Drik dine grøntsager

image description
Nye grøntsagsjuicer gør det let at leve sundere

Nu sætter to nye grøntsagsjuicer presset af helt friske råvarer ekstra smag på dagen, når man vil leve sundt.

Valsølille, der er kendt for nypressede juicer af højeste kvalitet, udvider sortimentet af grøntsagsjuicer, så man nu har tre muligheder for at ”drikke” sine grøntsager:
Foruden den populære Gulerodsjuice er der 2 nye varianter med Rødbede, æble, citron & ingefær – samt Æble, fennikel, citron & hvedegræs.

Drik lidt mere frugt og grønt
De fleste kender Fødevarestyrelsens anbefaling om at få nok frugt og grønt: ”Spis 6 om dagen – svarende til ca. 600 gram – og mindst halv-delen skal være grøntsager”.

– Det kan være svært at nå, så nu er der en ekstra mulighed med de sunde og nærende grøntsagsjuicer, siger Henrik Jørgensen, Country manager hos Valsølille. – Der er virkelig tænkt nyt, og juicernes sammensætning giver en helt speciel smagsoplevelse.

Sundhed på mange måder
Grøntsagsjuicerne, der er rige på antioxidanter og nærings-stoffer, kan påvirke sundheden positivt på flere forskellige måder:
Rødbeder er traditionelt brugt til at sænke blodtrykket. Ingefær har gennem tusind år været brugt inden for asiatisk medicin, mens fennikel siges at nedbryde fedt og øge fordøjelsen. Hvedegræs har et højt indhold af antioxidanter, og gulerødder er kendt for at hjælpe huden med at brune.

Grøntsagsjuicerne fra Valsølille fås i Irma og 7-Eleven.

Læs mere her

Drik dine grøntsager

image description
Nye grøntsagsjuicer gør det let at leve sundere

Nu sætter to nye grøntsagsjuicer presset af helt friske råvarer ekstra smag på dagen, når man vil leve sundt.

Valsølille, der er kendt for nypressede juicer af højeste kvalitet, udvider sortimentet af grøntsagsjuicer, så man nu har tre muligheder for at ”drikke” sine grøntsager:
Foruden den populære Gulerodsjuice er der 2 nye varianter med Rødbede, æble, citron & ingefær – samt Æble, fennikel, citron & hvedegræs.

Drik lidt mere frugt og grønt
De fleste kender Fødevarestyrelsens anbefaling om at få nok frugt og grønt: ”Spis 6 om dagen – svarende til ca. 600 gram – og mindst halvdelen skal være grøntsager”.

– Det kan være svært at nå, så nu er der en ekstra mulighed med de sunde og nærende grøntsagsjuicer, siger Henrik Jørgensen, Country manager hos Valsølille. – Der er virkelig tænkt nyt, og juicernes sammensætning giver en helt speciel smagsoplevelse.

Sundhed på mange måder
Grøntsagsjuicerne, der er rige på antioxidanter og næringsstoffer, kan påvirke sundheden positivt på flere forskellige måder:
Rødbeder er traditionelt brugt til at sænke blodtrykket. Ingefær har gennem tusind år været brugt inden for asiatisk medicin, mens fennikel siges at nedbryde fedt og øge fordøjelsen. Hvedegræs har et højt indhold af antioxidanter, og gulerødder er kendt for at hjælpe huden med at brune.

Grøntsagsjuicerne fra Valsølille fås i Irma og 7-Eleven.

Læs mere her

Styr på sundhed i virksomheden

Adskillige danske virksomheder gør meget for deres medarbejdere og tager ansvar ift. medarbejdernes sundhed og trivsel. Det er lige fra tilbud om rygestopkurser, rabat på fitness abonnementer, massageordninger, sund mad i kantinen til helbredstjek osv. Og alle med samme formål; at få sunde, produktive og loyale medarbejdere, der har minimum af sygefravær og som trives socialt på arbejdspladsen.

