by Webmaster -

Inhabile læger i Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen vil gøre det ulovligt for kosmetologer at benytte laser og IPL til hårfjerning. Bekendtgørelsen er blevet til uden nogen form for dokumentation, og konsekvenserne for både forbrugere og kosmetologer er katastrofale. Samtidig viser det sig, at læger i det udvalg, som har skrevet bekendtgørelsen, selv har IPL/laserklinikker.

Sundhedsstyrelsen mener, at IPL/laserbehandlinger potentielt er så farlige, at kosmetologerne skal have en hudlæge tilknyttet deres klinikker. Klinikker, der ikke har sådan en tilknyttet, må derfor ikke længere arbejde med laserbehandlinger.

"Problemet er, at der absolut ingen dokumentation er for at hårfjerning foretaget af sygeplejersker eller kosmetologer i Danmark skulle have flere bivirkninger ved deres behandlinger end læger. I stedet får man den mistanke, at lægerne i Sundhedsstyrelsen vil sikre lægefaget monopol på alt, hvad der hedder skønhedsbehandling her i landet.

Lægerne skal nu bruge tid på at fjerne hår i stedet for at diagnosticere sygdomme," udtaler Jim Groser på vegne af Foreningen af Danske IPL–leverandører. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse bliver endnu mere graverende af at flere af udvalgets medlemmer selv tilbyder IPL/laserbehandling og dermed har en direkte personlig økonomisk interesse i at skaffe sig flere kunder.

Prisstigninger på flere hundrede procent

Sundhedsstyrelsen mener ikke, at kosmetologerne er dygtige nok til at skelne mellem, hvad der er hudkræft, og hvad der er godartede hudpletter, og lægger dette til grund for, at danske kosmetologer ikke længere må benytte laserbehandling. Men 95 pct. af al IPL & laserbehandling i Danmark benyttes til hårfjerning. Det betyder, at kosmetologer landet over må lukke, og at en lille gruppe hudlæger kan sætte prisen, som de vil.

Jim Groser forventer prisstigninger på enkle, kosmetiske behandlinger på flere hundrede procent samt lange ventetider.

"Der er ca. praktiserende 90 hudlæger i Danmark, og de skal nu varetage flere end 2.000 kosmetologers arbejde. Det virker helt besynderligt, at lægerne skal til at lave hårfjerning, mens der er lægemangel i Danmark. Det hele bliver endnu mere komisk af, at der absolut ingen dokumentation er for, at lægerne er bedre til at benytte udstyret," siger Jim Groser.

Hudkræft opdages ikke

Der findes ganske enkelt ikke en undersøgelse, der viser, at lægerne er bedre til at udføre laserbehandlinger end kosmetologer. Faktisk er det i mange andre lande sådan, at lægerne arbejder sammen med kosmetologerne om at finde kræfttilfælde så hurtigt som muligt.

"Jo flere professionelle øjne, der er på huden, jo større er chancen for at opdage hudkræft. Hvis man helt udelukker kosmetologerne, så vil mange tilfælde af kræft ikke blive opdaget i tide. Sådan er erfaringerne fra Australien, hvor hudkræft er et større problem end her i Danmark," fortæller Jim Groser.

Foreningen af Danske IPL & laser leverandører vil nu kontakte Folketingets Sundhedsudvalg for at få en politisk kulegravning af, hvad der er foregået i Sundhedsstyrelsen, og hvis interesserer styrelsen varetager med den nye bekendtgørelse. Blandt andet ønsker foreningen svar på hvorfor internationale eksperter ikke har været konsulteret, og hvorfor åbenlys inhabilitet accepteres i Sundhedsstyrelsen.

For yderligere information kan Foreningen af IPL & laser leverandører kontaktes, ved en af de nedenstående medlemmer:

Direktør, CKE Beauty System,
Charlotte Kaae Westerled
Ullerslev–Centret 26
DK–5540 Ullerslev
Tlf: 20 32 70 10

Direktør, Klaus Brock
Healux nordica ApS
Torvegade 20
7100 Vejle
70 27 29 27

Direktør, Christian Gammeljord
Kallistos Equipment
Bryggervangen 22–24
2100 København Ø
39 27 23 19

Direktør Jim Groser
NytSmil, aps
Holmesøvej 3
2660 Brøndby Strand
tel: +45– 33 13 05 05
 

by Webmaster -

Nyt dopingregister intensiverer indsatsen mod motionsdoping

Nyt dopingregister hos Anti Doping Danmark øger motionisternes retssikkerhed og gør det muligt at sanktionere dopingovertrædelser på tværs af den foreningsbårne og den kommercielle idræt. Registeret er klar til brug 1. september 2013.

