by Webmaster -

Nyt kursus i stress-styring og forebyggelse

Stressteam er et nyt firma inden for stress bearbejdning.

Vi er et tværfagligt team af erfarne undervisere, rådgivere og behandlere. Vi har sammensat et nyt og spændende kursusforløb til at afhjælpe arbejdsrelateret stress.

Metoden er først og fremmest gruppearbejde og opsamling af erfaringer gennem længere tid. Kurset foregår i en tryg og åben atmosfære.

Vi tilbyder:

– At gøre kursusdeltagerne mere opmærksom på deres personlige ressourcer og muligheder.

– At finde frem til de måder, man bedst kan bearbejde og forebygge stressproblemer.

– At gøre medarbejderne i stand til at beskrive personlige og arbejdsmæssige erfaringer med stress gennem kurset, som består af følgende tre moduler:

· To indledende interviews
· Tre dages internatkursus
· Opfølgning i grupper

I det indledende forløb fokuserer vi på stresserfaringer og personlige forudsætninger. Kursisterne gennemfører to interviews én til to måneder før internatkurset.

På internatkurset arbejder kursisterne både i storgruppe og i mindre grupper. Vi arbejder med forskellige temaer og aktiviteter, som har betydning for styring og forebyggelse af stress.

Efter internatkurset deltager kursisten i fire møder på fire måneder i den gruppe, der er etableret under internatkurset. Møderne har fokus på opsamling af erfaringer og justering i forhold til kursistens sociale og arbejdsmæssige situation.

Det første kursus vil blive afviklet i efteråret. Yderligere informationer kan findes på adressen: www.stressteam.dk.

Folder kan rekvireres på telefon: 22448090

Stressteam består af: Arne Hantho, f.1952, speciallæge i almen medicin og praktiserende læge i København siden 1986. Forskningsassistent ved Københavns Universitet med fokus på læge–patient kommunikation. Mangeårig erfaring som underviser og kursusarrangør. Bjarni Sørensen, f.1948, sejladsinstruktør og naturvejleder. Arbejder som produktionsskolelærer på Roskilde Naturskoles maritime linie. Undervist i (middelalder–) sang og dans rundt omkring i Norden og arbejdet med historiefortælling. Bo Wacker, f.1965, merkonom & officer i forsvaret. Arbejder i dag som selvstændig med egen virksomhed. Har stor erfaring i udarbejdelse og gennemførelse af teambuilding–kurser, specielt inden for tværfaglig kommunikation og samarbejde. Jens Mølvig, f.1955, overlæge, dr. med., speciallæge i medicinske sygdomme og hormonsygdomme. Specialist i diabetesbehandling, der i høj grad sætter fokus på egenomsorg og livsstil. Mangeårig undervisnings– og kursuserfaring. Steen Dahl Pedersen, f.1950, cand.phil. samf. Er selvstændig konsulent, tidligere personalechef i Roskilde Kommune i 12 år. Speciale i offentlig forvaltning, tværgående samarbejde og organisationsudvikling. Er tillige musiker og har medvirket i en række ungdoms– og kulturprojekter. Torben Moe, f.1949, ph.d., musikterapeut og musiker. Ansat i H:S. Leder af anerkendt efteruddannelse for musikterapeuter og sundhedspersonale. Har særlig fokus på musiks indvirkning og potentiale i relation til stressforebyggelse og behandling. Ulf Søgaard, f.1950, overlæge og speciallæge i psykiatri. Daglig leder af en distriktspsykiatrisk og psykoterapeutisk enhed i Roskilde. Uddannet gruppe–psykoterapeut og supervisor. Aktiv indenfor behandling og forskning vedr. psykosomatik og posttraumatiske stresstilstande.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Drop nytårsforsætterne og nå målet!

image description
Nytårsaften er traditionelt tiden på året, hvor mange sætter sig mål for det kommende år i form af nytårsforsæt. Men mere end 50% af alle nytårsforsæt fejler. Derfor opfordrer bjergbestigeren Ivan Braun folk til, at spare tiden, besværet og skuffelserne med nytårsforsæt, og i stedet bruge julefreden til, at gennemtænke og notere sine mål. Så nemt er du meget tættere på, at nå dine mål

Som bjergbestiger er man vant til at arbejde benhårdt for at nå målet. Målet er altid at komme ned fra bjerget i sikkerhed, og ikke som man fristes til at tro, at nå toppen. Det at nå toppen er blot et delmål i projektet.

