Mobilen som træningsmakker: Mænd måler muskler, kvinder tjekker kalorier

Flere end to tredjedele af danskerne, der motionerer regelmæssigt, bruger mobilen som fast træningsmakker, når de trækker i de nye løbetights eller tager en tur i fitnesscentret. Der er dog forskel på, hvordan vi bruger mobilteknologien i træningen, viser en ny undersøgelse fra Telia og YouGov. Danskerne er enige om, at mobilen kan bruges som en motiverende træningsmakker, når nytårsforsætterne skal indfries på fortovene og fitnesscentrene landet over. Den aktuelle analyse viser dog, at mænd og kvinder udnytter teknologien forskelligt.

Blandt mændene bliver mobilen hovedsageligt brugt til at høre musik under træning (71 %) og til at holde styr på vægt og styrke, hvilket hele 41 % flere mænd end kvinder noterer på mobilen.

Hos kvinderne bruges mobilen hovedsageligt til at måle distance og forbrændte kalorier i forbindelse med konditionstræning, mens næsten hver femte også angiver, at de bruger mobilen til at tage billeder under træningen:

”Resultaterne stemmer godt overens med billedet i vores centre. Pigerne bruger typisk mere tid på løbebåndene og crossmaskinerne – og tracker de forbrændte kalorier til regnskabet – mens mændene noterer ned, hvor mange kilo de har haft på den seneste bænkpres”, siger Kia Aagaard, kommunikationschef i fitness dk.

”Mobilen følger jo snart sagt med os overalt, men det er her værd at bemærke, at det ikke blot skyldes, at vi vil være tilgængelige for andre hele tiden. Det handler også om, at mobilen giver vores hverdagsaktiviteter nye dimensioner. Denne undersøgelse viser fx, hvordan danskerne via mobilen kan få mere ud af den fysiske træning ved at få fornyet energi via musik, sætte sig nye mål og følge udviklingen i træningspræstationerne,” siger David Engstrøm, pressechef i Telia.

Samlet top 5 over de ting, danskerne bruger smartphonen til under træning

1. Til at høre musik
2. Til at måle fx distance, tid og forbrændte kalorier
3. Til at holde styr på resultaterne
4. Til at tage billeder
5. Til at udføre øvelserne korrekt (fx ved at se videoer)

Læs mere her

Fra madafhængig til motionsnarkoman efter 68 kg vægttab

Inden sin fedmeoperation vejede Allan Leth fra Tilst 161 kg. I dag bijobber han som spinninginstruktør, betegner sig som motionsafhængig og har efter eget udsagn aldrig haft det bedre. Vejen til den ny livsstil har dog været hård.

Allan Leth fra Tilst ved Aarhus havde været svært overvægtig igennem hele livet og nået en vægt på 161 kg, da den dengang 40-årige pakkechauffør for tre år siden erkendte, at der måtte gøres noget drastisk. – Efter hver arbejdsdag var jeg fuldstændig smadret, og jeg blev bekymret for, hvornår overvægten ville resultere i følgeskader på fx ben eller knæ, siger østjyden, der sammen med sin familie til sidst nåede frem til, at en fedmeoperation var den eneste reelle udvej.

– Jeg prøvede alt for at tabe mig, men endte altid med at tage på igen. Hvis jeg var fortsat ad samme spor, ville mine døtre med stor sandsynlighed miste mig, inden jeg nåede at fylde 60. Som overvægtig bør man holde risikoen for komplikationer ved en fedmeoperation op mod den voldsomme risiko for en tidlig død ved fortsat overvægt, mener Allan Leth.

Motion og diæt er afgørende

Allans gastric bypass fedmeoperation blev startskuddet til en vægtnedgang fra 161 til 93 kg. Efter operationen begyndte han at spinne 3-4 gange ugentligt samt på landevejscykling og løbetræning. – Hvor jeg førhen var madafhængig, er jeg i dag afhængig af motion. Jeg bijobber nu som spinninginstruktør fem gange ugentligt, og mange holddeltagere vil dårligt tro, at jeg har vejet 161 kg, siger østjyden, der kan skrive en række idrætspræstationer på CV’et – herunder Kongeetapen på 173 km i amatørsektionen af seneste Post Danmark Rundt samt deltagelse i flere 12- og 24-timers spinningevents. – I dag bliver de kalorier, jeg indtager, forbrændt igen. På spinningcyklen ryger der let 6-800 kalorier i timen, lyder det fra østjyden.

