Halv million til forskningsprojekt: Blinde kæmper mod sukkersyge

Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Herlev har netop modtaget 523.000 kr. fra Dansk Blindesamfund. Pengene skal bruges til at sikre en bedre forebyggelse af blindhed blandt sukkersygeramte. Bevillingen gives af de midler som Dansk Blindesamfund har fået doneret til forskning

En gruppe forskere på Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Herlev skal undersøge de helt tidlige forandringer i nethinden hos sukkersygepatienter. Målet er at klarlægge de basale molekulære og cellulære årsager til udviklingen af diabetisk øjensygdom for at udvikle nye og mere effektive behandlingsmetoder til den alvorlige sygdom hos sukkersygeramte, som kan medføre blindhed.

Skader på nethinden som følge af sukkersyge er den hyppigste årsag til blindhed hos 20–65–årige i den vestlige verden. Diabetisk øjensygdom rammer 90% af alle diabetikere og er således den hyppigste følgesygdom af sukkersyge. I Danmark skønnes mellem 25–30.000 personer at have insulinkrævende sukkersyge, mens omkring 150.000 lider af aldersdiabetes.

Diabetisk øjensygdom er i en lang periode helt uden symptomer, og derfor er det vigtigt at kunne diagnosticere behandlingskrævende sygdom inden symptomerne viser sig, og skaden er sket. Hidtil har øjenlægerne ikke haft måleudstyr, som kunne opfange forandringerne i øjet før langt inde i forløbet. Med det nyudviklede multifokale ERG–udstyr, der måler nethindens nervecellefunktion i små lokale områder af nethinden, kan man nu lokalisere de allertidligste skader i øjet.

"Med det multifokale ERG–udstyr håber vi, at kunne afklare i hvilket omfang forhøjet blodsukker i sig selv kan være anledning til at nervevævet ødelægges. Udstyret kan måle de tidlige forandringer i øjet, og gør os i stand til at finde dem, inden de er synlige," siger professor Henrik Lund–Andersen, der leder projektet på Amtssygehuset i Herlev.

Han glæder sig over støtten fra Dansk Blindesamfund, som gør det muligt for dansk øjenforskning at være med på et internationalt niveau i forebyggelsen af synslidelser hos sukkersygeramte.

"Arbejdet går godt. Vi har fremgang i projekt og har fået etableret såvel nationale som internationale velfungerende netværk. Vi har netop deltaget ved den elektrofysiologiske kongres i Amsterdam og har tidligere deltaget ved et diabetesmøde i Udine, Italien samt ved et mindre elektrofysiologisk møde i Lund," forklarer professor Henrik Lund–Andersen og fortsætter:

"Det er min vurdering, at det nye udstyr inden for det næste halve til hele år også vil få en stor betydning for forståelsen og dermed også forebyggelsen af andre sygdomme på nethinden såsom aldersrelateret maculadegeneration og grøn stær. Det multifokale ERG–udstyr kan give os en bedre diagnose end tidligere, hvilket er af største betydning, når vi skal finde nye behandlingsmetoder af de alvorligste øjensygdomme, som hvert år koster mange danskere synet."

Støtten til forskningsprojekter er tiltrængt Forskningsenheden på Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Herlev fik bevilget 300.000 kr. af Statens Forskningsråd til anskaffelse af et multifokalt udstyr, medens Dansk Blindesamfund bevilgede mere end en halv million.

"For at Dansk Blindesamfund kan videreføre sin virksomhed, herunder støtte til forebyggelse af øjensygdomme, håber vi at årets igangværende Solgavekampagne bliver gennemført med et fint resultat," siger Poul Lüneborg, landsformand i Dansk Blindesamfund.
 

Læs mere her

Dansk medikotek-virksomhed på vej mod verdensmarkedet

Medikotekvirksomheden Chempaq passerer den første vigtige milepæl i udviklingen af unikt mini–blodanalyseapparat. En verdenssucces for den danske virksomhed er indenfor rækkevidde i kraft af dygtige medarbejdere, investorer og gode patenter, mener direktør Peter Halken.

