Århusiansk forsker vil optimere kemoterapi

Kræftceller har en række forsvarsmekanismer mod nogle af de mest brugte kemoterapier. Forsvaret mindsker effekten af kemoterapi og har alvorlige bivirkninger. Et nyt forskningssamarbejde mellem Århus Universitet og Kræftens Bekæmpelse vil udpege og stoppe forsvaret. Projektet støttes med 1,35 mio kr. fra Kræftens Bekæmpelse.

Når kræftceller rammes med kemoterapi, starter de en række reparationsmekanismer, der forsøger at reparere skaderne på cellernes DNA. Forsvaret forringer effekten af kemoterapien, og kan føre til sekundære kræftformer, bl.a. akut myeloid leukæmi, fordi der sker fejlagtige reparationer. Et forskningssamarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og lektor Anni Hangaard Andersen fra Århus Universitet vil nu forsøge at identificere reparationsmekanismerne. Hvis de kan hæmmes, håber forskerne at gøre kemoterapien mere effektiv og minimere de alvorlige bivirkninger.

De 1,35 mio kr er givet fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg, der i maj har uddelt 74 mio. kr til 56 kræftforskningssamarbejder.

Projektets fulde titel er: Forbedret kræftbehandling med epodophyllotoxiner, anthracycliner og camptoteciner ved inaktivering af specifikke DNA reparationsfaktorer.

Kontaktinformation:
Lektor Anni Hangaard Andersen, Aarhus Universitet, Molekylærbiologisk Institut, 8942 2600

Læs mere her

Ny dansk forskning kan redde flere tuberkulose-ramte fra at dø

Opfølgende besøg vil kunne sikre, at op mod 450.000 flere patienter vil få korrekt diagnose og behandling.

1,7 millioner mennesker dør hvert år af tuberkulose i udviklingslande. Men det reelle tal er større end hidtil troet. Det afslører ny dansk forskning, som også viser vejen til, hvordan man kan redde flere tuberkulose-ramte fra at dø.

Mange patienter, som mistænkes for tuberkulose, får ikke stillet diagnosen ved første lægekonsultation, selv om de har sygdommen. Det er fordi, man i de fattigste lande, kun har adgang til almindelig mikroskopi som sammenlignet med mere avancerede laboratoriemetoder kun påviser tuberkulose hos halvdelen af dem, der lider af sygdommen. Konsekvensen er, at alt for mange ender med at dø af sygdommen, selv om den kan behandles.

450.000 flere i behandling
Nye resultater fra forskning på Aarhus Universitetshospital og det vestafrikanske land Guinea Bissau viser, at langt flere kan reddes fra at dø af tuberkulose ved simple midler. Blot ved et opfølgende besøg hos den tuberkulose-mistænkte, vil man kunne stille diagnosen hos 5% flere. Da der hvert år konstateres 9 millioner tilfælde med tuberkulose, svarer det til, at man vil kunne diagnosticere 450.000 ekstra patienter, som man derefter vil kunne sætte i behandling.

Mange, der ikke får stillet tuberkulosediagnosen, dør af sygdommen inden for en måned. Derfor er et opfølgende undersøgelse af patienten vigtig kort tid efter første undersøgelse.

Resultaterne bygger på en undersøgelse af 428 vestafrikanere mistænkt for lungetuberkulose. Ved den første undersøgelse fik i alt 106 personer af disse stillet diagnosen tuberkulose. Danske forskere fulgte op på de resterende, som ikke fik stillet diagnosen ved første undersøgelse. Allerede en måned efter var 13 af patienterne døde. Forskerne viste, at 9 af dem med stor sandsynlighed døde af tuberkulose. Blandt de overlevende havde 89 patienter stadig symptomer på tuberkulose, og hos 5 af disse kunne man stille diagnosen tuberkulose. Dermed konkluderer forskerne, at man uden større omkostninger og uden tekniske komplicerede løsninger kan redde mange flere fra at dø af tuberkulose.

