Gode Falck-indspark til VM-sofaseeren

Brug bolden og sørg for at bevæge dig selv under fodbold-VM. Falck Healthcare giver dig nogle gode råd til at holde kroppen i gang. Fodbold-VM er over os, og for dem, der ikke selv skal til Brasilien og spille, venter op til 96 timers fodboldkampe foran fjernsynet.

Men det er vigtigt, at det ikke kun er fjernbetjeningshånden og øjnene, der får gymnastik, siger fysioterapeut i Falck Healthcare, Laura Höger.

”Nyd fodboldfesten, men husk på, at kroppen ikke er skabt til at sidde stille i en sofa, men til at bevæge sig. Hvis du kan få flettet noget fysisk aktivitet ind i tv-kigningen vil det være optimalt”, siger Laura Höger.

Hun giver følgende gode råd til sofaseerne:

– Find nogle at holde med – gerne flere. Når du bliver begejstret – så rejs dig op og løft gerne armene op mod loftet – på den måde får du lidt afveksling i siddestillingen.

– Når kampen fløjtes i gang, så sid ret i sofaen, spænd balderne og slap 3×15 gange.

– Sæt en fodbold mellem anklerne og løft den op og ned ved at strække og bøje benene 3×15 gange.

– Lav armstrækninger med armene på sofabordet 3×10 gange eller den seje variant: fødderne på bordet, hænderne på gulvet.

– Ved frispark, offside, hjørnespark eller lignende – skift siddestilling

– Bliver spillet på banen for taktisk og afventende, så svaj og rund i ryggen langsomt 30 gange i træk

– Tag en pause fra VM – når der ikke er kampe, så løb en tur. Frisk luft i kombination med jubel og god stemning – det kan ikke blive bedre.

Læs mere her

Roskilde Firma- og Familieidræt skal have fat i kvinderne og de unge

Foreningsundersøgelsen "Den rummelige firmaidræt", foretaget i Kolding og Roskilde, viser at udviklingspotentialet for firmaidræt og motion på arbejdspladsen er stort

Der er dobbelt så mange, der gerne vil dyrke idræt og motion indenfor firma­idrætten, end der gør det i dag, og der er endnu flere, der vil dyrke motion på selve arbejdspladsen.

Det er hovedkonklusionen på en undersøgelse af interessen for og deltagelsen i idræt og motion indenfor firmaidrætten og på arbejdspladsen, som i februar 2005 blev gennemført på arbejdspladser i Kolding og Roskilde. I alt 915 ansatte har deltaget i under­søgelsen, der er udført af lektor Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet.

Undersøgelsen viser, at halvdelen af de idrætsaktive (43 % af de ansatte) gerne vil dyrke en eller anden form for idræt eller motion i firmaidrætten eller på arbejdspladsen.

40 % af de adspurgte svarer, at arbejdspladsen støtter deltagelsen i idræts– og motionsaktiviteter. Ligeså interessant er det imidlertid, at mange påpeger et behov for at få bedre muligheder for at dyrke motion i arbejdstiden. 38 % vil gerne have mulighed for at benytte mindre pauser i arbejdstiden til motion, 36 % vil gerne dyrke "ikke omklædt" motion i arbejdstiden og hele 49 % anfører, at de gerne vil have et motionsvenligt kontor.

Formand for Roskilde Firma– og Familieidræt, Claus Schou, udtaler:

"Roskilde Firma– og Familieidræt har deltaget i undersøgelsen, fordi vi gerne vil vide, hvordan andre opfatter os. Ønsket har været at kunne pege mere målrettet på potentielle målgrupper, samt hvilke aktiviteter de ønsker at dyrke. Undersøgelsen har henvendt sig til både medlemmer og ikke–medlemmer".

Det store udviklingspotentiale for Roskilde Firma– og Familieidræt, findes hos kvinderne, de unge, og personer med en længerevarende uddannelse. Det er især kvinderne, de unge/midaldrende og ansatte med en længere skoleuddannelse, der gerne vil gå til styrketræning/spinning og gymnastik/aerobic.