Chempaq, en af de nyeste spin–out virksomheder fra Mikroelektronik Centret på DTU, har netop passeret den første altafgørende test af virksomhedens bæredygtighed. I uafhængige undersøgelser har Chempaq´s mikro–teknologi vist sig at være helt og fuldt på højde med de laboratorieteknikker, som i dag anvendes til blodanalyse.

Mini–analysatoren, der ventes introduceret på verdensmarkedet i 2004, kan lette livet for kræftpatienter i kemoterapi, idet de fra hjemmet kan måle effekten af behandlingen. Dermed kan patienterne spares for hyppige hospitalsbesøg. Hidtil har patienterne været nødsaget til regelmæssigt at opsøge specialiserede hospitalsafdelinger med det nødvendige udstyr. Med Chempaqs analysator bliver hverdagen for en kemopatient næsten at sammenligne med en diabetikers, siger Peter Halken.

Markedet for Chempaq´s analysator ventes at være endog meget stort, og investorerne bag Chempaq – InnFond p/s, Symbion Capital I A/S og Vækstfonden – forventer, at mini–blodanalysatoren med fordel vil kunne erstatte alle hidtidige apparater til måling af kræftpatienters blodceller. Disse apparater koster i dag op mod en million kroner stykket.

Rekruttering af fagligt stærke kompetencer er for nye forskningsintensive virksomheder som Chempaq altafgørende for succes. Her har Chempaq gjort et scoop med den nylige rekruttering af videnskabelig direktør Björn Ekberg, der med syv års erfaring som udviklingschef i en verdensledende svensk diagnostikvirksomhed nu
står for den forsatte kemiske udvikling og afprøvning af Chempaq´s analysator.

Björn Ekberg bor i Sverige, men valgte at skifte arbejdet i et veletableret svensk firma ud med opstarts–virksomheden Chempaq: "Det er selvfølgelig ikke uden risiko, at deltage i udviklingsarbejdet i en helt ny virksomhed. Der er ingen garantier.

På den anden side kender jeg branchen og kan se, at Chempaq har kompetencerne og teknologien til at nå målene," siger han. Han valgte at skifte til Chempaq pga. af spændingen ved at udvikle et helt nyt produkt og muligheden for at være med helt fra start i en ny virksomhed.

Flere nye ansættelser er undervejs, ligesom alliancer med kommercielle aktører indenfor den medicinske branche skal indledes, siger Peter Halken. I øjeblikket søges en klinisk udviklingschef samt en ekspert, der kan lede den fortsatte udvikling af de elektroniske komponenter i analysatoren.

"Det er vigtigt, at vi på dette stadie i virksomhedens udvikling får placeret de rigtige kompetencer på nøgleposter, så vi kan leve op til de krav, som en kraftig vækst stiller til organisationen," siger Peter Halken
 

Læs mere her

Produkt til varetagelse af insulin krævende diabetikeres egenomsorg møder en mur af tavshed hos diabetes eliten

Diabetes type 1 er en krævende sygdom. Den kræver konstant opmærksomhed og måling af blodsukkerniveauet. Og da type 2-diabetes er en progressiv sygdom, er der for mange patienter, der aldrig når en acceptabel regulering af deres diabetes. Resultatet er invaliderende og dyre senkomplikationer.

Et særdeles velegnet produkt til styring af diabetes har igennem en årrække mødt en mur af tavshed hos de etablerede diabetes myndigheder, selv den højt basunerede formand for diabetes foreningen, der siden 2001 har skullet varetage medlemmernes interesse har efter gentagne personlige henvendelser ikke vist produktet den ringeste interesse.

Problemet er, at produktet der er en slags diabetes “GPS” hvor diabetikeren til enhver tid, i enhver situation guides til en god blodsukker ballance, ikke er fremstillet af folk indenfor lægevidenskab, men af brugerne selv, altså diabetikerne, og sandheden er, at de med det lille program lagt i apex på mobilen, kan leve fuldstændig som ikke diabetikere, minus insulin indtagelsen.