I Danmark er der endnu ikke lavet valide undersøgelser med tilhørende kontrolgrupper, der kan bevise at sundhedsfremme er en god forretning, så vi må kigge udenlands til Harvard University, hvor der er lavet en undersøgelser herom – selvfølgelig på amerikanske forhold. Resultaterne viser at der for hver dollar investeret i sundhedsfremme er en ROI på 2.73-3.26 dollar. Og så bliver sundhedsfremme pludselig meget interessant. Find hele rapporten nederst i teksten.

Danmark har mange sunde virksomheder

Hvert år afholdes Danmarks Sundest Virksomhed i København. Her kan alle virksomheder, der mener de har gjort noget sundt for deres medarbejdere, tilmelde sig konkurrencen om at blive kåret til den sundeste virksomhed i Danmark. Der er selvfølgelig en hel del sundhedskrav og kriterier, der skal opfyldes.

Det er tydeligt at de virksomheder, der har størst succes med at integrere sundhed er dem, der har grebet sundhed an som en del af deres overordnede strategi. Typisk har de en eller flere sundhedsambassadører i virksomheden og nogle nøglepersoner, der står for sundhedsordningen. Dette er præcis i tråd med Sundhedsstyrelsens 5 trin til bedre sundhed og trivsel på arbejdspladsen.Find hele rapporten nederst i teksten.

Det er bl.a. på baggrund af disse tendenser i virksomhederne, at et helt nyt sundhedskursus er blevet skabt. Nu kan du blive uddannet indenfor sundhedsfremme i virksomheden og netop få redskaberne til at implementere sundhed i virksomheden. Du kan blive Sundhedsmanager.

Sundhed er mere end gulerødder og løbeture.

Sundhed er både fysisk, mentalt og socialt. På kurset lærer deltagerne om fysisk træning, hvordan påvirkes kroppen når vi træner Hvad er sund ernæring og hvad gør det bl.a. ved vores præstationsevne. Deltagerne lærer om mental træning, hvordan motiveres vi og hvordan når vi vores mål Der er også stresshåndtering på programmet, hvordan forebygges og afhjælpes stress Og for at kunne implementere en sundhedsordning er projektledelse i et forandringsperspektiv også en del af kursusprogrammet. Når vi påduttes nye tiltag, findes der ofte modstand, derfor er forståelse for forandringsprocesser vigtig og deltagerne får redskaber til at kunne gribe forandringer an på en positiv måde og brugbar måde.

Det siger deltagerne om kurset:

”Som akademiker med teoretiske indfaldsvinkler, har jeg nydt det praktiske element i kurset, der har givet mig masser af inspiration til hvordan man i arbejdslivet kombinere teori med praksis. Personligt har det at arbejde med sundhed i et holistisk perspektiv boostet min egen personlige udvikling og givet mig masser af redskaber til at arbejde med mig selv – mentalt og fysisk ”
Mette Brandt uddannet Cand. pæd. i pædagogisk filosofi

Det siger erhvervslivet om kurset:

”For os er sundhed på arbejdspladsen en helt naturlig del af hverdagen. Vi træner bl.a. med vores medarbejdere og ser meget seriøst på den sunde livsstil. Vi er med vores sundhedstiltag pionere i modelbranchen og tror på at sundhed er vejen til en bæredygtig og sund bundlinje. Jeg tror personligt at flere og flere virksomheder for øjnene op for strategisk sundhedsfremme og jeg synes dette kursus er et rigtig godt tiltag.”
Peter Damgaard Adm. Direktør hos 2PM Modelmanagement

Kurset udbydes af Professionsskolen UCC og afvikles af Uddannelsesakademiet. Fitnessmind varetager undervisningen.
Lige nu udbydes kurset som et tilbud til ledige med ret til 6 ugers selvvalgt kursus.
Læs mere om kurset på www.sundhedsmanager.dk
Næste kursusstart er d. 20. jan. 2014

Læs mere her

Drik dine grøntsager

image description
Nye grøntsagsjuicer gør det let at leve sundere

Nu sætter to nye grøntsagsjuicer presset af helt friske råvarer ekstra smag på dagen, når man vil leve sundt.

