Internettet bugner med kopimedicin

– Sådan undgår du forfalsket medicin

Det er nemt og bekvemt at købe medicin på internettet, og flere og flere danskere gør det. Forfalsket medicin florerer i stor stil, hvilket DR har sat fokus på med et indslag i 21 Søndag. Netdoktor.dk lancerer derfor i denne uge en oplysningskampagne, der skal hjælpe danskerne med at navigere, når de køber medicin på internettet. Forbrugerne får her mulighed for at teste deres viden om forfalsket medicin, så de bliver rustet til at skille myter fra fakta.

Farlig medicin fra uautoriserede forhandlere
Eksperter skønner, at 50 til 70 pct. af den medicin, der sælges via internettet, er forfalsket. Det meste af den medicin, man beslaglægger, er Viagra. Diabetesmedicin, hjertemedicin, antidepressiver, antibiotika og andet medicin mod meget alvorlige sygdomme, tegner sig dog for en fjerdedel (24 pct.) af den beslaglagte medicin.

Forfalsket medicin fremstilles ulovligt, og der er derfor ingen kontrol med den. Den falske medicin kan have samme navn og samme indpakning som den originale medicin. Men der kan være brugt et helt andet lægemiddelstof end angivet, stofferne kan være tilsat i en forkert mængde, og pillerne kan være fyldt med tungmetaller og pesticider. På Netdoktor.dk kan man nu teste sin viden om forfalsket medicin og nethandel.

"Der er nogle helt grundlæggende ting man bør vide, når man køber medicin. Derfor sætter Netdoktor nu en oplysningskampagne i gang med de vigtigste budskaber omkring forfalsket medicin og nethandel. Vi er ikke ude på at skræmme folk tværtimod. Kampagnen skal være med til at gøre folk mere sikre, når de køber medicin på internettet." siger Rikke Esbjerg, læge og direktør for Netdoktor Media A/S.

Online–apoteker
Det er ikke ulovligt at købe medicin på internettet. Men receptpligtig medicin må kun sælges på apotekerne eller via hjemmesider, der er tilknyttet et reelt fysisk apotek. Apoteket står dermed som garant for, at medicinen kommer fra legale og velkontrollerede distributionskanaler.

"Sikkerheden på et dansk online–apotek, som er tilknyttet et fysisk apotek, er helt den samme, som hvis man fysisk går ned på apoteket og handler. Fordi det er et rigtigt apotek, som leverer medicinen, får man lige så høj sikkerhed, som på selve apoteket. Handlen er bare blevet gjort nemmere for kunden," siger Klaus Jensen, farmaceut på Taastrup Apotek, som står bag online–apoteket www.nemmedicin.dk.

MEDICIN PÅ NETTET
Det er nemt, bekvemt og diskret at købe medicin på internettet.

Men 50–70 pct. af den medicin, der sælges på internettet, er forfalsket.

Forfalsket medicin kan indeholde forkerte lægemiddelstoffer, stofferne kan være tilsat i en forkert mængde, eller pillerne kan være fyldt med tungmetaller og pesticider.

Køber man sin medicin på et online–apotek, der er tilknyttet et reelt fysisk apotek, er man sikker på at få den rigtige medicin.

Danmark har to online–apoteker, som er tilknyttet fysiske apoteker: Apoteket.dk og Nemmedicin.dk.
 

Læs mere her

Sådan træner du dig ud af en depression

Helt ny forskning fra januar 2013, slår fast at motion til personer med let til moderat depression, kan reducere symptomerne på depression og dermed være del af behandlingen. Dog mangler der fortsat retningslinjer, træningsprogrammer og rammer for, hvordan man reelt kan gribe træningen an, hvis man har en depression.

Hvordan skal en person med en depression træne
Den gode nyhed er at det nu er bevist at fysisk træning har en positiv effekt på depression, men det efterlader den depressive med spørgsmålet, Hvordan kommer jeg i gang med at motionere og hvordan skal jeg gøre .

Som behandler af stress, depression og angst, oplever jeg ofte at mine klienter eller kursister søger og efterspørger egentlige træningsprogrammer til mennesker med depression, og jeg har igennem årene sammensat mange programmer som den enkelte følger med positiv effekt. Men når en sagsbehandler, en læge eller en velmenende anden fagperson, der ikke har en idrætslig og fysiologisk baggrund, anbefaler motion, så efterlader det den depressive i limboland af intensive spinningtimer i fitnesscentre, lokale løbeskoler, løbebøger skrevet til raske, styrketræning og diverse hjemmetræningsredskaber. Men hvordan skal det gribes an.

