på Det Farmaceutiske Fakultet har udviklet en ny, følsom analysemetode, der kan bestemme mængden af frit og proteinbundet platinholdigt lægemiddel i blodet. Teknikken kan bruges i arbejdet med at udvikle bedre og mere skånsom kemoterapi.

De fleste lægemidler til kemoterapi bliver givet direkte i blodbanen. I blodet kan det platinholdige lægemiddel binde sig til proteiner, og mængden af frit lægemiddelstof bliver på den måde reduceret kraftigt:

Konsekvensen af proteinbindingen i blodet er ukendt og stadig til debat. På den ene side kan det være en måde effektivt at transportere lægemidlet hen til kræftcellerne, men på den anden side kan bindingen til proteiner hæmme optaget af lægemiddelstoffet i kræftcellerne. Flere forskere mistænker desuden proteinbindingen for at være årsag til nogle af kemoterapiens bivirkninger, siger Charlotte Møller, der den 5. maj forsvarede sin ph.d.-afhandling på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi. Projektet beskriver forskellige analysemetoder, der skal gøre lægemiddelvidenskaben klogere på interaktionen mellem platinlægemidler og proteiner i blodet.

Afsløring af lægemidlets fordeling i blodet
Charlotte Møller har i sit ph.d.-projekt detekteret platinholdigt lægemiddelstof i plasmaprøver tilsat carboplatin. Desuden foretog hun studier af kræftlægemidlet cisplatin i en cellemodel:

Den cancercelledræbende viPressrelease textrkning ved cisplatin i såvel fri som proteinbundet form blev undersøgt i to cellelinjer. Lægemiddelstoffet der var bundet til et protein mistede sin celledræbende virkning og blev slet ikke optaget af kræftcellerne. I det forsøg ledte proteinbindingen til en deaktivering af cisplatin, fortæller Charlotte Møller.

I udviklingen af nye lægemidler er det altså vigtigt at undersøge mængden af henholdsvis frit og proteinbundet lægemiddelstof. Derfor må man råde over analysemetoder, som effektivt kan separere de to selv i meget lave koncentrationer. Forskere på Det Farmaceutiske Fakultet har nu udviklet en velegnet teknik baseret på kobling af separationsmetoden kapillarelektroforese (CE) og detektionsmetoden induktivt koblet plasma-massespektrometri (ICP-MS). Den koblede metode kaldes CE-ICP-MS.

Fordelen ved metoden ICP-MS er, at man kan påvise lægemidler, som indeholder metaller i meget lavere koncentrationer, end det er muligt at bestemme med andre metoder. Følsomheden ved ICP-MS-detektion er rigtig god. Det betyder, at man kan detektere platin i koncentrationer på helt ned til nanogram per liter, fortæller Charlotte Møller.

Platinholdige lægemidler under lup
Mange former for kræft behandles i dag med lægemidler, som indeholder grundstoffet platin. Lægemidlet cisplatin er effektivt i behandlingen af fx testikelkræft, men der er mange andre kræftformer, hvor virkningen er begrænset, eller hvor patienten bliver resistent i løbet af behandlingsforløbet. Kemoterapi har desuden mange bivirkninger som nedsat immunforsvar, hårtab og kvalme.

For at lægemidlet cisplatin virker, skal stoffet optages i kræftcellen og trænge helt ind i cellekernen, hvor cisplatin binder sig til DNA. Når det sker, bøjes DNA et, hvilket hindrer replikation af cellen. Til sidst dør kræftcellen.

Charlotte Møllers ph.d.-projekt, der sætter platinlægemidlerne under lup, bærer titlen Hyphenated Mass Spectrometry Techniques for the Analysis of Platinum-Based Drugs. Methodology and Application for the Investigation of Interactions between Proteins and Platinum-Based Drugs.

Læs mere her