Valsølille, der er kendt for nypressede juicer af højeste kvalitet, udvider sortimentet af grøntsagsjuicer, så man nu har tre muligheder for at ”drikke” sine grøntsager:
Foruden den populære Gulerodsjuice er der 2 nye varianter med Rødbede, æble, citron & ingefær – samt Æble, fennikel, citron & hvedegræs.

Drik lidt mere frugt og grønt
De fleste kender Fødevarestyrelsens anbefaling om at få nok frugt og grønt: ”Spis 6 om dagen – svarende til ca. 600 gram – og mindst halvdelen skal være grøntsager”.

– Det kan være svært at nå, så nu er der en ekstra mulighed med de sunde og nærende grøntsagsjuicer, siger Henrik Jørgensen, Country manager hos Valsølille. – Der er virkelig tænkt nyt, og juicernes sammensætning giver en helt speciel smagsoplevelse.

Sundhed på mange måder
Grøntsagsjuicerne, der er rige på antioxidanter og næringsstoffer, kan påvirke sundheden positivt på flere forskellige måder:
Rødbeder er traditionelt brugt til at sænke blodtrykket. Ingefær har gennem tusind år været brugt inden for asiatisk medicin, mens fennikel siges at nedbryde fedt og øge fordøjelsen. Hvedegræs har et højt indhold af antioxidanter, og gulerødder er kendt for at hjælpe huden med at brune.

Grøntsagsjuicerne fra Valsølille fås i Irma og 7-Eleven.

Læs mere her

Styr på sundhed i virksomheden

Adskillige danske virksomheder gør meget for deres medarbejdere og tager ansvar ift. medarbejdernes sundhed og trivsel. Det er lige fra tilbud om rygestopkurser, rabat på fitness abonnementer, massageordninger, sund mad i kantinen til helbredstjek osv. Og alle med samme formål; at få sunde, produktive og loyale medarbejdere, der har minimum af sygefravær og som trives socialt på arbejdspladsen.

I Danmark er der endnu ikke lavet valide undersøgelser med tilhørende kontrolgrupper, der kan bevise at sundhedsfremme er en god forretning, så vi må kigge udenlands til Harvard University, hvor der er lavet en undersøgelser herom – selvfølgelig på amerikanske forhold. Resultaterne viser at der for hver dollar investeret i sundhedsfremme er en ROI på 2.73-3.26 dollar. Og så bliver sundhedsfremme pludselig meget interessant. Find hele rapporten nederst i teksten.

Danmark har mange sunde virksomheder

Hvert år afholdes Danmarks Sundest Virksomhed i København. Her kan alle virksomheder, der mener de har gjort noget sundt for deres medarbejdere, tilmelde sig konkurrencen om at blive kåret til den sundeste virksomhed i Danmark. Der er selvfølgelig en hel del sundhedskrav og kriterier, der skal opfyldes.

Det er tydeligt at de virksomheder, der har størst succes med at integrere sundhed er dem, der har grebet sundhed an som en del af deres overordnede strategi. Typisk har de en eller flere sundhedsambassadører i virksomheden og nogle nøglepersoner, der står for sundhedsordningen. Dette er præcis i tråd med Sundhedsstyrelsens 5 trin til bedre sundhed og trivsel på arbejdspladsen.Find hele rapporten nederst i teksten.

Det er bl.a. på baggrund af disse tendenser i virksomhederne, at et helt nyt sundhedskursus er blevet skabt. Nu kan du blive uddannet indenfor sundhedsfremme i virksomheden og netop få redskaberne til at implementere sundhed i virksomheden. Du kan blive Sundhedsmanager.

Sundhed er mere end gulerødder og løbeture.

Sundhed er både fysisk, mentalt og socialt. På kurset lærer deltagerne om fysisk træning, hvordan påvirkes kroppen når vi træner Hvad er sund ernæring og hvad gør det bl.a. ved vores præstationsevne. Deltagerne lærer om mental træning, hvordan motiveres vi og hvordan når vi vores mål Der er også stresshåndtering på programmet, hvordan forebygges og afhjælpes stress Og for at kunne implementere en sundhedsordning er projektledelse i et forandringsperspektiv også en del af kursusprogrammet. Når vi påduttes nye tiltag, findes der ofte modstand, derfor er forståelse for forandringsprocesser vigtig og deltagerne får redskaber til at kunne gribe forandringer an på en positiv måde og brugbar måde.

