Hver tolvte kvinde klar til plastikkirurgi i 2016

Otte procent af landets kvinder overvejer at lægge sig under kniven for at ændre udseendet i løbet af 2016. Interessen for kosmetisk plastikkirurgi er mere end dobbelt så stor i København som i Nordjylland.Antallet af plastikoperationer er eksploderet siden årtusindskiftet. Hvad der blev set som ren futurisme tilbage i 1970’erne, er i dag en reel og accepteret løsning for personer, der er utilfredse med deres udseende. I en ny analyse foretaget af Voxmeter for Aleris-Hamlet Hospitaler svarer otte procent af de adspurgte kvinder, at de i løbet af 2016 enten forventer eller overvejer at få foretaget for eksempel en brystforstørrende operation, et ansigtsløft eller en fedtsugning. Det svarer til, at hver tolvte kvinde går med planer om at lade sig operere for at forskønne den fysiske fremtoning. Bo Jønsson, specialeansvarlig overlæge i plastikkirurgi ved Aleris-Hamlet Hospitaler, mener, at den store interesse er udtryk for en generel holdningsændring i samfundet.

– I dag er plastikkirurgi ikke længere tabuiseret. Vi oplever et større fokus på det naturlige look nu. For langt de fleste handler det ikke om at få de største bryster eller den flotteste modelkrop. Vi oplever en tendens til, at kvinderne blot gerne vil ligne sig selv for nogle år tilbage, så de kan forblive attraktive på jobmarkedet og i deres personlige relationer. Kvinderne gør det i høj grad for deres egen skyld, fordi kosmetisk kirurgi giver et boost til selvværdet, siger Bo Jønsson.

Undersøgelsen viser, at 6,3 procent af de adspurgte kvinder er i overvejelsesfasen, mens 1,7 procent decideret forventer at bestille tid til at en plastikkirurgisk operation i år. Det svarer til omkring 32.000 kvinder i alderen fra 18 til 69 år.

Store regionale forskelle

Hvor i landet man bor, har stor betydning for holdningen til plastikkirurgi. Undersøgelsen viser nemlig store regionale forskelle på, hvor mange der overvejer at få foretaget en operation. Mens hver niende kvinde i Region Hovedstaden går med operationstanker, er det kun hver tyvende i Region Nordjylland – altså under halvt så mange.

– Vi oplever stigende interesse for kosmetisk kirurgi på alle vores hospitaler, og det er tydeligt, at efterspørgslen er markant størst i Storkøbenhavn. Man kan kun gætte på en forklaring. Ud over den større åbenhed, som kendetegner metropoler, kan det også skyldes, at andelen af kvinder under 40 er større i hovedstadsområdet. Og de udgør et segment, som i større udstrækning end gennemsnittet benytter sig af plastikkirurgi, siger Bo Jønsson.

Blandt de kosmetiske plastikoperationer er brystforstørrende operationer mest populære. Det skyldes ikke mindst, at muligheden for at forstørre brysterne med eget fedt suget fra lår eller mave har udvidet målgruppen til kvinder, der ønsker sig et mere natuligt udseende uden implantater. Brystløft, korrektion af øjenlåg og maveløft indtager henholdsvis anden-, tredje- og fjerdepladsen.

Fakta
Aleris-Hamlet Hospitaler er – med mere end 40 specialer og afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus – Danmarks største og bredest dækkende privathospital. Hospitalet udfører over 11.500 operationer hvert år. www.aleris-hamlet.dk

Læs mere her

22. til 24. juli: Hamlet undersøger feriegæsters helbred i Gl. Skagen

Aleris-Hamlet Hospitaler byder inden for på Ruths Hotel i Gl. Skagen til tre dage med fokus på helbredet. Ligesom hotellets gæster er både øvrige turister og skagboer velkomne til at komme forbi og få et grundigt helbredstjek. Danskerne bliver bedre og bedre til at passe på deres helbred, men alligevel er det for få, der får foretaget et helbredstjek. – De fleste går til tandlæge hvert år, men et årligt helbredstjek er ikke noget, danskerne normalt bruger ressourcer på. Det er lidt paradoksalt, når man kan have skjulte helbredsproblemer, fortæller salgschef Mette Brogaard fra Aleris-Hamlet Hospitaler, der med sin sundhedsfaglige baggrund har stor viden om forebyggende helbredsundersøgelser.

