Nordeuropas førende fagmesse for sundheds- og velfærdsindustrien: Stærkere nordisk samarbejde vil skabe øgede eksportmuligheder

Et styrket nordisk samarbejde kan skabe øgede eksportmuligheder for teknologier og service inden for social- og sundhedsområdet. Det mener Nordeuropas førende fagmesse for sundheds- og velfærdsindustrien, Health & Rehab Scandinavia, som afholdes i d. 9.-11. september i Bella Center. Health & Rehab Scandinavia, som er Nordeuropas førende fagmesse for social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet, sætter i år fokus på, hvordan de nordiske lande kan bruge hinandens erfaringer og viden til at sikre en øget udbredelse af skandinavisk velfærdsteknologi.

Potentialet i et øget samarbejde og en større vidensdeling ligger i et fælles nordisk marked, som kan åbne op for nye eksportmuligheder.

”De nordiske lande står over for mange af de samme udfordringer i velfærdssektoren, og derfor giver det mening at samarbejde på tværs af landegrænserne. Markedet i Norden i dag er fragmenteret, og vi ønsker at styrke det fælles marked, således at virksomheder både kan se mulighederne og har lettere adgang til hele Norden. siger projektleder Dennis C. Søndergaard fra Nordens Velfærdscenter, som deltager med konferencen ”Hvordan styrker vi det fælles nordiske marked for velfærdsteknologi ”. Han fortsætter:

”Det siger sig selv, at det er mere attraktivt for nye leverandører på velfærdsteknologiområdet, hvis deres potentielle marked er 26 millioner mennesker over eksempelvis 5,5 millioner i Danmark. En styrkelse af et fælles nordisk marked vil styrke mulighederne for at eksempelvis danske virksomheder kan sælge deres produkter i resten af Norden og dermed danne dette et grundlag for større eksportmuligheder,”

Chefkonsulent Grit Munk fra Ingeniørforeningen IDA, der afholder konferencen ”Fra opfinderens skrivebord til borgerens hjem – bedst mulig udbredelse af velfærdsteknologi” sammen med den norske og svenske ingeniørforening, NITO og Sveriges Ingenjörer, ser også et stort potentiale i, at der udveksles erfaringer, ideer og forsknings- og udviklingsresultater mellem de tre lande.

”Norden har mange ligheder både befolkningsmæssigt og i vores indretning af samfundet, f.eks. omkring den offentlige sektor, som spiller en stor rolle i netop udbredelse af nye teknologier på sundheds- og velfærdsområdet. Samtidig er det hver for sig relativt små hjemmemarkeder. Ved at styrke det samarbejde, som allerede så småt er i gang, kan vi skabe en mere solid platform for forskning, virksomheder og ikke mindst forbedrede forhold for borgere og sundhedspersonalet. Vi har valgt at sætte fokus på, hvordan vi skaber bånd mellem udvikling og implementering bl.a. med eksempler fra telemedicin og psykiatri som jo har meget politisk fokus i øjeblikket.”

Hos Healthcare DENMARK er også udlandets interesse for skandinaviske produkter og viden tydelig.

“I Skandinavien er vi langt fremme med løsninger og teknologi inden for rehabilitering. Og i Danmark især er der et stort fokus på velfærdsteknologi til ældre- og handicapområdet. Det fokus og vores ekspertise giver genlyd i udlandet, hvilket vi tydeligt mærker i Healthcare DENMARK. Der er stor interesse fra andre lande i at besøge Health & Rehab-messen. I forbindelse med messen er Healthcare DENMARK eksempelvis vært for delegationer fra Frankrig, Polen, Rusland og Ægypten. De skal både besøge messen, men vi tager dem også med ud i danske kommuner og på udvalgte plejehjem,” fortæller Healthcare DENMARKs direktør, Hans Erik Henriksen.

www.health-rehab.com

Læs mere her

SOD kan beskytte huden mod solskader

Det anerkendes nu i det førende tidsskrift European Journal of Dermatalogy.

En undersøgelse af enzymet SOD´s beskyttende virkning er netop blevet offentliggjort i maj–juni nummeret af det anerkendt lægetidsskrift European Journal of Dermatology.

Forsøgspersoner fik det beskyttende enzym, SOD, fra præparatet GLISODIN®.

I det dobbeltblinde placebo kontrollerede studie blev 49 personer udsat for UV–stråler på indersiden af armen, indtil de blev solbrændte, derefter fik de enten SOD fra GLISODIN®eller placebo kapsler. Efterfølgende blev de udsat for stærk UV–bestråling over en fire ugers periode og indtog enten SOD kapsler eller placebo kapsler.

Undersøgelsen viste, at personer med lys hud, og som dagligt fik SOD, kunne tåle 9% flere UV–stråler, før de blev solskoldede, sammenlignet med de personer, som fik placebo kapsler. Rødmen i huden aftog hurtigere, og produktionen af nye kapilærer i huden var 33% højere hos dem, der fik SOD, sammenlignet med placebogruppen.

