DitKort Sverige – Vælg selv centrum til dit næste sverigeskort

Vælg selv dit kortområde over Sverige og navngiv dit kort! Nordisk Korthandel har videreudviklet DitKort Danmark til nu også at gøre det muligt at bestille DitKort SVERIGE.DitKort Sverige med på turen
Nu kan du selv bestemme centrum på kortet, og hvad kortet skal hedde. Det er slut med at ens by, område, vandrelede ligger i hjørnet af et kort, hvilket tidligere krævede, at man købte 2 eller flere kort for at dække området. Nu kan man få præcis det kortudsnit man ønsker over vandreturen, cykelturen eller bilturen.

DitKort Sverige op på væggen
Nu kan du også selv vælge type, størrelse og titel på dit flotte vægkort over eget valgte område i Sverige. Det kan fås i størrelser helt op til 160 x 130 cm og kan klæbes op og rammes ind på mange flotte måder. Disse kort er perfekte som udsmykning til væggen derhjemme, på kontoret eller i sommerhuset.

Hvad er et topografisk kort
Topografi betyder beskrivelse af et landskabsudformning. De 2 svenske topografiske kort giver et detaljeret billede af det svenske landskab med angivelse af blandt andet: terræntype, veje, stier, jernbaner, bygninger, vandløb, skove, højdekurver og stednavne.

2 nye korttyper

Vejkort (Vägkartan) 1:100.000
Vejkortet over Sverige dækker hele Sverige og giver et overblik over landets infrastruktur såsom byer, vejnet og jernbanenet. På kortet er blandt andet indtegnet cykelruter, vandrestier og løberuter. Kortene kan bruges til ruteplanlægning, cykelture, vandreture eller til udsmykning. Fås som plakat, foldet kort eller opklæbet i en flot ramme. Der er signaturer for bl.a. veje og stier, marsk og sump områder, fortidsminder og grænser for nationalparker m.v. Kortet er lavet ud fra Lantmäteriets topografiske data.

Vandrekort (Terrängkartan) 1:50.000
Det detaljerede vandrekort dækker det meste af Sverige undtagen bjergområderne, der grænser op mod Sverige og Finland. På kortet er blandt andet indtegnet vandreruter med røde linier. Kortene kan bruges til ruteplanlægning, cykelture, vandreture eller til udsmykning. Fås som plakat, foldet kort eller opklæbet i en flot ramme. Der er signaturer for bl.a. veje og stier, marsk og sump områder, fortidsminder og bygningsværker, samt grænser for nationalparker m.v. Højdekurver er gengivet med ækvidistance på 5 meter. Kortet er lavet ud fra Lantmäteriets topografiske grunddata.

Læs mere her

Rekordstor dansk medaljehøst til VM i is-svømning i Sibirien

Som det femte bedst repræsenterede land i verden tog 26 dansker til VM i is-svømning og gjorde det historisk flot. Danmark er det tiende mest vindende land med hele 7 medaljer, vundet af Mette BL Thomsen (55-59 år) med 5 medaljer: 2 sølv (100 + 450 m fri) og 3 bronze (25 m bryst, 25 + 200 m fri) og af Jan Johansen (75-79 år) med 1 guld (25 bryst) og 1 sølv (25 m fri)Danmark har kun deltaget i verdensmesterskaber i is-svømning i alt 3 gange. For to år siden blev det til en bronzemedalje til Mette BL Thomsen, da hun som den første dansker nogensinde gennemførte kongedistancen på 450 m i Lapland i Finland, 7 km nord for polarcirklen. Til dette års VM var hendes mål at gennemføre alle 9 discipliner: 25 & 50 meter brystsvømning. 25, 50, 100, 200 & 450 meter fri/crawl og to stafetløb 4 x 25 m bryst og 4 x 25 meter fri/crawl, og forbedre tiden på de 450 m og gennemføre distancen i svømmestilen crawl. Det blev til hele 5 medaljer til Mette BL Thomsen, der gennemførte alle 9 discipliner og i crawl forbedrede sin personlig rekord på 450 m med mere end et minut.