Det siger deltagerne om kurset:

”Som akademiker med teoretiske indfaldsvinkler, har jeg nydt det praktiske element i kurset, der har givet mig masser af inspiration til hvordan man i arbejdslivet kombinere teori med praksis. Personligt har det at arbejde med sundhed i et holistisk perspektiv boostet min egen personlige udvikling og givet mig masser af redskaber til at arbejde med mig selv – mentalt og fysisk ”
Mette Brandt uddannet Cand. pæd. i pædagogisk filosofi

Det siger erhvervslivet om kurset:

”For os er sundhed på arbejdspladsen en helt naturlig del af hverdagen. Vi træner bl.a. med vores medarbejdere og ser meget seriøst på den sunde livsstil. Vi er med vores sundhedstiltag pionere i modelbranchen og tror på at sundhed er vejen til en bæredygtig og sund bundlinje. Jeg tror personligt at flere og flere virksomheder for øjnene op for strategisk sundhedsfremme og jeg synes dette kursus er et rigtig godt tiltag.”
Peter Damgaard Adm. Direktør hos 2PM Modelmanagement

Kurset udbydes af Professionsskolen UCC og afvikles af Uddannelsesakademiet. Fitnessmind varetager undervisningen.
Lige nu udbydes kurset som et tilbud til ledige med ret til 6 ugers selvvalgt kursus.
Læs mere om kurset på www.sundhedsmanager.dk
Næste kursusstart er d. 20. jan. 2014

Læs mere her

Kostrådene virker ikke mod overvægt

Vil man tabe sig eller blot holde vægten, så skal man skære ned på de fint raffinerede stivelseskalorier som hvidt brød og polerede ris og i stedet spise en proteinrig kost med flere magre kød- og mejeriprodukter samt bønner. Det viser et nyt omfattende europæisk koststudie, som forskere fra Københavns Universitet har stået i spidsen for. Koststudiet gør dermed op med de officielle kostråd og konkluderer, at de ikke er tilstrækkelige til at forhindre eller forebygge overvægt.

Spis frugt, grønt, fisk og spar på fedtet. Spis varieret og bevar normalvægten. Sådan lyder nogle af de officielle otte danske kostråd. Nu har forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet imidlertid vist, at kostrådene ikke er nok til at holde overvægten fra døren. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Verdens største kostundersøgelse
Der har deltaget 772 familier i det europæiske Diogenes koststudie. I alt 938 voksne familiemedlemmer og 827 børn har været med, hvilket gør det til verdens mest omfattende kontrollerede lodtrækningsstudie. Studiet er gennemført i otte europæiske forskningscentre. Formålet har været at sammenligne de officielle kostråd i Europa, herunder også de danske, med en kost sammensat efter den nyeste viden om proteiner og kulhydraters betydning for regulering af appetitten.

– Diogenes studiet viser, at de nuværende kostråd ikke er gode nok til at forebygge vægtøgning hos overvægtige. Skal man holde vægten eller undgå at tage på igen efter en slankekur, skal man vælge den rigtige kosttype, forklarer lektor ph.d. Thomas Meinert Larsen fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, der har stået i spidsen for Diogenes sammen med institutleder og professor dr. med. Arne Astrup.

Fem kosttyper under lup
Koststudiet blev indledt med, at de 938 voksne, alle overvægtige, gennemgik en otte ugers slankekur, hvor de i gennemsnit tabte sig 11 kg. Derefter blev de ved lodtrækning fordelt til fem forskellige fedtfattige kosttyper (se Faktaboks til højre), som de skulle følge i seks måneder for at teste, hvilken kost der var bedst til at forebygge, at de tog på igen. Under hele projektet fik familierne kyndig vejledning af diætister, og afleverede blod- og urin-prøver.