" Studiet viser, at SOD fra GLISODIN®virker effektivt i forebyggelsen af solskader fra sollys og solbadning. Dette har speciel relevans for personer med lys hud, som er hovedparten af de mennesker, som konsulterer hudlægerne ", udtaler de franske forskere bag undersøgelsen fra universitetshospitalet i Besancon i Frankrig.

Undersøgelsen viser, at SOD kan beskytte mod solskader som et supplement til solcreme med UVA– og UVB–beskyttelse.

Et tilskud af SOD erstatter naturligvis ikke fornuftig soldyrkning, hvor man bruger solcreme og undgår middagssolen, men det kan give huden et ekstra forsvar.

Man bør tage SOD mindst en uge, før man begynder med solbadningen ved at tage 2 kapsler hver morgen.

###

Fakta om SOD fra det testede præparat GLISODIN®

GLISODIN® er et 100 % naturligt, patenteret produkt med SOD fra særlige meloner og et specielt hvedeekstrakt, gliadin, som beskytter SOD mod at blive nedbrudt i fordøjelessystemet.

GLISODIN® er det eneste kosttilskud på markedet, som indeholder aktivt SOD
(super oxid dismutase) som er kroppens stærkeste antioxidant. SOD blev kaldt, " livets enzym ", da det blev opdaget i 1968.

GLISODIN® kan købes i i Matas, Magasin og Helsam.

Kilde: European Journal of Dermatology
March–April 2007, Volume 17, Number 2, Pages 10–11
"Could a photobiological test be a suitable method to assess the anti–oxidant effect of a nutritional supplement (Glisodin®) ". S. Mac–Mary, J.M. Sainthillier, C. Courderot–Masuyer, P. Creidi, P. Humbert
 

Læs mere her

DADAFO: Rygestopkurser virker ikke, men det gør e-cigaretter

Mens antallet af deltagere til rygestopkurser falder drastisk, så stiger antallet af brugere af e-cigaretter i Danmark kraftig. Det er der er en god forklaring på. Rygestopkurser og deres effekt har længe været stærkt overvurderet, og nu hvor et nyt produkt på markedet kan få rygere til at smide cigaretterne med største fornøjelse, så begynder tilmeldingerne til rygestopkurserne at falde. Dette produkt er e-cigaretten, den er meget effektiv og de seneste år er antallet af brugere steget til ca. 300.000. Antallet af rygere i Danmark er de seneste år faldet kraftigt, og nærmer sig nu 800.000 faste rygere. Det samme gælder salget af tobak og nikotinerstatningspræparater der også er faldet kraftigt, som følge af e-cigarettens store udbredelse.

En af hovedårsagerne til e-cigarettens succes, handler om den lethed hvormed man kan skifte cigaretterne ud. Man får stadig en oplevelse der til dels minder om rygning, man får nikotin og man slipper for rygestopkurser der er næsten helt uden effekt og som er meget dyre. Bestyrelsesmedlem i DADAFO, Peter Stigaard, er ikke i tvivl om hvorfor tilmeldingerne til rygestopkurserne falder så kraftigt:

”Hvorfor skal man gå på kursus for at lære at kvitte smøgerne, og dermed bruge løs af skatteydernes penge Der findes en løsning der ikke koster én eneste krone af skatteydernes penge, og det er e-cigaretter. Opfordr i stedet rygerne til at skifte til e-damp – det er langt mindre sundhedsskadeligt – og det giver rygere en mulighed for at bevare følelsen af at ryge når man damper, uden alle generne ved passiv røg.”

I England er man nu begyndt at tilbyde e-cigaretter på rygestopkurserne, bl.a. som følge af anbefalinger fra ASH (Action on Smoking and Health) og resultaterne derfra er ekstremt positive. DADAFO’s formand Christian Jakobsen forstår ikke hvorfor man ikke lader sig inspirere i Danmark:

”Det giver sig selv, at folk ønsker resultater. Det er derfor man vælger at bruge en e-cigaret. Hvorfor skulle man spilde tiden på et rygestopkursus, når man kan gå ned til den lokale e-cigaret butik, købe et startsæt til 350 kr. og så være røgfri Det har man opdaget i England, og derfor er man nu begyndt at tilbyde e-cigaretter på rygestopkurserne. Med gode resultater.”

De seneste videnskabelige undersøgelser viser at e-cigaretten virker godt som et sikkert alternativ til cigaretter, men den bliver ikke promoveret i Danmark, hvor man i stedet i høj grad stadig hænger fast i ineffektive midler som rygestopkurser og nikotinerstatningspræparater med en meget lav effektivitet. Det betyder at man ikke promoverer det produkt der med størst sikkerhed giver et varigt rygestop.