For at synliggøre vigtigheden af sådanne helbredstjek har Aleris-Hamlet valgt at stille en midlertidig klinik op hos Ruths Hotel i Gl. Skagen fra tirsdag den 22. til torsdag den 24. juli. Her tilbyder speciallæge Jens Thygesen at analysere helbredet på fremmødte via det såkaldte Tryghedstjek. Undersøgelsen tager omkring en times tid og giver en bred karakteristik af den almene sundhedstilstand.

– Det er meningen, at folk efter undersøgelsen skal føle sig trygge, og vores tjek er da også blandt landets grundigste. Især vores undersøgelser af halskar og hovedpulsåren kan redde liv, forklarer Mette Brogaard, der pointerer, at mange danskere hvert år oplever alvorlige konsekvenser, fordi de ikke får undersøgt netop disse dele af kroppen. – Til et almindeligt helbredstjek måler den praktiserende læge som regel kun kolesterol og blodtryk, men det er ofte langt farligere at have forkalkninger i eksempelvis halskar, og det bliver ikke altid undersøgt hos lægen. Rent faktisk kan man have et fint kolesteroltal og blodtryk, men alligevel blive ramt af en blodprop, fordi forkalkningen er meget alvorlig. Derfor kan tryghedstjekket være med til at redde liv for vores patienter, fortsætter hun.

Samme undersøgelse som normalt
Selvom speciallæge Jens Thygesen er taget væk fra den hvide verden og ud i sommerlandet, kan patienterne se frem til at få nøjagtig det samme Tryghedstjek, som hvis de var på et af Aleris-Hamlets fem hospitaler.

– Vi har den samme teknologi med os til Skagen, fordi det ikke skal være en dårligere undersøgelse i forhold til et normalt Tryghedstjek. Tryghedstjekket indeholder blandt andet ultralydsscanninger og derfor har vi vores speciallæge i ultralyd med. Dermed får patienterne mulighed for et præcist billede af deres almene sundhedstilstand, fortæller Mette Brogaard.

Når undersøgelsen foretages på et af Aleris-Hamlets hospitaler, kan man komme hurtigt videre til den næste specialist, hvis noget er galt. Det er der ikke mulighed for i Skagen, men man bliver henvist til videre undersøgelser med det samme om nødvendigt. Hvis man skal i medicinsk behandling som følge af eksempelvis forhøjet blodtryk, kan det også ordineres med det samme.

Større og større efterspørgsel
Hos Aleris-Hamlet mærker man en stigende interesse for at få foretaget Tryghedstjek og de lidt større helbredsundersøgelser blandt danskere, der gerne vil sikre et godt helbred i så mange år som muligt. Flere og flere vælger selv at betale for undersøgelserne og Tryghedstjekket, men i mange tilfælde betales undersøgelserne hos Aleris-Hamlet også af arbejdspladsen, fordi det giver ro i maven.

– Med et Tryghedstjek minimerer arbejdsgiveren risikoen for, at en nøglemedarbejder pludselig får en lang sygeperiode, forklarer Mette Brogaard.

Hvis man kunne tænke sig at booke tid til et Tryghedstjek, skal man enten dukke op hos Ruths Hotel eller ringe til receptionen, der sammen med Aleris-Hamlet vil stå for at tildele tiderne.

Fakta
Aleris-Hamlet Hospitaler er Danmarks største og bredeste privathospital med afdelinger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Herning, og København, Hospitalerne tilbyder undersøgelse og behandling inden for mere end 40 specialer. www.aleris-hamlet.dk

Læs mere her

Storstilet velgørenhedsprojekt på QXL.dk til støtte for Angelman-foreningen

Fodbold– og ishockeyklubber, standuppere, virksomheder og pokerstjerne har doneret effekter og tid til over 50 auktioner til fordel for arbejdet med Angelman–børn.

Frem til og med den 2. september kan man støtte Angelman–børn ved at byde på en af de 57 auktioner på QXL.dk, hvor en lang række danskere virksomheder og private – har doneret dvd’er, bøger, tid, middage, skønhedsbehandlinger, tøj osv. Pengene fra auktionen går ubeskåret til Angelman–foreningen.