Forskellen på de fem kosttyper, som deltagerne blev udsat for, bestod i forskelligt indhold af protein og forskelle i det såkaldte glykæmiske indeks (GI). GI beskriver kulhydraters evne til at hæve blodsukkeret. Hvis en madvare har et lavt glykæmisk indeks (LGI), betyder det, at blodsukkeret stiger langsommere, og til et lavere niveau sammenlignet med kulhydratrige madvarer med et højt glykæmisk indeks.

Hård kost for deltagerne
Af de 938 voksne deltagere, gennemførte de 548 både den indledende slankekur og de efterfølgende seks måneder på en bestemt kosttype. Deltagerne tog i gennemsnit 0.5 kg på igen i løbet af de seks måneder, men der var markante forskelle fra kosttype til kosttype. (Se grafer over vægtudvikling i boksen til højre.)

– Gruppen, der spiste en proteinrig kost med et lavt glykæmisk indeks, var den eneste der holdt vægten efter de 11 kg vægttab, og således ikke tog på igen. Til sammenligning tog gruppen, der havde spist en kost med lavt proteinindhold og et højt glykæmisk indeks 1.67 kg på, siger Thomas Meinert Larsen.

– Vi så også, at der faldt færre forsøgspersoner fra undervejs blandt dem, der spiste den proteinrige kost med det lave glykæmiske indeks. Det kan både hænge sammen med, at en kost med lavt glykæmisk indeks giver en langsom fordøjelse og dermed et stabilt blodsukker, så vi føler os bedre tilpas. Og så mætter proteiner langt bedre end kulhydrat og fedt, så de gik ikke rundt og følte sig sultne, forklarer Thomas Meinert Larsen.

Overvægtige børn taber sig uden slankekur
I familierne var der 827 børn, som kun indgik i selve koststudiet, så de derved på intet tidspunkt var på slankekur eller kalorietælling – de spiste blot den samme kost som forældrene blev sat på. Omkring 45 procent af børnene i disse familier var som udgangspunkt overvægtige.

– Vi så, at forekomsten af overvægt hos børnene i gruppen, der spiste højere protein og lavt GI faldt spontant med omkring 15 procent i løbet af blot 6 måneder. Det er bemærkelsesværdigt, for børnene var hverken på slankekur eller talte kalorier. De spiste blot en anden kost i familien. Det giver håb om, at vi kan bekæmpe børnefedmen blot ved at få børnene til at spise en kost, som er lidt anderledes, siger professor Arne Astrup

De lovende resultater får nu forskerne til at arbejde videre med at gøre den nye kostsammensætning til en naturlig del af danskernes kostvaner.

– Det her passer fint ind med det arbejde, vi allerede har i gang i forbindelse med udviklingen af en Ny Nordisk Hverdagsmad, siger Arne Astrup.

Råt og koldt er godt
Når det gælder rådene om at spise grønt, magert, fiberrigt og begrænse sukker, så falder de nye forskningsresultater godt i tråd med de officielle kostråd. Men det er bare ikke tilstrækkeligt, hvis vægten skal holdes.

– Vores koststudie viser, at fx kostrådet ‘Spis frugt og grønt – 6 om dagen’ er for unuanceret. For nogle frugter kan ifølge vores studie spises frit, mens andre bør begrænses. Og så skal grøntsager som gulerødder, rødbeder og pastinakker helst spises rå, siger Thomas Meinert Larsen.

I forhold til den danske nationalspise, kartoflen, så skal de være kogt så lidt som muligt. Derfor er nye kartofler særligt gode, og de må gerne spises kolde. Det samme gælder pasta, der skal være kogt ‘al dente’ og med fordel kan spises kold.

– Det skyldes, at kulhydraternes kemiske struktur ændrer sig, når de bliver kølet ned og derfor nedbrydes de langsommere i tarmen, hvilket sikrer et mere stabilt blodsukker, forklarer Thomas Meinert Larsen.