Det er ellers imod anbefalingerne fra de største forskere inden for rygestop og nikotinafhængighed, der alle går ind for harm reduction (skadesreducering) som har vundet stor international opbakning de seneste år – men altså ikke i Danmark. Både Prof. Karl Fagerström, Prof. Riccardo Polosa og Prof. Peter Hajek er alle store fortalere for e-cigaretten, da den tilbyder rygere et alternativ til cigaretten som både er effektivt og som gør, at man stadig kan få nikotinen og bevare vanen. I Frankrig er lægerne nu også begyndt at ordinere e-cigaretter til patienter der ønsker at stoppe med at ryge, noget der stadig har lange udsigter i Danmark, og det ærgrer DADAFO’s næstformand Kenneth Søberg:

”Det er uforståeligt at harm reduction, eller skadesreducering, ikke er noget der har ramt Danmark endnu. De største forskere i verden er fortalere for det. Det er egentlig meget enkelt – man ryger for at få nikotinen, men det er røgen der dræber.”

Læs mere her

Organmassage – en effektiv alternativ behandling til dårlig mave, sure opstød og fordøjelses-problemer

"Lykken kommer fra to ting – ens mave og hvad man propper i den…" Don Quioxte

Don Quioxte vidste det. Alverdens kulturer har altid vidst det, og vi i det 21. århundrede gør klogt i aldrig at glemme det vi er på godt og ondt underlagt vores organers forgodtbefindende!

Har de det godt, spreder de ro, glæde og sundhed de opbygger og understøtter os. Fungerer vores organer derimod ikke godt, påvirkes ligeledes hele kroppen. Den belastes og lukkes gradvist ned ofte med sygdom til følge.

Stanley Rosenberg (Aut. Rolfer©) har arbejdet med og undervist i Organmassage i over 15 år. Han fortæller:" Organmassage arbejder egentlig med sundheden i hver eneste celle i kroppen, idet cirkulationen af blod, lymfe og andre væsker ligger til grund for alle kroppens funktioner. Optagelse af oxygen og ernæring sker via organerne udskillelse af affaldsstoffer sker via organerne, det er helt basalt."

Stanley Rosenberg har også på egen krop oplevet, hvor afgørende organernes ve og vel er. Og hvor radikalt hele livskvaliteten forbedres, når problemer i organsystemet afhjælpes. " Jeg blev i foråret 2005 opereret for navlebrok. Selve operationen var egentlig vellykket, men jeg oplevede i tiden efter et markant fald i energi, mit humør blev påvirket og jeg havde vedvarende smerter. Organmassagen hjalp mig tilbage på fode bl.a. ved blidt at løsne det arvæv, som efter operationen påvirkede dels hele mit organsystem, dels min kropsholdning."

Organmassage er udviklet af læger i USA og videreudviklet af osteopater i Frankrig (en osteopat er groft sagt en kombination af en fysioterapeut og en kiropraktor). Organmassage er massage af organerne via meget blide, præcise greb er det muligt at forbedre de enkelte organers funktion og bevægelighed (f. eks bevæger hver nyre sig if. vores vejrtrækning ca. 600 m hver dag, og denne "motion" er en integreret del af nyrens sundhed). Operationer, fald, dårlig kropsholdning, piskesmæld, for lidt motion, dårlig kost, ulykker, stress mm kan og vil alt sammen påvirke vores organers funktion.

Organmassage kan være særdeles effektivt ved: forstoppelse, diarre, piskesmæld, halsbrand/sure opstød, mavebrok (hernia), anorexia, vejrtrækningsbesvær, stress, astma, nakkesmerter, træthed, oppustethed, svært ved at komme ud af sengen om morgen, nogle former for rygsmerter, nedsat appetit mm.

Stanley Rosenberg Institut afholder løbende kurser i Organmassage, og tilbyder endvidere behandling på Instituttets klinikker i København og Silkeborg.

###

Hvis I føler Jer inspirerede til at skrive en artikel om Organmassage eller benytte denne skrivelse, er I meget velkomne. Det er også muligt at lave et uddybende interview (pr tlf, mail eller Live) med Stanley Rosenberg. Kontakt venligst vores kontor på tlf 86 82 04 00
 

Læs mere her

Advarsel mod hjemmesiden biovea.dk

Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod hjemmesiden biovea.dk, da der forekommer markedsføring af potentielt farlige kosttilskudsprodukter. Fødevarerejseholdet, Kosttilskudsgruppen har på hjemmesiden i alt fundet 20 kosttilskud, der kan indeholde potentielt farlige stoffer og planteingredienser. Det drejer sig om følgende ingredienser:

– Withania somnifera (Ashwaganda)
– Pausinystalia johimbe (Yohimbe)
– Citrus Aurantium (synefrin) og koffein
– Tribulus terrestris
– Cimicifuga racemosa (Black Cohosh)
– Huperzin A

De nævnte ingredienser er alle risikovurderet af eksperter fra DTU Fødevareinstituttet.

Risikovurderingerne peger på, at planten Withania somnifera også kendt under navnet Aswaganda kan skade lever og nyrer, mens planten Pausinystalia johimbe kan påvirke blodkarrene samt blodtrykket negativt.