8 punkter der vil sikrer dig succes med din træning under din depression

Min kliniske erfaring gennem 8 år med over 600 kursister med stress og depression, 100vis af klienter, siger mig at vi ikke i starten skal fokusere på at øge konditionen, men udelukkende rette blikket på motivation, tro og selvtillid.

1. Trin:
Din motivation skal trænes først
Når du tager i dørhåndtaget efter endt træning, skal du tænke: Det her var ikke så hårdt endda, det kunne jeg godt finde på at gøre igen . Det er første skridt til at implementere motion ind i en depressionsbehandling, at du får positive oplevelser fra start. Ingen motivation ingen træning. Så drop tankerne om det nu også gav noget, om det var hårdt nok, om du var lang tid nok afsted og om du svedte nok.

Første step er at få dig ud af døren, at gå første tur, at løbe 500 meter eller cykle 1 kilometer. I denne fase er mængden af træning underordnet. Det handler kun om de antal gange du kommer ud af døre og får dig rørt og bevæget.

2. Trin:
Styrk din tro på at kunne træne
Self-efficacy kan oversættes til Troen på egne evner til at kunne gennemføre en given opgave . Det betyder på dansk, at du kan træne din tro, på lige fod, som når du laver fysisk træning.
Self-efficacy er nøglen til at skabe ejerskab, stolthed og videre tro på at du godt kan være fysisk aktiv trods en depression. At der er håb og at du gør det godt nok.
Du kan træne og styrke dine tro ved f.eks. at læse om hvordan man træner fra scratch, hvordan træningsprogrammer udarbejdes, se vidoer på nettet om motivation og træning, læse om andres erfaringer med motion og depression. Samlet set vil det have en positiv indvirkning på din egen tro på dig selv.

3. Trin:
Få målsætningen helt ned i ankelhøjde
Det batter jo ikke noget at gå i 5 minutter, jeg bør nok løbe 5 kilometer før det giver noget, jeg skal have træningstøj på, ellers er det ikke rigtig træning . Alle udsagn er fra klienter med depression.

Når de endelig skal slæbe sig ud over dørtrinnet, kommer kravene, ambitionerne og tankerne om hvad andre tænker snigende og risikoen for at du springer over træningen, bliver stor.

Du skal tillade dig selv at starte helt fra nul, at du ikke ved om du kun orker at gå i 2 minutter, men måske går du videre, når du først er kommet i gang. Men tillad at du måske første gang kun går ned for enden af vejen, at du går eller løber den lille tur . Baren for målsætningen skal være så lav, at du nærmest kan gå hen over den, så du nærmest uanset hvad er sikret en succesoplevelse.

4. Trin:
Sådan kommer du ud af døren første gang
Hånden på hjertet. Alle kender følelsen af at have lyst til træning, men man gider bare ikke tage skoene på og komme afsted. Man havner i sofaen igen, og bliver endnu mere træt af sig selv sidst på dagen, fordi man ikke kom afsted.

Projekt: At komme ud af døren
Du skal dele hele fasen At komme ud af døren , op i mikro bidder. Første bid – Kan du tage sko på Tjek, kan du tage jakken på Tjek, kan du finde din husnøgler Tjek, har du måske en vandflaske med Tjek, kan du åbne døren Tjek, kan du tage 5 skridt udenfor Tjek, kan du gå 100 meter ned af gaden Tjek osv. osv.

Det kan lyde meget underligt for nogle at man må tænke sådan, for overhovedet at komme ud af døren, for at gå en tur eller for at løbe. Men sådan er det bare for nogle og det er helt normalt og der er 1000vis af mennesker med depression, der har sådanne mentale kampe i hovedet hver dag, før de overhovedet kommer ud af døren. Så del projektet Kom ud af døren , op i mange små delmål.

5. Trin:
Så hårdt skal en depression med depression træne
Husk på at det primært handler om i starten at du kommer mere ud af døren end du plejer, så hvor langt eller hårdt du træner er i og for sig ligegyldigt i starten. Det er ikke svært at træne hårdt en uge, det er svært at gide at træne kontinuerligt 3 gang om ugen resten af sit liv.

Mit råd vil være at du skal have en intensitet så du kan tale i hele sætninger, uden at blive stakåndet. En tommelfingerregel om korrekt roligt tempo er: Du skal ikke kunne synge, men kunne snakke.

Studier med træning til personer med depression, viser at sårbarheden er stor i starten, og træner du for hårdt, kan man psykisk gå ned halvvejs i træningen, blive ked af det og så er det skidt hvis du står ude i en skov og mangler 2 kilometer hjem.

