Tryghedsalarm kan redde dementes liv

Elektronisk overvågning efterlyses af Alzheimerforening:

Omkring 400.000 danskere er pårørende til en dement person. Disse pårørende lever alle med en daglig frygt for, at det demente familiemedlem skal gå væk og først blive fundet, når det er for sent. I søndags kom det frem, at en hyppigere brug af elektronisk overvågning er et stort ønske for Alzheimerforeningen. Og rigtig mange danskere er enige: i en rundspørge foretaget af Capacent Epinion for Ingeniørforeningen var hele 94 % af de adspurgte positivt indstillet på at lade sig overvåge elektronisk.

Tryghedsalarmen er svaret:

Tryghedsalarmen fra den fynske virksomhed Medisat giver for små penge de 80.000 danske demente og deres pårørende mulighed for en langt tryggere hverdag. Med Tryghedsalarmen kan man nemlig altid spore en person, der bærer alarmen på sig. Tryghedsalarmen repræsenterer en helt ny generation af sporingssystemer og har en dækning, der er meget kraftigere end de øvrige systemer på markedet.

Enkel i brug:

Tryghedsalarmen er utrolig enkel i brug, både for den demente og den pårørende: Når man som pårørende ønsker at kende den demente persons placering, sender man ganske enkelt en sms til alarmen, som inden for få sekunder svarer tilbage med en præcis angivelse af, hvor den og dens bærer befinder sig. Tryghedsalarmen virker sammen med mange gratisprogrammer på markedet, herunder Google Earth, hvilket betyder, at man kan se en persons præcise placering på sin egen computerskærm. Der kommer med andre ord ingen driftsomkostninger på alarmen, idet man som privatperson eller ansat på et plejehjem selv kan varetage al styring af den.

Frihedsfølelsen bevares:

Med Tryghedsalarmen er det muligt for den demente at bevare en høj grad af frihedsfølelse, samtidig med at vedkommende bliver overvåget. Således er det muligt at indstille Tryghedsalarmen til at meddele, når dens bærer krydser en virtuel grænse, som man forinden har opstillet. På den måde kan eksempelvis personale på plejehjem nemt holde øje med dets beboere uden at behøve at låse dørene og den demente kan stoppes, længe inden skaden er sket.

Tryghedsalarmen bidrager altså til at øge trygheden hos alle og lever dermed til fulde op til sit navn.
 

Læs mere her