Kombinationen af Citrus Aurantium (synefrin) og koffein kan give hjerte-karproblemer samt påvirke centralnervesystemet. Planten Tribulus terrestris kan forårsage leverskader samt påvirke nerve- og hormonsystemet. Cimicifuga racemosa også kendt under navnene sort slangerod, sølvlysrod og black cohosh kan forårsage leverskader, mens stoffet Huperzin A, selv i små doser, kan påvirke centralnervesystemet og give akutte muskelrystelser og inkontinens.

Hjemmesiden biovea.dk henvender sig til danske forbrugere, men er ikke registreret i Danmark og er dermed ikke underlagt den danske lovgivning. Hjemmesiden er registreret i Frankrig og Fødevarerejseholdet, Kosttilskudsgruppen har kontaktet de franske myndigheder.

Vær varsom ved køb på nettet
Fødevarestyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være forsigtige ved køb af kosttilskud på internettet.

Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker. Særligt skal forbrugerne være varsomme ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da hjemmesiderne ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol.

Hvis du vil sikre dig, at et produkt er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan du finde oplysninger om registrerede kosttilskud på www.altomkost.dk

Læs mere her

Ny undersøgelse viser: Hver fjerde dansker lider af isninger i tænderne

Over en million danskere lider af følsomme tandhalse, som medfører isninger i tænderne. Det er konklusionen på en ny undersøgelse. Det er dog de færreste, der gør noget ved det, og som for eksempel anvender lindrende tandpasta, der er udviklet specielt til at løse problemet.

Analyseinstituttet GfK har på vegne af Colgate gennemført en undersøgelse, hvor 815 danskere mellem 15 56 år er blevet interviewet om deres mundhygiejne. Heraf angiver mere end hver fjerde, at de lider af følsomme tandhalse og isninger i tænderne. Af disse er 14% så hårdt ramt, at de mærker problemet dagligt. 36% oplever de ubehagelige isninger mindst en gang om ugen. Heldigvis er det muligt at blive helt kureret for isningerne, der typisk optræder, når man spiser is eller drikker noget meget koldt eller varmt.

"Årsagen til følsomme tandhalse skal især findes i uhensigtsmæssig børsteteknik," fortæller tandlæge Lone Upton Sjölin, Colgate, der anbefaler, at man beder sin tandlæge eller tandplejer om råd. "Når man børster for hårdt, trækker tandkødet sig tilbage, og tandhalsene blotlægges. Det er derfor en fordel at anvende en blød tandbørste samt en tandpasta mod følsomme tandhalse og isninger som Colgate Sensitive. Den indeholder kaliumcitrat, der har en bevist forebyggende og lindrende effekt," siger Lone Upton Sjølin.

Foruden kaliumcitrat, som giver en forebyggende og lindrende effekt på isninger og følsomme tandhalse, indeholder Colgate Sensitive også fluor. Colgate Sensitive kombinerer desuden smertelindring og komplet beskyttelse af følsomme tænder med en dejlig frisk smag. Tandpastaen skal anvendes dagligt som en almindelig tandpasta og vil findes i daglighandlen fra august 2003.

For yderligere oplysninger eller produkter til test, kontakt venligst:
Informationschef Hanna Løyche, Colgate–Palmolive A/S, tlf.: 43 20 92 00

Kuriosa:

Limonadeis, whisky on the rocks, café au lait eller stormvejr

I en ny forbrugerundersøgelse, gennemført i syv europæiske lande, fandt de fleste, at hovedskurken ved isninger i tænderne er is. Dog synes englænderne, at kolde drikke var mest generende for tandhalsene, og franskmændene fandt, at hovedårsagen var de varme drikke. Danske, norske, franske og engelske kvinder er desuden enige om, at blæsten også har en betydning for isningerne.

Undersøgelsen er gennemført i England, Frankrig, Italien, Danmark, Sverige, Norge og Spanien.

Hvad er årsagen til følsomme tandhalse og isninger i tænderne

Isninger opstår på steder, hvor tænderne ikke er beskyttet af tandemaljen. Hvis man børster tænderne forkert, kan det medføre, at tandkødet trækker sig tilbage og blotter tandhalsene. Det skyldes, at man børster for hårdt og intensivt, eller måske anvender en for hård tandbørste. Is samt kolde og varme drikke udløser typisk isningerne.

Sådan kan du undgå isninger og huller i tænderne

– Det er vigtigt at børste tænderne grundigt. Børst minimum to minutter to gange dagligt, og vælg en blød tandbørste og en tandpasta, der modvirker isninger i tænderne. Den specielle tandpasta opbygger et forsvar mod isningerne, når den anvendes dagligt.

– Supplér tandbørstningen med tandtråd og tandstikker.

– Giv tænderne en hvilepause fra syreangreb, og hold dig til tre hovedmåltider og to mellemmåltider. Undgå at småspise mellem måltiderne. I hvileperioden opbygges beskyttelsen mod caries, og der bliver færre tilfælde af isninger.

– Bliver du tørstig, så drik vand. Du kan også drikke kaffe eller te uden sukker uden at forstyrre tændernes hviletid.

