Ny tværfaglig og håndgribelig undervisningsbog til ergonomifaget

“Ergonomi” er den nyeste udgivelse i FADL's Forlags serie af undervisningsbøger til professionsbachelorer. Bogen er en tværfaglig udgivelse, der henvender sig til sygepleje, fysioterapi og ergonomi.Den seneste bog “Ergonomi” fra FADL's Forlag har fokus på den enkelte patient, samarbejdet med patienten og den sundhedsprofessionelles arbejdsvilkår. De fire forfattere — en sygeplejerske, to ergoterapeuter og en fysioterapeut — gør ergonomien relevant, håndgribelig og nærværende for læseren, og forfatternes forskellige baggrunde gør bogen tværfaglig og teoretisk velbegrundet.

Kapitlerne er bygget op på en overskuelig måde og hvert kapitel indeholder et resumé og forslag
til øvelser i praksis. Foruden en grundlæggende introduktion af ergonomibegrebet kommer bogen
bl.a. ind på kognitiv og organisatorisk ergonomi, de 7 basale bevægelsesmønstre, basal biomekanik,
arbejdsstillinger, forflytningsteknik, og hjælpemidler.

Bogen er rigt illustreret og fuld af faktabokse og relevante cases, som gør bogen konkret, overskuelig og nem at læse. Ergonomi hjælper de studerende til at koble teori og praksis, så ergonomien bliver håndgribelig og anvendelig i de studerendes kliniske ophold.

Bogen henvender sig til alle tre faggrupper—sygepleje, fysioterapi og ergonomi. Den kan bruges af den
studerende, som er i gang med en sundhedsuddannelse, men også af den nyuddannede eller den mere
erfarne sundhedsprofessionelle til at fastholde eller videreudvikle klinisk praksis.

Til bogen er der tilknyttet et powerpointshow, som kan bruges af undervisere eller andre interesserede,
som ønsker at formidle ergonomi i undervisningen. Powerpoint-showet kan hentes gratis på fadlsforlag.dk inden for kort tid.

Bogen udkommer i dag på FADL's Forlag.

Læs mere her

Spis dig smuk & sund med bogen Beauty Foods

Bogen Beauty Foods fra FADL's Forlag vækker din feminine madglæde, og introducerer en kost som gør dig smuk og sund. 50 skønne opskrifter, 10 essentielle skønhedstips og 100 fødevarer til dit smukke ydre er bare en del af bogens 300 siders velsmagende skønhedsrejse.Forfatterne Laura Bonné og Sally Walker giver læseren nye værktøjer og gode råd til, hvordan du kan spise dig skøn og sund. Bogen tager fat på, hvordan du bevarer din skønhed uanset alder, og opnår masser af energi, velvære og balance i hverdagen. Beauty Foods er en anderledes skønhedsguide, som tager udgangspunkt i det indre, for at vise dig en nænsom og velsmagende vej til det skønne ydre.

Du får svar på: Hvordan du får din hud til at gløde sundt. Hvordan du fordøjer dig smuk. Hvilke næringsstoffer og fødevarer du skal vælge – og hvilke du ikke skal vælge. Hvordan vitaminer og mineraler indvirker på skønheden. Hvordan du vælger det sunde fedt, og hvilke skønhedskure, der bedst fremmer skønheden.

Vi ser resultatet af mangel på sund og varieret kost ved f.eks. trist, kedelig, problematisk eller uren hud, men også cellulitis, væske i kroppen, mørke rander omkring øjnene, spaltet og tyndt hår, flossede negle m.m. Og for mange er dette ikke uden betydning.

Bliv inspireret med denne bog fra FADL’s Forlag, indfør de 50 skønne gudinde opskrifter i hverdagen og oplev hvordan du kan spise og drikke dig til skønhed og sundhed.

Vi lover, at du bliver smukkere, skønnere og sundere.

Læs mere her

Eksotiske spadrømme i ny bog

“AMAZING SPA” af Laura Bonné tager læseren med ud på en rejse til verdens mest eksklusive spadestinationer, hvor skønhed, velvære og forkælelse er i centrum. Bogen giver læseren et inspirerende indblik i forskellige wellnessoplevelser og spakulturen.
Plejende behandlinger for krop og sjæl, rensende bade, meditation, yoga, bevægelse, afslapning, sund kost og lækre helsebringende drikke er alle ingredienser i spa- og kurkulturen. ”Amazing SPA” rummer det hele.