Og her ved årsskiftet er der mange, som arbejder med mål for dem selv i form af nytårsforsæt. Ifølge Gallup er der ca 20% af os, som springer ind i det nye år med et eller flere nytårsforsæt. Op til 50% af os har oplevet, at vi ikke nåede i mål med vores nytårsforsæt.

Men er nytåret virkelig det rigtige tidspunkt at sætte mål for sig selv

Og kræver det ikke lidt mere, end blot det at springe ned fra en stol, for at sætte sig et reelt og realistisk mål

Man når aldrig i mål, hvis man ikke hverken tror, brænder for eller har fastlagt sig et mål, og man når så derfor aldrig hen til sejrens sødme. Ingen bjerge kan bestiges uden hverken troen på, at man kan bestige bjerget (viden), at man brænder for at nå op og ned (Viljen, englænderne har defineret bjergbestigning som 90% suffering og 10% pleasure) eller målet (sikkert nede igen i base camp med alle tæer og fingre)

Og det kræver arbejde, at definere mål for sig selv, for sin karriere, kærlighed, fitness, uddannelse/efteruddannelse osv. Men alene det med at arbejde med sine egne mål, er en fornuftig målsætning i sig selv.

Videnskabelige studier afviklet på Havard Business School over en 10 årig periode har vist, at de 3% af klassen som 10 år forinden arbejdede med skriftlige mål for dem selv, i gennemsnit tjente 10 gange mere end de øvrige 97% til sammen.

Det burde være tankevækkende for de fleste, og står i skærende kontrast til de 50% som hver eneste år oplever, at deres nytårsforsætter ikke holdt i det forgange år.

Hvordan vil du helst fejre nytår

Det kan være rent nemt og enkelt, at komme i gang med at arbejde med mål og målsætninger. Start med at tænke baglæns fra næste år:

Hvad vil du gerne kunne se tilbage på i året der kommer
Hvor vil du gerne være
Hvad vil du gerne have opnået
Vil du tabe dig, hvor meget vil du gerne have tabt dig
Vil du løbe, hvor langt og hvornår
Vil du bestige et bjerg, hvilket og hvornår
osv

Noter alle de mål du kommer i tanke om: arbejde, kærlighed, fagligt, studie, efteruddannelse, karriere, fysik – eller måske bjergbestigning.

Når du har en liste med mål, skal du tænke over hvert eneste mål, og gøre op med dig selv, om du virkeligt vil det.

Hvis du eksempelvis er lige glad med, hvor meget tøjet strammer, ikke gider spekulere over hvad du spiser og for øvrigt altid spiser ”take away”, er en målsætning om vægttab måske ikke reelt. (her burde målet i stedet være sundere kost, før vægttab).

Fjern de mål som forekommer forkerte og arbejd med dem, som du kan mærke er rigtige.

Nogle mål er måske en smule mere komplekse, og kræver lidt mere arbejde, hvor andre kan være pivenkle. Eksempelvis kan det være pivenkelt, at love sig selv, at drikke mere vand (start dagen med et stort glas) hvor en målsætning om at gennemføre et maraton eller bestige et bjerg, kan være mere kompleks med flere delmål.

Og som du sikkert kan fornemme, kræver det en del mere, end blot at springe ned fra en stol, at sætte sig nogle reelle mål.

Gør dig selv den tjeneste, at arbejde med dine mål. Som tidligere beskrevet er det videnskabeligt bevist, at folk som arbejder og endda nedskriver deres mål, i langt højere grad når deres mål.

Brug julefreden til at gennemtænke dine mål og skriv dem ned.

Som bjergbestiger har jeg for længst skrevet mine mål ned frem til år 2015 – året hvor jeg bestiger Mount Everest, verdens højeste bjerg, uden hjælp og uden ilt. Min målsætning om Everest har været tatoveret på min overarm siden 2010.