Ud over motion har den rette diæt ifølge Allan Leth været meget væsentlig for at fastholde vægttabet. – Det er afgørende at skære ned på sukker og fedt, også for at undgå forstoppelse og for ikke at indtage mere, end man kan optage. Når fedt- eller sukkerindtaget en sjælden gang er for stort, hævner kroppen sig i form af op til tre kvarters smerter, siger han. Det vigtige er her at reagere på symptomerne og arbejde for, at de indtræffer så sjældent som muligt. – Overdriver man for ofte, kan man risikere, at kroppens evne til at optage store mængder fedt og sukker gradvis genetableres, og så begynder man at tage på igen. I den forbindelse sætter jeg stor pris på den indledende kostvejledning og de efterfølgende to års hotlinehjælp, som jeg har fået af diætisterne på privathospitalet Aleris-Hamlet, hvor jeg fik udført fedmeoperationen.

Har aldrig haft det bedre

I kraft af sit høje Body Mass Index (BMI) kom Allan Leth i betragtning til fedmeoperation for det offentliges regning på Aleris-Hamlet Hospitaler i Skejby. Havde han ikke levet op til kriterierne for offentligt betalt operation, måtte han selv afholde udgiften til privathospitalet. Selvom operationen forløb problemfrit, betegner østjyden vægttabet som alt andet end nemt. – Det kræver en stærk psyke, hvilket blev illustreret af alle spørgsmålene til forundersøgelsen. Tydeligvis er det hospitalet magtpåliggende, at man er i stand til at håndtere de store forandringer, kroppen gennemgår. I starten havde hovedet da også svært ved at følge med, for efter operationen ser man i egen selvforståelse stadig ligedan ud. At man i den første tid taber sig mellem to og tre kilo ugentligt, kan ét øjeblik virke skræmmende, mens man i næste øjeblik bliver nervøs for at tage det hele på igen. Her har min familie og folkene på Aleris-Hamlet heldigvis været gode at sparre med, fortæller pakkeposten.

Selvom det både kræver selvdisciplin og benarbejde at fastholde vægttabet, er Allan Leth lykkelig for, at han lod sig operere. – Som overvægtig døjede jeg med mindreværdskomplekser, og efter operationen var det en mærkelig fornemmelse, når bekendte undlod at hilse, simpelthen fordi de ikke genkendte mig. Jeg har fået et helt nyt liv og kan så meget, som jeg ikke turde drømme om førhen. Takket være operationen har jeg aldrig haft det bedre, og om nødvendigt ville jeg til enhver tid gennemgå forløbet igen – også, selvom jeg selv skulle betale, konkluderer han.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid.

Læs mere her

Fra madafhængig til motionsnarkoman efter 68 kg vægttab

Inden sin fedmeoperation vejede Allan Leth fra Tilst 161 kg. I dag bijobber han som spinninginstruktør, betegner sig som motionsafhængig og har efter eget udsagn aldrig haft det bedre. Vejen til den ny livsstil har dog været hård.

Allan Leth fra Tilst ved Aarhus havde været svært overvægtig igennem hele livet og nået en vægt på 161 kg, da den dengang 40-årige pakkechauffør for tre år siden erkendte, at der måtte gøres noget drastisk. – Efter hver arbejdsdag var jeg fuldstændig smadret, og jeg blev bekymret for, hvornår overvægten ville resultere i følgeskader på fx ben eller knæ, siger østjyden, der sammen med sin familie til sidst nåede frem til, at en fedmeoperation var den eneste reelle udvej.

– Jeg prøvede alt for at tabe mig, men endte altid med at tage på igen. Hvis jeg var fortsat ad samme spor, ville mine døtre med stor sandsynlighed miste mig, inden jeg nåede at fylde 60. Som overvægtig bør man holde risikoen for komplikationer ved en fedmeoperation op mod den voldsomme risiko for en tidlig død ved fortsat overvægt, mener Allan Leth.

Motion og diæt er afgørende

Allans gastric bypass fedmeoperation blev startskuddet til en vægtnedgang fra 161 til 93 kg. Efter operationen begyndte han at spinne 3-4 gange ugentligt samt på landevejscykling og løbetræning. – Hvor jeg førhen var madafhængig, er jeg i dag afhængig af motion. Jeg bijobber nu som spinninginstruktør fem gange ugentligt, og mange holddeltagere vil dårligt tro, at jeg har vejet 161 kg, siger østjyden, der kan skrive en række idrætspræstationer på CV’et – herunder Kongeetapen på 173 km i amatørsektionen af seneste Post Danmark Rundt samt deltagelse i flere 12- og 24-timers spinningevents. – I dag bliver de kalorier, jeg indtager, forbrændt igen. På spinningcyklen ryger der let 6-800 kalorier i timen, lyder det fra østjyden.