Register til opfølgning
Undersøgelsen giver anledning til at overveje om WHO s skøn over antallet af tuberkoloseramte i verden er for lavt sat samt om strategien for bekæmpelse af tuberkulose bør ombefatte et register over tuberkulose-mistænkte som man kan følge op på.

Det anbefaler WHO s førende tuberkulose-ekspert, professor Anthony Harries, som i en leder i tidsskriftet International Journal for Tuberculosis and Lung Disease fremhæver væsentligheden af disse nye fund. Han mener, at der er alt for lidt forskning af patienter mistænkt for tuberkulose, som ikke får diagnosen i første omgang, og han opfordrer til, at verdenssamfundet gør noget ved det nu. Det skal sikre, at undersøgelserne af tuberkuloseramte i fattige lande bliver forbedret, så man følger op på patienternes tilstand.

Fakta
Torsdag d. 24/3 er World Tuberculosis Day.
Læs mere på: www.stoptb.org/events/world_tb_day
og www.worldtbday.org

Tuberkuloseundersøgelse
Undersøgelse for tuberkulose foregår stadig i mange ulande ved en farvning af opspyt og mikroskopi med solspejl som lyskilde. I mere avancerede laboratorier kan man lave dyrkning af bakterien, der giver sygdommen, og man kan påvise DNA fra bakterien med en såkaldt PCR-teknik (Polymerase Chain Reaction).

Patienter i ulande henvender sig ofte på et underbemandet sundhedscenter, der mangler basale faciliteter, og hvis den første undersøgelse er negativ, er der ofte ikke noget supplerende tilbud. Men hvis man forsøger antibiotikabehandling og foretager røntgenundersøgelse samt følger op på patienterne efter et stykke tid med fornyet mikroskopi af opspyt, vil man selv med begrænsede faciliteter kunne stille tuberkulosediagnosen hos flere i anden omgang.

Resultaterne er i denne uge publiceret i følgende videnskabelige artikel:
Porskrog A, Bjerregaard-Andersen M, Oliveira I, Joaquim LC, Camara C, Rabna P, Aaby P, Andersen PL, Wejse C. Enhanced tuberculosis identification through 1-month follow-up of smear-negative tuberculosis suspects. The International Journal of Tuberculosis and Lung Disease; 2011 Apr;15(4):459 464.

Undersøgelsen er udført i et samarbejde mellem Bandim Health Project, Guinea Bissau og Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Læs mere her

Nye analysemetoder skal forbedre kemoterapi

Metalholdige lægemidler til kemoterapi binder meget nemt til proteiner i blodet. Det kan have betydning for patientens gavn af medicinen og graden af bivirkninger. Forskere på Det Farmaceutiske Fakultet har udviklet en ny, følsom analysemetode, der kan bestemme mængden af frit og proteinbundet platinholdigt lægemiddel i blodet. Teknikken kan bruges i arbejdet med at udvikle bedre og mere skånsom kemoterapi.

De fleste lægemidler til kemoterapi bliver givet direkte i blodbanen. I blodet kan det platinholdige lægemiddel binde sig til proteiner, og mængden af frit lægemiddelstof bliver på den måde reduceret kraftigt:

Konsekvensen af proteinbindingen i blodet er ukendt og stadig til debat. På den ene side kan det være en måde effektivt at transportere lægemidlet hen til kræftcellerne, men på den anden side kan bindingen til proteiner hæmme optaget af lægemiddelstoffet i kræftcellerne. Flere forskere mistænker desuden proteinbindingen for at være årsag til nogle af kemoterapiens bivirkninger, siger Charlotte Møller, der den 5. maj forsvarede sin ph.d.-afhandling på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi. Projektet beskriver forskellige analysemetoder, der skal gøre lægemiddelvidenskaben klogere på interaktionen mellem platinlægemidler og proteiner i blodet.