Laura Bonné giver læseren råd om, hvordan du også kan bringe den store vide verden af spa- og wellnesslækkerier ind på dit eget badeværelse. Spa er nemlig meget mere end daseferier på luksusresorts med boblebad og champagne. Du kan nemt inddrage de skønne og berigende ritualer i hverdagen, og du får overvældende meget inspiration fra bogens inspirerende beskrivelser af must-see spadestinationer. ”Amazing SPA” gennemgår også de forskellige ingredienser til spabehandlingerne, og hvad de betyder vores krop og sind.

Laura Bonné er kvinden bag den succesfulde klinik Amazing Space og den prisvindende produktserie af samme navn. Hun har tidligere udgivet bogen ”Skønhedsritualer” på FADL’s Forlag.

Bogens indhold er både på dansk og engelsk.

Udkommer d. 26/11 – 15

Læs mere her

Sund mave – den ultimative guide til 'low FODMAP diet'

Op mod 20 % af verdens befolkning døjer med smerter og generende symptomer forårsaget af irritabel tyktarm. FADL’s Forlag udgiver derfor Sund mave – low FODMAP diet, som stiller skarpt fokus på denne lidelse, som også går under betegnelsen IBS (fra engelsk: irritable bowel syndrome).IBS rammer fortsat flere og flere mennesker, og der er inden for de seneste par år kommet langt mere fokus på lidelsen i Danmark, end der har været tidligere. Opmærksomheden på IBS er nu blevet så stor, at Aarstiderne har udvidet sortimentet med en low FODMAP-måltidskasse på grund af øget efterspørgsel.

På baggrund af forskning i IBS og symptomerne herpå er der i de seneste år skabt et solidt videnskabeligt grundlag for at anbefale low FODMAP diet til lindring af irritabel tarm. Med denne diæt kan man lære at spise mere hensigtsmæssigt, trods en ganske opmærksomhedskrævende lidelse, og man kan ligeledes lære at håndtere de fysiske og mentale udfordringer, der somme tider følger med en radikal ændring i sin livsstil.

Sund mave – low FODMAP diet er skrevet af Mia Schomacker og Camilla Thrysøe, som begge er uddannet kliniske diætister fra King’s College University London og certificerede i at vejlede i ”low FODMAP diet”. Mia schomacker og Camilla Thrysøe står bag hjemmesiden sundmave.dk., hvor de vejleder og oplyser om low FODMAP-diæten. Diæten tager udgangspunkt i de udfordringer, folk med irritabel tarm, cøliaki, fødevareintolerance og andre mave-tarmlidelser kan stå over for i hverdagen.
Bogen er skrevet ud fra diætisternes personlige erfaringer med sarte maver, deres faglige baggrund samt deres arbejde med patienter, som døjer med IBS.

I Sund mave – low FODMAP diet har Mia Schomacker og Camilla Thrysøes samlet deres erfaringer og faglige viden og udviklet en række opskrifter, som egner sig til både børn, unge og voksne på low FODMAP-diæten.
Udover opskrifter indeholder bogen en teoretisk del med faktuel baggrund, fødevarelister og et overblik over, hvordan man påbegynder diæten.

Titel: Sund mave – low FODMAP diet
Af: Mia Schomacker & Camilla Thrysøe
ISBN-nr.: 9788777498350
Pris: 349,95 kr.
Udkommer: 10. oktober 2015

Læs mere her

Den ultimative kogebog om KÅL

$(document).ready(function() { $(“a.oembed”).oembed(null,{ includeHandle: false, maxWidth: 428, maxHeight: 328 }); });
I dag udkommer den ultimative kogebog om ”KÅL” fra FADL’s Forlag – spækket med inspiration til, hvad man kan kalde grøntsagernes svar på dåsemad. Kålen har fået sig en kulinarisk renæssance som en yderst moderne ingrediens i de danske køkkener – både i studenterhyblerne og på de finere restauranter.”KÅL” er skrevet af kokken Peter Nøhr Christensen og historikeren Asmus Gamdrup Petersen Jensen, og det er med deres store fælles interesse i madlavning og madhistorie, at denne kogebog er blevet til. Som læser får man masser inspiration til nye og anderledes måder at anvende kålen på i køkkenet. Den kan både koges, bages, steges, sauteres, dampes, blancheres, braiseres, saltbages og syltes!