###

Ivan Braun er professionel bjergbestiger og foredragsholder. Mere end 100 dage om året bestiger Ivan bjerge over hele verdenen. Ivan har siden 2010 været på vej mod Mont Everest, verdens højeste bjerg, som han vil bestige i 2015.

Læs mere her

by Webmaster -

Lægesekretæren kan aflaste lægen

De praktiserende læger får brug for aflastning i de kommende år. Lægesekretærerne både kan og vil gerne overtage opgaver i lægehusene, der kan sikre lægerne mere tid til de primære lægeopgaver.

Den enkelte læge vil derved kunne have flere patienter, hvilket er nødvendigt med udsigten til et faldende antal praktiserende læger.

"Med øget opgaveglidning fra læger til praksispersonale kan vi sammen håndtere nogle af udfordringerne med den voksende personalemangel i sundhedsvæsenet", siger næstformand i Danske Lægesekretærer (DL), Birgitte Wildt–Andersen.

Hun forslår derfor, at sundhedsministeren snarest nedsætter en national task force, der kan analysere og komme med anbefalinger til arbejdsdelingen mellem klinikpersonalet og lægerne i almen praksis – herunder arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper.

En del lægesekretærer løser allerede i dag mindre kliniske opgaver. Det sker i de lægehuse, hvor lægerne har givet dem den nødvendige efteruddannelse.
I mange lægehuse er det samtidig lægesekretæren der styrer regnskaberne, stå for indkøb, holder hjemmesiden opdateret, maile med patienter og myndigheder, sikre at datakvaliteten er i orden, varetage mindre kliniske opgaver og have ansvar for selvstændige konsultationer med fx diabeteskontrol eller livsstilssamtaler.

Erfaringerne fra blandt andet England, Holland, Finland og Sverige viser desuden, at det er muligt at udnytte praksispersonale i langt højere grad end det sker i Danmark i dag. Det er blandt andet beskrevet i en helt ny rapport fra DL: "Lægesekretærens opgaver i almen praksis".

"Men hvis lægesekretærerne skal aflaste lægerne og varetage flere opgaver i almen praksis, så er det nødvendigt at ansætte flere lægesekretærer. De kan til gengæld uddannes relativt hurtigt og er langt "billigere i drift" end lægerne," pointerer Birgitte Wildt–Andersen.
For DL er det vigtigt med en fornuftig arbejdsdeling mellem praksispersonalet – sygeplejersker, bioanalytikere, lægesekretærer mv således at der ikke opstår "fagkrige" og "kamp" om de enkelte opgaver.
Netop derfor anbefaler DL, at Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte rapport om almen praksis bliver fulgt op af analyser af og anbefalinger til, hvordan arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper i amen praksis bør være fremover.

For yderligere information, kontakt venligst:

Birgitte Wildt–Andersen, næstformand i DL, tlf: 29 45 01 27, mail: hks44bwa@hk.dk

Astrid Fabricius, projektleder i DL, tlf: 61 55 06 09, mail: 44asf@hk.dk

Ole Gregersen, Sekretariatsleder I DL, tlf: 33 30 43 53, mail: 44og@hk.dk

DL offentliggør sidst på ugen en rapport, der kortlægger lægesekretærens opgaver i almen praksis. Rapporten vil blive offentliggjort på DL’s hjemmeside: www.dl–hk.dk

 

Læs mere her

by Webmaster -

Drop nytårsforsætterne og nå målet!

image description
Nytårsaften er traditionelt tiden på året, hvor mange sætter sig mål for det kommende år i form af nytårsforsæt. Men mere end 50% af alle nytårsforsæt fejler. Derfor opfordrer bjergbestigeren Ivan Braun folk til, at spare tiden, besværet og skuffelserne med nytårsforsæt, og i stedet bruge julefreden til, at gennemtænke og notere sine mål. Så nemt er du meget tættere på, at nå dine mål

Som bjergbestiger er man vant til at arbejde benhårdt for at nå målet. Målet er altid at komme ned fra bjerget i sikkerhed, og ikke som man fristes til at tro, at nå toppen. Det at nå toppen er blot et delmål i projektet.