Ny hjemmeside og kommende sportsgren i Danmark
Mette BL Thomsen, der startede som vinterbader for 3½ år siden, har lavet hjemmesiden www.iceswimmer.com for at hjælpe andre til at prøve kræfter med at svømme i det kolde vand. ”Siden min første deltagelse i VM i Finland i marts 2014 har jeg arbejdet målrettet på udbredelsen af denne fantastiske vinterbadesport i Danmark, og jeg håber at mange flere danskere får øjnene op for glæden, der er forbundet med vinterbadning og det at turde svømme i det kolde vand”, fortæller Mette BL Thomsen, der drømmer om at Danmark bliver en nation af livsglade stærke vintersvømmere, som fremover vil finde vejen sammen til kommende verdensmesterskaber og andre arrangementer i vinter-is-svømning.

Hele 4 danske kvinder svømmede 450 m i Sibirien
”Nu kan Danmark glæde sig over at have 4 kvinder der har gennemført den længste distance på 450 m til et VM”, fortæller Mette. ”Det er Dorte Ussing, Sinne Lundgaard og svømmetalentet Nadja Joy (28 år), sidstnævnte der er født med Prader-Willis syndrom (udviklingshæmmet). Det er kun 6 uger siden Nadja Joy for første gang hørte om VM i Sibirien, og derfor kun 6 uger Nadja har svømmetrænet uden våddragt. ”Derfor er det endnu mere fantastisk at Nadja Joy gennemførte de 7 discipliner – inklusive de 450 som var hendes mål”, fortæller Mette BL Thomsen og fortsætter: ”Da konkurrencen i Nadjas aldersgruppe er for stærk, blev det ikke som håbet til medaljer, men Nadja kan glæde sig over at hun er Danmarks absolut hurtigste svømmer på 100, 200 og 450 m”, fortæller Mette, der har svømmetrænet med og coached både Nadja Joy og Dorte Ussing op til VM.

100 og 200 m er en leg for danskerne
Som noget nyt kunne der svømmes 100 og 200 m til VM, og det benyttede mange danskere sig af. 8 svømmede 100 m og 7 svømmede 200 m. Det blev til to danske medajler: sølv i 100 m og bronze i 200 m. Begge vundet af Mette BL Thomsen.

Fakta om VM i is-svømning
VM i is-svømning afholdes hvert andet år – og det var det 10 VM og det første VM i Rusland. VM i Sibirien blev afholdt i byen Tyumen, hvor svømmebassinet blev hugget ud af isen i den tilfrossede flod Tura, der løber gennem byen. Eneste tilladte påklædning i vandet er en svømmedragt, svømmebriller og en obligatorisk hovedbeklædning. Til VM den 8.-12. marts 2016 deltog 1275 fra 42 forskellig lande. 800 mænd. 464 kvinder, Ældste deltager er 91 år og yngste 8 år.

Fra Danmark er yngste 24 år (Catharina Høgdal) og ældste 76 år (Jan Johansen)

Læs mere her

Rekordstor deltagelse af danske svømmere ved årets VM i is-svømning

26 danskere deltager ved VM i is-svømning, som i år bliver afholdt i Sibirien. De får mulighed for at dyste på ni forskellige distancer i det iskolde vand. VM-bassinet er hugget ud af isen i den tilfrossede flod Tura ved byen Tyumen og 4 danske kvinder stiller op på den super krævende kongedistance, der er hele 450 m.En af de kvinder der også deltog ved det sidste VM for to år siden i Finland er Mette BL Thomsen, 54 år. Hun er én af de ildsjæle, der arbejder på at udbrede kendskabet til is-svømning i Danmark: “Efter min sidste VM-deltagelse, hvor jeg vandt bronze i min aldersgruppe 50-59 år – og blev den første dansker, der svømmede 450 m i is-vand, har jeg skærpet træningen – og også arbejdet for at udbrede denne fantastiske og krævende sportsgren i Danmark”.