Bogen er bygget op efter et simpelt princip. Der er 13 kapitler, som er inddelt i kåltyper. Hvert kapitel indledes med en fortælling om, hvordan kålen har været dyrket, tilberedt og spist gennem historien. Herefter følger en række opskrifter med hver kåltype, og i alt når bogen omkring både forretter, hovedretter og ja, også desserter med kål!

”KÅL” er en spændende, flot og bredt afdækkende hverdagskogebog om en smagfuld, billig og delikat grøntsag, som fortjener stor opmærksomhed. Opskrifterne er nemme at gå til, og der er med garanti en masse viden, tips og smagssammensætninger at komme efter – uanset om man er studerende på madbudget eller madentusiast.

Læs mere her

Den ultimative guide til kampsport

Dette er bogen om KAMPSPORT – for dig, som allerede træner og vil lære mere om den sport, du udøver, eller for dig, som er helt grøn og på udkig efter inspiration og gode råd. Gennem 26 velresearchede og underholdende kapitler præsenteres læseren for alle de vigtigste grene inden for kampsport. Du får ikke det sorte bælte efter at have bladret igennem kapitlet om taekwondo, karate eller wushu, og bogen lærer dig hverken fancy flyvespark eller at smadre mursten ved tankens kraft.

Kampsport kan derimod fungere som et opslagsværk og som en inspirationsguide spækket med sjove facts fra historien og populærkulturen. Bogen er fuld af interviews, fakta, flotte billeder og baggrundshistorier om nogle af de mest spændende kampsportsgrene, man kan træne.

Det faktuelle indhold er formidlet på en underholdende og lettilgængelig måde, som gør bogen velegnet til børn og unge i alderen 10 år og frem. Kampsport er den danske udgave af en norsk originaludgivelse med samme titel. Indholdet er derfor blevet tilpasset danske forhold, ligesom den danske udgave af bogen rummer en række interview med danske kampsportudøvere.  

Annette Münch (f. 1981) er norsk forfatter og redaktør, bosiddende i Oslo. Hun har selv dyrket kampsport i ti år og har blandt andet det sorte bælte 2. dan i taekwondo. Münch er desuden forfatter til en række ungdomsromaner, flere af dem med elementer af kampsport i sig.
Hanne Eide Andersen (f. 1975). Freelance, feature- og dokumentarjournalist, bosat i Oslo.

Bogen udkommer 23. marts 2015

Kampsport. Af Annette Münch & Hanne Eide Andersen. På dansk ved Mette Stepnicka. TURBINE Forlaget 2015. ISBN: 978-87-4060-077-3. Sider 250. Vejl. pris: 349,95 kr.

Læs mere her

Den ultimative sundhedsguide er her nu

FADL’s Forlag udkommer i dag med den komplette sundhedsguide! I ”Din sundhed” finder du gode råd og tips til et skønnere og sundere liv. Lad dig inspirere – det er aldrig for sent. Det første, danskerne tænker på, når man siger sundhed, er kost og motion. I virkeligheden slår alkohol og tobak langt flere danskere ihjel. Så den der med, at “du bliver, hvad du spiser”, er ikke rigtig. Men medierne vil gerne have lækre billeder, og de ligger først og fremmest i kost og motion.

Heldigvis er sundhed langt mere kompliceret. Kost, rygning, alkohol og motion er bare fysisk sundhed. Men der er også mental, følelsesmæssig og spirituel sundhed. Alle fire elementer skal være til stede for at leve et balanceret liv. Og mange danskeres liv er ude af balance. Vi er kommet alt for langt væk fra vores gener – ikke mindst når det gælder vores mentale sundhed.

Stress bliver det næste årtis folkesygdom. Tidens opskruede tempo, effektivisering på arbejdspladserne og jagten på det perfekte privatliv er ved at tage livet af mange danskere. Det normale liv gør os syge, kan man sige. Så det er tid til eftertanke. Tid til, at du giver dit liv et serviceeftersyn, for er kursen i dit liv nu også den rigtige
Er du kaptajn på egen skude Og er det dine egne drømme, du udlever

Sundhed fylder mere end nogensinde i danskernes bevidsthed, og en række eksperter giver i denne bog deres bud på et sundere liv. Flyd med og lad dig inspirere. Det er aldrig for sent.