5. Trin:
Intervaller er ikke kun for sportsfolk
Nogle tror at intervaltræning er for sportsfolk og noget med tungen ud af halsen-træning . Det er ikke korrekt. Intervaltræning handler om, at man har delt en samlet distance op i mindre bidder. Du kan træne både hårde intervaller, men du kan også gå intervaller.

Eksempler på intervaller når du skal være fysisk aktiv
1) Gå roligt i 2 minutter og stå stille i 30 sekunder. Gentag dette 3-10 gange
2) Løb roligt i 3 minutter og gå i 1 minut. Gentag dette 2-6 gange
3) Gå roligt i 2 minutter og gå lidt hurtigere i 1 minut. Gentag dette 3-8 gange.
4) Løb i 5 minutter og gå 2 minutter. Gentag dette 2-4 gange.
5) Gå 10 minutter og nyd udsigten på en bænk i 10 minutter og gå i 10 minutter.

Det er kun fantasien der sætter grænsen for forskellige typer af intervaller.

Begrundelsen for at bruge intervaller handler om, at du kan yde fysisk mere og du mentalt kan overkomme hele distancen eller tiden, hvis du deler træningen op i intervaller.

6. Trin:
Hvor tit skal du træne
Nu er jeg i gang, så jeg vil gerne træne hver dag . Sådanne udtalelser har jeg ofte hørt fra depressive, som har fået taget livtag med at komme ud af døren, gå eller løbe en tur.

Men tænk lige: Du har ikke orket at komme du af døren i måske 2-10 måneder, og nu vil du træne hver dag. Hvor stor er risikoen lige for at du kommer til at overgøre projektet og dropper det igen efter 1-2 uger. Min erfaring er, at den er ret stor.

Så egentlig fysisk træning ca. 3 gange om ugen er tilrådeligt og studier viser at den fysiske træning vil have positiv indvirkning på hjernens hukommelsescenter samt reduktion af depressionens symptomer.

7. Trin:
4 ting du kan bruge for holde motivationen
Det er primært din motivation du skal arbejde med, når du begynder at træne, for der kommer masser af dage med dårligt vejr, dårlige undskyldninger, dårlig søvn og mange andre ting der kan hindre at du ikke kommer afsted.

1) Find en træningsmakker
Det er bare altid nemmere at træne hvis man har en aftale med en anden. Du er for det første ikke alene om at træne og det er aldrig rart at være den der aflyser, fordi du synes det regner eller blæser for meget. Så find en træningsmakker, der kan trække dig med, når det er tungt og du ikke orker at komme afsted.

2) Lav en træningsdagbog
Vi har tendens til at glemme hvor ofte vi træner, så hvis du har en træningsdagbog, kan du altid bladre tilbage og se hvad du har udrettet den sidste måned. Måske er det slet ikke så skidt som du selv fornemmer. Måske har du været afsted i snit 2-3 gange om ugen. Så skriv ned hvad du laver.

3) Find en gadget der motiverer dig
Har du en smarthphone, findes der masser af apps som kan styrke din motivation. F.eks. kan appen Endomondo måle dine ruter uanset hvor du er, du kan se gennemsnitsfart og samlet distance, og gemme dine resultater. Det er din virtuelle træningsdagbog.

4) Hør musik når du træner
En engelsk idrætspsykolog har undersøgt effekten af musik til træning. Du kan øge din præstationsevne med 5-8 procent når du hører musik mens du træner. I denne sammenhæng kan musikken måske være med til at distrahere dine negative tanker, mens du træner eller øge din lyst til lidt mere.

8. Trin:
Husk at rose og fejre dig selv
Her til sidst er mit sidste råd: Husk nu at rose dig selv for alle de gange du kommer afsted. Det er vigtigt at arbejde med stolthed og du kan med fordel sidde i 2 minutter når du kommer hjem fra en gåtur eller løbetur, drikke et glas vand og være stolt over hvad du lige har gjort.

Det aktivere dit belønningscenter i hjernen, når du roser dig selv. Det giver et mentalt dopamin-bad, som du vil opleve som opløftet hed, glæde og afslappethed.

Samlet set handler træning til personer med depression meget lidt om den fysiske træning. Det handler i første omgang om planlægning, indsigt i motivationsteori og så en struktureret planlægning, gerne med andre, hvor der er plads til justeringer og ændringer.

Læs mere her

Leversygdom kan sløre tegn på depression

Hepatitis C patienter i behandling med interferon er i risiko for ikke at blive diagnosticeret korrekt

I et forskningssamarbejde mellem hepatitis centre i norden (NORDynamIC) er det påvist, at patienter i behandling med interferon for kronisk viral hepatitis C (HCV), som får svær depression af behandlingen, har en betydelig risiko for at sundhedspersonalet overser depressionen ved de ambulante rutine kontrol besøg.