Undersøgelsen viser endvidere, at personer med skiftende arbejdstidspunkter, i højere grad end andre ansatte, dyrker motion på arbejdspladsen. Folk med skiftende arbejdstider foretrækker også i højere grad at gå til motionsformer, der kan dyrkes fleksibelt og på selvvalgte tidspunkter f.eks. udendørs motion, styrketræning, spinning, svømning m.m.

"Med rapporten i hånden vil vi nu lægge en strategi og udarbejde en handleplan i forhold til hvilke af de potentielle målgrupper og aktiviteter, vi vil og kan fokusere på. I denne proces overvejer vi at invitere personer fra de arbejdspladser, der har deltaget i undersøgelsen", udtaler Claus Schou og fortsætter:

"Et spændende område at se nærmere på, er ønsket om, at kunne dyrke motion på arbejdspladsen, gerne i arbejdstiden eller frokostpausen. Det kan jo være, at der er firmaer, som har tomme lokaler, der kan anvendes til at lave motionsaktiviteter for deres ansatte i nærområdet. En ting er sikkert rapporten får ikke lov at ligge på hylden og samle støv vi er fremme i skoene!"
 

Læs mere her

Firmaidrætten skal have fat i kvinderne og de unge

Foreningsundersøgelsen "Den rummelige firmaidræt", foretaget i Kolding og Roskilde, viser at udviklingspotentialet for firmaidræt og motion på arbejdspladsen er stort

Der er dobbelt så mange, der gerne vil dyrke idræt og motion indenfor firma­idrætten, end der gør det i dag, og der er endnu flere, der vil dyrke motion på selve arbejdspladsen.

Det er hovedkonklusionen på en undersøgelse af interessen for og deltagelsen i idræt og motion indenfor firmaidrætten og på arbejdspladsen, som i februar 2005 blev gennemført på arbejdspladser i Kolding og Roskilde. I alt 915 ansatte har deltaget i under­søgelsen, der er udført af lektor Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet.

Undersøgelsen viser, at halvdelen af de idrætsaktive (43 % af de ansatte) gerne vil dyrke en eller anden form for idræt eller motion i firmaidrætten eller på arbejdspladsen.

40 % af de adspurgte svarer, at arbejdspladsen støtter deltagelsen i idræts– og motionsaktiviteter. Ligeså interessant er det imidlertid, at mange påpeger et behov for at få bedre muligheder for at dyrke motion i arbejdstiden. 38 % vil gerne have mulighed for at benytte mindre pauser i arbejdstiden til motion, 36 % vil gerne dyrke "ikke omklædt" motion i arbejdstiden og hele 49 % anfører, at de gerne vil have et motionsvenligt kontor.

Forbundsformand Peder Bisgaard udtaler:

"Tallene understreger, at vi med dels vore traditionelle firmaidrætstilbud og dels Motion på Arbejdspladsen har nogle efterspurgte produkter. Samtidig viser tallene også, at vi stadig har en udfordring i at få Motion på Arbejdspladsen implementeret på mange arbejdspladser. Virksomhedslederne skal have en forståelse for, at det faktisk forholder sig sådan, at Motion på Arbejdspladsen giver mindre sygefravær og mere tilfredse medarbejdere".

Det store udviklingspotentiale for Dansk Firmaidrætsforbund og de ca. 90 tilknyttede firmaidrætsforeninger landet over, findes hos kvinderne, de unge, og personer med en længerevarende uddannelse. Det er især kvinderne, de unge/midaldrende og ansatte med en længere skoleuddannelse, der gerne vil gå til styrketræning/spinning og gymnastik/aerobic. Disse målgrupper viser dog også en pæn interesse for nogle traditionelle idrætter, eksempelvis fodbold.

Undersøgelsen viser endvidere, at personer med skiftende arbejdstidspunkter, i højere grad end andre ansatte, dyrker motion på arbejdspladsen. Folk med skiftende arbejdstider foretrækker også i højere grad at gå til motionsformer, der kan dyrkes fleksibelt og på selvvalgte tidspunkter f.eks. udendørs motion, styrketræning, spinning, svømning m.m.

"Det er interessant, at undersøgelsen viser et stort potentiale for at hverve nye medlemmer blandt andet i relation til kvinderne og de unge. Med den lange række af motionstilbud, som Dansk Firmaidrætsforbund har udviklet gennem de seneste år, står vi godt rustet til at tage denne udfordring op også når det gælder fleksible motionstilbud", pointerer Peder Bisgaard.
 