Bogen indeholder bidrag fra nogle af de bedste eksperter inden for sundhed og velvære. Blandt andre: Birgitte Nymann, Thomas Milsted, Henning Daverne Thorbjörg Haffsteinsdottir, Joan Ørting, Louise Luxhøi og Laura Bonné – blot for at nævne nogle af bidragsyderne.
Desuden har Peter Qvortrup Geisling skrevet bogens forord.

Bogen kommer hele vejen rundt om de centrale områder, der er vigtige at have i fokus, når man vil opleve en øget sundhed og velvære. Her findes råd og tips indenfor:

Skønhed, kost og vægt, motion, søvn, stress og sundhed på arbejdspladsen, psykisk sundhed, sex og lykke, meditation & alternativ behandling.

Det er tiltænkt, at ”Din Sundhed” skal være en brugsbog, så man på en let og overskuelig måde kan ændre netop de ting i hverdagen, der gør, at man får en forbedret livskvalitet.
Bogen er ikke en løftet pegefinger, men en guide med håndgribelige redskaber, som man hurtigt kan indføre i sine hverdagsrutiner.

Læs mere her

Tegn abonnement på Medicinsk Teknologi

Fagtidsskriftet Medicinsk Teknologi fra Forlaget Scanpublisher A/S er på gaden med september–nummeret, hvor der bl.a. sættes fokus på:

Kvalitetskontrol af ultralydstransducere v. overlæge Knud–Erik Fredfeldt fra Frederikssund Sygehus,
institutleder Kim Dremstrup Nielsen fortæller om de første – flyvefærdige civilingeniører i sundhedsteknologi, som både giver patenter og glade patienter, mens direktør Ditte Nørgaard–Andersen fra Medicoindustrien i en debatskabende artikel skriver om – Alt for tekniske udbud.

Tegn abonnement (Ole Dan Jensen) på det officielle organ for Dansk Medicoteknisk Selskab og læs mere om alt det øvrige indhold på www.medicinskteknologi.dk
 

Læs mere her

Den stangstive Ungdom – nyt undervisningsmateriale med DVD-dokumentarfilm

Danske unge har Europa–rekord i druk. Nyt undervisningsmateriale sætter fokus på de unge og alkoholen, og materialet ruster de unge til at få et fornuftigt forhold til alkohol uden at moralisere.

Danmark har ifølge den europæiske undersøgelse Espad Europa–rekord i druk. Ingen andre steder drikker unge så meget som i Danmark – til trods for aldersgrænser for køb af alkohol og lignende begrænsende tiltag. Unge lærer tidligt at drikke alkohol, og det er i betydelige mængder, der har konsekvenser. Voldtægter, forgiftninger, vold, kriminalitet og misbrug er blot nogle af de negative sider ved alkoholen, og derfor er det vigtigt, at unge lærer at få et fornuftigt forhold til alkohol.
"Den stangstive ungdom" er en undervisningsbog for unge fra cirka 14 år, og bogen sætter via fakta, debatoplæg og interviews med unge og eksperter fokus på fordele og ulemper ved alkoholen.

"Den stangstive ungdom" er skrevet af Asger Muurholm, der i sit job som skolelærer dagligt har problematikken omkring alkohol og unge tæt på livet. Uden at moralisere belyser han alkoholens virkning, så de unge kan få et mere nuanceret forhold til alkohol.
"Den stangstive ungdom" kan bruges som udgangspunkt for debat om alkohol og opførsel i forbindelse med indtagelse af alkohol. Bogen er skrevet i et konkret og lettilgængelig sprog og indeholder opgaver og oplæg til diskussioner efter hvert kapitel. Her kan læseren selv tage stilling til alle de spørgsmål, der knytter sig til at leve i en kultur, hvor alkohol spiller en stor rolle.

I forbindelse med bogen er der også udsendt en DVD–film med samme titel. Dokumentarfilmen skildrer en flok unges vilde drukferie i Lloret de Mar i Spanien. Ferien indeholder udelukkende aktiviteter forbundet med druk, og arrangørerne har planlagt et heftigt program for de unge. Turen har konsekvenser for både deltagere og for det lokalsamfund, hvor turen går til.