Kilde: Colgate 2003

Vidste du dette om følsomme tandhalse

1. Følsomme tandhalse eller isninger i tænderne er et udbredt problem i Danmark, hvor over en million danskere lider af det.

2. Smerterne forårsages af kulde, varme og høje koncentrationer af sukker. I alvorlige tilfælde må man opsøge tandlægen for at få behandling.

3. Følsomheden kommer fra flydende elementer i tandens mikroskopiske kanaler, som påvirker nerverne i tanden og forårsager smerte og ubehag.

4. At børste tænderne for hårdt med en tandbørste med hårde børstehår eller med uhensigtsmæssig børsteteknik kan medføre følsomme tandhalse, fordi tandkødet trækker sig tilbage og blotlægger tandroden.

5. Betændt tandkød kan også forårsage isninger i tænderne, fordi tandroden blotlægges og dermed bliver mere følsom over for kulde– og varmepåvirkninger fra mad og drikke.

6. Jo ældre man bliver, jo mere udbredt bliver isninger i tænderne og følsomme tandhalse. Tandkødet krymper og trækker sig tilbage med alderen.

7. Man kan forebygge følsomme tandhalse og isninger i tænderne med den rigtige børsteteknik eller en tandpasta som eksempelvis Colgate Sensitive, som mindsker og lindrer problemet.

Kilde: Colgate 2003
 

Læs mere her

Thule Adventure Team Verdensmester igen

Efter næsten 7 døgn står Thule Adventure Team, som vinder at et af de hårdeste Adventure Race World Championship nogensinde. I 2011 vandt holdet World Championship i Tasmanien. Nu gør de det igen, denne gang i sydamerikanske Costa Rica.

Jacky Boisset og Mimi Guillot fra Frankrig, Stuart Lynch fra New Zealand og spanske Albert Roca, har haft det hårdt med at navigere gennem en svær fremkommelig junglen, hård strøm, over bjerge og gennem mangrover i en uge med kun et par få timers søvn.

Dette års World Championship i Adventure Racing var et langt hårdere løb end forventet, og mange af de bedste hold var tvunget til at trække sig fra kapløbet på grund af skader eller mavesygdom. Thule Adventure Team overlevede en ekstrem udfordring med den rette strategi og næsten fejlfri navigation af Jacky og Stuart. I løbet af de knapt syv dage, som konkurrencen varede har holdet bortset fra yderst kort hvile på de forskellige padle strækninger kun sovet i cirka 8 timer.

Da holdet begyndte den næstsidste etape, en lang MTB strækning på 156 km, var de cirka syv timer før nummer to, spanske Columbia Vidaraid.

“Jacky, Mimi, Stuart og Albert har tegnet sig for en fantastisk præstation i Costa Rica. De vandt takket være deres perfekte samarbejde og ekstremt hårde arbejde, hvor de tog hver eneste lille udfordring alvorligt. De havde forberedt sig godt både fysisk, mentalt og havde en klar strategi for de mest kritiske øjeblikke, såsom søvn, mad, at få nok vand og undgå skader og infektioner ” siger Martin Flinta, Holdkaptajn på Thule Adventure Team.

Stuart og Albert har gjort et fantastisk stykke arbejde i stedet for Martin Flinta og Per Vestling. Martin Flinta blev syg, da han for et par uger siden konkurrerede i Ironman på Hawaii og Per Vestling har i 2013 taget et sabbatår fra Adventure Racing.

Læs mere om Thule Crew: www.thule.com/thulecrew

For yderligere information, venligst kontakt:
Stiig Larsen, Sales Manager Denmark
E-mail: stiig.larsen@thule.com
Phone: +45 52305232

For mere information om Thule produkter, besøg vores hjemmeside på: www.thule.com
For billeder i høj opløsning, besøg venligst Thule Group Press Room: http://www.thulegroup.com/press

Thule på Facebook: www.facebook.com/thulebringyourlife
Thule på YouTube: www.youtube.com/thule

Om Thule
Thule brandet blev etableret i Sverige i 1942. Under mottoet Bring your life tilbyder Thule et bredt sortiment af premium produkter, som forenkler transporten af dit grej og udstyr på en sikker og elegant måde. Tagbagagebærere, cykelholdere, kano- og kajakholdere, tagbokse, tilbehør til fritidskøretøj, påhængskøretøj (heste, både mm.), snekæder, bagage -og cykeltasker eller produkter til børn i form af børnesæder og multifunktionelle vogne. Produkterne sælges på mere end 125 markeder verden over. Thule er det største brand i Thule-koncernen.
Læs mere på www.thule.com

Om Thule Crew
Thule Crew startede i 2013. Med udgangspunkt i Thules mission om at få flere til at bruge mere tid ude i naturen, er medlemmerne i Thule Crew udvalgt for at inspirere os alle til at leve et mere aktivt liv. Passionen for udendørsaktiviteter er grundlæggende for medlemmerne i Thule Crew, som med deres store humanisme også er dedikeret rollemodeller i deres respektive sportsgrene.
Læs mere på www.thule.com/thulecrew

Ressourcestærke kvinder steriliseres med ESSURE

Var det noget at blive steriliseret uden ar
For mange danske kvinder ender valget om en sterilisation med både ar og fuld narkose, men sådan behøver det ikke at være.