Ud over motion har den rette diæt ifølge Allan Leth været meget væsentlig for at fastholde vægttabet. – Det er afgørende at skære ned på sukker og fedt, også for at undgå forstoppelse og for ikke at indtage mere, end man kan optage. Når fedt- eller sukkerindtaget en sjælden gang er for stort, hævner kroppen sig i form af op til tre kvarters smerter, siger han. Det vigtige er her at reagere på symptomerne og arbejde for, at de indtræffer så sjældent som muligt. – Overdriver man for ofte, kan man risikere, at kroppens evne til at optage store mængder fedt og sukker gradvis genetableres, og så begynder man at tage på igen. I den forbindelse sætter jeg stor pris på den indledende kostvejledning og de efterfølgende to års hotlinehjælp, som jeg har fået af diætisterne på privathospitalet Aleris-Hamlet, hvor jeg fik udført fedmeoperationen.

Har aldrig haft det bedre

I kraft af sit høje Body Mass Index (BMI) kom Allan Leth i betragtning til fedmeoperation for det offentliges regning på Aleris-Hamlet Hospitaler i Skejby. Havde han ikke levet op til kriterierne for offentligt betalt operation, måtte han selv afholde udgiften til privathospitalet. Selvom operationen forløb problemfrit, betegner østjyden vægttabet som alt andet end nemt. – Det kræver en stærk psyke, hvilket blev illustreret af alle spørgsmålene til forundersøgelsen. Tydeligvis er det hospitalet magtpåliggende, at man er i stand til at håndtere de store forandringer, kroppen gennemgår. I starten havde hovedet da også svært ved at følge med, for efter operationen ser man i egen selvforståelse stadig ligedan ud. At man i den første tid taber sig mellem to og tre kilo ugentligt, kan ét øjeblik virke skræmmende, mens man i næste øjeblik bliver nervøs for at tage det hele på igen. Her har min familie og folkene på Aleris-Hamlet heldigvis været gode at sparre med, fortæller pakkeposten.

Selvom det både kræver selvdisciplin og benarbejde at fastholde vægttabet, er Allan Leth lykkelig for, at han lod sig operere. – Som overvægtig døjede jeg med mindreværdskomplekser, og efter operationen var det en mærkelig fornemmelse, når bekendte undlod at hilse, simpelthen fordi de ikke genkendte mig. Jeg har fået et helt nyt liv og kan så meget, som jeg ikke turde drømme om førhen. Takket være operationen har jeg aldrig haft det bedre, og om nødvendigt ville jeg til enhver tid gennemgå forløbet igen – også, selvom jeg selv skulle betale, konkluderer han.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid.

Læs mere her

Fra madafhængig til motionsnarkoman efter 68 kg vægttab

Inden sin fedmeoperation vejede Allan Leth fra Tilst 161 kg. I dag bijobber han som spinninginstruktør, betegner sig som motionsafhængig og har efter eget udsagn aldrig haft det bedre. Vejen til den ny livsstil har dog været hård.

Allan Leth fra Tilst ved Aarhus havde været svært overvægtig igennem hele livet og nået en vægt på 161 kg, da den dengang 40-årige pakkechauffør for tre år siden erkendte, at der måtte gøres noget drastisk. – Efter hver arbejdsdag var jeg fuldstændig smadret, og jeg blev bekymret for, hvornår overvægten ville resultere i følgeskader på fx ben eller knæ, siger østjyden, der sammen med sin familie til sidst nåede frem til, at en fedmeoperation var den eneste reelle udvej.

– Jeg prøvede alt for at tabe mig, men endte altid med at tage på igen. Hvis jeg var fortsat ad samme spor, ville mine døtre med stor sandsynlighed miste mig, inden jeg nåede at fylde 60. Som overvægtig bør man holde risikoen for komplikationer ved en fedmeoperation op mod den voldsomme risiko for en tidlig død ved fortsat overvægt, mener Allan Leth.