Læs mere her

Kurophold i det 21. århundrede

2wellness.dk tilbyder i sommeren 2004 KurOphold på den tidligere kuranstalt Gl. Skovridergaard i Silkeborg. KurOpholdene er af henholdsvis tre eller fire døgns varighed og indeholder fra morgen til aften en bred vifte af sundheds– og velværetilbud, som kurgæsterne kan deltage i efter lyst og behov. Et KurOphold er et pust i hverdagen, en aktiv ferie, der byder på alternative former for morgengymnastik som Tai Chi og Pilates samt temaer omhandlende f.eks. Healing, Feng Shui, Slankekur for sindet, Farvernes betydning for velværet, NLP, Drømmetydning, Kropssprog, Stress og Smertehåndtering. I øvrigt krydres dagen med aktiviteter som stavgang, kroket–spil, skønhedsbehandlinger, foredrag og aftenudflugter. Et pust, der giver Kur–gæsten oplevelser i særklasse. Kuropholdene handler om sundhed men ikke om askese Rammerne rummer historien Den tidligere kuranstalt Gl. Skovridergaard ligger som en oase i udkanten af Silkeborg ikke langt fra søerne, Gudenåen og skoven. Den uhøjtidelige atmosfære giver en klar fornemmelse af den gamle Kurbads–tradition og interiøret understreger den kvalitetsmæssige høje standard overalt i bygningerne. Gl. Skovridergaard har desuden sin egen store samling af moderne kunst, der nok er værd at ofre nogle timer på. Køkkenet på Gl. Skovridergaard lever også i dag fuldt ud op til tidligere tiders ry og herligheder, så kurgæsterne kan også på den front se frem til mange gode oplevelser. Èt mål mange vinkler Silkeborg er kendt for sine kvalificerede undervisere indenfor den moderne tænkegang. Fælles for vore undervisere er, at de alle til dagligt arbejder med sundhed og velvære. Alle har så at sige samme mål med sit arbejde men hver sin egen indgangsvinkel. Det er blandt andet det, der gør arbejdet så interessant, fortæller Bente M. Tromborg, der står bag firmaet 2wellness.dk. Udfra en betragtning om, at vi alle rummer en harmoni inden i os selv, kan KurOpholdet være det redskab, der får harmonien op til overfladen. Kurgæsten kan naturligvis også af ren og skær nysgerrighed deltage i vore mange tilbud. Aftenudflugter De stille aftenstunder byder på muligheder for udflugter til nogle af Silkeborg’s mange attraktioner. Vore ture er alle med guide, så den enkelte får noget for såvel øjne som ører. En sejltur med Hjejlebådene er naturligvis på programmet og det samme er en tur til Silkeborg Bad, som i dag er et anerkendt Kunstmuseum. Badeanstalten i Hostrupsgade er simpelthen et must, når man er på Kur–Ophold i Silkeborg. Badeanstalten fungerer den dag i dag, næsten som den gjorde for 40 år siden. Når man går ind af døren, skrues tiden tilbage til dengang man trak i snoren, for at blive skrubbet på ryggen! Velkommen 2wellness.dk, Gl. Skovridergaard og hele Kur teamet glæder sig til at byde vore kurgæster velkommen til den første runde af KurOphold, som finder sted i ugerne 28–32. Hver uge tilbydes et KurOphold af hhv. 3 eller 4 døgns varighed med overnatning, fuld forplejning og bredt program. Yderligere oplysninger samt tilmelding på: www.2wellness.dk
 

Læs mere her

Mental fitness skal holde de ældre friske

Mental gymnastik gør ældre bedre til at huske og forstå. Et nyskabende partnerskab mellem offentlige og private vil lave et nyt slags mødested for ældre, hvor de kan styrke både hjerne og krop.

Studier i USA med flere tusinde raske ældre har vist, at fast mental træning, selv i moderat omfang, øger selvhjulpenhed og evnen til at løse problemer i hverdagen f.eks. at huske indkøbslister og forstå busplaner.

