Tilskud til private høreapparater skal ned

Det offentliges indkøbspriser på høreapparater er faldet markant. Og den faldende pris bør også afspejles i priserne på det private marked. Derfor er det eneste ansvarlige at sætte det offentlige tilskud ned. Gør vi ikke det, vil vi overbetale de private klinikker , siger sundhedsministeren.

Folketinget har i dag 1. behandlet lovforslag L 59 om høreapparater. Med lovforslaget ønsker regeringen dels at nedsætte det offentlige tilskud til høreapparatbehandling hos private, og dels at samle ansvaret for høreapparatområdet i regionerne.

Når regeringen ønsker at samle myndigheds- og finansieringsansvaret for høreapparatsbehandlingen et sted, hænger det bl.a. sammen med, at det vil gøre det nemmere for borgere med høretab. Fremover vil de f.eks. få udbetalt tilskud til høreapparater af regionerne og ikke som i dag kommunerne der også har ansvar for høreapparatbehandlingen på audiologiklinikkerne på sygehusene.

Baggrunden for nedsættelsen det offentlige tilskud til høreapparater, der sælges af private forhandlere, er bl.a., at Rigsrevisionen tidligere har konkluderet, at prisudviklingen på høreapparater i offentligt regi skaber grundlag for en reduktion af det offentlige tilskud til høreapparatbehandling i privat regi. Og at det offentlige efter et udbud i sommeren 2012 har reduceret sine indkøbspriser på høreapparater med helt op til 60 pct.

Hvis vi så fastholder et offentligt tilskud af samme størrelse i dag, vil det betyde, at de private klinikker vil få større overskud på høreapparater, og det vil jeg ikke bruge vores fælles sundhedskroner på. Derfor er det eneste ansvarlige at nedsætte det offentlige tilskud , siger Astrid Krag, der samtidig understreger, at hun forventer, at priserne i det private vil følge prisudviklingen i det offentlige.

Jeg har en klar forventning om, at de private leverandører udviser den ansvarlighed, at når de kan få billigere høreapparater, så skal det komme forbrugerne til gode og afspejles i lavere priser. Det vil i hvert fald være utrolig ærgerligt, hvis det betyder, at forhandlerne får et højere overskud på bekostning af de hørehæmmede , siger sundhedsministeren og fortsætter:

Men jeg er opmærksom på, at de private forhandlere selv med de lavere indkøbspriser på høreapparater kan vælge at fastholde et højere prisniveau. Derfor vil jeg også løbende følge tilskudsordningen, der også evalueres efter to år , siger Astrid Krag.

Læs Forslag til lov om ændring af lov om social service og sundhedsloven. (Samling af høreapparatområdet i sundhedsloven og ændret tilskud til høreapparater) – Læs her

Læs mere her

Flovt forlig om finansloven

“Med forliget om finansloven har regeringen og Enhedslisten bundet en sløjfe om julens største snydegave.”

Det siger direktør i Gigtforeningen, Lene Witte, til en kommentar til det netop indgåede finanslovsforlig.

“Man forsøger at foregive, at det er en finanslov med et socialt ansigt. Men i givet fald er man blind på det ene øje og lukker det andet,” siger Lene Witte og fortsætter:

“Regeringen og Enhedslisten har undladt at fjerne varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Heller ikke på anden måde har man gjort en indsats for de mennesker, der som følge af sygdom mister enhver indkomst. Det er utrolig skuffende, og det er stik imod partiernes mange løfter.”

Hver eneste dag året rundt mister fire syge mennesker enhver indkomst, da deres sygedagpenge stopper som følge af varighedsbegrænsningen, og da de ikke er berettigede til kontanthjælp.

Regeringen og Enhedslisten anerkender problemet og dets omfang. Partierne gik til valg på at ville ophæve varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, og det er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Der er ydermere flertal for det i Folketinget. Alligevel er en mulig løsning strandet i et langsomt arbejdende udvalg.

“I Gigtforeningen havde vi håbet, at politikerne ville lave en midlertidig akutpakke på sygedagpengeområdet, indtil en ny og forhåbentlig bedre løsning kommer på plads. Det er desværre ikke tilfældet,” siger Lene Witte og slår fast:

“Hvis du er ledig og i fare for at miste dine dagpenge, så får du en akutpakke. Hvis du er ledig og syg og i fare for at miste dine sygedagpenge, så får du en snydepakke.

Det er synd for de syge, og det er flovt for regeringen og Enhedslisten.”