Registret er et såkaldt hit-/no hit-register, hvor oplysninger om alle dopingsanktioner bliver samlet. Ved at indtaste et CPR-nummer vil forenings- og fitnesscenterledere med registret let og sikkert kunne undersøge, om det enkelte medlem har en dopingsanktion.

Registret styrker retssikkerheden for medlemmer af motions- og fitnesscentrene samtidigt med, at det nu bliver muligt at sanktionere på tværs af den foreningsbårne og den kommercielle idræt. Det betyder, at får man som borger en dopingsanktion, vil den kunne håndhæves i såvel foreninger som i kommercielle fitnesscentre.

Kulturminister Marianne Jelved siger:
”Det glæder mig, at vi kan intensivere kampen mod motionsdoping. Det er vigtigt, at vi på den måde kan finde nationale løsninger på de udfordringer, vi oplever inden for motionsdoping – så vi fortsat kan være en af de førende nationer inden for bekæmpelse af netop motionsdoping.”

Lone Hansen, Direktør i Anti Doping Danmark, siger:
”Dopingregistret er et godt værktøj i vores antidopingarbejde på motionsområdet. Registret giver os en mere sikker og fintmasket mulighed for at håndhæve sanktioner på tværs af alle vores samarbejdspartnere.”

Et bredt flertal i Folketinget besluttede 9. april 2013 at ændre lov om fremme af dopingfri idræt. Loven trådte i kraft den 1. juli 2013. Det følger af loven, at der skal implementeres et nyt register over dopingsanktionerede.

Det nye dopingregister er en del af opfølgningen på regeringens 8 initiativer til at styrke indsatsen mod doping i motions- og fitnesscentre.

Motions- og fitnesscentre kan finde yderligere oplysninger om brug af registret på www.dopingregistret.dk.

Yderligere oplysninger
Lone Hansen, Anti Doping Danmark: 60 38 25 27.
Bente Skovgaard Kristensen, Kulturministeriet: 51 88 67 69.
Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16.

Læs mere her

by Webmaster -

Stribevis af syge kommer i klemme

Tusindvis af langtidssyge kommer stadig i klemme, fordi de får frataget sygedagpengene. HK har samlet 22 aktuelle sager, hvor over halvdelen nu helt står uden indkomst, fordi de stadig er syge og ikke ved, hvornår de kan arbejde. Nu må beskæftigelsesministeren tage sig sammen, mener HK.

Ingen afklaring på sygdom eller arbejdsevne. Ingen sygedagpenge. Ingen kontanthjælp. Det er den situation en række af HK s medlemmer står i på grund af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge.
HK henvender sig derfor nu igen til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for at gøre opmærksom på problemet og forsøge at få ændret loven. Selv om Folketinget har vedtaget flere muligheder for at få forlænget sygedagpenge, er der stadig mange, der kommer i klemme.

HK har samlet 22 aktuelle sager fra 2009 og 2010, og får hele tiden nye sager ind. De 22 medlemmer er alle sygemeldte, under behandling og ved ikke, om de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og alle har de fået frataget sygedagpengene. 13 af dem står uden indkomst, fordi de er gift eller bor i hus og dermed ikke må få kontanthjælp. Syv af dem er på kontanthjælp. Og to arbejder på nedsat tid.

– Det er på tide, beskæftigelsesministeren kommer i arbejdstøjet og får gjort noget ved det. Vi har tidligere påpeget problemstillingen, og forlængelsesmulighederne blev forbedret en smule. Men vi kan nu konstatere, at det ikke er godt nok. Vores medlemmer kommer stadig i klemme i systemet, og vi må simpelthen af med den varighedsbegrænsning. Det lader til, at der er bred enighed i Folketinget om, at der skal gøres noget, så nu venter vi altså bare på ministeren, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.