Nu vil et nyt partnerskab i Danmark mellem virksomheder, sygehuse, universite-ter, kommuner og patientforeninger udvikle et radikalt nyt slags mødested for ældre, hvor oplevelser, leg, træning og socialt samvær kombineres. I første omgang bliver der tale om et fysisk mødested et sted i Hovedstadsområdet kombineret med digitale løsninger, som gør, at mødestedet kan nå helt ud i den ældres dagligstue.

Partnerskabet med navnet LEV VEL, innovation til ældre har netop fået bevilget 22,5 mio. kr. af Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet.

– Jeg håber, at denne saltvandsindsprøjtning til det nye partnerskab vil give mange ældre en langt større livskvalitet, når de f.eks. kan slippe for hospitalsbesøg og kan blive længere i eget hjem. Samtidig er vi med til at styrke et stærkere offentligt/privat samarbejde, der vil give øget innovation og vækst indenfor et nyt område som velfærdsteknologi. Et område, der for alvor er på vej frem i Danmark, og som også har store muligheder i internationalt, siger videnskabsminister Helge Sander.

Han bakkes op af branchedirektøren i DI ITEK, Tom Togsverd:
– Vi har brug for at fremme innovationskraften i Danmark. LEV VEL, innovation til ældre giver virksomheder en dybere forståelse af brugernes behov. Samarbejdet mellem offentlige brugere og teknologivirksomheder vil sikre danske virksomheder en bedre konkurrencesituation på det potentielt store marked for løsninger til ældre.

Elektroniske medicinkort
Faste mødesteder, hvor raske ældre kan vedligeholde både krop og sjæl er blot ét af de nye tiltag, som partnerskabet har planlagt at sætte i gang i nærmeste fremtid. Elektroniske medicinkort, så ældre selv kan holde styr på deres medicinering og redskaber til selvmonitorering, der f.eks. gør det muligt at holde øje med blod-tryk i eget hjem, er andre eksempler.

Nana Scheibel fra Innovation Center Copenhagen er projektleder på LEV VEL, innovation til ældre :

– I dag koncentrerer den offentlige service sig først og fremmest om de ældre, der har et massivt behov for hjælp, men der er et kæmpe potentiale i at udvikle offentlige servicetilbud eller teknologiske løsninger, der gør det muligt for velfungerende ældre at klare sig selv længere i en mere aktiv tilværelse med større medbestemmelse og bedre livskvalitet. Når vi om 30-40 år har omkring 400.000 flere ældre end i dag, så er det måske den måde, vi kan undgå, at de offentlige serviceydelser løber løbsk.

Center for Sund Aldring under Københavns Universitet er partner i projektet. Her siger professor Lene Juel Rasmussen:

– Forskningen i aldring bør give ny viden om, hvordan flere mennesker kan få et sundt liv. Ved at samarbejde med innovative miljøer i dette partnerskab kan vi være med til at frembringe nye og bedre produkter, der gavner både den enkelte borger og samfundet.

Rådet for Teknologi og Innovation har også givet 22,5 mio. kr. til et andet stort projekt om velfærdsteknologi, der fokuserer på løsninger til kroniske syge, og som partnerskabet skal samarbejde med.

Yderligere oplysninger
Nana Scheibel, projektleder, Innovation Center Copenhagen, tlf. 3010 8097
Professor Lene Juel Rasmussen, Københavns Universitet tlf. 2917 6532
Fuldmægtig Jesper Rasch, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, tlf. 3544 6223
Videnskabsminister Helge Sander via Videnskabsministeriets pressemed-arbejder Charlotte Holst på tlf. 2211 0200

Fakta om partnerskabet LEV VEL, innovation til ældre
Deltagere
Partnerskabet består af over 100 parter, heriblandt mange virksomheder, centre/afdelinger på 7 danske videninstitutioner og 7 udenlandske videninstitutioner, patientforeninger og en række kommuner og hospitaler. InnovationCenter Copenhagen og Alexandra Instituttet leder partnerskabet.

Formål
Partnerskabets formål er at udvikle innovative løsninger, der muliggør, at selv-hjulpne ældre fastholder deres ønskede livsrum og funktionsevne. De vil dermed adressere udfordringen i de mange flere ældre på den ene side og de færre hænder i det offentlige sundhedsvæsen på den anden side.