– Indtægterne fra auktionerne kommer til at gå til vores helt lavpraktiske arbejde, der letter hverdagen for familierne og børn med Angelman–diagnose. Vi afholder løbende arrangementer eksempelvis snart en kommunikationsdag, hvor vi taler med forældrene om, hvordan de bedst kommunikerer med deres Angelman–børn, og hjælper dem med at fremstille og laminere piktogrammer, der kan bruges i dagligdagen hjemme og i institutioner. Senere har vi et arrangement, hvor betalte eksperter fortæller forældre, hvad de kan gøre for at hjælpe børnene og sig selv på en række områder. Her inviterer vi også familier fra Foreningen for sjældne diagnoser. Eftersom der ikke er så mange med hver enkelt diagnose, kan det være svært for dem at skaffe ressourcer til sådanne arrangementer. Og de kan måske også have glæde af vores eksperter. Som vi nu forhåbentlig har råd til at invitere oftere de skal jo gerne betales, siger Lars Bo Warnisch, der er formand for Angelman–foreningen og far til Anna, der er født i 2003 og har en Angelman–diagnose.

Børn med Angelman–diagnosen er kærlige, sociale og omgængelige, men desværre også udviklingshæmmede, og har blandt andet meget svært ved at kommunikere, selv om man ved, at børnene forstår meget mere end de giver indtryk af. Man har påvist, at en tidlig og vedvarende indsats kan gøre en meget stor forskel for indlæringsprocessen, og dermed hjælpe børn og familier til en lettere hverdag og fremtid. Derfor bruger Angelman–foreningen meget tid på at hjælpe forældre i denne proces.

– Der er mange, der har det godt i Danmark, og har "overskud" på kontoen deriblandt os hos QXL.dk. Derfor vil vi gerne være med til at støtte velgørende projekter, der hjælper de af os i samfundet, der har brug for vores overskud. Det betyder, at det er gratis at sælge på QXL.dk, når der er tale om et velgørende projekt, der er aftalt i samarbejde med os så kan indtægterne fra auktionerne gå direkte derhen, hvor de gør en forskel, siger Jacob N. Masters, adm. direktør i QXL.dk.

Flere oplysninger om Angelman–diagnosen og Angelman–foreningen på www.angelman.dk og hos Lars Bo Warnisch, mobil 22 24 87 73.

Donationer til auktionerne
Rune Klan, FC Midtjylland, Herfølge Fodboldklub, Lalandia, Brøndby Fodboldklub, Restaurant Krudtuglen, FC København, Royal Mint, Rosendahl, Strandhotellerne/Seawest, LFA, Frem Fodboldklub, Nik & Jay, Hundige Kroen, Danparcs Løgstør, Caspar Reiff, Esbjerg Fodboldklub, CREAM, Leide, AAB, OB, Randers FC, FC Nordsjælland,
Nordsjælland Cobras, Global Goal Home, AB, Silkeborg Fodboldklub, Næstved Fodboldklub, Sønderjyske Fodboldklub,
Jane Aamund, Fredericia Fodboldklub, Kolding Fodboldklub, Theo Jørgensen.

Om QXL.dk
QXL.dk er Danmarks største online handelsplads med ca. 500.000 registrerede medlemmer, og allerede mere end 4 millioner i Europa. Hver uge sættes gennemsnitlig 1.400.000 varer til salg på QXL.dk, fordelt på masser af spændende auktioner og varer til fast pris. Klik ind på www.qxl.dk for mere information.
 

Læs mere her

Få en læge leveret til døren

Den ofte lange ventetid hos den offentlige lægevagt kan være til stor gene for mange patienter. Men nu starter en læge et alternativ, hvor man er sikker på at få hurtig hjælp.

Fredag aften og barnet har 39 i feber. Forældrene ringer til den offentlige lægevagt og får besked om, at der er 3 timers ventetid. I stedet må de starte bilen og tage ind til vagtlægekonsultationen for dér at vente på at blive undersøgt af en læge.

Det er situationer som denne, der har fået læge Tue Christoffersen til at starte firmaet Privatlægen. Man kan ringe til Privatlægen døgnet rundt og med kort ventetid få besøg af en kompetent læge.

"Det er ingen hemmelighed, at den offentlige lægevagt i København har nok at se til", forklarer læge Tue Christoffersen, "det betyder, at mange patienter må nøjes med en vejledning over telefonen, selvom de gerne ville tilses af en læge". Privatlægen kører ud til patienten og foretager undersøgelsen. Hvis der er behov for det, får patienten også udleveret akut medicin og recept.

Et supplement, ikke en konkurrent
"Fordelen ved at kontakte os er, at man hurtigt og med minimal ventetid kan blive tilset af en læge. Derudover har vi altid god tid hos patienten", fortæller Tue Christoffersen. "Ved at bruge os, slipper man altså for at skulle tilbringe timer i et venteværelse eller at tage en taxi til døgnapoteket."