Motion og diæt er afgørende

Allans gastric bypass fedmeoperation blev startskuddet til en vægtnedgang fra 161 til 93 kg. Efter operationen begyndte han at spinne 3-4 gange ugentligt samt på landevejscykling og løbetræning. – Hvor jeg førhen var madafhængig, er jeg i dag afhængig af motion. Jeg bijobber nu som spinninginstruktør fem gange ugentligt, og mange holddeltagere vil dårligt tro, at jeg har vejet 161 kg, siger østjyden, der kan skrive en række idrætspræstationer på CV’et – herunder Kongeetapen på 173 km i amatørsektionen af seneste Post Danmark Rundt samt deltagelse i flere 12- og 24-timers spinningevents. – I dag bliver de kalorier, jeg indtager, forbrændt igen. På spinningcyklen ryger der let 6-800 kalorier i timen, lyder det fra østjyden.

Ud over motion har den rette diæt ifølge Allan Leth været meget væsentlig for at fastholde vægttabet. – Det er afgørende at skære ned på sukker og fedt, også for at undgå forstoppelse og for ikke at indtage mere, end man kan optage. Når fedt- eller sukkerindtaget en sjælden gang er for stort, hævner kroppen sig i form af op til tre kvarters smerter, siger han. Det vigtige er her at reagere på symptomerne og arbejde for, at de indtræffer så sjældent som muligt. – Overdriver man for ofte, kan man risikere, at kroppens evne til at optage store mængder fedt og sukker gradvis genetableres, og så begynder man at tage på igen. I den forbindelse sætter jeg stor pris på den indledende kostvejledning og de efterfølgende to års hotlinehjælp, som jeg har fået af diætisterne på privathospitalet Aleris-Hamlet, hvor jeg fik udført fedmeoperationen.

Har aldrig haft det bedre

I kraft af sit høje Body Mass Index (BMI) kom Allan Leth i betragtning til fedmeoperation for det offentliges regning på Aleris-Hamlet Hospitaler i Skejby. Havde han ikke levet op til kriterierne for offentligt betalt operation, måtte han selv afholde udgiften til privathospitalet. Selvom operationen forløb problemfrit, betegner østjyden vægttabet som alt andet end nemt. – Det kræver en stærk psyke, hvilket blev illustreret af alle spørgsmålene til forundersøgelsen. Tydeligvis er det hospitalet magtpåliggende, at man er i stand til at håndtere de store forandringer, kroppen gennemgår. I starten havde hovedet da også svært ved at følge med, for efter operationen ser man i egen selvforståelse stadig ligedan ud. At man i den første tid taber sig mellem to og tre kilo ugentligt, kan ét øjeblik virke skræmmende, mens man i næste øjeblik bliver nervøs for at tage det hele på igen. Her har min familie og folkene på Aleris-Hamlet heldigvis været gode at sparre med, fortæller pakkeposten.

Selvom det både kræver selvdisciplin og benarbejde at fastholde vægttabet, er Allan Leth lykkelig for, at han lod sig operere. – Som overvægtig døjede jeg med mindreværdskomplekser, og efter operationen var det en mærkelig fornemmelse, når bekendte undlod at hilse, simpelthen fordi de ikke genkendte mig. Jeg har fået et helt nyt liv og kan så meget, som jeg ikke turde drømme om førhen. Takket være operationen har jeg aldrig haft det bedre, og om nødvendigt ville jeg til enhver tid gennemgå forløbet igen – også, selvom jeg selv skulle betale, konkluderer han.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid.

Læs mere her

Hver femte bliver forbrændt på solferien

Flere end en million danskere tager hvert år på ferie til solrige destinationer i løbet af vintermånederne. Inden ferien er slut, er hver femte blevet solskoldet. Det viser en ny undersøgelse, som også afslører, at det ser værst ud blandt de 15-19-årige, hvor hele 40 procent bliver forbrændt.

Lige nu er det højsæson for ferier i udlandet, og dermed også højsæson for forbrændinger. 22 procent af dem, der tager på ferie til solrige destinationer, ender med at blive forbrændt i solen. Det viser en ny repræsentativ spørgeskemaundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne foretaget blandt 4.156 danskere i alderen 15-64 år.

Tallet er lidt lavere end i 2009, hvor 25 procent angav, at de blev forbrændt. Men det er fortsat alt for mange, mener Anja Philip, projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne.

