Nyt dopingregister intensiverer indsatsen mod motionsdoping

Nyt dopingregister hos Anti Doping Danmark øger motionisternes retssikkerhed og gør det muligt at sanktionere dopingovertrædelser på tværs af den foreningsbårne og den kommercielle idræt. Registeret er klar til brug 1. september 2013.

Registret er et såkaldt hit-/no hit-register, hvor oplysninger om alle dopingsanktioner bliver samlet. Ved at indtaste et CPR-nummer vil forenings- og fitnesscenterledere med registret let og sikkert kunne undersøge, om det enkelte medlem har en dopingsanktion.

Registret styrker retssikkerheden for medlemmer af motions- og fitnesscentrene samtidigt med, at det nu bliver muligt at sanktionere på tværs af den foreningsbårne og den kommercielle idræt. Det betyder, at får man som borger en dopingsanktion, vil den kunne håndhæves i såvel foreninger som i kommercielle fitnesscentre.

Kulturminister Marianne Jelved siger:
”Det glæder mig, at vi kan intensivere kampen mod motionsdoping. Det er vigtigt, at vi på den måde kan finde nationale løsninger på de udfordringer, vi oplever inden for motionsdoping – så vi fortsat kan være en af de førende nationer inden for bekæmpelse af netop motionsdoping.”

Lone Hansen, Direktør i Anti Doping Danmark, siger:
”Dopingregistret er et godt værktøj i vores antidopingarbejde på motionsområdet. Registret giver os en mere sikker og fintmasket mulighed for at håndhæve sanktioner på tværs af alle vores samarbejdspartnere.”

Et bredt flertal i Folketinget besluttede 9. april 2013 at ændre lov om fremme af dopingfri idræt. Loven trådte i kraft den 1. juli 2013. Det følger af loven, at der skal implementeres et nyt register over dopingsanktionerede.

Det nye dopingregister er en del af opfølgningen på regeringens 8 initiativer til at styrke indsatsen mod doping i motions- og fitnesscentre.

Motions- og fitnesscentre kan finde yderligere oplysninger om brug af registret på www.dopingregistret.dk.

Yderligere oplysninger
Lone Hansen, Anti Doping Danmark: 60 38 25 27.
Bente Skovgaard Kristensen, Kulturministeriet: 51 88 67 69.
Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16.

Læs mere her

Nyt dopingregister intensiverer indsatsen mod motionsdoping

Nyt dopingregister hos Anti Doping Danmark øger motionisternes retssikkerhed og gør det muligt at sanktionere dopingovertrædelser på tværs af den foreningsbårne og den kommercielle idræt. Registeret er klar til brug 1. september 2013.

Registret er et såkaldt hit-/no hit-register, hvor oplysninger om alle dopingsanktioner bliver samlet. Ved at indtaste et CPR-nummer vil forenings- og fitnesscenterledere med registret let og sikkert kunne undersøge, om det enkelte medlem har en dopingsanktion.

Registret styrker retssikkerheden for medlemmer af motions- og fitnesscentrene samtidigt med, at det nu bliver muligt at sanktionere på tværs af den foreningsbårne og den kommercielle idræt. Det betyder, at får man som borger en dopingsanktion, vil den kunne håndhæves i såvel foreninger som i kommercielle fitnesscentre.

Kulturminister Marianne Jelved siger:
Det glæder mig, at vi kan intensivere kampen mod motionsdoping. Det er vigtigt, at vi på den måde kan finde nationale løsninger på de udfordringer, vi oplever inden for motionsdoping så vi fortsat kan være en af de førende nationer inden for bekæmpelse af netop motionsdoping.

Lone Hansen, Direktør i Anti Doping Danmark, siger:
Dopingregistret er et godt værktøj i vores antidopingarbejde på motionsområdet. Registret giver os en mere sikker og fintmasket mulighed for at håndhæve sanktioner på tværs af alle vores samarbejdspartnere.

Et bredt flertal i Folketinget besluttede 9. april 2013 at ændre lov om fremme af dopingfri idræt. Loven trådte i kraft den 1. juli 2013. Det følger af loven, at der skal implementeres et nyt register over dopingsanktionerede.

Det nye dopingregister er en del af opfølgningen på regeringens 8 initiativer til at styrke indsatsen mod doping i motions- og fitnesscentre.

Motions- og fitnesscentre kan finde yderligere oplysninger om brug af registret på www.dopingregistret.dk.

Yderligere oplysninger
Lone Hansen, Anti Doping Danmark: 60 38 25 27.
Bente Skovgaard Kristensen, Kulturministeriet: 51 88 67 69.
Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16.

Læs mere her

Region Hovedstadens Biobank bliver regional

Der er udsigt til bedre forskning i sygdomme og mere effektiv behandling af patienterne, når Biobanken på Rigshospitalet udvider fryserne.
Blodprøver bliver genbrugt
Biobanken indeholder rester fra blodprøver, der bliver taget fra indlagte og ambulante patienter. Prøverne giver forskere en let adgang til materiale, som de for eksempel kan bruge til at kortlægge arvelige forholds betydning for sygdomme.

Prøver fra alle Region Hovedstadens hospitaler
Den nuværende Biobank på Rigshospitalet har de seneste tre år allerede samlet prøver fra i alt 50.000 patienter ca. 17.000 prøver om året. Fra udgangen af februar 2012 bliver indsamlingen udvidet til at dække alle Region Hovedstadens hospitaler.

Bedre forskningsmuligheder
Vi forventer, at indsamlingen efter udvidelsen bliver øget til ca. 50.000 prøver årligt. Det giver forskerne en helt unik mulighed for at afprøve teorier i forhold til genetiske variationer og koble dem med øvrige registrerede oplysninger for at finde årsagssammenhænge, fortæller biolog, ph.d. Erik Sørensen, daglig leder af Region Hovedstadens Biobank.

Sikkerheden er i top
Både registreringen og den fysiske opbevaring af prøverne i Biobanken er godt sikret. Navne og CPR-numre på patienter, der har bidraget med prøver, bliver registreret i biobankens sikrede EDB-system. Selve prøverne bliver opbevaret i aflåste frysere, der er sikret mod frysenedbrud. Og alle prøver er mærket med en stregkode, som kun kan henføres til personer ved opslag i EDB – systemet.

Patientens rettigheder er sikret
Hvis en forsker vil bruge materiale fra Region Hovedstadens Biobank skal forskningsprojektet først gennem en godkendelsesprocedure, der sikrer patientens rettigheder.

Frivilligt at deltage
Det er frivilligt om man vil bidrage til Biobanken. Patienter, der bliver indkaldt til regionens hospitaler vil blive orienteret om muligheden for at sige nej til, at deres prøver bliver opbevaret. Hvis man ikke ønsker at bidrage med prøver, skal man registrere sig i Vævsanvendelsesregisteret. På den måde fortæller man samtlige biobanker, at prøver kun må blive brugt til ens egen behandling.

FAKTA:
– Biobanken er ejet af Rigshospitalet og Blodbanken står for den praktiske drift.
– I sommeren 2012 bliver der opsat en automatisk fryserobot på Glostrup Hospital med plads til 600.000 prøver.
– Prøvesortering, nedfrysning, prøve-fremfinding og DNA-oprensning bliver udført af robotter for at effektivisere og standardisere al håndtering af blodprøverne.
– Statens Serum Instituts landsdækkende biobankregistrering vil fra marts måned henvise til Region Hovedstadens Biobank

Læs mere her