Mette BL Thomsen håber selvfølgelig på, at hun også i år kan få en medalje. Men bare det at gennemføre en disciplin er yderst krævende, hvor eneste tilladte påklædning er svømmedragt, svømmebriller og en obligatorisk hovedbeklædning: “Jeg tror på, at det umulige er muligt, og stiller op i samtlige 9 discipliner. Det vil sige 25 & 50 meter brystsvømning. 25, 50, 100, 200 & 450 meter crawl/fri og i to stafetløb 4 x 25 m bryst og 4 x 25 meter crawl/fri”, siger Mette BL Thomsen.

Handicappet kvinde deltager på lige fod med de øvrige deltagere
Svømmetalentet Nadja Joy (28 år), som lider af Prader-Willis syndrom (udviklingshæmmet), deltager for første gang i en is-svømningskonkurrence. Hun stiller, trods sine udfordringer op i hele 7 distancer inklusive 450 m. Selv om hun har et handicap træner hun dagligt og blev i 2011 kåret som årets åbent-vand svømmer. Hun har tilmed ved stævner i ind og udland vundet mere end 500 svømmemedaljer. Nu vil Nadja Joy også til VM i Sibirien, og hun er et godt bud på en medalje til Danmark i år. Mette BL Thomsen har coached og flere gange svømmetrænet med Nadja Joy og hun er imponeret over denne kvinde: ” Nadja er helt speciel og hun stiller op i 7 discipliner, inklusive 450 m, der er den sværeste disciplin til VM. Det kræver mentalt overblik, en fysisk stærk krop og rigtig meget træning”. Nadja svømmetræner hele året i åbent vand, men har netop smidt våddragten for at lære at udholde den bidende kulde i det underafkølede vand. Nadjas mor Lilli Susanne Tønnesen tager med til Sibirien for at støtte Nadja, bl.a. med at tælle de baner hun svømmer.

Fakta om VM i is-svømning
VM i is-svømning afholdes hvert andet år rundt om i verden. Den 8.-12. marts 2016 afholdes VM i Sibirien.
Svømmebassinet er hugget ud af isen i den tilfrossede flod Tura ved byen Tyumen.
Danmark deltager i VM for tredje gang. Første gang i Letland i 2012 med tre deltagere. I 2014, i den Finske by Rovaniemi 7 km nord for polarcirklen, deltog 20 til VM.
2 danskere høstede medaljer.
I år deltager 1276 svømmere fra 39 forskellige lande. 801 mænd og 464 kvinder.
Mere end 900 er russere, 116 kommer fra Finland, 30 fra Tyskland, 28 fra Belgien og Danmark kommer på en fornem femteplads med 26 deltagere til dette VM.
Den yngste er 8 år og den ældste er 91 år.
Fra Danmark er den yngste 24 år og den ældste 72 år.

I år konkurreres der i aldersgrupper med 5 års interval, og der uddeles guld, sølv og bronzemedaljer i alle disse grupper.
Læs mere på: winterswimming.ru/en/

Se video-resume af de 450 m her: www.youtube.com/watch v=uxtnh-FJOOI

Læs mere her

Ny hjemmeside styrker samarbejdet mellem speciallæger og praktiserende læger

Ny nordisk hjemmeside, huddoktor.dk, formidler viden om hudsygdomme til praktiserende læger.

Huddoktor.dk har til formål at gøre det nemt for lægen at stille diagnosen. Med få tryk på tasterne får den praktiserende læge adgang til kliniske fotos, vejledning, udredning og behandlingsprincipper indenfor de hyppigst forekommende hudsygdomme. Alle informationer på hjemmesiden er uvildige og baseret på nationale – og internationale retningslinier.

Sundhedsstyrelsen anslår, at omkring 20% af befolkningen på et tidspunkt har lidt af en hudsygdom. Ca. hver 10. patient henvender sig til den praktiserende læge med et hudproblem. Der er derfor et særligt behov for optimering af undersøgelser og behandling indenfor hudsygdomme.