I stedet kan de blive steriliseret ved at få opereret en mikro–indsats, kaldet ESSURE, ind i æggelederne – under lokalbedøvelse og ambulant.

Anæstesisygeplejerske Jette Brandt på 39 år er en af de få danske kvinder, der er blevet steriliseret med ESSURE. Det skete for fire år siden. Dengang fandt hun selv oplysninger om metoden på nettet og fandt også selv ud af, at hun kunne få indgrebet på Glostrup Hospital.

– Jeg var glad for, at behandlingen kunne foretages i lokal bedøvelse og ikke fuld bedøvelse, og at jeg slap for ar. Jeg ville vælge denne behandling igen, da det gik hurtigt og med meget få smerter efterfølgende, siger hun.

Jette Brandt er prototypen på den type kvinder, der bliver steriliseret på netop denne måde: De er ressourcestærke og finder selv deres oplysninger på nettet.

Gynækolog og overlæge Lotte Clevin, Hvidovre Hospital er en af de læger, der anbefaler metoden. Selv har hun kun steriliseret få kvinder med ESSURE. Men hun opfordrer de praktiserende gynækologer til at begynde at efterspørge metoden noget mere, for så vil de offentlige hospitaler måske begynde at tilbyde den.
Dog bruger hun ESSURE på sit bijob som gynækolog på Allerød Privathospital.

Bruges i resten af den vestlige verden
I USA og resten af Europa er over 100.000 kvinder blevet steriliseret på denne måde igennem de sidste 10 år, og især i Frankrig er det en almindelig måde at blive steriliseret på. Metoden er så småt begyndt at vinde indpas i Danmark, hvor den har været på markedet i seks til syv år.
Gynækolog og overlæge dr. med, Per Lundorff, Regionshospitalet Viborg er en af de læger, der bruger metoden mest. Han har steriliseret omkring 30 kvinder på den måde de sidste fire år, og han kan mærke, at metoden bliver mere og mere efterspurgt.
–Flere af de praktiserende læger kender metoden nu, og den er især god til overvægtige, meget tynde kvinder eller kvinder, der tidligere er blevet opereret i maven flere gange, da de har en øget risiko for at få komplikationer ved en kikkertoperation. Jeg vil mene, at der er en økonomisk gevinst med implantatet ESSURE, da udgifterne til ESSURE oplagt i lokal bedøvelse opvejer udgifterne til fuld narkose, overvågning efter operationen samt eventuelle udgifter ved komplikationer, som kan opstå ved kikkertoperationen ved standardmetoden. Der er ikke nogen ulemper ved ESSURE. Måske bortset fra at der i modsætning til de tidligere metoder ikke er nogen vej tilbage, siger han.
Indtil videre bliver kvinder steriliseret med ESSURE på Glostrup Hospital, Falster Sygehus, Regionalhospitalet Viborg samt enkelte privathospitaler.

Fakta
Tidligere er danske kvinder blevet steriliseret ved, at små klips stikkes via to huller ind i maven, hvorefter de klemmer æggelederne sammen. Den metode giver to ar på ½ til 1 centimeter.
ESSURE er så meget mere skånsom, fordi den føres ad naturlig vej op gennem skeden og livmoderen. Den sættes ind i hver af kvindens æggeledere. I løbet af de næste tre måneder vokser kroppens væv ind i Mikro–indsatserne og blokerer på den måde æggelederne, hvorefter sæden ikke kan komme ind og befrugte ægget.
Typisk er kvinden lokalbedøvet under indgrebet, som varer cirka en halv time. Hun får ingen ar, da kirurgerne ikke skærer i huden. Dog virker metoden først efter omkring tre måneder.
Mikro–indsatserne indeholder eller frigiver ingen hormoner som østrogen og progesteron. Metoden er 99,8 procent sikker, hvilket er omkring det samme som en almindelig sterilisation.
8000 gynækologer i USA udfører sterilisation med ESSURE.

Kontakt
Jette Brandt, ida2797b@post.cybercity.dk eller 36 96 95 99 (bosiddende i USA, hvor tiden er ni timer bagud dansk tid så ring venligst efter kl.17.00.)

Lotte Clevin, gynækolog og overlæge, Hvidovre Hospital: 36 32 65 25 eller lotte.clevin@hvh.regionh.dk

Per Lundorff, gynækolog, overlæge dr. med, Regionshospitalet Viborg, 89 27 27 27 eller per.lundorff@sygehusviborg.dk

Henrik Schjødt, Administrerende direktør i KEBO MED, 36 39 80 33, 40 57 46 60 eller hesc@kebomed.dk

Du kan læse mere på http://www.kebomed.dk/flx/dk/produkter/sterilisation/
 

Læs mere her

Thule Adventure Team Verdensmester igen

Efter næsten 7 døgn står Thule Adventure Team, som vinder at et af de hårdeste Adventure Race World Championship nogensinde. I 2011 vandt holdet World Championship i Tasmanien. Nu gør de det igen, denne gang i sydamerikanske Costa Rica.