Som led i et HCV behandlingsstudie blev 325 patienter hver anden uge undersøgt for forekomst og sværhedsgrad af depression med anvendelse af MDI (major depression rating) skema, der er udviklet af professor Per Bech fra Psykiatrisk Forskningsenhed i Hillerød og valideret i WHO regi.

Ved opstart af behandling fandtes 19 (6%) med symptomer forenelig med svær depression. Yderligere 114 (37%) udviklede svær depression under behandling.

Forhøjet MDI score ved behandligsstart og kvindelig køn var associeret med øget risiko for udvikling af svær depresion.

Ved efterfølgende gennemgang af patient journaler viste det sig at blot 36 (32%) personer var blevet korrekt identificeret med svær depression i forbindelse med den ambulante kontrol.

Studiet kunne envidere påvise en signifikant lindring i det depressive symptombillede for den gruppe af patienter, som efterfølgende var blevet sat i anti-depressiv behandling. Endvidere er det påvist, at anti-HCV terapi relateret svær depresion er assopcieret med øget risiko for behandlingssvigt.

Det er på den baggrund vigtigt systematisk at undersøge for udvikling af interferon-induceret svær depression hos patienter i anti-HCV behandling.

Et depressionsskema som MDI (eller andre tilsvarende) er velegnet som initiel tilgang til screening og diagnosticering af depression hos patienter i HCV behandlingsforløb.

Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel: Evaluation of depression as a risk factor for treatment failure in chronic hepatitis C. Leutscher PD, Lagging M, Buhl MR, Pedersen C, Norkrans G, Langeland N, Mørch K, Färkkilä M, Hjerrild S, Hellstrand K, Bech P; for the NORDynamIC Group. Hepatology. 2010 Aug;52(2):430-435.

Læs mere om kronisk træthed, depression og kognition ved kronisk hepatitis C på www.hcvcns.dk

Yderliger information :
Læge, ph.d Peter Leutscher, tlf. 8949 8325

Læs mere her

Kommuner og læger skal sammen løfte medicinhåndtering

KL er enig i, at der i kommunerne og blandt lægerne er behov for at højne kvaliteten af den medicinske behandling af borgere med psykiske lidelser.

Sådan lyder reaktionen fra Anny Winther, formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg, til en netop offentliggjort rapport fra Sundhedsstyrelsen om medicinering af psykisk syge patienter på bosteder og plejecentre.

Undersøgelsen viser, at både læger og kommunale botilbud og plejecentre ikke i tilstrækkelig grad følger Sundhedsstyrelsen vejledninger om behandling med antipsykotiske lægemidler, antidepressiver og/eller benzodiazepiner.

Kun omkring halvdelen af lægerne havde ifølge undersøgelsen lagt en plan for behandlingen, og under halvdelen af lægerne havde lagt en plan for monitorering af behandlingen og bivirkninger. Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste ledelser på bosteder og plejecentre kender Sundhedsstyrelsens vejledninger på området og har opstillet instrukser for medicinhåndtering. Men for få steder har opstillet instrukser for behovsmedicin og instrukser for håndtering af akutte psykoser.

Sundhedsstyrelsen vil derfor gerne drøfte med KL, hvordan medicineringsopgaven kan løses bedre på de kommunale institutioner og se på, hvordan samarbejdet mellem de praktiserende speciallæger, distriktspsykiatrien og de kommunale institutioner kan forbedres.

KL går meget gerne i dialog om, hvordan vi kan højne kvaliteten omkring medicinering. Vi mener, at der er brug for et styrket fokus fra lægerne, da undersøgelsen viser, at for mange læger svigter deres ansvar. Men kompetenceniveauet hos medarbejderne på botilbuddene og plejecentre skal også højnes, så reglerne bliver efterlevet og patientsikkerheden styrket, siger Anny Winther.

Anny Winther fremhæver i den sammenhæng, at det er afgørende, at læger og botilbud samt plejecentre i fællesskab løfter opgaven omkring medicinering.

Kommunerne har sammen med lægerne – et fælles ansvar, og det skal både de og vi leve op til!

KL er allerede i dialog med såvel Sundhedsstyrelsen som Danske Handicaporganisationer om tiltag, der skal styrke den kommunale indsats på området. KL ser frem til at drøfte problemstillingerne med Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og lægerne.

Yderligere oplysninger fås via vicekontorchef Kurt Hjortsø, 3370-328, konsulent Tina Levysohn, KL s Social- og Sundhedskontor, tlf. 3370-3562, eller via pressekonsulent Trine Søndergaard, tlf. 3370-3333

Læs mere her