Michael Heidenheim, Dermatolog og overlæge på Roskilde Sygehus, er hovedredaktør på huddoktor.dk. Han henviser til, at huddoktor.dk giver den praktiserende læge mulighed for at gøre brug af specialisternes ekspertise

>>Der kommer hele tiden ny viden på hudområdet, og der bliver hyppigt udarbejdet nye retningslinier for behandling. Huddoktor.dk har specialister indenfor de enkelte hudsygdomme og kan videregive de nyeste oplysninger i en koncentreret form,<< udtaler Michael Heidenheim. Huddoktor.dk er en helt ny måde at dele viden på. Hjemmesiden er den første af sin art i Europa, hvor hudspecialister videregiver viden og retningslinier om relevante hudsygdomme til praktiserende læger. Hjemmesiden kan både bruges som opslagsværk og under selve konsultationen. "Jeg forestiller mig, at sitet nemt kan anvendes under den enkelte konsultation. Erfaringsmæssigt kan det være meget godt, at patienten selv kigger med på skærmen og kan "genkende" sin hudsygdom. Herudover er sitet også egnet til, i andre situationer, selv at
gennemlæse/gennemse", udtaler praktiserende læge Henrik Pals, Kbh. N.

Til august 2007 udvides huddoktor.dk med et patientafsnit. Her kan patienterne læse nyheder, hente vejledninger til behandling af hudsygdomme eller læse om symptomer og forebyggelse. Patientafsnittet har således til formål at danne grundlag for øget compliance.

Huddoktor.dk er på nuværende tidspunkt tilgængelig i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Til April vil yderligere 4 lande få adgang til hjemmesiden.

Prescriba som står bag Huddoktor.dk er et uafhængigt webforlag, sponsoreret af offentlige og private fondsmidler og har indgået en 3–årig sponsoraftale med Astellas A/S.
Prescriba ønsker at understrege, at alle informationer på huddoktor.dk er uvildig viden.

###

Fakta
Prescriba er specialiseret i at formidle information om diagnosticering og behandling af sygdom på Internettet til professionelle behandlere og patienter. Prescriba udvikler således diagnoseværktøjer af høj faglig standard til klinisk brug, som indeholder fyldestgørende information om bl.a. diagnoser, behandling og patientinformationer. Prescriba står bl.a. bag hjertedoktor.dk
 

Læs mere her

Kom og hør den første dansker der gennemførte 450 m is-svømning til et VM

Mette BL Thomsen der var den første dansker der gennemførte 450 m is-svømning til et VM, holder et gratis foredrag med titlen: MOD på KOLDT VAND i Roskilde, torsdag den 27. Maj. Den første dansker har nu svømmet 450 m i is-vand
Mette BL Thomsen startede som vinterbader d. 2. okt. 2013 og besluttede sig i december måned for at vise, at hun med 3½ måneds intens fysisk og mental træning, som den første dansker ville være i stand til at gennemføre at svømme 450 m til VM i vinter-is-svømning den 20.-23. marts 2014 i Finland i byen Rovaniemi – 7 km nord for Polarcirklen.

I minus 1 grad koldt vand i et svømmebassin hugget ud af isen i Finlands længste flod Kemijoki nåede hun sit mål, der tillige rakte til en bronzemedalje til Danmark.

Mette BL Thomsen håber at kunne inspirere andre til at sætte sig spændende mål og nå dem, og arbejder på at udbrede kendskabet til vinterbadning, til vintersvømning og til vinter-is-svømning.

Sporten er kommet for at blive – vil du være med
– Det er en vidunderlig oplevelse, en helsebringende livsstil og en fascinerende ny sportsgren, der lige er startet i Danmark,” fortæller hun.

Se levende billeder fra VM
Med en billede-, og video illustreret PowerPoint med materiale fra VM, hvor ca. 2000 deltagere fra hele verden, her iblandt 22 danskere deltog – vil Mette BL Thomsen vise, hvordan man arbejder med motivation og mentaltræning, og hvad hun selv har gjort for at gøre sin drøm til virkelighed.

Få MOD på udfordringer
– Med foredraget får du modet til at kaste dig ud i større udfordringer og måske turde prøve kræfter med det kolde vand, garanterer Mette, der stadig nyder en svømmetur i Roskilde Fjord, selvom vandet har sneget sig op over 10 grader.