Jacky Boisset og Mimi Guillot fra Frankrig, Stuart Lynch fra New Zealand og spanske Albert Roca, har haft det hårdt med at navigere gennem en svær fremkommelig junglen, hård strøm, over bjerge og gennem mangrover i en uge med kun et par få timers søvn.

Dette års World Championship i Adventure Racing var et langt hårdere løb end forventet, og mange af de bedste hold var tvunget til at trække sig fra kapløbet på grund af skader eller mavesygdom. Thule Adventure Team overlevede en ekstrem udfordring med den rette strategi og næsten fejlfri navigation af Jacky og Stuart. I løbet af de knapt syv dage, som konkurrencen varede har holdet bortset fra yderst kort hvile på de forskellige padle strækninger kun sovet i cirka 8 timer.

Da holdet begyndte den næstsidste etape, en lang MTB strækning på 156 km, var de cirka syv timer før nummer to, spanske Columbia Vidaraid.

“Jacky, Mimi, Stuart og Albert har tegnet sig for en fantastisk præstation i Costa Rica. De vandt takket være deres perfekte samarbejde og ekstremt hårde arbejde, hvor de tog hver eneste lille udfordring alvorligt. De havde forberedt sig godt både fysisk, mentalt og havde en klar strategi for de mest kritiske øjeblikke, såsom søvn, mad, at få nok vand og undgå skader og infektioner ” siger Martin Flinta, Holdkaptajn på Thule Adventure Team.

Stuart og Albert har gjort et fantastisk stykke arbejde i stedet for Martin Flinta og Per Vestling. Martin Flinta blev syg, da han for et par uger siden konkurrerede i Ironman på Hawaii og Per Vestling har i 2013 taget et sabbatår fra Adventure Racing.

Læs mere om Thule Crew: www.thule.com/thulecrew

For yderligere information, venligst kontakt:
Stiig Larsen, Sales Manager Denmark
E-mail: stiig.larsen@thule.com
Phone: +45 52305232

For mere information om Thule produkter, besøg vores hjemmeside på: www.thule.com
For billeder i høj opløsning, besøg venligst Thule Group Press Room: http://www.thulegroup.com/press

Thule på Facebook: www.facebook.com/thulebringyourlife
Thule på YouTube: www.youtube.com/thule

Om Thule
Thule brandet blev etableret i Sverige i 1942. Under mottoet Bring your life tilbyder Thule et bredt sortiment af premium produkter, som forenkler transporten af dit grej og udstyr på en sikker og elegant måde. Tagbagagebærere, cykelholdere, kano- og kajakholdere, tagbokse, tilbehør til fritidskøretøj, påhængskøretøj (heste, både mm.), snekæder, bagage -og cykeltasker eller produkter til børn i form af børnesæder og multifunktionelle vogne. Produkterne sælges på mere end 125 markeder verden over. Thule er det største brand i Thule-koncernen.
Læs mere på www.thule.com

Om Thule Crew
Thule Crew startede i 2013. Med udgangspunkt i Thules mission om at få flere til at bruge mere tid ude i naturen, er medlemmerne i Thule Crew udvalgt for at inspirere os alle til at leve et mere aktivt liv. Passionen for udendørsaktiviteter er grundlæggende for medlemmerne i Thule Crew, som med deres store humanisme også er dedikeret rollemodeller i deres respektive sportsgrene.
Læs mere på www.thule.com/thulecrew

Lundbeck udvider aftalen med Teva til at inkludere rettigheder til markedsføring i udvalgte lande i Asien

H. Lundbeck A/S (Lundbeck) har i dag offentliggjort, at selskabet har udvidet aftalen med Teva Pharmaceutical Industries Ltd. (NASDAQ: TEVA) vedrørende Azilect(®), så den nu omfatter seks markeder i Asien – Kina, Sydkorea, Hong Kong, Malaysia, Thailand og Filippinerne.

Det asiatiske marked udvikler sig til at være platform af stigende betydning for Lundbeck i takt med, at regionen oplever rivende vækst indenfor CNS markedet. Med aftalen får Lundbeck adgang til seks interessante asiatiske markeder, som alle forventes at vise høj vækst på markedet for behandling af Parkinsons sygdom. Azilect(®) vil fremover være en væsentlig kilde til vækst for Lundbeck i Asien generelt, og især i Kina og Sydkorea. Udover denne aftale er to af Lundbecks nøgleprodukter, Cipralex(®) og Ebixa(®), for nylig blevet tilskudsberettiget i Kina.

Som led i aftalen er Lundbeck ansvarlig for at gennemføre de kliniske undersøgelser og klargøre de ansøgninger til myndighederne, som kræves for at opnå markedsføringstilladelse på de enkelte markeder. Den første lancering på et af markederne kan potentielt ske om cirka ét år.