Privatlægen er et supplement og ikke en konkurrent til den offentlige lægevagt. "Vi træder til i situationer hvor patienten vil tilses af en læge i eget hjem uden at skulle vente i flere timer". Samtidig understreger Tue Christoffersen, at Privatlægen ikke er et alternativ til den praktiserende læge.

Privatlægen dækker København, Amager, Frederiksberg samt omegnskommunerne. Personalet er alle fuldt autoriserede læger med flere års erfaring. Privatlægen kører alle årets dage, døgnet rundt og prisen for en konsultation inklusiv kørsel og akut medicin er 900 kr. Læs mere på www.privatlaegen.dk

Tue Christoffersen er uddannet læge i 2000 og har arbejdet på hospitaler i Esbjerg, Kolding, Slagelse, Sverige og senest på Rigshospitalet.
 

Læs mere her

Internettet bugner med kopimedicin

– Sådan undgår du forfalsket medicin

Det er nemt og bekvemt at købe medicin på internettet, og flere og flere danskere gør det. Forfalsket medicin florerer i stor stil, hvilket DR har sat fokus på med et indslag i 21 Søndag. Netdoktor.dk lancerer derfor i denne uge en oplysningskampagne, der skal hjælpe danskerne med at navigere, når de køber medicin på internettet. Forbrugerne får her mulighed for at teste deres viden om forfalsket medicin, så de bliver rustet til at skille myter fra fakta.

Farlig medicin fra uautoriserede forhandlere
Eksperter skønner, at 50 til 70 pct. af den medicin, der sælges via internettet, er forfalsket. Det meste af den medicin, man beslaglægger, er Viagra. Diabetesmedicin, hjertemedicin, antidepressiver, antibiotika og andet medicin mod meget alvorlige sygdomme, tegner sig dog for en fjerdedel (24 pct.) af den beslaglagte medicin.

Forfalsket medicin fremstilles ulovligt, og der er derfor ingen kontrol med den. Den falske medicin kan have samme navn og samme indpakning som den originale medicin. Men der kan være brugt et helt andet lægemiddelstof end angivet, stofferne kan være tilsat i en forkert mængde, og pillerne kan være fyldt med tungmetaller og pesticider. På Netdoktor.dk kan man nu teste sin viden om forfalsket medicin og nethandel.

"Der er nogle helt grundlæggende ting man bør vide, når man køber medicin. Derfor sætter Netdoktor nu en oplysningskampagne i gang med de vigtigste budskaber omkring forfalsket medicin og nethandel. Vi er ikke ude på at skræmme folk tværtimod. Kampagnen skal være med til at gøre folk mere sikre, når de køber medicin på internettet." siger Rikke Esbjerg, læge og direktør for Netdoktor Media A/S.

Online–apoteker
Det er ikke ulovligt at købe medicin på internettet. Men receptpligtig medicin må kun sælges på apotekerne eller via hjemmesider, der er tilknyttet et reelt fysisk apotek. Apoteket står dermed som garant for, at medicinen kommer fra legale og velkontrollerede distributionskanaler.

"Sikkerheden på et dansk online–apotek, som er tilknyttet et fysisk apotek, er helt den samme, som hvis man fysisk går ned på apoteket og handler. Fordi det er et rigtigt apotek, som leverer medicinen, får man lige så høj sikkerhed, som på selve apoteket. Handlen er bare blevet gjort nemmere for kunden," siger Klaus Jensen, farmaceut på Taastrup Apotek, som står bag online–apoteket www.nemmedicin.dk.

MEDICIN PÅ NETTET
Det er nemt, bekvemt og diskret at købe medicin på internettet.

Men 50–70 pct. af den medicin, der sælges på internettet, er forfalsket.

Forfalsket medicin kan indeholde forkerte lægemiddelstoffer, stofferne kan være tilsat i en forkert mængde, eller pillerne kan være fyldt med tungmetaller og pesticider.

Køber man sin medicin på et online–apotek, der er tilknyttet et reelt fysisk apotek, er man sikker på at få den rigtige medicin.

Danmark har to online–apoteker, som er tilknyttet fysiske apoteker: Apoteket.dk og Nemmedicin.dk.
 