Mød op og hør mere:
Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 19 – 21
på Roskilde Kommunes Rådhus, Rådhusbuen 1-3. 4000 Roskilde.
Foredraget er GRATIS og afholdes i kantinen.
Alle kan være med.

Billedtekst: Vinter-is-svømmer Mette BL Thomsen fra Roskilde, bliver den første dansker der gennemfører 450 meter is-svømning til VM i Finland d. 20.-23. marts 2014.

Læs mere her

Lægesekretæren kan aflaste lægen

De praktiserende læger får brug for aflastning i de kommende år. Lægesekretærerne både kan og vil gerne overtage opgaver i lægehusene, der kan sikre lægerne mere tid til de primære lægeopgaver.

Den enkelte læge vil derved kunne have flere patienter, hvilket er nødvendigt med udsigten til et faldende antal praktiserende læger.

"Med øget opgaveglidning fra læger til praksispersonale kan vi sammen håndtere nogle af udfordringerne med den voksende personalemangel i sundhedsvæsenet", siger næstformand i Danske Lægesekretærer (DL), Birgitte Wildt–Andersen.

Hun forslår derfor, at sundhedsministeren snarest nedsætter en national task force, der kan analysere og komme med anbefalinger til arbejdsdelingen mellem klinikpersonalet og lægerne i almen praksis – herunder arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper.

En del lægesekretærer løser allerede i dag mindre kliniske opgaver. Det sker i de lægehuse, hvor lægerne har givet dem den nødvendige efteruddannelse.
I mange lægehuse er det samtidig lægesekretæren der styrer regnskaberne, stå for indkøb, holder hjemmesiden opdateret, maile med patienter og myndigheder, sikre at datakvaliteten er i orden, varetage mindre kliniske opgaver og have ansvar for selvstændige konsultationer med fx diabeteskontrol eller livsstilssamtaler.

Erfaringerne fra blandt andet England, Holland, Finland og Sverige viser desuden, at det er muligt at udnytte praksispersonale i langt højere grad end det sker i Danmark i dag. Det er blandt andet beskrevet i en helt ny rapport fra DL: "Lægesekretærens opgaver i almen praksis".

"Men hvis lægesekretærerne skal aflaste lægerne og varetage flere opgaver i almen praksis, så er det nødvendigt at ansætte flere lægesekretærer. De kan til gengæld uddannes relativt hurtigt og er langt "billigere i drift" end lægerne," pointerer Birgitte Wildt–Andersen.
For DL er det vigtigt med en fornuftig arbejdsdeling mellem praksispersonalet – sygeplejersker, bioanalytikere, lægesekretærer mv således at der ikke opstår "fagkrige" og "kamp" om de enkelte opgaver.
Netop derfor anbefaler DL, at Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte rapport om almen praksis bliver fulgt op af analyser af og anbefalinger til, hvordan arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper i amen praksis bør være fremover.

For yderligere information, kontakt venligst:

Birgitte Wildt–Andersen, næstformand i DL, tlf: 29 45 01 27, mail: hks44bwa@hk.dk

Astrid Fabricius, projektleder i DL, tlf: 61 55 06 09, mail: 44asf@hk.dk

Ole Gregersen, Sekretariatsleder I DL, tlf: 33 30 43 53, mail: 44og@hk.dk

DL offentliggør sidst på ugen en rapport, der kortlægger lægesekretærens opgaver i almen praksis. Rapporten vil blive offentliggjort på DL’s hjemmeside: www.dl–hk.dk

 

Læs mere her

Ny larynxmaske til engangsbrug fra Ambu

Ambu er en af markedslederne inden for udvikling og salg af løsninger til vanskelige luftveje. For yderligere at styrke markedspositionen globalt er det nyeste medlem af Ambus Aura-familie, Ambu Aura-i, blevet lanceret.