Afsløring af lægemidlets fordeling i blodet
Charlotte Møller har i sit ph.d.-projekt detekteret platinholdigt lægemiddelstof i plasmaprøver tilsat carboplatin. Desuden foretog hun studier af kræftlægemidlet cisplatin i en cellemodel:

Den cancercelledræbende viPressrelease textrkning ved cisplatin i såvel fri som proteinbundet form blev undersøgt i to cellelinjer. Lægemiddelstoffet der var bundet til et protein mistede sin celledræbende virkning og blev slet ikke optaget af kræftcellerne. I det forsøg ledte proteinbindingen til en deaktivering af cisplatin, fortæller Charlotte Møller.

I udviklingen af nye lægemidler er det altså vigtigt at undersøge mængden af henholdsvis frit og proteinbundet lægemiddelstof. Derfor må man råde over analysemetoder, som effektivt kan separere de to selv i meget lave koncentrationer. Forskere på Det Farmaceutiske Fakultet har nu udviklet en velegnet teknik baseret på kobling af separationsmetoden kapillarelektroforese (CE) og detektionsmetoden induktivt koblet plasma-massespektrometri (ICP-MS). Den koblede metode kaldes CE-ICP-MS.

Fordelen ved metoden ICP-MS er, at man kan påvise lægemidler, som indeholder metaller i meget lavere koncentrationer, end det er muligt at bestemme med andre metoder. Følsomheden ved ICP-MS-detektion er rigtig god. Det betyder, at man kan detektere platin i koncentrationer på helt ned til nanogram per liter, fortæller Charlotte Møller.

Platinholdige lægemidler under lup
Mange former for kræft behandles i dag med lægemidler, som indeholder grundstoffet platin. Lægemidlet cisplatin er effektivt i behandlingen af fx testikelkræft, men der er mange andre kræftformer, hvor virkningen er begrænset, eller hvor patienten bliver resistent i løbet af behandlingsforløbet. Kemoterapi har desuden mange bivirkninger som nedsat immunforsvar, hårtab og kvalme.

For at lægemidlet cisplatin virker, skal stoffet optages i kræftcellen og trænge helt ind i cellekernen, hvor cisplatin binder sig til DNA. Når det sker, bøjes DNA et, hvilket hindrer replikation af cellen. Til sidst dør kræftcellen.

Charlotte Møllers ph.d.-projekt, der sætter platinlægemidlerne under lup, bærer titlen Hyphenated Mass Spectrometry Techniques for the Analysis of Platinum-Based Drugs. Methodology and Application for the Investigation of Interactions between Proteins and Platinum-Based Drugs.

Læs mere her

Efterårets energiboost

The wisdom of energy Uniting heart and mind

Energi er et begreb, vi mennesker ofte bruger i flæng. Vi bruger det eksempelvis omkring vores fysiske tilstand, jeg er lav på energi eller til at beskrive en person, hun har en fantastisk energi eller til at beskrive en stemning, her er der god energi . Men hvad er energi når det kommer til vi menneskers potentiale, hvordan arbejder man med denne energi og allervigtigst, hvordan optimerer man denne energi

På seminaret The Wisdom of energy Uniting heart and mind findes svaret. Det er nemlig lykkedes Body Mind Solution at samle nogle af Danmarks største kapaciteter inden for dette højaktuelle område. For at gøre seminaret jordnært og praktisk anvendeligt har foredragsholderne tilsammen en videnskabelig, alternativ samt ikke mindst praktisk og personlig tilgang til emnet. De er vidt forskellige hvad angår arbejdsområde, baggrund samt alder, men alle formår de at leve ud fra deres indre visdom, drømme og oprindelige ønsker. De er dermed i beundringsværdig kontakt med deres hjerte og har måske netop derfor været i stand til at udrette store ting til glæde for dem selv og mange andre mennesker.