Læs mere her

En gedigen klassiker er parat til nye udfoldelser

Du kender den sikkert fra din skoletid den lille skammel, der blev flyttet rundt overalt i gymnastiksalen efter lærerens anvisninger. Nu har den fået en renæssance som et dekorativt og enkelt redskab til at få styrket krop og muskler og samtidig er skamlen udformet som et smukt møbel, man ikke behøver at gemme af vejen.

Plastik-Kettlebells, elastikker, Hula Hoop ringe, stepbænke og vægte bliver hurtigt lagt væk efter endt brug, men nu får en lille skammel gymnastikøvelser og boligindretning til at gå op i en højere enhed. For det er praktisk, at gymnastikredskaberne ikke kommer for langt væk, så man husker at bruge dem i løbet af en travl hverdag.

Der er en særlig sjæl og nostalgi over den rustikke gymnastikbænk, som sagtens kan blive stående fremme som bord eller flyttes rundt i huset efter behov. Fra stue til soveværelse, fra soveværelse til gæsteværelse eller måske hen foran TV et For skamlen er lille, handy og så let som en liter mælk.

Gymnastikskamlen har gennem generationer været en del af de klassiske redskaber i skolernes gymnastiksale, for dette enkle redskab er faktisk nok til at styrke kroppen dagligt. Den fungerer som et multiredskab, der kan bruges til rigtig mange af de øvelser, som kvinder gerne vil styrke kroppen med som f.eks. step, armbøjninger, mavebøjninger og træning af overarme og brystmuskulatur.

Det er A-Sport i Skive, der i tæt samarbejde med Virklund Sport, har relanceret gymnastikskamlen, som Virklund Sport selv satte i produktion tilbage i 1960 erne. Det enkle design og den gedigne udformning i massivt fyr med skridsikre ben har ikke ændret sig siden starten, hvor skamlen fandt sin form på Virklund Gymnastik- og Skolemonterings eget snedkeri.

Den dag i dag opfordrer gymnastikskamlen børn og voksne til utallige gymnastiske og motoriske øvelser. Og så er den selvfølgelig altid ved hånden, når man skal nå noget på den øverste hylde.

Gymnastikskamlen forhandles over nettet på: www.a-sport.dk

Læs mere her

Gymnaster springer fra København til Esbjerg

Fra 1. til 4. juli vil tusinde gymnaster springe 300 km på en kørende springbane fra København til Esbjerg. Undervejs gøres stop i seks byer, hvor borgmestre og alle interesserede inviteres til at hoppe med på minitrampolin. Målet for eventen, som støttes af Nordea-fonden, er at inspirere flere til at dyrke springgymnastik – og at opnå en Guinness-rekord som verdens længste kørende springbane .

Spring på kørende lastbil
Den kørende gymnastikevent, Spring Mod Vest, gør stop i seks byer, hvor lokale gymnastikforeninger fra byerne og omegn er inviteret til at afprøve verdens længste kørende springbane .
Byernes borgmestre er allerede hoppet med på eventen og springer/taler før gymnasterne inviterer til workshop for uprøvede gymnaster og borgere.

Gymnastikken ud i gadebilledet
Bestyrelsesformand for Taastrup Gymnastik forening, Lisbeth Damkjær siger:
“Spring Mod Vest” har en vision om at kunne være med til at skabe opmærksomhed om gymnastik og idrætskulturen. De mange frivillige ildsjæle gør det muligt at skabe denne event, der binder landet sammen på tværs og tager gymnastikken ud af hallen og ind i gadebilledet for at vise, at gymnastik både er sundt og sjovt. Det er fantastisk at opleve den interesse, der er omkring “Spring Mod Vest” og vores endestation Landsstævne 2013, hvor mere end 25.000 glade mennesker er samlet om det liv og nogle af de grundlæggende værdier vores fællesskab og samfund er baseret på .

Taastrup Gymnastik Forening forventer, at projektet bliver optaget i Guinness World Records, og håber, at mange vil hjælpe os med at slå rekorden som er flest spring på verdens længste kørende springbane.

