Lydpude giver sportsfolk værdifuld hvile inden de store præstationer
Ikke mindst sportsfolk har behov for en god og sammenhængende søvn både i hverdagen og især inden vigtige konkurrencer. Koncentrationen kan ganske enkelt svigte, hvis man ikke møder veludhvilet.
Selv efter en dag med hård træning kan sportsfolk have svært ved at falde i søvn, og mange vågner flere gange i løbet af natten, så de ikke får den vigtige, sammenhængende søvn.
Det problem gør Steve Ritzau i Kalundborg noget ved. Han har opfundet en pude med indbyggede højtalere, så man kan døse hen til blide, søvndyssende toner eller til naturens lyde, hvis man foretrækker det. Lyden behøver ikke at være højere, end at partneren i sengen ved siden af ikke forstyrres.
Man kan vel ikke kalde en lydpude for doping, men resultaterne er tydelige, og selv om man ikke direkte har søvnproblemer, kan lydpuden hjælpe til ekstra afslapning.
OL–vinderen Joachim B. Olsen nyder således hård træning at falde i søvn til klassisk musik:
– Det er lidt luksus med sådan en lydpude, og især før et stævne kan jeg have sommerfugle i maven og være anspændt, og så slapper jeg bedre af til klassisk musik.
Lydpuder findes i flere udgaver, og til sportsfolk anbefaler Steve Ritzau den nye Pillotone med en særlig ergonomisk facon. Den har tilmed en lille lomme, hvor man kan lægge en MP3 afspiller, så puden kan tages med i bilen eller på et hotelværelse.
Fra sit lille Internetfirma lydpuder.dk sælger Steve Ritzau både lydpuder og særlig udvalgt musik til at slappe af ved. Musikken eller naturlydene er et meget personligt valg, men fælles for dem alle er de beroligende toner, så man får lyst til at slappe af.
BILLEDTEKST:
Koncentrationen bliver bedre efter en god søvn, og hvad er bedre end at falde i søvn til blid, søvndyssende musik