Kontakt

Leder af det europæiske kostinterventionsstudie Diogenes
Arne Astrup, Professor, Dr. Med.
Institut for Human Ernæring
Mobil: +45 21 43 33 02

Hovedforfatter på artiklen i New England Journal of Medicine, projekleder
Thomas Meinert Larsen, PhD, Lektor
Institut for Human Ernæring
Mobil: +45 22 71 70 58

Fakta om de fem kosttyper

I den store Diogenes undersøgelse blev der testet fem forskellige kosttyper. Kostsammensætningen i de fem typer var:

– Lav i protein (13 energi-%) med et højt glykæmisk indeks (GI)
– Lav i protein med et lavt glykæmisk indeks
– Høj i protein (25 energi-%) og lav i glykæmisk indeks
– Høj protein og højt glykæmisk indeks
– Den femte gruppe (kontrol-gruppe), fulgte de gældende kostråd uden særlige instruktioner om glykæmisk indeks.

Grafer over vægtudvikling

Klik på graferne for at se dem i stor størrelse

Vægtudvikling hos voksne:
http://cms.ku.dk/fa-sites/nyhedssites/billeder/kost_adultgraf235.jpg

Vægtudvikling hos børn:
http://cms.ku.dk/fa-sites/nyhedssites/billeder/Kost_childgraf235.jpg

Fakta om GI og kost

Læs mere om:
– Glykæmisk indeks
– Særlige forhold ved lavglykæmisk kost
– Vejledende værdier for glykæmisk indeks
– Eksempel på dagskost

http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2010/2010.11/kostraad/faktaside/

Links til de videnskabelige artikler

“Diets with High og Low Protein Content and Glycemic Index for Weight-Loss Maintenance” :
http://www.nejm.org/

“The Effect of Protein and Glycemic Index on Children´s Body Composition” :
http://pediatrics.aappublications.org/

Læs mere her

Kostrådene virker ikke mod overvægt

Vil man tabe sig eller blot holde vægten, så skal man skære ned på de fint raffinerede stivelseskalorier som hvidt brød og polerede ris og i stedet spise en proteinrig kost med flere magre kød- og mejeriprodukter samt bønner.

Det viser et nyt omfattende europæisk koststudie, som forskere fra LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har stået i spidsen for. Koststudiet gør dermed op med de officielle kostråd og konkluderer, at de ikke er tilstrækkelige til at forhindre eller forebygge overvægt.

Spis frugt, grønt, fisk og spar på fedtet. Spis varieret og bevar normalvægten. Sådan lyder nogle af de officielle otte danske kostråd.

Nu har forskere fra LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet imidlertid vist, at kostrådene ikke er nok til at holde overvægten fra døren. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Verdens største kostundersøgelse
Der har deltaget 772 familier i det europæiske Diogenes koststudie. I alt 938 voksne familiemedlemmer og 827 børn har været med, hvilket gør det til verdens mest omfattende kontrollerede lodtrækningsstudie.

Studiet er gennemført i otte europæiske forskningscentre. Formålet har været at sammenligne de officielle kostråd i Europa, herunder også de danske, med en kost sammensat efter den nyeste viden om proteiner og kulhydraters betydning for regulering af appetitten.

– Diogenes studiet viser, at de nuværende kostråd ikke er gode nok til at forebygge vægtøgning hos overvægtige. Skal man holde vægten eller undgå at tage på igen efter en slankekur, skal man vælge den rigtige kosttype, forklarer lektor ph.d. Thomas Meinert Larsen fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, der har stået i spidsen for Diogenes sammen med institutleder og professor dr. med. Arne Astrup.

Fem kosttyper under lup
Koststudiet blev indledt med, at de 938 voksne, alle overvægtige, gennemgik en otte ugers slankekur, hvor de i gennemsnit tabte sig 11 kg.

Derefter blev de ved lodtrækning fordelt til fem forskellige fedtfattige kosttyper (se Faktaboks til højre), som de skulle følge i seks måneder for at teste, hvilken kost der var bedst til at forebygge, at de tog på igen. Under hele projektet fik familierne kyndig vejledning af diætister, og afleverede blod- og urin-prøver.

Forskellen på de fem kosttyper, som deltagerne blev udsat for, bestod i forskelligt indhold af protein og forskelle i det såkaldte glykæmiske indeks (GI). GI beskriver kulhydraters evne til at hæve blodsukkeret.