“Med den nye aftale med vores partner, Teva, får vi en mulighed for at udvide vores allerede succesfulde arbejde med Azilect(®). Det farmaceutiske marked i Asien, og CNS-markedet især, er under hastig udvikling, og vi ser denne aftale som en mulighed for at styrke vores forretningsmæssige platform i denne lovende region yderligere,” udtaler Ole Chrintz, Senior Vice President, Commercial Operations i Lundbeck. “I det utilstrækkelige marked for Parkinsons sygdom er Azilect en vigtig behandlingsmulighed, og den første behandling som i kliniske undersøgelser har sandsynliggjort en sygdomsmodificerende effekt i Parkinsons sygdom. Vi er glade for at vi nu er i stand til at tilbyde denne effektive behandling til befolkningen i de asiatiske lande.”

De specifikke økonomiske betingelser er ikke oplyst, men Lundbeck skal betale en andel af nettoomsætningen på markederne til Teva.

Ændring i regnskabspraksis
I forbindelse med indgåelse af aftalen og som følge af, at der i løbet af 2009 er foretaget en præcisering i IAS 18 Omsætning vedrørende agent- og principalmetoden, foretager Lundbeck en ændring i anvendt regnskabspraksis for så vidt angår præsentation af den eksisterende aftale vedrørende Azilect(®).

Med indgåelse af den nye aftale vurderes det at Lundbeck agerer principal, for så vidt angår det samlede salg af Azilect(®). Det medfører, at Azilect(®) fremover regnskabsmæssigt behandles på samme måde, som Lundbecks øvrige produkter, hvor selskabet betaler en andel af produktets omsætning eller indtjening til en ekstern partner. Ændringen betyder at omsætning vedrørende Azilect(®) fremover vil bidrage fuldstændigt til koncernens omsætning mens licensbetalinger til Teva vil blive bogført som en del af produktionsomkostningerne, modsat tidligere praksis, hvor omsætning af Azilect(®) blev bogført fratrukket licensbetalinger.

Som følge af ændringen i regnskabspraksis vil omsætningen af Azilect(®) i de første 9 måneder af 2009 være DKK 545 mio., mod tidligere rapporterede DKK 259 mio. Produktionsomkostninger for de første 9 måneder af 2009 vil som følge af ændringen i regnskabspraksis udgøre DKK 1915 mio. mod tidligere rapporterede DKK 1629 mio.

Praksisændringen får ingen betydning for Lundbecks resultat af primær drift (EBIT).

Sammenligningstal vil blive tilrettet i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten for 2009.

Forventninger
Som følge af ændringen i regnskabspraksis relateret til salget af Azilect(®), forventer Lundbeck nu at selskabets samlede omsætning for 2009 vil blive en smule højere end den tidligere udmeldte forventning på DKK 13,1-13,6 mia. Foruden denne ændring, er forventningerne til 2009 uændret.

Lundbeck fremlægger årsregnskab for 2009 den 4. marts 2010. Ved denne lejlighed vil selskabet fremlægge forventninger til regnskabsåret 2010.

Om Azilect(®)
Azilect(®) (rasagilin-tabletter), som er et registreret varemærke som tilhører Teva, er indikeret til behandling af symptomerne på Parkinsons sygdom både som indledende behandling alene og som supplement til levodopa senere i sygdommen. Azilect(®) er i dag tilgængelig i 38 lande, herunder i USA, Canada, Israel, Mexico og alle EU-landene. Lundbeck har rettighederne til at markedsføre Azilect(®) i Europa (i samarbejde med Teva i Frankrig, Storbritannien og Tyskland) og i Kina, Sydkorea, Hong Kong, Malaysia, Thailand, Filippinerne og få andre lande udenfor Europa.

Om Parkinsons sygdom
Parkinsons sygdom er en aldersrelateret, degenerativ forstyrrelse i hjernen. Typiske symptomer er rystelser, stivhed, langsomme bevægelser og forringet balanceevne. Det anslås, at fire millioner mennesker verden over lider af sygdommen, som normalt rammer mennesker over 60 år.

Om H. Lundbeck A/S
H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUKY) er en international farmaceutisk virksomhed, der er dybt engageret i at forbedre livskvaliteten for mennesker, der lider af sygdomme i centralnervesystemet (CNS). Lundbeck arbejder med forskning, udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler i hele verden målrettet lidelser som depression, angst, skizofreni, søvnløshed samt Huntingtons, Alzheimers og Parkinsons sygdomme.

Lundbeck blev grundlagt i 1915 af Hans Lundbeck i København, og har i dag mere end 5.500 ansatte over hele verden. Lundbeck er en af verdens førende virksomheder inden for CNS-området. Lundbeck omsatte i 2008 for DKK 11,3 mia.
(ca. EUR 1,5 mia. eller USD 2,2 mia.). For mere information, se http://www.lundbeck.com”>www.lundbeck.com

Læs mere her