Ambu Aura-i kombinerer rutinebrug med direkte intuberingsevner i tilfælde af vanskelige luftveje, så lægen kan bruge den samme maske både til standard brug og vanskelige luftveje. Aura-i kan bruges som en guide til endotracheal intubering sammen med Ambu aScope og standardiserede ET-tubes i tilfælde hvor uventede vanskelige luftveje opstår og en normal intubering ikke kan benyttes. Masken kan også bruges sammen med Ambu aScope i de tilfælde hvor man fra start ved, at der er tale om en vanskelig luftvej og klinikeren vælger at etablere en luftvej.

Ambu Aura-i er med sin karakteristiske anatomiske form hurtig og let at placere, og den er udarbejdet i otte størrelser, som er egnet til alle fra spædbørn, pædiatri og voksne.

I USA bliver størrelserne #3, #4 og #5 lanceret i løbet af marts 2010, og vi glæder os til en international lancering til maj 2010. De resterende størrelser bliver frigivet til salg til juni. Vi tror på, at produkter af denne type kan styrke Ambus konkurrenceevne og bidrage til, at vi fortsat kan tage markedsandele og vokse mere end markedsvæksten, siger Adm. Direktør Lars Marcher

Aura-i bliver vist på Euroanaestesia 2010 i Helsinki, Finland til juni 2010.

For yderligere information kontakt venligst: Adm. Direktør Lars Marcher tlf. 51 36 24 90.

Læs mere her

Rekordmange organdonationer i Nord- og Midtjylland

Region Nordjylland og Midtjylland er tilsammen nordisk mester i organdonation.
I 1. halvår af 2010 var Nordjylland og Midtjylland det sted i hele Norden, hvor der blev foretaget flest organdonationer fra afdøde donorer. De to regioner har overhalet Norge og Finland, som i mange år har ligget forrest, når det gælder organdonationer i f.t. indbyggertal.

De seneste år har antallet af organdonationer ligget højt i Nord- og Midtjylland, og det ser ud til, at det er resultatet af mange års arbejde med at opbygge et system med donationsansvarlige nøglepersoner på intensivafdelingerne i regionerne.

– Der er i de seneste par år ydet en målrettet og bred indsats for at øge donationsraten i vores region. Ikke blot er nøglepersonsordningen blevet styrket, men der er også gjort en stor indsats for at kvalificere hele personalet på de intensive afdelinger til bedre at få øje på mulige donorer, tale med pårørende og håndtere de etiske dilemmaer, der altid følger med organdonation. Dertil kommer at der er etableret hold af eksperter, der er klar til at rykke ud til intensivafdelingerne og yde hjælp til donationsprocessen, siger overlæge Preben Sørensen, Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus.

I alt er der det seneste halve år doneret organer fra 18 afdøde donorer på intensivafdelingerne i Nord- og Midtjylland. Det svarer til 10,79 pr. mio. indbyggere, og det er det højeste niveau i Norden.

Organdonationerne betød, at 33 patienter fik en ny nyre, og at 6 fik et nyt hjerte. Hertil kommer 14 transplantationer fra levende donorer, hvor et familiemedlem har doneret en nyre. I alt blev der i 1. halvdel af 2010 foretaget 47 nyretransplantationer på Skejby, og meget tyder på, at sidste års rekord på 85 nyretransplantationer bliver slået i år.

Intensivafdelingerne i de to regioner og transplantationscentret i Skejby har i mange år arbejdet med at opbygge og uddanne et korps af donationsansvarlige læger og sygeplejersker på intensivafdelingerne. Dansk Center for Organdonation har siden slutningen af 2007 stået for organisering og uddannelse af de donationsansvarlige nøglepersoner, og ordningen er i dag udbredt til alle intensivafdelinger i Danmark.

– Nøglepersonerne laver et fantastisk godt og engageret arbejde for at finde mulige organdonorer, og for at organdonationerne bliver gennemført, siger transplantationskirurg Øyvind Østraat, Århus Universitetshospital, Skejby.

For nyrepatienterne betyder de mange transplantationer, at ventelisten til nyretransplantationer i Skejby faldet fra 157 i 2007 til 93 i dag.