Selve programmet er så let og brugervenligt, at selv plejepersonale, uden nogen større indsigt i diabetes vil kunne justere indholdet af blodsukker hos enhver ældre/yngre/handicappet eller andre plejekrævende patienter, og herved sikre egenomsorgen for disse også.

Diabetes er forbundet med en kolossal økonomi, og de etablerede, herunder både Novo nordisk/Steno har en meget stærk interesse i, at ingen andre kommer ind på det marked hvor de i mange år har været enerådende.

Deres politik er, når sandheden skal frem, profit på diabetikerens bekostning. Det sidste de ønsker er, trods påstande om det modsatte, en helbredelse af diabetes, idet de så mister deres uhyrlige indkomster.

Behandling af diabetes og diabetesrelaterede sygdomme koster årligt den danske sundhedsfaktor -21.960.000.000 kroner !!!!

I 2006 udkom syddansk universitets rapporter: The societal impact of diabetes, hvor sundhedssektoren årlige omkostninger til behandling af diabetes og diabetesrelaterede sygdomme blev opgjort til 13.100.000.000 kroner.

Disse tal var for 2001. 1.marts 2008, i forbindelse med diabetestinget 2008, blev omkostningerne fremskrevet til 2006 tal, og resultatet viser at de direkte udgifter til diabetes på 5 år er steget ca. 9 mia.kr. til nu at udgøre det astronomiske 21.960.000.000kr pr år.

Hertil skal lægges samfundets omkostninger til produktionstab som følge af diabetes som årligt udgør yderlige 9,5 mia.kr.

Ved, at benytte allerede kendte alternativer,til diabetes styring, må man formode, at staten i hurtigt tempo kan nedbringe disse uhyrlige beløb, samtidig med, at diabetikere får en langt større livskvalitet. Desværre sætter diabetes eliten, sammen med lægemiddelstyrelsen en solid stopper for dette alternativ, der ikke kommer fra de rigtige kanaler.

Denne økonomiske interesse i diabetes gør, at nye produkter ikke får en jordisk chance for, at nå ud til diabetikeren,, og herved er insulin krævende diabetikere holdt i et ufrivilligt greb af diabetes toppen, der jo lever af at klippe og barbere hinanden og fakta er, at diabetikernes diabetes til stadighed behandles efter ekstremt fortidige metoder.

Tankevækkende er det, at til trods for de uhyrlige summer der kontinuerligt strømmer til diabetes forskningen, så har det ikke affødt en eneste landvinding i årevis, man er altså ikke, trods lovende ord, og titusinder af dybsindige rapporter, kommet en millimeter nærmere en brugbar løsning mht. behandlingen af diabetes,og da slet ikke til elimineringen af denne defekt.

Dette fakta står i stærk kontrast til den store indsats eliten lægger for dagen for, at overbevise befolkningen om det modsatte, men donationerne skal jo retfærdiggøres.

Det kunne se ud som om forskerne sidder i egen fordybelse, og dypper pipetter i frugtfarve, resultaterne taler ikke imod denne hypotese..

Alternativerne findes, men de går desværre udenom Danmark.

National klinisk retningslinje om diabetiske fodsår

Sundhedsstyrelsen sender en klinisk retningslinje for forebyggelse af amputation hos patienter med diabetes i høring. Retningslinjen er den første i en række af nationale kliniske retningslinjer og følges i næste måned op af retningslinjer for grå stær, hjerterehabilitering og skulderlidelser.

Fodsår og amputationer
Diabetes er et af de største sundhedsproblemer i Danmark, idet cirka 300.000 danskere har diabetes. Personer med diabetes har særlig risiko for at udvikle fodsår, fordi sygdommen kan medføre forandringer i kroppens kar og nerver. Cirka 22.000 diabetikere har fodsår, og omkring 3.000 nye patienter får diabetiske fodsår hvert år.