Læs mere om sygedagpenge

Læs mere her

KL søsætter stort projekt på sundhedsområdet

Hvordan sikrer vi, at flere ældre kan behandles i deres eget hjem, så de slipper for en tur på hospitalet Hvordan sørger vi for, at psykisk syge kan få egen bolig og et socialt netværk, der kan bane vejen til et meningsfuldt liv Hvordan sikrer vi, at barslende kvinder får den fornødne støtte og hjælp så snart de bliver sendt hjem fra fødeafdelingen Og kan vi hjælpe kronikere f.eks. med rygerlunger, diabetes eller nyresygdomme til højere livskvalitet med telemedicin, genoptræning og rehabilitering gerne i nye sundhedshuse i kommunerne

Disse spørgsmål og mange flere skal et stort projekt på sundhedsområdet nu sætte fokus på. Helt konkret skal det nære sundhedsvæsen i centrum. Kommunerne kommer de kommende år til at overtage flere sundhedsopgaver i takt med, at sygehuse blive større og specialiserede og afstanden til dem bliver større nogle steder.

Indtil nu har fokus i regeringen, Folketinget og den offentlige debat hovedsageligt været på sygehusene og sygehusstrukturen. Det mønster ser ud til at fortsætte. I det nye regeringsgrundlag er der fokus på den borgerrettede forebyggelse og på sygehusene. Den patientrettede forebyggelse og behandling af syge borgere i primærsektoren er stort set fraværende. Det er derfor oplagt, at kommunerne og KL nu sætter dagsordenen for det nære sundhedsvæsen, siger KL s formand, Jan Trøjborg.

Udspillet skal bl.a. finde konkrete svar og bud på, hvordan en bedre forebyggelsesindsats sikres Hvilke opgaver skal kommunerne løfte i sammenhæng med sygehusene, der udskriver patienterne hurtigere Og hvordan sikres finansieringen til at løfte en større andel af sundhedsopgaverne

Projektet skal lede frem til et samlet offensivt udspil fra KL og kommunerne om fremtidens nære sundhedsvæsen og kommunernes rolle heri. Udspillet lanceres i forbindelse med Kommunalpolitisk Topmøde i marts 2012.

Det er på tide, at den helt nære sundhed kommer på alles læber. Vi vil indsamle de gode eksempler på sundhedsindsatser, der virker. Vi vil involvere sundhedsfaglige eksperter, læger, opinionsdannere for at komme et spadestik dybere. I de kommende år vil vi opleve et betydeligt pres på sundhedsvæsnet, og vi vil få behov for at udvikle nye velfærdsløsninger først og fremmest til gavn for borgerne. Det kalder på en effektiv indsats, siger Jan Trøjborg.

Læs mere her

Lungebombe under rygeres arbejdsmiljø

Årets undersøgelse om danskernes kendskab og holdninger til tobaksforurenet luft viser, at mange danskere inhalerer en farlig lungebombe, når de både arbejder i et støvet arbejdsmiljø og samtidig ryger. Der er behov for en helt særlig indsats fra myndighedernes side, mener Danmarks Lungeforening og en ekspert i miljø- og arbejdsmedicin.

En ny undersøgelse om danskernes kendskab og holdninger til tobaksforurenet luft giver nu for første gang viden om hvor mange, der trækker en livsfarlig cocktail af forurenet luft ned i deres lunger. I undersøgelsen er 5.389 danskere bl.a. blevet bedt om at svare på, om de ryger, og om de er udsat for støv i deres arbejdsmiljø. Mennesker, der ryger, og er udsat for støv i arbejdsmiljøet, har nemlig en meget forhøjet risiko for at udvikle alvorlig lungesygdom.

Undersøgelsen viser foruroligende resultater: Hver fjerde, der ofte er udsat for støv i arbejdsmiljøet, ryger hver dag. Når man både ryger dagligt og i hverdagen er udsat for støv i arbejdsmiljøet, så udsætter man sine lunger for den værst tænkelige cocktail.

Undersøgelsen viser desuden, at blandt mennesker, der ryger, som ofte eller engang imellem er udsat for støv i arbejdsmiljøet, er det lærlinge, elever og arbejdere, der i særlig grad er udsat. 24 procent af lærlinge og elever ryger samtidig med, at de ofte eller engang imellem er udsat for støv i arbejdsmiljøet. For ufaglærte arbejdere er det 18 procent og for faglærte arbejdere 14 procent. Til sammenligning er tallet for alle erhvervsgrupper samlet otte procent. Det er således primært de ufaglærte og faglærte arbejdere samt de unge lærlinge/elever, der udsættes for en særlig risiko.