HK oplever, at kommunerne giver op over for de langtidssyge og ikke gør meget for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet gennem for eksempel at tilbyde revalidering eller andre tilbud fra lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Til gengæld tager de altså indkomsten fra de syge.
– Man bør kun kunne stoppe udbetalingen af sygedagpenge, når den enkelte borgers muligheder for at kunne forsørge sig selv, er helt afklaret. Altså når man ved, om de kan vende tilbage til job, eller for eksempel komme i fleksjob eller på førtidspension, siger Mette Kindberg.
På landsplan er det omkring 6.000 om året, der bliver ramt af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Og omkring 700 af dem står uden indtægt.

Fakta:
Man kan få sygedagpenge i 52 uger.
Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen på 52 uger, når:

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger (det var før 26 uger),

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4)den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til fleksjob eller førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Læs mere her

by Webmaster -

Nyt dopingregister intensiverer indsatsen mod motionsdoping

Nyt dopingregister hos Anti Doping Danmark øger motionisternes retssikkerhed og gør det muligt at sanktionere dopingovertrædelser på tværs af den foreningsbårne og den kommercielle idræt. Registeret er klar til brug 1. september 2013.

Registret er et såkaldt hit-/no hit-register, hvor oplysninger om alle dopingsanktioner bliver samlet. Ved at indtaste et CPR-nummer vil forenings- og fitnesscenterledere med registret let og sikkert kunne undersøge, om det enkelte medlem har en dopingsanktion.

Registret styrker retssikkerheden for medlemmer af motions- og fitnesscentrene samtidigt med, at det nu bliver muligt at sanktionere på tværs af den foreningsbårne og den kommercielle idræt. Det betyder, at får man som borger en dopingsanktion, vil den kunne håndhæves i såvel foreninger som i kommercielle fitnesscentre.

Kulturminister Marianne Jelved siger:
Det glæder mig, at vi kan intensivere kampen mod motionsdoping. Det er vigtigt, at vi på den måde kan finde nationale løsninger på de udfordringer, vi oplever inden for motionsdoping så vi fortsat kan være en af de førende nationer inden for bekæmpelse af netop motionsdoping.

Lone Hansen, Direktør i Anti Doping Danmark, siger:
Dopingregistret er et godt værktøj i vores antidopingarbejde på motionsområdet. Registret giver os en mere sikker og fintmasket mulighed for at håndhæve sanktioner på tværs af alle vores samarbejdspartnere.

Et bredt flertal i Folketinget besluttede 9. april 2013 at ændre lov om fremme af dopingfri idræt. Loven trådte i kraft den 1. juli 2013. Det følger af loven, at der skal implementeres et nyt register over dopingsanktionerede.

Det nye dopingregister er en del af opfølgningen på regeringens 8 initiativer til at styrke indsatsen mod doping i motions- og fitnesscentre.

Motions- og fitnesscentre kan finde yderligere oplysninger om brug af registret på www.dopingregistret.dk.

Yderligere oplysninger
Lone Hansen, Anti Doping Danmark: 60 38 25 27.
Bente Skovgaard Kristensen, Kulturministeriet: 51 88 67 69.
Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16.

Læs mere her

by Webmaster -

Liberalisering skyld i store prisforskelle på håndkøbsmedicin

Da Folketinget i 2001 valgte at liberalisere priserne på håndkøbsmedicin, valgte de også, at der skulle være fri prissætning i kiosker, på tankstationer og på apoteker. Det betyder, at der nu er store prisforskelle på den liberaliserede medicin, også når danskere med kroniske lidelser har fået en recept på håndkøbsmedicin fra deres læge, rapporterer Danmarks Radio i dag.

Det går eksempelvis ud over allergikere og svage ældre, der har fået en recept for at kunne få tilskud til deres medicin, som kan købes i håndkøb. De store prisforskelle kan danskerne ikke være tjent med, siger Apotekerforeningens formand Niels Kristensen. “Det er ikke i orden at syge mennesker, der har brug for medicin, nærmest skal på tilbudsjagt efter det billigste liberaliserede håndkøbslægemiddel. Vi har gentagne gange gjort opmærksom på problemerne, og allerede i 2001 advarede vi politikerne om, at liberaliseringen ville blive noget rod. Nu mærker borgerne desværre konsekvensen af, at politikerne ikke lyttede,” siger han.