En infektion i et fodsår kan udvikle sig til en alvorlig infektion i fodens bløddele eller knogle. Sygdommen kan være svær at behandle, og hyppigheden af amputationer hos patienterne er høj.

Den kliniske retningslinje om diabetiske fodsår beskriver, hvad sundhedspersonalet bør fokusere på, når de udreder og behandler patienter med diabetiske fodsår. En væsentlig anbefaling er at arbejde tværfagligt i multidisciplinære teams med fokus på hurtig og specialiseret hjælp til patienten med fodsår.

Proces med kommende retningslinjer
I forbindelse med retningslinjen for forebyggelse af amputation hos patienter med diabetes har Sundhedsstyrelsen udviklet en metode for de følgende retningslinjer. Arbejdet med kliniske retningslinjer vil derfor forløbe efter en hurtigere tidsplan, fordi retningslinjerne bliver bygget op efter den nye skabelon og metode. Sundhedsstyrelsen vurderer løbende processen og er i dialog med de faglige organisationer for at høre deres vurdering af processen.

Sundhedsstyrelsen har indledt arbejdet med yderligere fem kliniske retningslinjer, og vil til efteråret sætte endnu et antal retningslinjer i gang, så produktionen af retningslinjer opfylder de aftalte mål.

Læs mere her

Behandling af kredsløbsforstyrrelser i ben og fødder uden brug af medicin

Blodcirkulationen kan være nedsat af mange årsager; det kan være aldersrelateret eller genetisk, men uanset årsagen kan cirkulationstræneren fra MediGroup hjælpe på de daglige problemer, gener og lidelser.

Prikkende fornemmelser, hævelser, rastløshed og usunde fødder manglende blodcirkulation kan resultere i mange ubehagelige overraskelser. Hos mange diabetikere kan man nikke genkendende til dens slags daglige irritationer, men også ganske almindelige mennesker har problemer med nedsat blodcirkulation.

International succes Cirkulationstræneren har hjulpet tusindvis af mennesker med at forbedre deres mobilitet og livskvalitet. Teknikken har været benyttet de sidste 50 år af bl.a. fysioterapeuter mod smerter og hævelser. Du har nu mulighed for at udføre teknikken derhjemme i ro og mag. Det kræver blot 1/2 time om dagen, hvor patienten kan sidde og slappe af og f.eks. læse en god bog eller se fjernsyn.

Sådan virker Cirkulationstræneren:
I vores ben findes en række muskelpumper og envejs ventiler – et system kaldet det andet hjerte – som pumper blodet tilbage gennem kroppen. Cirkulationstræneren aktiverer det andet hjerte . Således pumpes blodet
tilbage gennem benet, forbedrer blodgennemstrømningen og reducerer væske-ophobninger omkring anklerne. Ved regelmæssig brug vil brugerne opleve en betydelig forbedring i blodcirkulationen samt betydelig reduktion af hævelser i ben og fødder indenfor 4 uger.

Læs mere her

En ud af fem diabetikere mister op til 15 arbejdstimer om måneden på grund af for lavt blodsukker (6 June 2011)

Næsten en ud af fem diabetikere må jævnligt opgive at gennemføre en hel arbejdsdag på grund af episoder med farligt lavt blodsukker, også kaldet hypoglykæmi.[1] Det viser en ny undersøgelse med fokus på produktivitetstab som følge af hypoglykæmi, der i dag er offentliggjort i det internationale tidsskrift Value in Health. Undersøgelsen omfattede 1.404 type 1- og type 2-diabetikere i USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig, som havde haft et tilfælde af hypoglykæmi i den forudgående måned.1

Undersøgelsens hovedkonklusioner var:

· Det gennemsnitlige produktivitetstab for arbejdspladsen pr. person pr. måned på grund af hypoglykæmi om aftenen eller om natten var 14,7 timer for dem, der ikke mødte på arbejde. Det svarer til anslået 2.294 US dollars i tabt produktivitet pr. person pr. år*.1