– Det er stærkt bekymrende, at hver femte dansker bliver solskoldet på solferien. Vi ved nemlig, at hver eneste solskoldning øger risikoen for at få både modermærkekræft og almindelig hudkræft. Jo flere solskoldninger, jo større risiko for at få kræft i huden. Det er helt forståeligt, at danskerne længes efter solen og varmen, men man skal passe på, når man kommer i den stærke sol. Vores hud er simpelthen ikke skabt til så stærk en UV-stråling, så alt for mange ender med at blive røde i ønsket om at blive brune, siger hun.

Uvaner afspejles i kræftstatistikken
De mange solskoldninger og danskernes omgang med solen, har i mange år kunnet aflæses i kræftstatistikkerne. Ca. 1.300 danskere får hvert år konstateret modermærkekræft, og Danmark ligger dermed på en 4.plads over lande i verden, der har flest tilfælde af modermærkekræft. Hertil kommer mere end 7.700 tilfælde af almindelig hudkræft.

Børn og unge er ekstra udsatte
Solskoldninger tidligt i livet øger risikoen for modermærkekræft betydeligt. Derfor er det et særskilt problem, at det navnlig er de yngre aldersgrupper, der oplever solskoldninger, når de er på ferie i udlandet. Hele 40 procent af de 15-19-årige, blev solskoldede på ferien. For de yngste børn er tallet otte procent.

– Det er foruroligende, at så mange børn og unge fortsat bliver solskoldet på ferien. Det giver dem varige skader i huden som på et senere tidspunkt kan udvikle sig til kræft i huden. Det er så få ting, der skal til for at gøre ferien både god og solsikker, siger Anja Philip.

Hun opfordrer alle de danskere, der i de kommende uger drager på vinterferie sydpå, til at holde pause fra solen midt på dagen gøre som de lokale og holde siesta, og at beskytte huden – først og fremmest med skygge og tøj og så bruge solcreme, hvor skygge og tøj ikke dækker.

Hele undersøgelsen kan downloades her

Fakta om modermærkekræft
Modermærkekræft er den farligste og mest aggressive form for kræft i huden.
Jo flere solskoldninger, jo større risiko for at få modermærkekræft. Solskoldninger tidligt i livet øger risikoen for modermærkekræft betydeligt.
Ifølge WHO øger unge under 35 år deres risiko for modermærkekræft med 75 pct. ved blot ét eller flere solariebesøg om måneden.
Årligt registreres ca. 1300 nye tilfælde af modermærkekræft.
Blandt unge kvinder (15-34 år) er modermærkekræft den hyppigste kræftform og blandt unge mænd den næst hyppigste.
Ca. 18 pct. af mændene og 9 pct. af kvinderne, der har fået konstateret modermærkekræft, dør af sygdommen inden for de første fem år. I gennemsnit dør 230 danskere af modermærkekræft om året.

Læs mere her

Ny akuttelefon hjælper borgere i tvivl

Fra den 30. januar kan alle i Region Hovedstaden ringe 1813 døgnet rundt og få hjælp og rådgivning om akut sygdom eller skade
Ikke altid lige nemt
Det er ikke altid lige nemt, når vi selv eller vores familie bliver syge eller kommer til skade. Skal man gå til den praktiserende læge, ringe til vagtlægen eller køre hen på hospitalets akutmodtagelse Eller er det bedre at holde den let forbrændte finger under den kolde hane i et stykke tid

Nu kan man blot ringe 1813
Nu får borgerne i Region Hovedstaden professionel hjælp døgnet rundt til at få svar på alle de spørgsmål blot ved at ringe 1813.

Nyt tilbud til borgerne
Akuttelefonen, der åbner 30. januar klokken 8.00, er et nyt tilbud til borgerne i Region Hovedstaden, som man kan ringe til, når man er i tvivl om, hvad man skal gøre, eller hvor man kan få den hjælp, man har behov for i tilfælde af akut sygdom eller skade.

Åben døgnet rundt
Akuttelefonen på nummer 1813 er åben døgnet rundt, og der sidder erfarent sundhedspersonale, primært sygeplejersker, ved telefonen, der alle har erfaring fra enten akutmodtagelser eller intensivafdelinger i at vurdere skader og akut sygdom.

Særligt uddannede til telefonrådgivning
Derudover er de særligt uddannede til at vurdere disse ting gennem en telefonsamtale.

Ingen spørgsmål er for små eller store
– Som borger kan man få meget ud af først at ringe til akuttelefonen. Ingen spørgsmål er for små eller store, når vi rådgiver borgerne om, hvad deres skade eller akut opståede sygdom kræver af behandling eller omsorg, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S).