I DR’s P1 Morgen lægger formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard, op til, at apotekerne skal harmonisere priserne på håndkøbsmedicin, som er udskrevet på recept. Problemet med det forslag er, at det vil være i strid med konkurrenceloven, siger Niels Kristensen. Han slår dog fast, at han gerne ser, at Preben Rudiengaard og de andre medlemmer af Folketinget ændrer den lov, de selv har vedtaget, så apotekerne kan tilbyde kunderne ens priser på håndkøbsmedicin, der er udskrevet på recept. “Vi ser meget gerne en lovændring til gavn for borgerne – hellere i dag end i morgen,” siger Niels Kristensen.

Prisforskellene gælder kun for liberaliseret håndkøbsmedicin, da den receptpligtige medicin, der udelukkende sælges på apotekerne, har ens priser.

Læs mere her

by Webmaster -

Kun de rige bliver vaccineret mod livmoderhalskræft

I Ishøj er knap 10 procent af de 19-23-årige blevet vaccineret mod livmoderhalskræft. I Hørsholm er det tilsvarende tal 51 procent. Det viser en ny opgørelse over, hvor mange der er blevet vaccineret mod HPV. Den afslører, at HPV-vaccinen slet ikke er slået igennem i de aldersgrupper, som selv skal betale.

Nordsjælland er det sted i Danmark, hvor flest unge kvinder er blevet vaccineret mod livmoderhalskræft. Modstykket findes på Københavns vestegn og i udkantsområderne. Her har meget få valgt at betale de 3.500 kr., det koster at blive vaccineret. Det viser en nye tal fra Lægemiddelstyrelsen, der har opgjort antallet af solgte vacciner.

HPV-vaccinen har siden 1. januar 2009 været et gratis tilbud til alle piger i 12-årsalderen. Det samme tilbud har piger født i 1993-1995 haft, men kun til udgangen af 2010. Kvinder født før 1993 har selv skullet betale for vaccinen. Og selv om vaccinen nu har været på markedet i mere end to år, er det foruroligende få, som har valgt selv at betale for at blive vaccineret.

-På landsplan er det kun 7,4 procent af de 23-29-årige, der er blevet vaccineret, og for de 19-22-årige er det 22,3 procent. Det er alt for få. Skal tallet for alvor op, bliver vaccinen nødt til at være et gratis tilbud for alle kvinder op til 26 år. Vi kan se af vores undersøgelser, at de unge kvinder kender vaccinen og gerne vil have den, men prisen får dem til at vælge den fra, siger Iben Holten, der er overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Vaccination redder liv
Ifølge Kræftens Bekæmpelses beregninger vil ca. 2040 kvinder kunne undgå livmoderhalskræft, og ca. 650 liv vil kunne reddes, hvis alle 16-26-årige bliver vaccineret. Dertil kommer de flere tusinde keglesnit, som også vil kunne undgås. Et helt særligt problem er den store ulighed, som egenbetalingen har resulteret i.

I Brøndby er det således 2,5 procent af kvinderne født i 1982-88, der er blevet vaccineret, mens det tilsvarende tal i Hørsholm er 18,7 procent. For kvinder født i 1989-92 er polerne Ishøj og Hørsholm, hvor henholdsvis 9,6 og 51 er blevet vaccineret.

-Det er iøjnefaldende, at den sociale skævvridning er så stærk. Der er sket en lille stigning af antallet af kvinder, der bliver vaccineret, men stigningen er størst de steder, hvor der i forvejen er mange, der er vaccineret. Det er vigtigt at alle grupper i samfundet bliver beskyttet og ikke kun dem i Nordsjælland, siger Iben Holten.