· Hypoglykæmi forekommer ofte om natten, og en ud af fem personer (22,7%) kom for sent på arbejde eller mistede en hel arbejdsdag på grund af et natligt tilfælde af hypoglykæmi.1 18,3% måtte enten gå tidligt hjem eller mistede en hel dag på grund af hypoglykæmi i arbejdstiden.1

Mange diabetikere kæmper jævnligt med hypoglykæmi, sagde forsknings­leder og sundhedspsykolog dr. Meryl Brod. Det påvirker ikke kun deres arbejdsliv, men giver et stigende behov for selv at måle blodsukkerniveauet. Desuden er hypoglykæmi, der opstår, mens man sover, et stort problem for diabetikere.

Undersøgelsen viste også, at patienterne gennemførte 5,6 ekstra blodsukker­målinger i de første syv dage efter et tilfælde af hypoglykæmi, og at 24,9% kontaktede en behandler (praktiserende læge, hospital, diabetesklinik eller anden sundhedsperson) efter et tilfælde.1 Blandt patienter i insulin­behandling oplyste 25%, at de nedsatte deres insulindosis efter anfaldet.1

Opretholdelse af en god blodsukkerregulering har langsigtede fordele for diabetikere, fordi det reducerer forekomsten af komplikationer.[2] Symptomerne i forbindelse med hypoglykæmi, hvor blodsukkerniveauet bliver for lavt, er ofte hjertebanken, rysten, sultfølelse, svedudbrud, koncentrationsbesvær eller forvirring.1 Diabetikere i insulinbehandling kan have 1 3 tilfælde af hypoglykæmi om måneden.2

Den samlede undersøgelse kan ses i julinummeret af Value in Health og online på: www.valueinhealthjournal.com. Undersøgelsen er sponsoreret af Novo Nordisk.

Yderligere information om diabetes:[3],[4] · Forekomsten af diabetes er på verdensplan steget til det seksdobbelte i løbet af en generation. Det anslås, at der i 2010 var ca. 285 mio. mennesker med diabetes, og det tal forventes at stige til 438 mio. i 2030.3

· Mere end 50% af alle diabetikere er ikke klar over, at de har sygdommen.3

· Diabetes var i 2010 årsag til næsten 4 mio. dødsfald på verdensplan, svarende til næsten 7% af den samlede dødelighed på verdensplan, hvilket er en stigning på 5,5% i forhold til 2007.3 Diabetes er den fjerdehyppigste dødsårsag som følge af sygdom på verdensplan.4

· I 2010 udgjorde de globale udgifter til diabetes mindst 376 mia. US dollars, og udgifterne forventes at stige til over 490 mia. dollars i 2030.3

Yderligere information:

Medier:

Katrine Rud von Sperling
Tlf.: 4442 6718

Investorer:
Klaus Bülow Davidsen
Tlf.: 4442 3176

Referencer:

[1] Brod M, Christensen T, Thomsen TL, Bushnell DM. The Impact of Non-Severe Hypoglycemic Events on Work Productivity and Diabetes Management. Value In Health 2011 [publiceret online 6. juni 2011].

[2] Donnelly LA, Morris AD, Frier BM, et al. Frequency and predictors of hypoglycaemia in Type 1 and insulin-treated Type 2 diabetes: a population-based study. Diabet Med 2005; 22:749 755.

[3] Diabetes Atlas, International Diabetes Federation, second and third editions: 2007 / 2009.

[4] WHO’s landekontor i Pakistan: http://www.emro.who.int/pakistan/programmes_ncd.htm.