– Ventelisten er blevet betragteligt kortere, og den gennemsnitlige ventetid er faldet så meget, at patienter på ventelisten i dag har en reel udsigt til at deres situation bliver forbedret inden for en overskuelig fremtid, siger ledende overlæge Stinne Kvist ved Nyremedicinsk Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby.

For patienter med kronisk nyresvigt betyder en nyretransplantation, at de kan kvitte dialysen og vende tilbage til en normal tilværelse.

– At være i dialyse kan i tidsforbrug sammenlignes med et halvdagsjob. Enten tilbringer patienterne tre dage om ugen på hospitalet, eller også kører de posedialyse hver eneste nat. Der er rigtigt mange restriktioner på, hvad de må spise, de må stort set ikke drikke noget, og de kan ikke lige tage ud og rejse, siger Stinne Kvist.

– Når man er transplanteret er der ingen restriktioner. Bare man tager sin medicin og kommer til kontrollerne på hospitalet, så man spise, drikke, få børn og rejse, så meget man vil.

Se Scandiatransplants opgørelse af transplantationer og ventelister i 1. halvår af 2010.

Yderligere informationer
Organdonation i Danmark er opdelt i regionale områder. Organdonationerne på hospitalerne i Region Midtjylland og Region Nordjylland koordineres fra transplantationscentret Århus Universitetshospital, Skejby.

Kontaktperson:
Overlæge ved Neurokirurgisk Afdeling Preben Sørensen, Tlf. 99 32 27 41

Læs mere her

Hovedpinepiller øger risiko for misdannelser

Gravide kvinder, der spiser hovedpinepiller, har en øget risiko for at få drenge med testikelmisdannelser. Det viser en ny undersøgelse fra Rigshospitalet og DTU Fødevareinstituttet. Forskerne har fulgt en gruppe gravide i Danmark og Finland og har også undersøgt effekten af hovedpinepiller på rotter.

Mere end halvdelen af gravide kvinder i Vesten spiser hovedpinepiller under graviditeten. Nu viser dansk undersøgelse fra Rigshospitalet og DTU Fødevareinstituttet, at nogle af de virksomme stoffer har hormonforstyrrende effekter på fostrenes forplantningssystem.

Samtidig brug af forskellige piller giver øget risiko
Danske kvinder, der spiste hovedpinepiller særligt i 4.-6. måned af graviditeten, havde en øget risiko for at få drenge med testikelmisdannelsen kryptorkisme i forhold til gruppen, der ikke spiste hovedpinepiller. Ved samtidig brug af forskellige hovedpinepiller øgedes risikoen yderligere. Kryptorkisme viser sig ved, at én eller begge testikler ikke er på plads i pungen. Den samme sammenhæng sås ikke i studier af gravide kvinder i Finland.

Forskerne har undersøgt gravides indtag af hovedpinepiller med enten paracetamol, ibuprofen eller acetylsalicylsyre og sammenholdt det med undersøgelser af testiklernes placering hos 491 drenge ved fødslen. Paracetamol, ibuprofen og acetylsalicylsyre er de virksomme stoffer i mange af de mest almindelige hovedpinepiller

“I Danmark har vi et højt forbrug af smertestillende medicin, og danske mænd har en høj hyppighed af dårlig sædkvalitet og testikelkræft. Vi er bekymrede over resultaterne, fordi de antyder, at gravide, der udsættes for stofferne under graviditet, har øget risiko for at få drenge med testikelmisdannelser. Det kan give reproduktionsproblemer senere i livet”, siger forskningsleder Henrik Leffers fra Rigshospitalet.

Rotters forplantning forstyrres også
Studiet er underbygget af forsøg med rotter, der fik paracetamol eller acetylsalicylsyre, mens de ventede unger. Forsøgene viste, at der var hormonforstyrrende effekter på hanfostrenes forplantningssystem ved doser, som er tæt på dem, der svarer til den anbefalede maximale dosis til voksne, og dermed også gravide kvinder.

“Vi var overraskede over, at stofferne i ganske almindelig hovedpinepiller gav alvorlige effekter på hanfostrenes udvikling”, siger forskningsleder Ulla Hass fra DTU Fødevareinstituttet.