Læs mere her

Hver anden astmatiker er i forkert behandling

– Oplysningskampagne sætter fokus på danskernes astma

Selvom 350.000 danskere lider af astma, er sygdommen stadig overset. Og hver anden, der har fået konstateret astma, er i forkert behandling. Det koster energi og livskvalitet i det daglige – og kan resultere i alvorlige astmaanfald, som kræver indlæggelse på hospital. Ny oplysningskampagne fra Netdoktor.dk, i samarbejde med Astma & Allergi Forbundet, skal være med til at øge danskernes viden om astma.

Træthed, hoste og åndenød
Føler du dig træt og uoplagt – og er det svært at klare trapperne uden hoste og åndenød Så er du måske blandt en af de 350.000 danskere, som er ramt af luftvejssygdommen astma.

Forkert behandlet astma tapper kroppen for energi og gør astmatikeren træt og uoplagt i hverdagen. På samfundsplan koster astma hvert år op til 18.000 sengedage på danske hospitaler. Alligevel får alt for mange astmatikere slet ikke en optimal behandling.

’Knap hver anden astmatiker (44–50 pct.) får forkert behandling. Det er vigtigt at få den rette diagnose, så behandlingen kan blive så målrettet og effektiv som muligt. Har man god astma–kontrol kan man, hvad man vil. Mange astmatikere har vænnet sig til, at det er svært at følge med de jævnaldrende. Når de får justeret deres behandling opdager de, at de får det meget bedre og kan dyrke sport og være aktive i hverdagen. De får i det hele taget bedre livskvalitet’, fortæller Vibeke Backer, der er overlæge på Bispebjerg Hospital.

Test dig selv
Netdoktor.dk lancerer nu, i samarbejde med Astma & Allergi Forbundet, en oplysningskampagne, der skal sætte astma på dagsordenen.

’Målet med kampagnen er at skabe større opmærksomhed om astma i Danmark og at klæde astmatikere og deres pårørende på til at efterspørge det gode behandlingsforløb, hvor behandlingen bliver justeret tilpas ofte, og astmatikeren selv har helt styr på sin astma’, fortæller Rikke Esbjerg, der er læge og direktør på Netdoktor.dk.

www.astmakundskab.dk kan astmatikere, pårørende og andre interesserede gratis teste deres viden, tilmelde sig et e–læringsforløb om astma og deltage i en spørgeskemaundersøgelse om astma. De første resultater fra oplysningskampagnen offentliggøres i efteråret 2009.
 

Læs mere her

Siemens vinder 60 pct. af ordrerne i tværregionalt CT-scanner-udbud

default iconpic.jpg Seks ud af ti danske sygehuse har valgt en Siemens CT-scanner i Danske Regioners seneste udbudsrunde. Navnlig scannernes high end-funktionalitet i forhold til kardiologiske og radiologiske undersøgelser har drevet sygehusenes beslutning om at vælge Siemens.

I alt fire leverandører bød ind på Danske Regioners udbud af CT-scannere, men det blev Siemens, der løb med den største del af kagen på i alt seks CT-scannere, hvoraf de fem er Siemens nyeste topmodel, Somatom Definition Flash.

Siemens Somatom Definition Flash er den model, som bl.a. Skejby Sygehus har bestilt til deres kardiologiske center Skandinaviens største og førende af sin art. Overlæge Morten Bøttcher fra Skejby Sygehus begrunder beslutningen således:
Det har været et meget tæt opløb mellem de forskellige udbydere, og kvaliteten er generelt meget høj. Når valget er faldet på Siemens, skyldes det to forhold: Dels deres store dedikation til hjerteområdet, og dels deres gode kombination af innovation og stabilitet både på teknisk og organisatorisk niveau, siger Morten Bøttcher og uddyber:
Helt konkret kommer tilgangen af den nye CT-scanner til at medføre en femdobling af vores kapacitet og dannelsen af et egentligt hjertemedicinsk billedcenter. Dermed kan vi omstrukturere en del af patientforløbene, så vi fremover kan stille en diagnose uden indlæggelse og komplikationer og med meget præcise resultater. Det betyder alt i alt, at vi får et langt mere fintmasket net, der dels fanger de alvorligt syge i god tid, og dels frikender dem, der ikke behøver videre avanceret behandling.

Fra henvisning til resultat
Også på Esbjerg Sygehus forventer man, at tilførslen af den nye CT-scanner vil få stor betydning for både workflowet og behandlingskvaliteten. Helt overordnet betyder det, at den proces, man med et samlet begreb kan kalde fra henvisning til resultat , bliver væsentligt hurtigere, fordi vi kan kombinere flere typer af undersøgelser i én scanning. Hvis man dykker ned i eksempelvis akutmodtagelsen, har vi et fremtidigt mål, der hedder, at alle indkomne patienter skal være undersøgt, diagnosticeret og den relevante behandling iværksat inden for fire timer fra indlæggelsen.