Læs mere her

Ultralangtidsvirkende insulin degludec giver god reduktion af langtids-blodsukkeret med færre tilfælde af hypoglykæmi ved behandling af type 1- og type 2-diabetes

Ultralangtidsvirkende insulin degludec, som Novo Nordisk har under udvikling, sænker blodsukkerniveauet med signifikant lavere forekomst af hypoglykæmi (lavt blodsukker) sammenlignet med insulin glargin. Det viser en række forskningsresultater, der præsenteres på det 71. årsmøde i den amerikanske diabetesforening, ADA, i San Diego. De nye data stammer fra to kliniske fase 3-studier, som strakte sig over 52 uger det ene inden for type 1-diabetes og det andet inden for type 2-diabetes.1,2

I en separat præsentation fremlægges resultater fra et 26-ugers studie i type 2-diabetes, der viste, at insulin degludec kunne doseres på forskellige tidspunkter fra dag til dag.

“Hypoglykæmi eller lavt blodsukker er en stor bekymring for mange diabetikere,” sagde professor Alan Garber fra Departments of Medicine, Baylor College of Medicine, Houston, Texas, USA. “Derfor er det særlig positivt, at insulin degludec markant nedsætter den generelle forekomst af hypoglykæmi hos type 2-diabetikere og natlig hypoglykæmi hos såvel type 1- som type 2-diabetikere. Resultaterne fra disse studier viser, at insulin degludec potentielt vil medføre væsentlige fordele for patienterne og deres muligheder for at sikre en velreguleret diabetes.”

Resultaterne omfatter bl.a.:

– 52-ugers-studierne var tilrettelagt med henblik på at nå ensartede glykæmiske mål for alle patienter (såkaldte treat-to-target-studier). Efter ét år oplevede patienter, der blev behandlet med insulin degludec, reduktioner i * HbA1C på 0,4% for type 1-diabetes og 1,2% for type 2-diabetes, hvilket var statistisk ikke-inferiørt i forhold til insulin glargin.1,2

– Blandt type 2-patienter sås en signifikant lavere forekomst af hypoglykæmi ved behandling med insulin degludec sammenlignet med insulin glargin (11,1 mod 13,6 episoder/patientår; p=0,0359)1

– Forekomsten af natlig hypoglykæmi, defineret som forekommende i tidsrummet mellem midnat og kl. 05.59, var 25% lavere blandt både type 1- og type 2-patienter, der blev behandlet med insulin degludec, end blandt dem, der blev behandlet med insulin glargin (henholdsvis 4,4 mod 5,9 episoder/patientår, p = 0,021; og 1,4 mod 1,8 episoder/patientår, p=0,0399)1,2.

Der blev på ADA også fremlagt forskningsdata vedrørende muligheden for at dosere insulin degludec på forskellige tidspunkter fra dag til dag hos patienter med type 2-diabetes. Studiet viste, at ændringer i tidspunktet for injektion af insulin degludec fra dag til dag (med op til 40 timers interval) ikke påvirkede den overordnede glykæmiske kontrol eller risikoen for hypoglykæmi sammenlignet med insulin glargin.

Insulin degludec blev doseret én gang dagligt ved at skifte mellem morgen- og afteninjektioner fra dag til dag, mens insulin glargin blev doseret på samme tidspunkt hver dag jf. forskrifterne for ordination.3 Insulin degludec og insulin glargin reducerede HbA1C med henholdsvis 1,28 og 1,26 procentpoint.

Studierne var tilrettelagt som såkaldte treat-to-target-studier, hvor justeringen af insulindosis skete gennem systematisk titrering for at opnå det ønskede fasteblodsukkerniveau. I de åbne studier havde patienterne, der fik hhv. insulin degludec og insulin glargin, samme blodsukkerniveau fra start, og forskerne havde derved mulighed for nøje at fastslå forskellene mellem de to behandlinger.

Yderligere information:

Medier:

Katrine Sperling
Tlf.: 4442 6718

Investorer:
Klaus Bülow Davidsen
Tlf.: 4442 3176

Jannick Lindegaard
Tlf.: 4442 4765

Frank Daniel Mersebach
Tlf.: 4442 0604

Lars Borup Jacobsen
Tlf.: 3075 3479

Læs mere her

Har du diabetes uden at vide det

Hvis du som kvinde har et taljemål over 88 cm. eller som mand over 102 cm. kan du have diabetes type 2 uden at vide det. Diabetes kan være dødelig, hvis den ikke behandles.