Og her ved årsskiftet er der mange, som arbejder med mål for dem selv i form af nytårsforsæt. Ifølge Gallup er der ca 20% af os, som springer ind i det nye år med et eller flere nytårsforsæt. Op til 50% af os har oplevet, at vi ikke nåede i mål med vores nytårsforsæt.

Men er nytåret virkelig det rigtige tidspunkt at sætte mål for sig selv

Og kræver det ikke lidt mere, end blot det at springe ned fra en stol, for at sætte sig et reelt og realistisk mål

Man når aldrig i mål, hvis man ikke hverken tror, brænder for eller har fastlagt sig et mål, og man når så derfor aldrig hen til sejrens sødme. Ingen bjerge kan bestiges uden hverken troen på, at man kan bestige bjerget (viden), at man brænder for at nå op og ned (Viljen, englænderne har defineret bjergbestigning som 90% suffering og 10% pleasure) eller målet (sikkert nede igen i base camp med alle tæer og fingre)

Og det kræver arbejde, at definere mål for sig selv, for sin karriere, kærlighed, fitness, uddannelse/efteruddannelse osv. Men alene det med at arbejde med sine egne mål, er en fornuftig målsætning i sig selv.

Videnskabelige studier afviklet på Havard Business School over en 10 årig periode har vist, at de 3% af klassen som 10 år forinden arbejdede med skriftlige mål for dem selv, i gennemsnit tjente 10 gange mere end de øvrige 97% til sammen.

Det burde være tankevækkende for de fleste, og står i skærende kontrast til de 50% som hver eneste år oplever, at deres nytårsforsætter ikke holdt i det forgange år.

Hvordan vil du helst fejre nytår

Det kan være rent nemt og enkelt, at komme i gang med at arbejde med mål og målsætninger. Start med at tænke baglæns fra næste år:

Hvad vil du gerne kunne se tilbage på i året der kommer
Hvor vil du gerne være
Hvad vil du gerne have opnået
Vil du tabe dig, hvor meget vil du gerne have tabt dig
Vil du løbe, hvor langt og hvornår
Vil du bestige et bjerg, hvilket og hvornår
osv

Noter alle de mål du kommer i tanke om: arbejde, kærlighed, fagligt, studie, efteruddannelse, karriere, fysik – eller måske bjergbestigning.

Når du har en liste med mål, skal du tænke over hvert eneste mål, og gøre op med dig selv, om du virkeligt vil det.

Hvis du eksempelvis er lige glad med, hvor meget tøjet strammer, ikke gider spekulere over hvad du spiser og for øvrigt altid spiser ”take away”, er en målsætning om vægttab måske ikke reelt. (her burde målet i stedet være sundere kost, før vægttab).

Fjern de mål som forekommer forkerte og arbejd med dem, som du kan mærke er rigtige.

Nogle mål er måske en smule mere komplekse, og kræver lidt mere arbejde, hvor andre kan være pivenkle. Eksempelvis kan det være pivenkelt, at love sig selv, at drikke mere vand (start dagen med et stort glas) hvor en målsætning om at gennemføre et maraton eller bestige et bjerg, kan være mere kompleks med flere delmål.

Og som du sikkert kan fornemme, kræver det en del mere, end blot at springe ned fra en stol, at sætte sig nogle reelle mål.

Gør dig selv den tjeneste, at arbejde med dine mål. Som tidligere beskrevet er det videnskabeligt bevist, at folk som arbejder og endda nedskriver deres mål, i langt højere grad når deres mål.

Brug julefreden til at gennemtænke dine mål og skriv dem ned.

Som bjergbestiger har jeg for længst skrevet mine mål ned frem til år 2015 – året hvor jeg bestiger Mount Everest, verdens højeste bjerg, uden hjælp og uden ilt. Min målsætning om Everest har været tatoveret på min overarm siden 2010.

###

Ivan Braun er professionel bjergbestiger og foredragsholder. Mere end 100 dage om året bestiger Ivan bjerge over hele verdenen. Ivan har siden 2010 været på vej mod Mont Everest, verdens højeste bjerg, som han vil bestige i 2015.