Når det kan lade sig gøre, er det bl.a. fordi den nye CT-scanner både kan scanne hovedpulsåren, blodkarrene i lungerne samt hjertets kranspulsåre på én gang. Dermed får lægen svar på tre vitale spørgsmål i én undersøgelse det krævede tidligere tre separate undersøgelser. Så det er klart, at i en akutsituation, hvor minutter og sekunder er afgørende, er den nye CT-scanner en kæmpe gevinst, siger Martin Kusk, radiograf på radiologisk afdeling, Esbjerg Sygehus.

Stråledosis svarende til flyvetur
Hos Siemens er man både glade og stolte over udfaldet af udbudsrunden.
Vi ved, at der har været stort fokus på high end-funktionalitet i dette udbud, bl.a. på Dual Energy-teknologien. Og der har vi fået bekræftet, at vi har nogle unikke scanner-løsninger, der både på radiologiske og kardiologiske undersøgelser er med til at sætte standarden på markedet, siger Thomas Larsen, salgschef i Siemens Healthcare og fortsætter:
Dual Energy er så banebrydende en teknologi, fordi den giver mulighed for bedre differentiering mellem vævstyperne og dermed ultimativt også større sikkerhed og præcision, når den endelige diagnose skal stilles. Det kommer eksempelvis patienter med nyresten til gode, fordi man fremover ud fra en enkelt undersøgelse kan fastslå, om nyrestenen skal behandles medicinsk eller operativt. Dertil kommer den markant lavere stråledosis i Siemens CT-scannere svarende til en mindre flyvetur hvilket i sidste instans betyder, at flere patienter fremover kan CT-scannes med øget kvalitet og sikkerhed i det efterfølgende behandlingsforløb til følge.
Frederikshavn, Hjørring, Hobro, Skejby, Esbjerg og Kalundborg Sygehus valgte alle CT-scannere fra Siemens.

Fotos i høj opløsning – Somatom Definition Flash :
ftp://ftp.discus-communications.dk/Siemens_Healthcare/Somatom%20Definition%20Flash/

Om Siemens Healthcare
Inden for medicoteknik er Siemens en af sundhedssektorens væsentligste samarbejdspartnere. Siemens leverer behandlings- og diagnostikudstyr som eksempelvis scannere og strålekanoner til hospitaler og klinikker samt udvikler teknologisk avancerede høreapparater af mærkerne Siemens og Rexton.
Siemens er en af verdens førende leverandører af medicoteknisk udstyr. Produktporteføljen bygger på integration af de kliniske specialer, som sikrer patienterne en optimal behandling. Siemens leverer blandt andet røntgenudstyr, scannere og stråleterapiudstyr.

Alle produkter bygger på mangeårig erfaring med systemdesign, integration, fælles betjeningsflade, IT-systemer til planlægning af patientbehandling og online teknisk service. Siemens Healthcare er en erfaren samarbejdspartner for det danske sygehusvæsen. Blandt andet tilbyder vi, ud over levering og installation af vores udstyr, service, support og vedligeholdelse. Læs mere om Siemens Healthcare på www.siemens.dk/healthcare

Læs mere her

Nintendo Wii-projekt hjælper smertepatienter

Gennem leg kan man glemme sine muskelsmerter og få øget livskvalitet, viser forstudierne i et dansk forskningsprojekt med fibromyalgi-patienter. Derfor søger AAU-forsker nye forsøgspersoner på Rehab & Health-massen i København i de kommende dage.

En forsker på fokus på leg og interaktive teknologier og en speciallæge, der vil hjælpe smerteramte fybromyalgi-patienter til en bedre hverdag det er det makkerpar, der i disse dage søger nye deltagere til et projekt med spændende perspektiver. Deres indledende undersøgelser med tre forsøgspersoner har givet dem en tro på, at leg og bevægelse gennem Nintendo Wii-spil giver meget fine resultater og bedre livskvalitet for patienter, som ellers lider af smerter og isolation på grund af sygdommen fibromyalgi.

Patienterne har selv valgt hvilke sportsgrene, de ville dyrke på Nintendo Wii, som er en slags computerspil, hvor man skal have hele kroppen i bevægelse i stedet for blot at sidde og kigge på en skærm. Træningen er foregået i et laboratorium på Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg, så forskerne efterfølgende har kunnet analysere videooptagelser af patienternes bevægelsesmønstre.