Hvis en madvare har et lavt glykæmisk indeks (LGI), betyder det, at blodsukkeret stiger langsommere, og til et lavere niveau sammenlignet med kulhydratrige madvarer med et højt glykæmisk indeks.

Hård kost for deltagerne
Af de 938 voksne deltagere, gennemførte de 548 både den indledende slankekur og de efterfølgende seks måneder på en bestemt kosttype. Deltagerne tog i gennemsnit 0.5 kg på igen i løbet af de seks måneder, men der var markante forskelle fra kosttype til kosttype.

– Gruppen, der spiste en proteinrig kost med et lavt glykæmisk indeks, var den eneste der holdt vægten efter de 11 kg vægttab, og således ikke tog på igen. Til sammenligning tog gruppen, der havde spist en kost med lavt proteinindhold og et højt glykæmisk indeks 1.67 kg på, siger Thomas Meinert Larsen.

– Vi så også, at der faldt færre forsøgspersoner fra undervejs blandt dem, der spiste den proteinrige kost med det lave glykæmiske indeks. Det kan både hænge sammen med, at en kost med lavt glykæmisk indeks giver en langsom fordøjelse og dermed et stabilt blodsukker, så vi føler os bedre tilpas. Og så mætter proteiner langt bedre end kulhydrat og fedt, så de gik ikke rundt og følte sig sultne, forklarer Thomas Meinert Larsen.

Overvægtige børn taber sig uden slankekur
I familierne var der 827 børn, som kun indgik i selve koststudiet, så de derved på intet tidspunkt var på slankekur eller kalorietælling – de spiste blot den samme kost som forældrene blev sat på. Omkring 45 procent af børnene i disse familier var som udgangspunkt overvægtige.

– Vi så, at forekomsten af overvægt hos børnene i gruppen, der spiste højere protein og lavt GI faldt spontant med omkring 15 procent i løbet af blot 6 måneder. Det er bemærkelsesværdigt, for børnene var hverken på slankekur eller talte kalorier. De spiste blot en anden kost i familien. Det giver håb om, at vi kan bekæmpe børnefedmen blot ved at få børnene til at spise en kost, som er lidt anderledes, siger professor Arne Astrup

De lovende resultater får nu forskerne til at arbejde videre med at gøre den nye kostsammensætning til en naturlig del af danskernes kostvaner.

– Det her passer fint ind med det arbejde, vi allerede har i gang i forbindelse med udviklingen af en Ny Nordisk Hverdagsmad, siger Arne Astrup.

Råt og koldt er godt
Når det gælder rådene om at spise grønt, magert, fiberrigt og begrænse sukker, så falder de nye forskningsresultater godt i tråd med de officielle kostråd. Men det er bare ikke tilstrækkeligt, hvis vægten skal holdes.

– Vores koststudie viser, at fx kostrådet ‘Spis frugt og grønt – 6 om dagen’ er for unuanceret. For nogle frugter kan ifølge vores studie spises frit, mens andre bør begrænses. Og så skal grøntsager som gulerødder, rødbeder og pastinakker helst spises rå, siger Thomas Meinert Larsen.

I forhold til den danske nationalspise, kartoflen, så skal de være kogt så lidt som muligt. Derfor er nye kartofler særligt gode, og de må gerne spises kolde.
Det samme gælder pasta, der skal være kogt ‘al dente’ og med fordel kan spises kold.

– Det skyldes, at kulhydraternes kemiske struktur ændrer sig, når de bliver kølet ned og derfor nedbrydes de langsommere i tarmen, hvilket sikrer et mere stabilt blodsukker, forklarer Thomas Meinert Larsen.

For yderligere oplysninger kontakt:

Leder af det europæiske kostinterventionsstudie Diogenes
Arne Astrup, Professor, Dr. Med.
Institut for Human Ernæring
Mobil: +45 21 43 33 02

Hovedforfatter på artiklen i New England Journal of Medicine, projekleder
Thomas Meinert Larsen, PhD, Lektor
Institut for Human Ernæring
Mobil: +45 22 71 70 58

Læs mere her