Få besked om den korteste ventetid
Hvis rådgiverne på akuttelefonen vurderer, at borgeren har behov for behandling på en akutmodtagelse, akutklinik eller psykiatrisk akutmodtagelse, kan de fortælle, hvor der er kortest ventetid, så borgeren kan komme hurtigere til og undgå lange ventetider ved f.eks. at køre et andet sted hen end det nærmeste hospital.

Kan melde at patienten er på vej
Derudover kan sundhedspersonalet melde patienten på akutmodtagelsen eller akutklinikken, så personalet ved, at patienten er på vej, og hvad det drejer sig om.

Henviser også til lægevagten
Hvis der er brug for eksempelvis en lægevagt, kan akuttelefonen henvise til lægevagtens nummer.

Man kan stadig frit henvende sig
– Akuttelefonen er et ekstra servicetilbud, som vil gøre det nemmere at træffe et valg om, hvad man skal gøre og dermed undgå bekymringer og ventetid, men man kan stadig selv henvende sig på en akutmodtagelse eller en akutklinik, hvis det er det, man vil, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Altid 112 ved alvorlig skade
Hvis man er meget alvorligt syg eller er kommet alvorligt eller livstruende til skade, skal man selvfølgelig altid ringe 112.

1813 kan også sende ambulance
Hvis man er i tvivl og alligevel ringer til akuttelefonen på 1813, så kan personalet med det samme sende en ambulance, uden at borgeren skal ringe op igen.

Fakta:

Akuttelefonen har været undervejs siden Region Hovedstadens præhospitale plan fra 2008, og blev politisk vedtaget i regionsrådet i forbindelse med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i juni 2011.
Akuttelefonen har til huse på regionens vagtcentral på Herlev Hospital, som også besvarer de sundhedsfaglige 112-opkald.
Der er også etableret en løsning for hørehæmmede med et reserveret sms-nummer, som den hørehæmmede bruger til at komme i kontakt med akuttelefonen.
Region Hovedstadens ambition er, at borgerne i gennemsnit skal vente højest 2 minutter, før akuttelefonen 1813 svarer.
Læs mere om akuttelefonen

Yderligere oplysninger hos:

Vibeke Storm Rasmussen (S), formand for Region Hovedstaden – 43 64 25 21 (hjemme)
Koncerndirektør Svend Hartling 48 20 56 19
Pressevagten i Region Hovedstaden 70 20 95 88

Læs mere her

Bliv klar til vintersolen med Avène

Uanset om jule- eller vinterferien går til hvide bjergtoppe eller ditto sandstrande, er der særlig høj risiko for at blive forbrændt af solen. Dels er huden formentlig ret bleg efter den nærmest ikke-eksisterende sommer. Dels reflekterer både sne og vand solens stråler og forstærker deres effekt.

Derfor er det særligt vigtigt for en god hudpleje at bruge en solbeskyttelse, der beskytter mod både UVA-stråler (der fremmer aldring af huden) og de brændende UVB-stråler. Det er derfor en god investering at tage på apoteket før ferien og sikre sig veldokumenteret solbeskyttelse med lige præcis de kvaliteter, der matcher behovet på feriestedet.

Avène solbeskyttelse bærer symbolet på både UVA- og UVB- beskyttelse og giver desuden ekstra beskyttelse mod aldring af huden. Den lette og behagelige konsistens er nem at fordele i de anbefalede mængder og absorberes hurtigt uden at fedte. Produkterne er meget vandfaste, uden parabener og fås til alle hudtyper – også fedtet og uren hud – og i parfumefrie udgaver til børn. Og som cremer, lotions og spray.

Avène dækker hele spektret – fra SPF10 til hud der i forvejen er solbrun til SPF50+ til meget lys og hypersensitiv hud, og ikke mindst børn.

F.eks.
Avène Sun Spray SPF20 – mellem beskyttelse – 200 ml. Kr. 199,50.
Avène Sun Spray Kids SPF50+ – meget høj beskyttelse – 200 ml.
Kr. 199,50.

Til dem der skal blive hjemme
Selv om der er langt til sol og ferie, er der også hjælp at hente hos Avène. Moisturising Self-Tanning Lotion er en fugtgivende lotion til ansigt og krop, der giver huden en ensartet gylden glød i løbet af en time. Også perfekt som body makeup til stropløst og udringet vinterfesttøj. 100 ml kr. 129,50.

Avène forhandles kun på apoteket.

Læs mere her