Køreplan
1. juli: Formiddag: Åbning på Københavns Rådhusplads kl. 11.00 v. Pia Allerslev
Eftermiddag: Karavanen gæster Taastrup kl. 16.00 med spring af Michael Ziegler

2. juli: Formiddag: Karavanen gæster Odense, Flakhaven kl. 09.45.
Eftermiddag: I Middelfart, Torvet kl. 16.00 taler borgmester Steen Dahlstrøm

3. juli: Eftermiddag: Karavanen gæster Kolding, hvor borgmester Jørn Pedersen springer for på Axeltorv kl. 16.00. Karavanen gør senere ophold på stationen.

4. juli: Spring Mod Vest afslutter karavanen som en del af åbningen af Landsstævne 2013 kl. 16.00 på central plads i Esbjerg.

Fotos fra facebook https://www.facebook.com/SpringModVest/photos_stream

Læs mere her

Stimulastik, stimulering og gymnastik til spædbørn

Stimulastik kommer af ordene stimulation og gymnastik og er en helt ny træningsform udviklet af ergoterapeuter ud fra den nyeste forskning. Stimulastik er en form for "tumle" gymnastik med babyerne, således at sanser og motorik stimuleres igennem bevægelse, hvilket kan fremme læring samt sociale, psykiske og intellektuelle færdigheder

Solvej Darré, der er ergoterapeut og underviser mødre med babyer i Stimulastik, har lavet denne første danske DVD med Stimulastik. Det er et færdigt træningsprogram med grundige instruktioner og krydret med tips og ideer.
DVD’en er fuld af dejlige babyer med deres mødre samt glad musik så man får lyst at komme i gang.

Stimulastik koster kr. 199,00 og kan købes hos
Mama´s LIFE, Cannerslundvej 28, 9490 Pandrup
 

Læs mere her

Prøv en anderledes træningsform

Helsebrixen er et motionscenter med træning på eldrevne brixe. Brixene hjælper med til at bevæge personen, der træner på brixen, således at bevægelsen sker i et roligt kontrolleret tempo med lav belastning af leddene. Træningen foregår liggende på 6/8 forskellige brixe (indeholdende mere end en funktion). På brixene træner man muskulært, og muskulaturen masseres og udstrækkes.

Den særlige træning på brixene er skånsom, idet man ved at ligge ned fjerner kroppens tyngde, og derved mindsker belastningen af leddene. Samtidig placeres man på en brix, der kontrollerer kroppens bevægelser, således man ikke kan komme til at overstrække eller overbelaste leddene. (Hvilket vores klient-gruppe ville ha meget stor sandsynlighed for at gøre, hvis de trænede fri træning uden brixe f.eks. fitness, gymnastik eller lign.)

Netop fordi træningen på brixene er skånsom og samtidig effektfuld tæller størstedelen af klientellet mennesker med sygdomme eller andre der oplever fysiske begrænsninger, efter f.eks. skader, operationer eller som er aldersbetingede.
De fleste klienter har før mødet med Helsebrixen ofte måtte opgive andre former for træning fordi deres kroppe ganske enkelt ikke kan holde til det, eller de ikke kan bevæge sig uden hjælp. Andre har f.eks. udtømt de muligheder, der er i de offentlige system for genoptræning, og finder hos Helsebrixen en skånsom og sundhedsfremmende motionsform, der hjælper dem videre efter f.eks. operationer, hjerneblødninger og blodpropper.

Mødet med klienten:
Helt fra første kontakt med klienten, det være sig når de henvender sig på telefonen eller møder op i Helsebrixen, er det personalets vigtigste opgave at spørge ind til klientens fysiske og øvrige tilstand, for nøjagtig at vide, hvordan træningen for den individuelle skal foregå.
Træningen starter altid med en prøvetime, hvor brixene gennemgås og klientens fysiske tilstand vurderes. Herefter aftales et træningsforløb, der i antal af ugentlige gange tilpasses og anbefales ud fra klientens tilstand og reaktion på træningen.
Efterfølgende ledsages og instrueres klienterne hver gang gennem deres træningsprogram, der ydes hjælp til betjening af brixene, til løbende udvidelse af træningsprogrammet og for mange også hjælp med rent fysisk at bevæge sig mellem brixene.
Den personlige kontakt til hver enkelt klient er afgørende, således man hele tiden følger deres fysiske fremskridt og deres øvrige forbedring.