Læs mere her

by Webmaster -

Forslag om nye afdelinger i Risskov

Et forslag til en ny masterplan i Risskov lægger op til en række nye afdelinger, der er delt op efter diagnoser.

Et forslag til en ny masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov lægger op til, at en del af de nuværende afdelinger skal afløses af nye. En del af de nuværende afdelinger var oprindeligt delt op efter, hvor patienterne rent geografisk kom fra. Med de nye afdelinger bliver der sat mere fokus på specialiseret behandling, så patienter med samme sygdom behandles af personale med stor viden og erfaring om netop deres sygdom.

Masterplanen foreslår, at der i fremtiden skal være følgende afdelinger i Risskov:

– Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
– Afdeling for organiske psykiske lidelser og akut modtagelse
– Afdeling for psykoser
– Afdeling for depression og angst
– Afdeling for retspsykiatri
– Center for psykiatrisk forskning
– Serviceafdeling
– Centralkøkken

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Afdeling for Retspsykiatri, Center for psykiatrisk forskning, Serviceafdelingen og Centralkøkkenet vil med få ændringer fortsætte som hidtil, mens de nye afdelinger vil blive dannet i løbet af de kommende år.

Planen foreslår også, at forskning og efteruddannelse af medarbejdere bliver styrket.

Forslaget til masterplanen er et led i regionens psykiatriplan. De nye afdelinger betyder også, at Risskov bedre kan leve op til Sundhedsstyrelsens krav om specialer inden for psykiatrien. Det betyder, at Århus Universitetshospital, Risskov i fremtiden skal undersøge, stille diagnose og behandle de mest komplicerede sygdomme og understøtte de øvrige psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland. På den måde skal Århus Universitetshospital, Risskov være hele regionens universitetshospital.

Masterplanen bliver præsenteret for regionsrådet d. 17. marts og skal derefter sendes i høring hos blandt psykiatriens medarbejdere i hele regionen og blandt eksterne samarbejdsparter. Efter høringsfasen bliver masterplanen rettet til og skal så behandles i regionsrådet den 29. september.

Flere oplysninger
Direktør Gert Pilgaard Christensen, tlf. 4036 0141
Cheflæge Per Jørgensen, tlf. 2066 3384

Læs mere her

by Webmaster -

Rapport om efter- og videreuddannelse inden for sygeplejen

Ny rapport rummer oplæg til det videre arbejde inden for efteruddannelse og videreuddannelse på sygeplejerskeområdet.

Hvordan er det fremtidige behov for efter- og videreuddannelse på sygeplejerskeområdet Det har en arbejdsgruppe i regi af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet undersøgt. Arbejdsgruppen, der i juli 2010 har udgivet rapporten Vurdering af fremtidige behov for efter- og videreuddannelse inden for sygeplejen , blev nedsat som led i trepartsaftalen fra 2007 mellem regeringen, KL, Danske Regioner og FTF.

Konkrete udviklingstendenser
I rapporten har arbejdsgruppen forholdt sig til en række konkrete udviklingstendenser i det danske sundhedsvæsen, blandt andet nye sundhedsopgaver i kommunerne og nye roller for almen praksis i indsatsen for kronisk syge. På baggrund af udviklingstendenserne har gruppen drøftet behovet for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker.

Oplæg til videre arbejde
På baggrund af det foreliggende grundlag har arbejdsgruppen valgt ikke at udarbejde egentlige anbefalinger til konkrete nye eller ændrede efter- og videreuddannelser for sygeplejersker. Til gengæld anbefaler gruppen, at Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde med parterne arbejder videre med en række andre initiativer på området. Rapporten skal ses som et input til regeringens samlede vurdering af det fremtidige behov for efter- og videreuddannelse på sygeplejerskeområdet.

Det videre arbejde på Undervisningsministeriets område
Rapporten lægger blandt andet op til, at Undervisningsministeriet kan fortsætte sit arbejde med efter- og videreuddannelse inden for sygeplejen ved:

– I samarbejde med parterne at tage initiativ til en undersøgelse af, hvorvidt klinisk uddannelse i højere grad kan indgå som en del af uddannelserne i det videregående uddannelsessystem. Her tænkes særligt på de sundhedsfaglige diplomuddannelser, herunder eventuelle barrierer i lovgivningen.