– I starten står patienterne relativt stille, men langsomt bliver deres bevægelser mere levende og spillet mere normalt. De opfatter det ikke som almindelig træning, men som en leg, og derfor bliver de grebet af spillet og engageret på en måde, hvor det er langt mere sjovt end smertefuldt. De slapper af og bruger muskler, som de ellers har været bange for at bruge, forklarer Hans-Jacob Haga, der er speciallæge i reumatologi med egen klinik i Esbjerg. Hans undersøgelser viser, at testpersonerne har opnået en forbedring på 40-50 procent i deres smerteproblemer, og han håber derfor sammen med Aalborg Universitet Esbjerg at kunne fortsætte forsøgene i større skala.

Netop derfor vil hans samarbejdspartner på Aalborg Universitet, lektor Tony Brooks, benytte sig af denne uges Health & Rehab-messe i Bella Center til at komme i kontakt med potentielle deltagere i næste det af projektet. På sin stand fremviser han flere eksempler på, hvordan moderne medieteknologier, leg og læring kan spille sammen, hvilket han selv og mange Medialogi-studerende på Aalborg Universitet Esbjerg arbejder med. På messen kommer både fagfolk, hjælpemiddelfirmaer og familier med handicap-relaterede behov, og derfor vil Nintendo Wii-projektet også blive præsenteret.

– Jeg har i flere år arbejdet med teknologier til genoptræning, som kan sammenlignes med Nintendo Wii, men her går det den modsatte vej: Wii er et kommercielt produkt, som bliver tilpasset til genoptræningsprogrammet. Det åbner muligheder i folks eget hjem, for i legen glemmer patienterne deres problemer eller smerter, fortæller Tony Brooks.

Der er andre, der i disse år afsøger mulighederne for at bruge Nintendo Wii i behandlingssammenhænge, men så vidt vides er Tony Brooks og Hans-Jacob Haga de eneste, der har fokus på fibromyalgi, som er kendetegnet ved muskelsmerter og ømhed, der ikke kan påvises på normal vis. Health & Rehab er Skandinaviens største messe inden for social- og sundhedssektoren med blandt andet præsentation af hjælpemidler, plejeartikler og serviceydelser.

Kontakt:
Lektor Tony Brooks, Aalborg Universitet Esbjerg, tlf. 99 40 77 16, mobil 26 27 22 79
Hans-Jacob Haga, speciallæge i reumatologi, Reumaklinik Danmark, Esbjerg, tlf. 7517 77 00, mobil 26 33 22 02

Læs mere her

Europæisk markedsleder åbner øjenhospital i Aalborg

Dansk-tyske EuroEyes, der er europæisk markedsleder inden for synskirurgi, fortsætter ekspansionen med ny klinik i Aalborg.

EuroEyes, der driver øjenhospitaler i de fleste større danske og tyske byer, har netop åbnet klinik for synskirurgi hos Aleris-Hamlet Hospitaler på Sofiendalsvej i Aalborg. Her afhjælper rutinerede øjenkirurger med den nyeste teknologi nær- og langsynethed, bygningsfejl samt brug af læsebriller.

Til at lede den nye klinik og rådgive patienterne har EuroEyes ansat den 41-årige optiker Birgitta Gliese med mange års brancheerfaring. I den første del af sin optikerkarriere arbejdede hun hos Thiele og blev i dette job mere og mere interesseret i de nye muligheder for at afhjælpe synsproblemer med laserkirurgi og på den måde undgå brug af briller og linser. Det motiverede hende til at skifte til øjenlaserbranchen.

Det er jo helt fantastisk, at man så nemt kan slippe af med brillerne. Som optiker mødte jeg ofte kunder, der klagede over gener ved deres briller, fx pressen på næsen eller ørerne, duggen i regnvejr og bøvl i forbindelse med sport. Der var også mange, som døjede med irriterede øjne ved brug af kontaktlinser. Det er virkelig en fornøjelse at arbejde på en laserklinik, hvor man gør patienterne glade og hjælper dem til en højere livskvalitet, siger Birgitta Gliese. Hun fortæller, at det helt store lige nu er operationer for alderssyn, hvor man med en udskiftning af øjenlinsen kan undgå brug af læsebriller.