Klienternes fysiske fremskridt er åbenlyse. Klienterne oplever f.eks. hurtigt mindre eller slet ingen smerter, øget fleksibilitet i krop og led, mere styrke og generelt en forbedring af deres fysiske såvel som mentale tilstand og dermed også en væsentlig forbedring af deres livskvalitet. Ved vedblivende træning på brixene oplever mange, at de i første omgang kan mindske eller fjerne deres symptomer og på sigt, at de vedbliver at fastholde forbedringen uden tilbagefald.

Som personale ser vi allerede første gang en stor forskel på klientens ændring i tilstand fra de træder ind af døren til de går efter endt træning. Deres tilstand er allerede ændret til det bedre. De går f.eks. bedre, har færre smerter, er i bedre humør osv.

Der er flere grunde til at Helsebrixen definerer sig som et anderledes motionscenter.
Vi tilbyder en træningsform for mange af de mennesker, der ikke har andre muligheder på grund af sygdom, lammelser, smerter eller andre fysiske begrænsninger. Vi ser tydeligt en fremgang hos alle vores klienter, og oplever uden tvivl træningen på Helsebrixen som sundhedsfremmende, idet mange klienter oplever at vedblive at være symptomfri ved vedvarende træning på brixene. Helsebrixen er også et anderledes motionscenter på grund af den personlige kontakt til hver enkelt klient. Kontakten gør, at vi er i stand til at imødekomme den enkelte klients særlige behov og altid at være til deres rådighed under træningen med hjælp, instruktion og vejledning, og i forlængelse af det – en oprigtig interesse i deres velbefindende.

Beskrivelse af klient-grupper og -/behov:
Størstedelen af Helsebrixens klienter kan kategoriseres i følgende kategorier:

Diskusprolapser (både opererede og ikke opererede) samt svære rygsmerter.
For denne gruppe er det essentielt, at de vejledes i en gradvis optræning af ryggens smidighed og styrke og for dem er de brixe, som er med til at strække rygmusklerne meget gavnlige, idet trykket på rygsøjlen mindskes ved at mindske spændingerne i ryggen.

Hofteopererede (kunstige hofter). Langt de fleste hofteopererede har en meget formindsket mulighed for bevægelse i hofteleddet. Fordi der altid er en risiko for en dislokation af det kunstige led. Træningen er særlig gavnlig for dem, fordi brixen har kontrolleret udsving og bevægelse, der aldrig vil overstige den hofteopereredes bevægelighed.

– Knæproblemer smerter/knæopererede/kunstige knæ. Fælles faktoren for klienter med knæproblemer er at træning med vægt på leddet er svær, smertefuld og for nogen umuligt. Derfor er træningen på brixenen ideel da al vægt fjernes fra leddet og knæleddet altid er i en kontrolleret stilling. På de brixe, hvor der sker bevægelse i leddet sker det skånsomt samtidig med at produktionen af ledvæske i knæleddet stimuleres.

Overvægt. Overvægtige finder på Helsebrixen en måde til at starte med at motionere på, idet, som ovenfor beskrevet, man netop kan træne uden kroppens tyngde belaster leddene. Mange overvægtige har alvorlig følgesygdomme eller -symptomer, der gør deres muligheder for at motionere begrænsede.

Hjerneblødninger/blodpropper. Følgerne af hjerneblødninger er for mange lammelser i højere eller mindre grad, og dermed tab af funktionalitet og bevægelighed. I Helsebrixen har vi en del klienter med halvside-lammelser, og de udgør en gruppe der følges særligt intenst idet de ofte skal hjælpes på brixen, og fra brix til brix. Træningen for dem er optimal fordi brixene bevæger deres kroppe således, at den side med lammelser eller nedsat funktionalitet styrkes. Disse klienter hjælpes desuden med særlige hjælpemidler til at kunne følge brixens bevægelser. Derudover hjælper brixene til at aflaste klientens raske side der ofte er overbelastet og bevæges uhensigtsmæssigt for at kompensere for den side af kroppen med nedsat funktionalitet.