– I samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt parterne at tage initiativ til en undersøgelse af, hvorvidt der kan skabes en øget sammenhæng og fleksibilitet mellem de forskellige klinisk rettede efter- og videreuddannelser. Her tænkes særligt på fleksibilitet mellem specialuddannelserne for sygeplejersker og diplom- og masteruddannelserne i form af blandt andet en øget synlighed om meritmuligheder.

Rapporten skal ses som et input til regeringens samlede vurdering af det fremtidige behov for efter- og videreuddannelse på sygeplejerskeområdet.

Arbejdsgruppen
Arbejdsgruppen har bestået af:

– Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand)
– Undervisningsministeriet
– Sundhedsstyrelsen
– Danske Regioner
– KL
– Dansk Sygeplejeråd
– FTF.

Læs rapporten “Vurdering af fremtidige behov for efter- og videreuddannelse indenfor sygeplejen“.

Læs mere her

by Webmaster -

Nåle frem for piller

Små nåle kan være et af midlerne til en reducering af danskernes uhæmmede pilleforbrug.

Det er så nemt at tage en panodil, hvis gigten smerter, en kodimagnyl, hvis hovedpinen tager til eller en lykkepille, hvis man er depressiv. Problemet er ikke en pille i ny og næ, men bliver det til et regelmæssigt eller dagligt indtag, er det alvorligt.

For piller forgifter kroppen – og kan i værste fald forårsage stor skade på lever, nyre, bugspytkirtlen og knoglemarven. Det ved lægerne alt om. Alligevel udskriver de så mange piller, at danskernes forbrug de seneste ti år er kommet op på et niveau, vi ikke før har set.

Men kurven kan knækkes. Og flere og flere danskere søger faktisk andre veje i stedet for at bruge medicin.

Små nåle er effektive mod smerter

Det er en god udvikling, som i øvrigt ledsages af det faktum, at effekten nu bliver understøttet af videnskaben. Senest har en amerikansk forskergruppe dokumenteret, at akupunktur i forbindelse med smertebehandling er bedre end traditionelle behandlinger.

Undersøgelsen viste, at især patienter med ryg- og nakkesmerter, slidgigt og kronisk hovedpine, der fik akupunktur,havde en god smertelindring. Forskerne kalder analysen det mest robuste bevis på, at akupunktur har en effekt på
kroniske smerter.

– Alternative smertebehandlinger, som videnskabeligt kan dokumentere en positiv effekt, vil i fremtiden blive et mere og mere naturligt supplement, når lægerne skal vurdere en given sygdom eller skavank, forudser Birte Nielsen, der er formand for foreningen af Praktiserende Akupunktører, og fortsætter:

– Og med den nye viden vil også fremtidens forbrugere ganske enkelt ikke finde sig i at blive spist af med en pille, men stille krav om (naturlige) behandlinger uden negative bivirkninger.

Alle medlemmer af Praktiserende Akupunktører er Registrerede Akupunktører (RAB), idet foreningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Det betyder, at de er underlagt regler om uddannelse og efteruddannelse, god klinisk praksis og etiske retningslinjer m.m.

Nærmeste registrerede akupunktør kan findes på http://www.aku-net.dk eller http://www.etsikkertstik.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Hypnotisk træf i Aalborg

Aalborg lægger hus til det første Hypnosetræf af sin art i Danmark.

Hypnoseterapeuter fra hele landet mødes i Aalborg til en Week–end i Hypnosens tegn, hvor deltagerne vil opleve undervisere, der holder indlæg i alt fra Hypnoseteknik til forretningsdrift.

Formålet med dette første Hypno–Træf er efteruddannelse.
"Som alle terapeuter, der arbejder med mennesker, har vi som Hypnoterapeuter også brug for efteruddannelse. Men i vores fag er det dyrt" siger Rene Frederiksen fra www.HypnoseForAlle.dk
"Vores uddannelse er relativ kort, men den nok så vitale efteruddannelse halter gevaldigt efter. Således er jeg gentagende gange rejst til bl.a. både USA og England for at deltage i uddannelse. Og jeg er ikke den eneste, der betaler for dyre udenlandske kurser. Denne form for uddannelse skal vi have minimeret, og vi skal frigøre kræfterne HER i Danmark, hvor vi har nogle af verdens bedste hypnoterapeuter.
Ikke fordi de er kendte eller har kæmpefirmaer, men fordi deres resultater med klienterne ikke lyver."