Dato: Lørdag den 10. oktober og søndag den 11. oktober 2009
Tidspunkt: Fra klokken 09.30 til 16.30
Sted: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
Arrangør: Body Mind Solution

På seminaret vil man bl.a. opleve foredragsholdere som Remee, Claus Hancke og Rasmus Ankersen. Remee forstår i en sjælden grad at være nytænkende og have fingeren på pulsen øjensynligt uden at gå på kompromis med sig selv. Trods sin stadig unge alder har Remee en sjælden visdom og tilgang til livet, som vi alle kan lære noget af. Claus Hancke er formand for Scandinavian Board of Chelation Therapy. En holistisk læge, der i mange år har kæmpet for sine anderledes synspunkter, sine anderledes behandlinger, og ikke mindst kæmpet for, at hver eneste borger lærer at tage ansvar for sin egen energi og dermed sit helbred. Rasmus Ankersen har i en alder af kun 25 år skrevet bestseller bøgerne Leder DNA og En vinders DNA . Når det kommer til præstationsudvikling, er Rasmus sandsynligvis en af de personer i Danmark der ved mest herom.

I løbet af seminaret vil man møde 7 foredragsholdere, og 7 foredrag hvorimellem der er en rød tråd. Man vil opleve en synergi, som vil give et energiboost, og man vil få en visdom samt værktøjer, der er essentielle for den tid og energi, vi netop nu befinder os i, udtaler direktør, Peter Kjestrup fra Body Mind Solution.

For Body Mind Solution er krop og sind uadskilleligt, når ens resultater skal forbedres. Virksomheder og privat personer undervises omkring det, de ikke lærte i skolen. Nemlig tanker, følelser, energi og fantasi, som er så afgørende for de resultater, vi opnår.

Deltagelse i seminaret KUN 1.500,- kroner (inkl. moms og fuld forplejning, som er lavet på de bedste råvarer).
Deltagelse kan bestilles og registreres på www.bodymindsolution.dk

Læs mere her

Kan små kromosomafvigelser forårsage medfødt hjertesygdom

Forskere finder små kromosomforandringer hos tvillinger med medfødt hjertemisdannelse

Det normale hjertes dannelse i fosteret har været kendt i årtier, men lægerne ved stadig kun meget lidt om de gener, der kontrollerer denne udvikling. For at forbedre forståelsen af de tilgrundliggende molekylære og genetiske mekanismer har børnehjertelæger og genforskere ved Aarhus Universitetshospital undersøgt to danske tvillingepar med medfødt hjertesygdom for små submikroskopiske (som ikke kan ses med mikroskop) kromosomafvigelser i arvemassen, såkaldte copy number variations , som forskerne i løbet af de seneste år er blevet i stand til at opdage.

Forskerne fandt ikke nogen kendte kromosomfejl hos de to tvillingepar, men de fandt imidlertid en række af submikroskopiske copy number variationer i tvillingebørnenes DNA sekvenser.

Resultaterne kan måske i fremtiden hjælpe med at identificere nye sygdomsgener, der kan give nye muligheder for forebyggelse og behandling af medfødte hjertesygdomme, men langt de fleste af disse copy number variations er dog endnu ikke blevet kædet sammen med udvikling af bestemte sygdomme, og forskerne ved stadigt kun meget lidt om de mere komplekse årsagsammenhænge.

Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at besvare, om sådanne submikroskopiske ubalancer i kromosomerne alene eller sammen med ukendte faktorer i det omgivende miljø under fostertilværelsen kan have forårsaget de medfødte misdannelser hos tvillingeparrene.

Resultaterne er publiceret i: Could Submicroscopical Chromosomal Imbalances Cause Cono-Truncal Malformations in Twins Jensen H, Kjeldsen E, Hjortdal VE. Congenit Heart Dis. 2011 Jul 1.

Læs mere her

Mand kend dine gener

Sidste måned anlagde tusindvis af mænd over hele verden overskæg for at støtte Movember, en global kampagne, der sætter fokus på mænds helbredsproblemer. Kampagnen skulle skabe fokus på tabuemnet prostatakræft og indsamle midler til at støtte kampen mod prostatakræft.

Prostatakræft er den mest udbredte alvorlige kræftform blandt danske mænd. I Danmark bliver 3.700 mænd hvert år diagnosticeret med prostatakræft. Det er mere end 10 mænd om dagen. I gennemsnit dør 1 mand hver 8. time i Danmark af prostatakræft.