“Vores resultater peger alle i den samme retning. Derfor er der som gravid grund til at holde sig til Sundhedsstyrelsens anvisninger om, at gravide bør indtage så lidt medicin som muligt også når det gælder hovedpinepiller”, fortsætter forskningsleder Ulla Hass.

Samme mekanisme som for hormonforstyrrende stoffer
Undersøgelsen er den første, der viser effekten i dyreforsøg. Resultaterne tyder på, at paracetamol og acetylsalicylsyre forstyrrer det mandlige forplantningssystem ved at hæmme dannelsen af visse signalstoffer, kaldet prostaglandiner, og derved reducere produktionen af det mandlige kønshormon testosteron.

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har tidligere set samme mekanisme for de hormonforstyrrende stoffer phthalater hos rotter. Det vil derfor være relevant at undersøge, om der er en kombinationseffekt ved at udsætte rotter for både hormonforstyrrende stoffer som phthalater og de virksomme stoffer fra hovedpinepiller. Det vil også være meget nyttigt at følge de drenge, der har deltaget i undersøgelsen og teste deres sædkvalitet.

Læs mere
Undersøgelsen bliver offentliggjort i en artikel i tidsskriftet Human Reproduction.

Kontakt
Forskningsleder Henrik Leffers, Rigshospitalet, tlf. 23 37 17 71
Forskningsleder Ulla Hass, DTU Fødevareinstituttet, tlf. 35 88 75 44

Læs mere her

Finske mænds sædkvalitet er faldet til dansk niveau

Mens kvaliteten af sæden hos danske mænd ikke har ændret sig de seneste femten år, er den i Finland faldet drastisk i samme periode, og finske mænds sædkvalitet er nu nede på samme lave niveau som i Danmark.
Det viser ny dansk-finsk forskning, som præsenteres ved en international workshop om hormonfor-styrrende stoffer 26.-29. april på Rigshospitalet i København.

Miljøet er årsagen
Det har længe været en gåde, hvorfor finske mænd havde en betydeligt bedre forplantningsevne end mænd i de øvrige nordiske lande, herunder Danmark. Den nye forskning viser, at genetiske forskelle ikke kan være forklaringen. Andre årsager, som miljø eller livsstil, er langt mere sandsynlige.

– Meget tyder på, at befolkningen i Finland har været mindre udsat for miljøskadelige stoffer end befolkningen i de øvrige lande, men nu er ved at indhente os andre, siger en af forskerne bag under-søgelsen, professor Niels Erik Skakkebæk fra Afdeling for Vækst og Reproduktion ved Rigshospitalet.

Samtidig med at sædkvaliteten er faldet, er der også kommet flere tilfælde af kræft i testiklerne blandt finske mænd. En udvikling der også er sket i de øvrige nordiske lande.

Påvirkes i mors mave
Dårlig sædkvalitet og testikelkræft viser sig først i voksenalderen. Alligevel hælder forskerne til den teori, at det er faktorer, som påvirker barnet, allerede mens det ligger i mors mave, der er årsagen. For eksempel hormonforstyrrende kemikalier.

– Teorien om, at det er en tidlig påvirkning af fosteret, som senere i levet kan give testikelkræft og nedsætte forplantningsevnen, får stadig større opbakning blandt forskere. Men det er klart, at det giver nogle udfordringer i forhold til at finde frem til årsagerne, da de jo ligger mange år tilbage i tiden, siger Niels Erik Skakkebæk.

Højeste antal forskere
Forskerkonferencen i denne uge vil måske bringe os nærmere svaret. Det er den sjette i rækken af internationale workshops, som afholdes i København hvert andet år, med fokus på hormonforstyr-rende stoffer. I år deltager mere end 200 forskere fra hele verden – det højeste antal nogensinde.

Copenhagen Workshop on Endocrine Disrupters (COW 2011) er arrangeret af Center for Hormonforstyrrende Stoffer med støtte fra Miljøstyrelsen.

Yderligere oplysninger: Niels Erik Skakkebæk, tlf. 22170528, Anna-Maria Andersson, tlf. 26184202

Læs mere her