Hvert 10. sekund dør et menneske af diabetes et sted i verden. Samtidig bliver to personer ramt af sygdommen. Derfor foretager De Danske Vægtkonsulenter en opsporingskampagne for at lokalisere personer, der er i risikozonen for at udvikle sygdommen eller allerede har fået den uden at vide det. Omkring 200.000 danskere har en uopdaget type 2-diabetes. Mellem 500.000 700.000 har allerede forstadier hertil. Ud af en population på ca. 5.5 mio. mennesker svarer dette til, at ca. hver 10. person har eller får type 2-diabetes.

Overvægtige i farezonen
Cirka halvdelen af uopdagede type 2-diabetikere har allerede på diagnosetidspunktet udviklet komplikationer. Men sådan behøver det ikke at være. Opdager man symptomerne i tide, og får man den rette behandling, kan man få en optimal livskvalitet, sygdommen til trods. Da svær overvægt og udvikling af diabetes type 2 ofte hænger sammen, tilbyder De Danske Vægtkonsulenter (DDV) i samarbejde med Diabetesforeningen hjælp til at lokalisere sygdommen. Alle besøgende i alle DDV s afdelinger tilbydes derfor gratis taljemåling og rådgivning fra den 25. til den 29. januar. Alle vil samtidig få udleveret et gratis måleskema, så de selv kan holde øje med centimeterne fremover. Hvis du udover for stort taljemål desuden kan svare ja til ét af følgende spørgsmål, bør du tale med din læge:

Har du hyppig tørst, vandladning eller kløe
Har du forælder eller søskende med diabetes
Får du medicin mod hjertesygdom, højt blodtryk eller forhøjet kolesteroltal
Har du haft diabetes under din graviditet

Derudover kan diabetes medføre symptomer som:
Hyppig blødning fra tandkødet eller paradentose
Følelsesforstyrrelser i fødder og hænder
Tørhed i slimhinder
Potensproblemer
Svigtende syn og forandringer i øjnene

Du kan læse mere om Opsporingskampagnen på www.diabetes.dk og på www.vaegtkonsulenterne.dk

Læs mere her

Kostvaner går i arv

En del overvægtige har også børn med vægtproblemer. Det viser en undersøgelse foretaget af Director for De Danske Vægtkonsulenter.

Ud over kærlighed og omsorg giver forældre også til en vis grad deres kostvaner videre til børnene. I en undersøgelse foretaget af analysebureauet Director for De Danske Vægtkonsulenter (DDV) har 14 % af de overvægtige svaret, at de også har overvægtige børn. Og ud af dem mener en tredjedel, at de har videregivet de dårlige spisevaner til deres børn. Hvis det er rigtigt, at man er, hvad man spiser, er det temmelig foruroligende at tænke på, at så mange børn og voksne dagligt lever af usund fastfood, der sætter både deres sundhed og idealvægt over styr. Hvis man er overvægtig, har man nemlig også et problem med sin sundhed. For overvægten viser, at der ikke er balance i kalorieindtaget, og at man enten får for mange eller for få kulhydrater, fedtstoffer og proteiner, siger Inge Kauffeldt, der er stifter af DDV.

Godt ungdomstilbud
For at tage hensyn til de forskellige aldres og køns ernæringsbehov har DDV udarbejdet kostpro grammer for henholdsvis mænd, kvinder, børn og type 2 diabetikere, og der er gode tilbud til alle aldersgrupper. I DDV s mange lokalafdelinger er der for eksempel et specielt ungdomstilbud til alle under 15 år et tilbud, der er med til at motivere barnet til at tabe sig. Når det kommer til inspirations­møde sammen med mor eller far, betaler den voksne de 70 kroner, som den ugentlige vejning og undervisning af barnet koster. Viser vægten, at barnet har tabt sig 500 g eller mere siden sidste uges vejning, får barnet 50 kroner retur. Det kan nemt blive til mange penge hver måned i ekstra lommepenge. Det er vigtigt, at børn får de rette næringsstoffer og mængder af mad, så de vokser og udvikler sig, som de skal. Derfor er det fuldt forsvarligt at lade sit barn følge DDV s lægegodkendte kostprogram, som netop sikrer, at alle måltider er både mættende og ernæringsrigtige ifølge de gængse kostråd, understreger Inge Kauffeldt.