Fakta og statistik om prostatakræft taler for nødvendigheden af forskning i prostatakræft. I dag opereres alt for mange mænd for deres prostatakræft. I mange tilfælde er en operation slet ikke nødvendig, da kræften er fredelig. Samtidig giver behandlingen af prostatakræft meget ofte alvorlige bivirkninger i form af impotens og problemer med at holde på vandet.

Den meget anvendte PSA (prostataspecifikt antigen) test giver et meget uklart svar på hvem der har den aggressive og hvem der har den fredelige form for prostatakræft. PSA er et naturligt forekommende protein. Et forhøjet PSA-tal behøver ikke skyldes prostatakræft, men kan også skyldes en infektion i blæren eller i prostata, hvorfor PSA målingen er behæftet med en række fejlkilder. Det er derfor uvist om der er en sammenhæng mellem niveauet og den egentlige risiko for at udvikle aggressiv kræftform.

En ny type DNA spyt test kan nu hjælpe med at finde personlige risiko for at udvikle aggressiv og livstruende prostatakræft.

Prostata Screening DNA test er en patenteret genetisk test som analyserer tre forskellige ændringer (mutationer) i genomet, der har vist sig at være relateret til udviklingen af aggressiv prostatakræft. De specifikke risikofaktorer afhænger af, hvilke og hvor mange mutationer man har. Dermed har man mulighed for at adskille lav, medium eller høj risikofaktor for at udvikle en aggressiv prostatakræft sammenlignet med den gennemsnitlige europæiske befolkning.

Det anbefales – at man én gang i livet foretager en genetisk risikovurdering eventuelt sammen med den første måling af PSA og dermed etablerer en personlig baseline og det genetiske mønster.

Risikovurderingen er ikke en diagnose for prostatakræft, men en vurdering af risikoen for at udvikle aggressiv prostatakræft.

Prostata Screening DNA test kan bestilles direkte på nettet eller hos visse private klinikker. Testen består af en opsamler til en spytprøve som efterfølgende indsendes til laboratoriet. Herefter vil man få tilsendt en rapport inden syv dage, hvor typen af mutationer fremgår og dermed risikoen for at udvikle aggressiv prostatakræft.

Læs mere her

Ældgammel mumies prostatakræft peger på genetisk årsag

En professor fra det Amerikanske Universitet i Cairo siger at opdagelse af prostatakræft i en 2.200 år gammel mumie indikerer at sygdommen var forårsaget genetisk, ikke på grund af miljø. Manden der døde i fyrre års alderen, er det anden ældste kendte tilfælde af prostatakræft. Genetisk versus miljøspørgsmålet er nøglen til forståelsen af kræft. (Associated Press d.29. januar 2012)

Prostatakræft er den mest udbredte alvorlige kræftform blandt danske mænd. I Danmark bliver 3.700 mænd hvert år diagnosticeret med prostatakræft. Det er mere end 10 mænd om dagen. I gennemsnit dør 1 mand hver 8. time i Danmark af prostatakræft.

Fakta og statistik om prostatakræft taler for nødvendigheden af forskning i prostatakræft. I dag opereres alt for mange mænd for deres prostatakræft. I mange tilfælde er en operation slet ikke nødvendig, da kræften er fredelig. Samtidig giver behandlingen af prostatakræft meget ofte alvorlige bivirkninger i form af impotens og problemer med at holde på vandet.

Den meget anvendte PSA (prostataspecifikt antigen) test giver et meget uklart svar på hvem der har den aggressive og hvem der har den fredelige form for prostatakræft. Et forhøjet PSA-tal behøver ikke skyldes prostatakræft, men kan også skyldes en infektion i blæren eller i prostata, hvorfor PSA målingen er behæftet med en række fejlkilder. Det er derfor uvist om der er en sammenhæng mellem niveauet og den egentlige risiko for at udvikle aggressiv kræftform.

En ny type DNA spyt test kan nu hjælpe med at finde personlige risiko for at udvikle aggressiv og livstruende prostatakræft.