Hypno–Træf 2008 afholdes i den kommende week–end, den 23.–24. August.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Kom & kvit ? rygestop når du vil

Nyt fleksibelt og gratis rygestoptilbud rulles ud i hele landet i samarbejde med kommunerne. Tønder Kommune er med fra starten.

Hvad får du i stedet for smøgerne nu og fremover og Hvordan holder man rygetrangen fra livet er bare et par af overskrifterne i et nyt, fleksibelt og gratis tilbud om rygstop, som Tønder Kommune og apotekerne er gået sammen om at gennemføre. Det starter i sensommeren.

Kom og Kvit er et gratis tilbud til rygere, som gerne vil være røgfri. De kan nu få gratis og fleksibel hjælp til at komme igennem et rygestop.

Ideen er, at den enkelte selv vælger, lige præcis den slags hjælp han eller hun gerne vil have. Desuden er der mulighed for at mødes med andre i samme situation. Det at mødes med andre, som også har lyst til at blive røgfri, kan ofte have en motiverende effekt, fordi man kan dele sine erfaringer med andre i samme situation.

Det eneste det kræver, er viljen og lysten til at kvitte smøgerne.

Masser at vælge i mellem
Der er planlagt 12 møder med i alt otte forskellige temaer. De enkelte deltagere vælger så, hvilke emner de har interesse for – og kommer kun til netop de møder. Møderne bliver i første omgang holdt på apotekerne i Tønder og Toftlund. Første gang i Toftlund, den 17. september kl. 16 og anden gang i Tønder den 1. oktober kl. 18. Senere håber Tønder Kommune, at kunne tilbyde kurserne i de andre byer også.

Forud for møderne har man en indledende samtale med en rygestoprådgiver, hvor man aftaler, hvilken hjælp man ønsker og hvordan. Der er f.eks. mulighed for kontakt via sms og e-mail. Desuden kan man blive ringet op af rådgiveren nogle gange i forløbet.

Den enkelte sammensætter på den måde sit eget forløb i samarbejde med rådgiveren.

Professionelle rådgivere
I Tønder Kommune har fire rygestoprådgivere været på efteruddannelse og står klar til at hjælpe så mange som muligt med at kvitte smøgerne.

– Rygestoprådgiverne er meget begejstrede for det nye koncept og glæder sig. Vi ved, at rigtig mange rygere gerne vil stoppe. Derfor er vi glade for at have et helt nyt og spændende tilbud til dem, som ikke altid kan møde op på et fast tidspunkt hver uge. fortæller sundhedskonsulent Trine Høgild Jensen fra Tønder Kommune.

Møderne, som varer 1½ time, sætter fokus på et nyt emne hver gang og desuden giver de mulighed for at deltagerne kan udveksle erfaringer. Hvis man melder sig til Kom & Kvit, skal man være indstillet på at stoppe rygningen undervejs, men man behøver ikke være røgfri, når man starter.

Alle interesserede kan læse mere og tilmelde sig på www.komogkvit.dk. Der er også masser af information på www.toender.dk under “Borger” og videre under “Sundhed”. Alternativt kan man ringe til STOP-Linien tlf. 8031 3131.

Kom & Kvit er et helt nyt tilbud til rygere gratis og fleksibelt. Det er Tønder Kommune, som tilbyder det nye rygestop, der er udviklet sammen med en række andre kommuner, Danmarks Apotekerforening og Kræftens Bekæmpelse.

Læs mere her

by Webmaster -

Nye metoder forhindrer vægttab og undervægt hos ældre

Ældres ernæringstilstand og dermed livskvalitet og sygdomsrisiko kan forbedres, hvis kommunerne indfører nye metoder til at vurdere ældres ernæring og sikrer opfølgende behandling. Det kan på sigt gavne den enkelte ældre. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, som er en del af Servicestyrelsens projekt “God mad godt liv”.