Til undervisningen hos DDV lærer barnet også betydningen af at spise regelmæssigt, dvs. tre ho vedmåltider og tre mellemmåltider som ikke er en fedtet burger eller chokoladebar fra nærmeste kiosk. Ved at give børnene regelmæssige måltider, hjælper man dem nemlig til et stabilt blodsukker, og det vil hurtigt kunne ses på vægten. Med DDV s kostprogram lærer barnet også, at det både kan være sjovt og spændende for smagsløgene at gennemgå et vægttab, og at man ikke skal sulte en eneste dag, pointerer Inge Kauffeldt.

Læs mere om DDV s ungdomstilbud på vaegtkonsulenterne.dk

Læs mere her

Forebyg overvægt

Fedmeoperationer er ekstremt dyre, og resultaterne er ikke gode nok, så der bør i stedet sættes ind med effektiv forebyggelse.

Mange af de fedmeopererede bliver overvægtige igen, og operationerne koster samfundet 2 mia. kr. om året, så det er en dyr løsning med en lille succesrate, mener Thomas Møberg, der er direktør for De Danske Vægtkonsulenter (DDV). Han er fortaler for, at pengene i stedet bruges til effektiv forebyggelse, og at der indføres et økonomisk incitament til at undgå overvægt. Overvægt bør ikke opereres væk den skal forebygges. Man kan forestille sig mange forskellige modeller, f.eks. at nedsætte momsen på sunde fødevarer som grønsager og sætte ekstra afgifter på alt det, der gør os syge, f.eks. slik, siger Thomas Møberg, og han fortsætter: Det skal være billigt og attraktivt at leve sundt, og for dem, der ikke kan styre madforbruget alligevel, bør der være en økonomisk motivation til at vælge en sund livsstil. Det kan f.eks. være i form af ekstra skatter til overvægtige eller tvungen opsparing til hospitalsbehandling. På den måde bruges pengene til glæde for mange, og de overvægtige må bøde for de udgifter, de pålægger samfundet.

Forebyggelse frem for behandling
Så længe man ikke følger op på fedmeoperationerne i form af undervisning i kostomlægning og behandling af de spiseforstyrrelser, der ofte ligger bag ekstrem overvægt, så vil en stor del af operationerne være dømt til at mislykkes. De fedmeopererede betaler jo også en stor pris, når de skal leve med ef­tervirkningerne af operationerne, pointerer Thomas Møberg. Han så gerne, at man satte ind meget tidligt for at undgå det stigende fedmeproblem: Allerede i folkeskolen burde børnene undervises i sunde madvaner et par timer om ugen, og de, der alligevel bliver overvægtige, bør have mulighed for at få behandlet mekanismerne bag deres overspisning. Ekstrem overvægt bør også forhindres ved, at man sætter ind allerede, når vægten viser et par kilo for meget. DDV s 100 lokale konsulenter har igennem 30 år hjulpet tusindvis af danskere af med mere end 4.500.000 kilo. Det er sket via en kostomlægning, som giver et vægttab på gennemsnitligt 1 kilo om ugen. Via et kostprogram målrettet henholdsvis kvinder, mænd, børn og type 2 diabetikere lærer den enkelte at spise sund, rigelig og nærende mad. Det bliver suppleret med undervisning og støtte fra vægtkonsulenter, der selv har været igennem et vægttab, og som derfor har den bedste baggrund for at guide den overvægtige ned på en idealvægt, der sikrer et sundt og bedre liv. Til glæde for den enkelte og samfundet.

Læs mere her