Prostata Screening DNA test er en patenteret genetisk test som analyserer tre forskellige ændringer (mutationer) i genomet, der har vist sig at være relateret til udviklingen af aggressiv prostatakræft. De specifikke risikofaktorer afhænger af, hvilke og hvor mange mutationer man har. Dermed har man mulighed for at adskille lav, medium eller høj risikofaktor for at udvikle en aggressiv prostatakræft sammenlignet med den gennemsnitlige europæiske befolkning.

Det anbefales – at man én gang i livet foretager en genetisk risikovurdering eventuelt sammen med den første måling af PSA og dermed etablerer en personlig baseline og det genetiske mønster.

Risikovurderingen er ikke en diagnose for prostatakræft, men en vurdering af risikoen for at udvikle aggressiv prostatakræft.

Prostata Screening DNA test kan bestilles direkte på nettet eller hos visse private klinikker. Testen består af en opsamler til en spytprøve som efterfølgende indsendes til laboratoriet. Herefter vil man få tilsendt en rapport inden syv dage, hvor typen af mutationer fremgår og dermed risikoen for at udvikle aggressiv prostatakræft.

YDERLIGERE INFORMATION
www.prolife.as
www.immunogastro.com

Læs mere her

Region Hovedstadens Biobank bliver regional

Der er udsigt til bedre forskning i sygdomme og mere effektiv behandling af patienterne, når Biobanken på Rigshospitalet udvider fryserne.
Blodprøver bliver genbrugt
Biobanken indeholder rester fra blodprøver, der bliver taget fra indlagte og ambulante patienter. Prøverne giver forskere en let adgang til materiale, som de for eksempel kan bruge til at kortlægge arvelige forholds betydning for sygdomme.

Prøver fra alle Region Hovedstadens hospitaler
Den nuværende Biobank på Rigshospitalet har de seneste tre år allerede samlet prøver fra i alt 50.000 patienter ca. 17.000 prøver om året. Fra udgangen af februar 2012 bliver indsamlingen udvidet til at dække alle Region Hovedstadens hospitaler.

Bedre forskningsmuligheder
Vi forventer, at indsamlingen efter udvidelsen bliver øget til ca. 50.000 prøver årligt. Det giver forskerne en helt unik mulighed for at afprøve teorier i forhold til genetiske variationer og koble dem med øvrige registrerede oplysninger for at finde årsagssammenhænge, fortæller biolog, ph.d. Erik Sørensen, daglig leder af Region Hovedstadens Biobank.

Sikkerheden er i top
Både registreringen og den fysiske opbevaring af prøverne i Biobanken er godt sikret. Navne og CPR-numre på patienter, der har bidraget med prøver, bliver registreret i biobankens sikrede EDB-system. Selve prøverne bliver opbevaret i aflåste frysere, der er sikret mod frysenedbrud. Og alle prøver er mærket med en stregkode, som kun kan henføres til personer ved opslag i EDB – systemet.

Patientens rettigheder er sikret
Hvis en forsker vil bruge materiale fra Region Hovedstadens Biobank skal forskningsprojektet først gennem en godkendelsesprocedure, der sikrer patientens rettigheder.

Frivilligt at deltage
Det er frivilligt om man vil bidrage til Biobanken. Patienter, der bliver indkaldt til regionens hospitaler vil blive orienteret om muligheden for at sige nej til, at deres prøver bliver opbevaret. Hvis man ikke ønsker at bidrage med prøver, skal man registrere sig i Vævsanvendelsesregisteret. På den måde fortæller man samtlige biobanker, at prøver kun må blive brugt til ens egen behandling.

FAKTA:
– Biobanken er ejet af Rigshospitalet og Blodbanken står for den praktiske drift.
– I sommeren 2012 bliver der opsat en automatisk fryserobot på Glostrup Hospital med plads til 600.000 prøver.
– Prøvesortering, nedfrysning, prøve-fremfinding og DNA-oprensning bliver udført af robotter for at effektivisere og standardisere al håndtering af blodprøverne.
– Statens Serum Instituts landsdækkende biobankregistrering vil fra marts måned henvise til Region Hovedstadens Biobank

Læs mere her