Vaccine bør være gratis op til 26 år
Inden længe vil en udbudsrunde for indkøb af HPV-vaccinationer blive afsluttet. Det vil føre til markant billigere vacciner og dermed millionbesparelser for staten, viser erfaringerne fra udlandet. De penge bør bruges til at dække den engangsudgift, det er at vaccinere alle kvinder op til 26 år gratis, mener direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen:

-Vi står med en kræftsygdom, som stort set kan udryddes med vaccination og screening, og det skal vi udnytte. Det er helt uforståeligt, at vi ikke allerede har gjort alt, hvad vi kan for at vaccinere os mod denne kræftsygdom. Vi ved at prisen falder nu, og det bør give anledning til, at Folketinget bruger det overskud til at give gratis vaccine til alle kvinder op til 26 år. Lad nu være med at tage penge væk fra kræftforebyggelse, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Få tallene for hver enkelt kommune på tlf. 3525 7530 eller 3525 7536

Kontaktinformation:
Iben Holten, overlæge i Kræftens Bekæmpelse, 35257530 / 20330845
Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse, 21242316
For vaccinationstal:
Caroline Winkel, projektleder i Kræftens Bekæmpelse, 35257536

Læs mere her

by Webmaster -

Forbedret indsats for børn, unge og voksne udsat for seksuelle overgreb

Nu forbedres behandlingstilbuddene til børn, unge og voksne udsat for seksuelle overgreb især for de unge: Fra begyndelsen af april etablerer Rigshospitalet en ny speciale-enhed, Center for Seksuelle Overgreb mod børn, unge og voksne.
Speciale-enheden får til formål at udvikle og yde en optimal kvalitet i tværfaglig undersøgelse og behandling af børn, unge og voksne udsat for seksuelle overgreb i form af eksempelvis incest, voldtægt, krænkelser og voldtægtsforsøg. Det er første gang i Danmark, der etableres en sådan tværgående enhed for børn unge og voksne.

Centret udvikles gennem en faglig fusion mellem Center for Voldtægtsofre og Team for Seksuelt Misbrugte Børn. Centret vil også udvikle en ny funktion, hvor de unge udsat for overgreb får et tilbud om behandling, også selvom overgrebene ikke er akutte. Denne nye funktion for unge etableres med støtte fra Folketingets Satspuljemidler.

Fremover vil undersøgelsen og behandlingen af børn, unge og voksne blive forbedret. Det sker med udgangspunkt i de erfaringer, der er indhøstet i Center for Voldtægtsofre og Team for Seksuelt Misbrugte Børn. Begge har eksisteret som enheder i ti år, har tilsammen modtaget over 7.000 henvendelser om seksuelle overgreb og integreres nu i en højt specialiseret tværfaglig funktion. Centret vil behandle henvendelser om overgreb på omkring 800 personer om året. Den behandling, de udsatte kvinder, mænd og børn tilbydes, sker i et samarbejde imellem læger og sygeplejersker inden for kvindesygdomme og børneområdet samt psykologer og socialrådgivere.

Fakta om Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb mod Unge, Børn og Voksne

– Tilsammen modtager de to enheder i dag årligt 700 henvendelser om seksuelle overgreb.

– Ca. 120 har hidtil været 14-18 år. Der forventes omkring 100 flere i denne gruppe fremover.

– Henvendelserne om børn, unge og voksne udsat for seksuelle overgreb kommer fra ofrene selv, politiet, socialforvaltninger, andre hospitaler, andre behandlere mv.

– Centret tilbyder medicinske, psykologiske og sociale undersøgelser, socialrådgivning, medicinsk, social og psykologisk støtte og behandling. Centret samarbejder tæt med retsmedicinerne og bistår ved retsmedicinske undersøgelser.

Læs mere her

by Webmaster -

Flertal for gratis HPV-vaccine op til 26 år

Et flertal i Folketinget vil arbejde for at alle kvinder under 26 år skal tilbydes gratis vaccine mod livmoderhalskræft. Det mål har længe været et stærkt ønske hos Kræftens Bekæmpelse. Vaccinen vil nemlig kunne forebygge mere end 2.000 tilfælde af livmoderhalskræft og mere end 28.000 kegleoperationer af forstadier.

Hvis det står til et flertal i Folketinget, skal 90.000 kvinder under 26 år have tilbudt gratis HPV-vaccine, der beskytter mod livmoderhalskræft og en række andre kræftformer. Det skriver Berlingske Tidende idag.