Mange ældre på plejecentre og i hjemmeplejen har problemer med at holde vægten. For eksempel er 16% af alle ældre på plejehjem undervægtige, og mere end halvdelen taber sig utilsigtet i vægt. Det betyder, at de trives dårligt, har ringe livskvalitet og større risiko for at blive syge. Det kan også have samfundsøkonomiske konsekvenser, fordi ældres nedsatte trivsel og øgede sygelighed øger behovet for pleje.

Metode til identifikation og behandling af ældre i farezonen
Forskerne fra DTU Fødevareinstituttet har udviklet en metode til at vurdere ældres ernæringstilstand og derved identificere ældre i farezonen. Metoden giver også mulighed for at iværksætte en individuel behandlingsplan. Den nye metode er afprøvet i hjemmeplejen og på plejecentre i fire kommuner, der er en del af Servicestyrelsens projekt “God mad godt liv”.

“Vores undersøgelse viser, at der er et stort behov for en metode til systematisk at vurdere og dokumentere, om ældre er i risiko for dårlig ernæringstilstand og for efterfølgende at lægge en individuel behandlingsplan. Det gælder særligt de steder, hvor der ikke er ansat en ernæringsfaglig person”, fortæller seniorforsker Anne Marie Beck fra DTU Fødevareinstituttet.
Forskere har analyseret allerede tilgængelige metoder til at screene ældres risiko for at blive undervægtige. Tidligere undersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet viser desuden, at det ikke kun er kosten, som har indflydelse på ældres ernæringstilstand. Mange skrøbelige ældre har problemer med at synke og tygge. De har dårlige tænder eller behov for hjælp til at spise. Derfor indgår de parametre også i den nye metode.

Tværfaglig indsats for at sikre forankring
I undersøgelsen kommer forskerne med forslag til, hvordan plejecentrene og hjemmeplejen kan forankre behandlingen i praksis, og deres forslag er også blevet prøvet i fire kommuner, der er en del af Servicestyrelsens projekt.

Ved afprøvningen blev der udpeget nøglepersoner i plejen og i køkkenet. Nøglepersonerne fik en efteruddannelse i ernæring og i brugen af metoden til vurdering af de ældres ernæringstilstand. Efterfølgende underviste de resten af plejepersonalet, så de ældres nærmeste kontaktperson selv efterfølgende kunne foretage vurderingen. Undervejs havde ernæringsgruppen adgang ernæringsfaglige eksperter udefra.

Afprøvningen og analyser af allerede gennemførte projekter viser, at det er vigtigt at udpege nøglepersoner i plejen og i køkkenet og at nedsætte tværfaglige ernæringsgrupper med nøglepersoner og ernæringsfagligt personale for at sikre en forankring af projekterne. Samtidig viser afprøvningerne, at ernæringsgruppen kan have stor glæde af at have adgang til udefra kommende ernæringsfaglige eksperter i form af for eksempel en klinisk diætist – en slags rejsehold , som kan give inspiration, hjælp og vejledning.

Lavthængende frugter gør stor forskel
“Vores undersøgelse viser, at vi ved at gribe nogle lavthængende frugter, kan gøre en stor forskel for at identificere og behandle ældre i farezonen”, siger Anne Marie Beck.

“En ældre kvinde lå i sengen, fordi hun var deprimeret og ikke havde kræfter til at til at bevæge sig rundt. Hun fik ordineret “samtalekost”. Det betyder, at plejepersonalet nu sidder sammen med den ældre, mens hun spiser. Det har resulteret i, at hun spiser mere og er kommet til kræfter. Hun har fået livslysten igen og er ude at gå to gange om ugen”, fortæller Anne Marie Beck.

Undersøgelsen viser, at metoderne er et godt udgangspunkt for at forbedre ældres ernæringstilstand og sikre opfølgende behandling.

Inden kommunerne kan implementere metoderne, er der behov for at justere og efterfølgende afprøve dem i større skala. Flere undersøgelser af især hjemmeplejen er også nødvendige, fordi der er ret begrænset viden om situationen her.

Læs mere her