Hjertepatienter. Gavnes af motion i et roligt tempo, der ikke belaster deres hjertekarsystem uhensigtsmæssigt.

Gigt leddegigt/slidgigt. Disse klienter oplever store smerter i krop og led og gavnes igen ved at motionen foregår liggende, uden belastning af deres led.

Hypermobile. Størstedelen af vores helt unge klienter er hypermobile, og i den grad at det f.eks. at gå en tur kan være en svær belastning for ankelled. Og det er udelukket for dem at følge motion, der normalt er rettet mod et yngre publikum, da det enten er umuligt eller medfører en stor risiko for dislokation af led. Den liggende træning på brixene er gavnlig for dem fordi den forgår uden belastning af leddene, og i et kontrolleret bevægelsesudsving.

Sclerose. Er en kronisk sygdom som rammer nerverne i central nervesystemet . Oftest har klienter med MS haft attak der forsager lammelser og følelseshed i benene. Dvs. gangbesvær, svimmelhed og synsbesvær. Helsebrixens motion giver ikke overophedet muskler som ikke er godt til folk med MS.

Parkinson. Er en neurologisk sygdom. Klienterne har muskelstivhed, rysten, langsomme træge bevægelser og balance besvær. Vigtigt at holde muskler og led smidige.

Stressreducerende. En stor del af Helsebrixens fysiske velfungerende klienter bruger bevidst den rolige træning på brixene som stressreducerende efter arbejdsdagen. Flere klienter har brugt det som en vej ud af stressbetingede sygemeldinger.

Læs mere her

Stripfitness på holdplanen i en af Danmarks største fitnesskæder

Det har længe været til overvejelse at få konceptet Stripfitness på holdplanen i fitnessdk og nu er der endelig en aftale på bordet imellem fitnessdk og Stripfitness.

I første omgang køres konceptet i en prøveperiode frem til januar 2010 bl.a. i fitnessdk på Falkoner Plads, Frederiksberg. De kommende hold om onsdagen kl. 19.30 melder allerede om venteliste en klar indikation om at konceptet har været ventet på.

Stripfitness træning skal bringe smilet frem hos kvinderne i fitnessdk i alle aldre og størrelser. Ved at træne og opnå større overskud og mere energi i en ellers travl hverdag.

I en tid hvor kvinder, føler de skal, kan og selv vil det hele samtidig gerne på den halve tid, har fitnessdk i samarbejde med Stripfitness I/S, skabt et pause rum for deres kvindelige medlemmer. Her kan de pleje deres kvindelige kvaliteter og samle kræfter til hverdagens strabadser.

På en Stripfitness time er gardinerne rullet ned og deltageren fokuserer inde i sig selv, mens verden suser videre ude omkring.

Træningstøjet forbliver på, da det er selve de erotiske bevægelserne der er spændende, frem for det at smide tøjet.

fitnessdk bruger traditionen tro, udelukkende kompetente og uddannede stripfitness instruktører, der varmhjertet guider deltagerne igennem timen.

Om Stripfitness konceptet:
En Stripfitness time bygger på sensuel bevægelse, hvor grund øvelserne er inspireret af stripperens bevægelser samt gymnastik, funktionel træning og centrerings teknikker, der bland andet er kendt fra yoga og tai chi.

De bløde bevægelser udfordrer kroppen og giver smidighed, styrke og funktionalitet. Øvelserne er simpel sammensat og gentages mange gange, så kvinder i alle aldre og niveauer, kan få det optimale ud af timen.
Igennem Stripfitness træningen forædles kvindens evne til at hvile i sig selv og der arbejdes bevist med de fint svingende feminine følelser som de bløde bevægelser skaber.

Som sensuelt væsen i balance med sig selv, er det også langt lettere at få et harmonisk og vel fungerende forhold til sin livsledsager og selvfølgelig skal vores kvindelige medlemmer have glæde af dette siger fitnessdk´s Stripfitness instruktør Mill Bastrup, der glæder sig over fitnesscentrenes stigende interesse for konceptet samt forståelse for, at et godt familie koncept også rummer timer som stripfitness, hvor mor får suset tilbage i skørterne og igen kan tage glad og gennemmotioneret hjem til familien.

Læs mere her