Administrerende direktør i Danmarks Lungeforening, Anne Brandt, er meget bekymret for tallene:

Danskerne ved jo ikke, hvor sindssygt farlig denne kombination af rygning og støv i arbejdsmiljøet er. Vi bliver nødt til at give dem, der er udsat for den farlige cocktail, viden og tilbud, der kan hjælpe dem med at forstå den fare, de udsætter sig selv for. Jeg tror en helt konkret løsning kunne være, at alle arbejdspladser med støv, dampe og gasser jævnligt får besøg af et lungekorps, der måler medarbejdernes lungefunktion og informerer ledelse og medarbejdere om den farlige cocktail af partikler. Samtidig kunne lungekorpset tilbyde hjælp til rygestop – især til de medarbejdere, som har særligt svært ved at holde op.

Arbejdstilsynet bør prioritere lungesygdomme
Den livsfarlige kombination af luftbårne partikler er sandsynligvis ikke noget rygerne er særligt opmærksomme på. Også selv om lungesygdomme er den tredje mest hyppige arbejdsrelaterede sygdom i EU. Torben Sigsgaard, professor i miljø- og arbejdsmedicin, mener området er temmelig overset – også af Arbejdstilsynet:

I Danmark skønnes det, at vi hvert år mister 15.000 gode leveår som følge af erhvervsrelaterede lungesygdomme. Jeg kan kun opfordre Arbejdstilsynet og Folketingets partier bag aftalen om arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 om at begynde at prioritere erhvervsbetingede lungesygdomme. Lungesygdomme skal ind på Arbejdstilsynets liste over prioriterede områder, og vi mangler videnskabelige undersøgelser og studier af arbejdsrelateret KOL og astma i Danmark. Det er et område, der, ikke mindst efter disse nye tal fra undersøgelsen, bør prioriteres meget højt.

Kombi af skadelige partikler er yderst farlig
Tobaksforurenet luft og støv samt skadelige partikler fra trafikken m.v. øger alle risikoen for sygdom, men det er kombinationen af partiklerne, der er særlig farlig. Nogle brancher er særligt hårdt ramt af den farlige cocktail af mindst to forskellige typer af forurenet luft:

· 39 % i transportbranchen
· 38 % i reparationsbranchen
· 32 % i bygge- og anlægsbranchen
· 24 % inden for fremstilling

KONTAKT
Anne Brandt, administrerende direktør i Danmarks Lungeforening, tlf. 22 56 30 92
Torben Sigsgaard, professor i miljø- og arbejdsmedicin, Aarhus Universitet, tlf. 28 99 24 26

Læs mere her

Kosttilskud uden bekymring

Fødevareminister Henrik Høegh vil udarbejde en samlet strategi for kosttilskud. Formålet er at skabe større tryghed for forbrugerne og at give erhvervet bedre muligheder for sikker markedsføring af kosttilskud.

Danske forbrugere har mulighed for at købe en mangfoldighed af kosttilskud i form af vitaminer, mineraler, fiskeolier og planteudtræk m.v. Og vi gør det i stigende grad. Seks ud af 10 danskere køber kosttilskud på apoteket, i helsekostbutikker, hos materialister og på internettet.

Fødevarestyrelsen er jævnligt nødt til at advare om kosttilskud, der kan udgøre en sundhedsrisiko for forbrugerne. Det gælder særligt for produkter, der sælges fra udenlandske hjemmesider. Men også i Danmark er der behov for at styrke arbejdet med sikkerheden ved kosttilskud.

Den nuværende situation, hvor vi jævnligt finder kosttilskud med sundhedsskadeligt indhold, er utryg for forbrugerne og uholdbar for erhvervet. Så sent som i denne uge har Fødevarestyrelsen udsendt en pressemeddelelse med advarsel mod en lang række kosttilskud, som sælges på nettet. Derfor har jeg indkaldt til et møde med repræsentanter fra erhvervet og forbrugerne, så vi sammen kan drøfte, hvordan vi skaber større tryghed for forbrugerne og bedre rammer for erhvervet, siger Henrik Høegh.

Efter mødet, der holdes fredag eftermiddag, vil Fødevareministeriet udarbejde forslag til en strategi, der sendes i høring blandt relevante parter. Ministeriet vil blandt andet lægge op til mere internationalt samarbejde om markedsføring, EU-harmonisering af regler for kosttilskud, styrket kontrol af salg på internettet, bedre vejledning til virksomheder og mere oplysning til forbrugerne.

Beslutningen om en styrket indsats for produktsikkerhed og kontrol af internethandlen indgår i Folketingets Fødevareforlig 2.0.

Læs mere her