-Vi er glade for, at regeringen har prioriteret en så vigtig sag, og vi vil gerne slå fast, at vaccinetilbuddet skal gælde til alle kvinder op til 26 år, siger Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Petersen

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder lover sammen med Dansk Folkeparti at arbejde for at finde penge til at sætte aldersgrænsen for gratis kræftvaccine op. Pengene skal imidlertid først findes under efterårets forhandlinger om finansloven.

-Der er grund til at rose initiativet om at gøre HPV-vaccinen gratis op til 26 år. Hvis det bliver gennemført, vil det redde liv og livskvalitet. Alene hvis alle kvinder i alderen 18-26 år lader sig vaccinere, vil vi kunne forebygge mere end 2.000 tilfælde af livmoderhalskræft, siger Leif Vestergaard Pedersen.

I dag er mange unge kvinder tilbageholdende med at lade sig vaccinere, først og fremmest fordi prisen er for høj. Fire ud af fem kvinder mellem 19 og 22 år er således ikke blevet vaccineret mod den seksuelt overførte HPV-virus.

Livmoderhalskræft kan undgås
Danmark har med ca. 400 årlige tilfælde en af de højeste forekomster af livmoderhalskræft i Europa. Det er unødvendigt mange, da livmoderhalskræft er en af de kræftsygdomme, der kan forebygges mest effektivt med vaccination og screening.

-Det er dejligt, at politikerne har lyttet til alle de gode argumenter. Nu har vi chancen for at sætte kræfterne ind på at få udryddet den her kræftsygdom og Kræftens Bekæmpelse vil gå efter at få verdens højeste vaccinationsgrad, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Vaccinen beskytter mod infektion med HPV type 16 og 18, som er skyld i 70 pct. af alle livmoderhalskræfttilfælde. Samtidig mindsker den formentlig også risikoen for andre HPV-relaterede kræftsygdomme.

Kontaktinformation:
Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, tlf. 2124 2316
Kommunikationschef i Kræftens Bekæmpelse, Kurt Damsgaard, tlf. 3092 8900

Læs mere her

by Webmaster -

Knap 1 mio. store danskere koster 14 mia.

Udover de individuelle fysiske og psykiske omkostninger er fedme i dag en stor økonomisk byrde for samfundet. Oven i de 14 mia. kroner kommer over 2.000 årlige fedmeoperationer, som koster yderligere 180 mio.

Mange lader tankerne flyve hen over Atlanten, når snakken falder på fedme. Man ser fastfood-slottenes gyldne buer samt tykke amerikanere, der propper sig med burgere og pommes frittes. Men dette billede er ikke længere forbeholdt USA. Næsten 20 pct. af Danmarks befolkning er nemlig svært overvægtige med komplikationer som type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme til følge. Komplikationer som for mange betyder en tidlig død.

Kræver politiske løsninger
Disse følgesygdomme koster samfundet milliarder af kroner i hospitalsregninger, sygefravær og dødsfald i den erhvervsdygtige alder. Er det op til samfundet at finde løsninger på dette voksende problem, eller vil det være et overgreb på individets ret til at leve sit liv, som vedkommende selv ønsker Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har udarbejdet en rapport omkring sundhedsproblemerne i verden og herunder fedmeproblemerne. Rapporten sætter handling på dagsordenen, og her er forståelsen af fedme som et socialt problem første skridt. Den understreger vigtigheden af de politiske beslutningsprocesser og pointerer, at de politiske myndigheder må arbejde sammen på tværs af funktionsområder for at finde løsninger.

Lavere afgifter på frugt og grønt
Det er De Danske Vægtkonsulenter enig i. Slankefirmaet har i 29 år hjulpet danskerne til en sundere livsstil ved hjælp af ernæringsmæssig rigtigt sammensat mad. Direktør Thomas Møberg gør dog opmærksom på, at det først og fremmest er individets ansvar at leve sundt. Men regeringen kan gøre meget for at dæmme op for problemet. Blandt andet kunne lavere afgifter på frugt og grønt hjælpe forbrugerne til at træffe de rigtige valg ude i supermarkederne, siger han. Fødevareøkonomisk Institut har foretaget undersøgelser, der tyder på, at danskernes forbrugsvaner og sammensætning af kost kan påvirkes af ændringer i forholdet mellem priser på forskellige fødevarer. I teorien vil en prisændring på frugt og grønt, der svarer til en halvering af momsen, således kunne stimulere forbruget med op til 10 pct. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen afviste i begyndelsen af 2009 at sænke momsen på sunde fødevarer. Men fra 1. januar 2010 blev afgifterne på blandt andet chokolade hævet.