Oplagte synergimuligheder

Hos EuroEyes er man meget glad for at få til huse hos Aleris-Hamlet. Den fælles adresse giver en lang række oplagte synergimuligheder. Aleris-Hamlet og EuroEyes passer godt sammen, og potentialet er stort for fælles markedsføring samt eksponering over for hinandens patienter. Vores klinik passer ideelt ind på et stort privathospital med topmoderne faciliteter, mener Birgitta Gliese, der klart foretrækker at drive klinik på Sofiendalsvej frem for på en strøgbeliggenhed.

Aleris-Hamlet i Aalborg besøges hvert år af patienter i tusindvis og er nemt tilgængelig med gode parkeringsmuligheder og beliggenhed tæt ved motorvej. Vi forventer at tiltrække patienter fra hele Nordjylland ligesom privathospitalet, fortsætter optikeren, der også lægger stor vægt på naboernes mulighed for at henvise til hinanden. Nogle af vores patienter efterspørger ydelser som fx øjenlågskorrektioner, og her vil det være oplagt at henvise til Aleris-Hamlets kosmetiske center. På samme måde vil hospitalet kunne henvise patienter til os, siger Birgitta Gliese.

Også Aleris-Hamlet ser de to virksomheder som et godt match. Vi er Danmarks største privathospital, mens EuroEyes har en førende position inden for synskirurgi og en bred palet af behandlinger. Det gør det oplagt at lave fælles initiativer og arrangementer, mener Henriette Adamsen, fungerende hospitalschef på Aleris-Hamlet i Aalborg.

Fakta

EuroEyes består af 24 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller. EuroEyes er grundlagt i 1993 af øjenlæge Jørn S. Jørgensen. www.euroeyes.dk

Aleris-Hamlet Hospitaler, der arbejder inden for mere end 40 specialeområder, er Danmarks største og bredest dækkende privathospital med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus. Virksomheden indgår i Aleris, der med 7.500 ansatte i Danmark, Norge og Sverige er Nordens førende private aktør inden for sundhed og omsorg. www.aleris-hamlet.dk

Download højtopløseligt billedmateriale

Foto 1: EuroEyes, der driver øjenhospitaler i de fleste større danske og tyske byer, har netop åbnet klinik for synskirurgi hos Aleris-Hamlet Hospitaler på Sofiendalsvej i Aalborg SV. Foto: Aleris-Hamlet. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHB1.JPG

Foto 2: Til at lede den nye klinik og rådgive patienterne har EuroEyes ansat den 41-årige optiker Birgitta Gliese med mange års brancheerfaring. Foto: Michael Damsgaard. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHE2.JPG

Foto 3: Aleris-Hamlet i Aalborg er nemt tilgængelig. Vi forventer at tiltrække patienter fra hele Nordjylland ligesom privathospitalet, siger optiker Birgitta Gliese. Foto: Michael Damsgaard. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHE3.JPG

Foto 4: EuroEyes behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl, alderssyn og grå stær. Foto: EuroEyes. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHE4.JPG

Billederne kan hentes i højtopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

Synskirurgi i øjenhøjde ? infoaften i Aarhus den 9. oktober

EuroEyes fortæller om mulighederne med moderne øjenkirurgi, når Aarhus største laserklinik holder informationsaften.

Kan moderne øjenkirurgi løse dine synsproblemer Det spørgsmål kan du finde svar på, når EuroEyes holder informationsaften onsdag den 9. oktober fra kl. 19 til 20.30.

Arrangementet foregår hos Aleris-Hamlet Hospitaler på Brendstrupgårdsvej 21 i Aarhus N. Ud over optikerne Lene Hauberg og Lene Thylkjær vil man møde øjenlæge Jannik Boberg-Ans, der fortæller om, hvordan nyeste teknologi kan afhjælpe nær- og langsynethed, bygningsfejl samt brug af læsebriller.

Alle er velkomne, og deltagelse er gratis. EuroEyes byder på et let traktement. Tilmelding kan ske på info@euroeyes.dk.

Fakta

EuroEyes består af 24 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller. EuroEyes er grundlagt i 1993 af øjenlæge Jørn S. Jørgensen. www.euroeyes.dk

Aleris-Hamlet Hospitaler, der arbejder inden for mere end 40 specialeområder, er Danmarks største og bredest dækkende privathospital med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus. Virksomheden indgår i Aleris, der med 7.500 ansatte i Danmark, Norge og Sverige er Nordens førende private aktør inden for sundhed og omsorg. www.aleris-hamlet.dk

Læs mere her