Film og bog udkommer januar 2005

For yderligere information
Kontakt forfatter og skolelærer Asger Muurholm, Viby, Århus,
Telefon: 2893 0025 mail: risvang@mail1.stofanet.dk

FAKTA:
86 pct. af de danske unge på 16 år har været fulde inden for det seneste år. Europagennemsnittet er 52 pct.
I Danmark har 36 pct. af de adspurgte drukket sig fulde mere end 20 gange i livet. Til sammenligning er andelen 6 pct. i Holland, 10 pct. i Tyskland, 14 pct. i Norge og 17 pct. i Sverige. Kilde: Espad

Den stangstive ungdom, 54 sider ISBN 87–91415–15–2 af Asger Muurholm
Pris 98 kroner per stk

Den Stangstive ungdom DVD–film ISBN 87–91415–17–9 Udgivet af TurbineFilm
Pris 350 kroner, Varighed 28 minutter.

Klassesæt inklusiv 25 undervisningsbøger samt et stk. dvd ISBN 87–91415–16–0
Pris 1995 kroner
Klassesæt kan bestilles ved at sende en email til skolebog@turbineforlaget.dk
med angivelse af bogtitel, antal klassesæt, leverings– og faktureringsadresse.

Cases og eksperter
Turbine Forlaget er desuden behjælpelig med kontakt til kilder og cases, der optræder i bog og film (eksempelvis unge, der aldrig rører alkohol men alligevel deltager i fester på lige fod med andre, unge, der har deltaget i drukrejser til Spanien samt unge, der har oplevet de negative konsekvenser ved alkohol mfl.)
Kontakt forlaget på 8613 0090 eller via mail post@turbineforlaget.dk for yderligere information, navne og telefonnumre.

Seneste artikler i medierne:

Citat fra Jyllandsposten den 15. december 2004
"Danske unge drikker mest i Europa
Selvom de unges alkoholforbrug er faldet, er de danske unge fortsat dem, der drikker mest i Europa, viser ny undersøgelse. Derimod ryger de mindre.
Danske unge drikker langt mere alkohol end unge i andre europæiske lande. Det slår den tværnationale ESPAD–undersøgelse, som kortlægger unges forbrug af alkohol, cigaretter og narkotika, fast."

Citat fra Ikast avis den 27. december 2004
"14–årig Ikast–dreng i livsfare efter druk
Måtte køres til udpumpning efter sodavandsfest på Herning–diskoteket Crazy Daisy
Det, der skulle have været en festlig aften, endte for en 14–årig Ikast–dreng med dramatik og sygehusbesøg. Sammen med 800 skolebørn var den 14–årige del af sidste mandags sodavandsfest på Herning–diskoteket Crazy Daisy. Men samme aften blev Ikast–knægten, der går i 8. klasse, indlagt på Herning Centralsygehus – grunden var en alarmerende høj alkoholpromille og medfølgende alkoholforgiftning ."
 

Læs mere her

Ny omfattende bog om RETSMEDICIN

FADL’s Forlag fejrer torsdag d. 2. september udgivelsen af bogen ‘RETSMEDICIN nordisk lærebog’ med en reception på forlaget, Blegdamsvej 30, 2200 Kbh. N, ml. kl. 14–17.

Bogen er skrevet af førende retsmedicinere fra hele Norden og er redigeret af professor i retsmedicin, Jørgen Lange Thomsen, Syddansk Universitet, der også er kendt for bogen ‘En retsmediciner fortæller’.

Bogen indeholder masser af faktuelt stof af interesse for politi, advokater og læger som led i kriminalitetsbekæmpelse. For eksempel beskrives de nyeste metoder til identifikation, påvisning af fader– og familieskab, bevisførelse ved hjælp af dna m.m. Professionelle inden for forskellige fag kan således blive bekendt med de muligheder og faldgruber, som moderne retsmedicin indeholder.

Herudover omfatter bogen blandt andet: – Alle områder inden for biologisk retsmedicin – Omfattende beskrivelser af klinisk retsmedicin – Nyeste viden på de samfundsmedicinske områder – Etiske problemstillinger i forhold til fx offentlighed og pårørende – Dokumentation af tortur – Lovgivning i de nordiske lande – Illustrationer i farver

Bogen vil indgå som pensum for medicinstuderende i de nordiske lande.

1. udgave 2004, 503 sider, indbundet, illustreret. Pris: 575,– inkl. moms
ISBN: 87–7749–323–0

 

Læs mere her