Kilder:
Teknologi-Rådet, Fedme som samfunds-problem. Høring for Folketingets Sundhedsudvalg WHO (2008), Closing the gap in a generation: Health equity through action on the social determinants of health Fødevareøkonomisk Institut: www.foi.life.ku.dk/Nyheder/Arkiv/Afgifter-der-slanker.aspx

Læs mere her

by Webmaster -

Fedmeoperationer kan give mavesår

Danmark får flere og flere overvægtige indbyggere, og antallet af fedmeoperationer er mere end tredoblet siden 2006. Men bivirkningerne ved en operation kan vare livet ud og i de alvorligste tilfælde koste livet.

Omkring 15 pct. af voksenbefolkningen i Danmark er svært overvægtige, og stadig flere vælger den nemme løsning at blive fedmeopereret. Der blev således opereret 1.830 mennesker i 2008 – mod 580 fedmeoperationer i 2006. Fedmeoperationen udføres enten ved at afsnøre mavesækken eller ved at formindske den. Men mavesår er en hyppig bivirkning, som ofte kræver langvarig medicinsk behandling, og mere alvorligt er der også risiko for tarmslyng, som i enkelte tilfælde kan være dødelig.

Koster 15 mia.

Overvægt er efterhånden blevet en epidemi såvel i Europa som i USA, og Danmark er ingen undtagelse. Fedme samt følgesygdommene heraf, som eksempelvis type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme, koster samfundet op mod 15 mia. om året, og de overvægtige selv betaler også en høj pris såvel fysisk som psykisk. Derfor er det essentielt, at der bliver gjort noget ved problemet. Det mest optimale er, hvis folk taber sig langsomt. Man kan tabe sig lidt over 50 kilo på et år ved at lægge sine kostvaner om. På den måde har huden også mulighed for at følge med, og man kan undgå dyre plasticoperationer for at fjerne den løse hud, siger Thomas Møberg, direktør for De Danske Vægtkonsulenter, som rådgiver i livsstils- og kostomlægning.

Svamp mellem hudlag

Men et stadigt stigende antal danskere vælger alligevel fedmeoperationen. I Danmark tilbydes to slags operationer gastrisk banding, hvor mavesækken snøres ind med et silikonebånd, og gastrisk bypass, hvor mavesækken formindskes. Gastrisk bypass er den mest effektive og også mest foretrukne fedmeoperation i Danmark, men det er også den med de mest alvorlige potentielle bivirkninger. Udover bivirkningerne vil der imidlertid efter begge operationstyper ofte opstå problemer med overskydende hud. Sideløbende med det kosmetiske problem kan det give gener som eksem og svamp mellem de overskydende hudlag.

25.000 svært overvægtige

2008 blev der henvist cirka 800 personer til de offentlige plastickirurgiske afdelinger med følger efter fedmeoperationer. Det er dog højst sandsynligt kun toppen af isbjerget, da behovet for plastickirurgi ofte først opstår 2-3 år efter operationen. Mange flere af de over 1.800 personer, der i 2008 fik en operation, kan altså ventes at komme til at behøve plastickirurgisk hjælp, ligesom de tusinder der kommer til at få fedmeoperationen fremover.I Danmark er der cirka 25.000 voksne, der opfylder kriterierne for en fedmeoperation. Med omkostninger på op mod 200.000 kroner for en operation inklusiv efterfølgende plastickirurgi kan det betyde udgifter for 5 mia. kroner. Det kan være en tikkende bombe under statskassen.

Kilde: Fedme som samfundsproblem Høring for Folketingets Sundhedsudvalg, 27/10-2009

Læs mere her